Den frie konkurrence..?

Staten skal minimeres og det private erhvervsliv fremmes

_slettet_bruger_14664 Ikke angivet,

21/11/2014

Staten skal minimeres og det private erhvervsliv fremmes.Det er de fleste her vel enige om."Erhvervslivet vil tilpasse sig kundernes ønsker og behov".


Lad os tage et eksempel som ejendomsmæglerbranchen.


Jeg har for kort tid siden haft en lejlighed til salg, og forhørte mig hos fire mæglere. Ingen ville oplyse om størrelse på salær mm., men ville gerne komme på besøg for at vurdere lejligheden.Det med vurdering var vist ikke så svært, for to af dem havde allerede papirer klar med salgspris, udgifter og provenu. De to andre manglede kun salgsprisen - og provenuet.Sjovt nok var salæret stort set det samme hos alle fire, mens de salgsfremmende foranstaltninger varierede lidt mere - og med meget fantasifulde specifikationer.


Jeg valgte den som virkede mest troværdig, og som kunne forhandles længst ned i pris - altså omkostninger.Men prisen er stadig høj i forhold til indsatsen som det kræver at gennemføre et salg - meget høj synes jeg. Og hvorfor skal man forhandle om betalingen? Alle handlende skilter med deres priser, og en håndværker oplyser timeløn. Men ikke en ejendomsmægler.


Jeg vil mene at mæglerens vederlag sagtens kunne halveres, hvis arbejdet blev effektiviseret. Annoncering på nettet koster ikke meget, og det er vel tilstrækkeligt. Hvor mange finder deres nye bolig i avisen idag?

Mæglernes omkostninger kunne begrænses,- for det første med færre butikker, og for det andet med en mere beskeden beliggenhed.Der kunne også indføres et nyt koncept så man vælger mægleren udfra resultater og omtale, og ikke på grundlag af forhandlingsevner. Desuden er "solgt eller gratis" princippet med til at forhøje omkostningerne for begge parter når det ikke lykkes at sælge.

Det kræver muligvis en lovændring før der sker noget - men mon ikke et privat initiativ kunne gøre det, hvis der var viljen til det.Jeg læste for et par år siden om en mægler som havde forsøgt sig, men han blev mobbet til at opgive.Det ville jo også medføre at halvdelen af mæglerne blev arbejdsløse, og mon ikke der bliver arbejdet bag kulisserne på at fastholde systemet..?


Er det et godt eksempel på fordelen ved privat initiativ?

Kilde: