Værd at læse

02

Danske låntagere har krav på gennemsigtighed

Det danske lånemarked udvikler sig med hastige skridt – heldigvis primært i den rigtige retning. Det kan dog fortsat være svært for den uerfarne låntager at gennemskue lånemarkedet, da man typisk vil støde på en lang række hidtil ukendte begreber.


De mange låneomkostninger bør tydeliggøres

Det er de færreste låntagere, som ikke kender til begreber som rente, løbetid og lånebeløb, men der findes desværre også mange andre begreber, når emnet er lån og låneomkostninger. Det er mit personlige indtryk, at ikke alle låneudbydere er flittige med at tydeliggøre, hvilke omkostninger der er forbundet med et lån, og det er en skam.


Forbrugerne har krav på gennemsigtighed på lånemarkedet, og i den anledning vil det være fordelagtigt, hvis der bliver indført strengere krav om ensartet prisoplysning. Det vil nemlig gøre det nemmere for dig som låntager at finde ud af, hvad det i realiteten koster at optage et lån, når alle omkostninger er blevet lagt sammen.


Det er meget normalt, at danske låntagere bliver pålagt en håndfuld forskellige gebyrer, hvor både oprettelses-, administrations- og betalingsgebyrer er repræsenteret. Det er alle sammen omkostninger, som vil have en vis indflydelse på de samlede låneomkostninger.


Der er generelt en stor risiko for, at danske låntagere snyder sig selv, hvis de udelukkende er fokuseret på rentesatsen. Det kan heldigvis let undgås, hvis låneudbyderne bliver bedre til at skilte med de mange låneomkostninger.


Det skal være nemmere at sammenligne lån 


Jeg er overbevist om, at det ville blive betydeligt nemmere at sammenligne lån, hvis alle låneudbydere oplyste de forskellige låneomkostninger på en overskuelig og gennemsigtig måde. Det skal dog siges, at det er blevet nemmere at sammenligne priser på lån de seneste år, hvor et stigende antal internetbaserede tjenester er blevet lanceret.


ÅOP er den vigtigste faktor, når det handler om at sammenligne lån, men det er faktisk ikke alle låntagere, som er klar over det, hvorfor det er værd at foretage nogle ændringer. Det kunne fra regeringens side være en god idé at lancere en kampagne, som skal gøre danskerne klogere på, hvordan man nemmere kan gennemskue lånemarkedet. 


- Du kan få mere viden her, hvis du gerne vil sammenligne lån på kryds og tværs.  

Låntagerne bærer også et stort ansvar

Det er ikke kun långiverne, som kan forbedre sig, da låntagerne også bærer et stort ansvar. Lån udstedes kun til voksne mennesker, som forventes at have styr på, hvilke forpligtelser der følger med et lån. Det er desværre ikke alle låntagere, som bruger lige meget tid og energi på at læse den tilsendte lånekontrakt, før de skriver under og forpligter sig til aftalen.

 
I dag er det så nemt at låne penge, at flere og flere danske forbrugere vælger at låne penge uden at have et specifikt formål med det. Det er en smule alarmerende, da det trods alt er dyrt at låne penge. Det er min klare holdning, at det kun er fornuftigt at låne penge, hvis man har akut behov for flere penge mellem hænderne og ikke har andre muligheder end at optage et lån.

0 Kommentarer

Log ind for at kommentere