Bookmarklet
Tilføj til    |
Den pengepolitiske galskab
Udgivet for 35 dage siden i Økonomi
Tilføjet 30/07 12:43 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Forsiden af Jyllands-Posten 14/7 2010 (Alarm over dyk i danske industrijob) beskriver en dansk ulykke under udvikling. Det systematiske dyk i industriens beskæftigelse er et tab, der ikke kan kompenseres via økonomisk stimulans, vækstpakker eller ved at trykke flere penge.
I Danmark har vi længe set en tendens til afvikling af den tunge industri, hvor skibsværfter, jernværker og andre store arbejdspladser har skåret ned, flyttet eller lukket. Det er indtil videre blevet kompenseret ved at højteknologiske virksomheder som Vestas og Neurosearch har udvidet, så vi i sidste ende har kunnet eksportere lige så mange værdifulde produkter som før. Men det kan ikke blive ved, og den økonomiske krise er et alvorligt faresignal.
I første omgang har vi søgt at afværge krisen ved at stimulere økonomien. Det har vendt statens overskud til et underskud, uden at beskæftigelsen har fulgt tilsvarende med op. Nu er underskud på statens budget et lån fra fremtiden, et lån der skal betales tilbage. Indtil videre ser det ud til at have været en ganske ringe investering, som der ikke er grund til at gentage.
Der er dog en markant undtagelse fra den triste tendens, nemlig finanssektoren. Her bliver der igen tjent penge som for få år siden, og eventuelle problembørn som Amagerbanken kan jo bare parkeres i Finansiel Stabilitet (i øvrigt et noget misvisende navn), mens de andre banker fortsætter deres risikofulde udlånspolitik.
Hvad ikke mange er klar over er, at bankernes fortjeneste i vid udstrækning er baseret på pengetrykkeri. Bankerne er ikke produktionsvirksomheder, og skaber ikke værdi i sig selv. De forvalter den værdi, der er skabt andetsteds, hvilket er godt og fornuftigt, men man redder ikke den værdiskabende del af økonomien ved at redde bankerne.
Pengetrykkeriet sker umiddelbart i de to store valutaer, dollaren og euroen. Det har været kendt et stykke tid, at Federal Reserve udsteder nye penge på basis af statsgæld, og at disse "Open Market Operations" har været centrale for at den amerikanske regering kan låne til en betydeligt lavere rente end et frit marked kan byde på.
Mindre kendt er det, at euroen er på samme kurs, omend på en mere indviklet måde. ECB har nemlig et klart forbud mod at opkøbe statsobligationer, da sådanne opkøb er den direkte vej til inflation, og endda hyperinflation som Tyskland oplevede i 1923. ECB's mekanisme er indirekte, idet statsgæld kan bruges som sikkerhed for de kommercielle bankers lån i centralbanken.
Resultatet er dog det samme, som Anatole Kaletsky påpegede i sin fremragende artikel How the ECB’s fig leaf has completely withered away (Times, juni 2009). I øvrigt er ECB, ifølge formand Jean-Claude Trichet, indstillet på at bryde enhver regel for centralbankens opførsel. Derfor er ECB nu i færd med at opkøbe statsgæld, og stiller i øjeblikket 'ekstra likviditet' (læs: "nytrykte penge") til rådighed for Spanien.
Danmark er i klemme her, for ifølge ØMU'ens 2. fase, som vi er med i, er vi forpligtede til at lade vores krone følge euroen. Når euroens værdi tvinges ned gennem skabelse af flere penge, er vi også nød til at øge mængden af danske kroner for at dens værdi kan følge euroen. Det tager værdi fra de allerede opsparede kroner, udhuler købekraften og vi i sidste ende lede til voldsom inflation. Heldigvis kan vi kaste denne tilknytning af os, når vi vil. Det bør vi gøre hurtigst muligt, så kronen kan forblive sund.
Pengepolitisk stimulans i form af ekstremt lave renter fører umiddelbart til stigende økonomisk aktivitet. Desværre er en stor del af denne aktivitet i finansverdenen samt i kortlivede projekter, der hurtigt viser sig urentable. Det fører til uansvarlig risikabel opførsel fra bankernes side, helt op til deres udlån til Stein Bagger, og når stimulansen hører op, får vi en ny og endnu værre bølge af konkurser.
Den rigtige vej frem for Danmark er at trække os ud af fastkurssamarbejdet med euroen. Samarbejdet gav mening, dengang euroen var stærk og stabil, men nu trækker ECB's politik Danmark med i dybet. Vi har brug for en redelig økonomi uden kunstig stimulans, hvor den produktive del af økonomien har lov til at tjene penge og beholde dem, mens staten og bankerne i øvrigt må sætte tæring efter næring, undgå underskud og afskrive de tab, der måtte opstå.
Gør vi det, kan vi i løbet af få år styrke den værdiskabende del af Danmarks økonomi, så der også i fremtiden bliver mulighed for velstand og velfærd.
55 Kommentarer|
Klavs Klavsen:„ Generelt oplever jeg at finansfolk gør deres yderste for at...”
Skrevet af Opfattelsen af at den finansielle sektor ikke er værdiskabende, er forkert. Der findes ikke andet mål for værdi end, hvad forbrugerne/efterspørgerne er parate til at betale for nogle varer eller tjenesteydelser. Det er både neoklassiske og østrigske økonomer enige om.
Men ellers gode pointer i klummen
Men ellers gode pointer i klummen
Skrevet af God pointe, Torben - tak!
Ved nærmere eftertanke kan jeg se, at jeg har tænkt lovligt materialistisk omkring begrebet 'værdi', for det har da også værdi, at nogen forvalter ens penge - f.eks. pensionspenge - så værdien af dem er intakt (og helst forøget) 10 eller 20 år ud i fremtiden.
Ved nærmere eftertanke kan jeg se, at jeg har tænkt lovligt materialistisk omkring begrebet 'værdi', for det har da også værdi, at nogen forvalter ens penge - f.eks. pensionspenge - så værdien af dem er intakt (og helst forøget) 10 eller 20 år ud i fremtiden.
Skrevet af Ellers bør du gemme dem i madrassen - det gør du næppe da du ellers er skarp, ;-)
Banker er af afgørende betydning for vores virksomheder, da de finansierer investeringer der gør os alle rigere. Men godt indlæg
Bekymrende at vi alle er hoppet med på socialisternes spin om at banker af det onde -og nej jeg er ikke bank mand men har som tidligere selvstændig nydt godt af deres virke og efterfølgende svaret enhver sit - men vi var ikke kommet i mål uden en god og konservativ bank.
Banker er af afgørende betydning for vores virksomheder, da de finansierer investeringer der gør os alle rigere. Men godt indlæg
Bekymrende at vi alle er hoppet med på socialisternes spin om at banker af det onde -og nej jeg er ikke bank mand men har som tidligere selvstændig nydt godt af deres virke og efterfølgende svaret enhver sit - men vi var ikke kommet i mål uden en god og konservativ bank.
Skrevet af Dette indlæg fortjener ikke en klummeplads. Det er fyldt med faktuelle fejl og manglende forståelse.
Du skriver bl.a.:
"Hvad ikke mange er klar over er, at bankernes fortjeneste i vid udstrækning er baseret på pengetrykkeri."
Hvordan kommer du frem til det?
Og endvidere:
"Bankerne ... skaber ikke værdi i sig selv."
Jo, de skaber værdi ved almindelige bankforretninger (udlån, formueforvaltning og rådgivning m.v.). Hvorfor skaber de ikke værdi mener du?
Du skriver bl.a.:
"Hvad ikke mange er klar over er, at bankernes fortjeneste i vid udstrækning er baseret på pengetrykkeri."
Hvordan kommer du frem til det?
Og endvidere:
"Bankerne ... skaber ikke værdi i sig selv."
Jo, de skaber værdi ved almindelige bankforretninger (udlån, formueforvaltning og rådgivning m.v.). Hvorfor skaber de ikke værdi mener du?
Hvordan kommer du frem til det?At de kommercielle banker kan låne 'nyskabte' penge i centralbankerne, der så via fractional reserve systemet bliver til endnu flere penge - i banksystemet. Pengemængden vokser, men ikke de faste værdier i samfundet. Bankerne bidrager til BNP, men der skabes ikke flere fysiske værdier.
Bankerne ... skaber ikke værdi i sig selv.Det har Torben udpeget er forkert, og som du kan se, har jeg taget det til efterretning.
Men der er en vigtig pointe her, nemlig at bankerne slet ikke skaber de store værdier, det ser ud til med deres bidrag til BNP. Det er (spekulativ) omsætning, ikke produktion, og reflekterer ikke større mængde produktivt arbejde. Når BNP siger på basis af flere penge i finanssektoren, har vi det mystiske "opsving uden nye arbejdspladser" ("Jobless recovery"), som undrer mange. Det er baseret på vækst i pengemængden - og er derfor ikke holdbart.
For at kunne tjene ekstra penge på billige pengelån fra Centralbankerne kræver det jo at du låner dem ud til højere rentemarginal end ellers - har du opgørelser der viser at dette er tilfældet? Som jeg ser det er disse penge primært brugt til at konsolidere den likviditet der har manglet i banksektoren som følge af Finanskrisen (eller Tillidskrisen private banker imellem).
Jeg synes du undervurderer banksektoren i dit indlæg. Private banker er fundamentet for moderne samfundsøkonomi og kapitalisme. Hvis vi skulle opbygge et samfund fra begyndelsen ville det første man ville gøre være at oprette en bank. Banker er bindeledet i samfundsøkonomen. Og Tillidskrisen i banksektoren viser jo netop betydningen af dette.
Så selv om din pointe kan være fin nok, så kan jeg ikke se argumentet for pointen. Og hvor har du fra at vi oplever et opsving uden arbejdspladser, og at det skyldes banksektorens bidrag til BNP som igen skulle skyldes Centralbankernes seddelpresser?
Jeg synes du undervurderer banksektoren i dit indlæg. Private banker er fundamentet for moderne samfundsøkonomi og kapitalisme. Hvis vi skulle opbygge et samfund fra begyndelsen ville det første man ville gøre være at oprette en bank. Banker er bindeledet i samfundsøkonomen. Og Tillidskrisen i banksektoren viser jo netop betydningen af dette.
Så selv om din pointe kan være fin nok, så kan jeg ikke se argumentet for pointen. Og hvor har du fra at vi oplever et opsving uden arbejdspladser, og at det skyldes banksektorens bidrag til BNP som igen skulle skyldes Centralbankernes seddelpresser?
"Jobless recovery" har været brugt så mange gange i kommentarerne, at jeg gik ud fra, at det var et almindelig kendt begreb - det har været nævnt en del gange under dette 'opsving'. Her er en artikel fra The Economist.
Med hensyn til finanssektorens andel af BNP burde jeg have underbygget det med tal. De seneste års kriser og den store fokus på finanssektoren fremfor prodution og handel er løst underbyggende, men der er brug for hårdere tal. Her er lidt statistik fra USA. Finans må befinde sig under 'Services', og er fra 1960 til i dag vokset fra 30 til 60 procent af BNP.
Med hensyn til finanssektorens andel af BNP burde jeg have underbygget det med tal. De seneste års kriser og den store fokus på finanssektoren fremfor prodution og handel er løst underbyggende, men der er brug for hårdere tal. Her er lidt statistik fra USA. Finans må befinde sig under 'Services', og er fra 1960 til i dag vokset fra 30 til 60 procent af BNP.
Jeg spurgte hverken til hvad jobless recovery betød (men måske skulle jeg forklare det) eller til hvor meget serviceydelser efterhånden udgør af BNP - selv om du i første omgang mente disse serviceydelser slet ikke havde værdi for samfundet (altså at 60% af BNP var ren luft?).
Dit "svar" bekræfter mig i, at du binder ting sammen du har "hørt" eller "læst" om, men at du reelt ikke ved hvad du snakker om. Men jeg prøver igen:
Hvor har du fra at vi oplever et opsving uden arbejdspladser, og at dette (falske?) opsving (udelukkende?) skyldes banksektorens bidrag til BNP som igen skulle skyldes Centralbankernes seddelpresser?
Og hvorfor seddelpressen skulle stoppe fordi Danmark trækker sig ud af dette fastkurssamarbejdet med Euro?
Og hvorfor mindre omløb af penge udenfor fastkurssamarbejdet skulle gavne gammeldags industriproduktion?
Og hvorfor du mener Stein Bagger-udlån har noget som helst at gøre med dette fastkurssamarbejde?
Og hvorfor du mener Stein Bagger-udlån har mindsket udlån til gammeldags industriproduktion nu da der har været rigeligt pengeomløb til begge dele som du antyder...?
Dit "svar" bekræfter mig i, at du binder ting sammen du har "hørt" eller "læst" om, men at du reelt ikke ved hvad du snakker om. Men jeg prøver igen:
Hvor har du fra at vi oplever et opsving uden arbejdspladser, og at dette (falske?) opsving (udelukkende?) skyldes banksektorens bidrag til BNP som igen skulle skyldes Centralbankernes seddelpresser?
Og hvorfor seddelpressen skulle stoppe fordi Danmark trækker sig ud af dette fastkurssamarbejdet med Euro?
Og hvorfor mindre omløb af penge udenfor fastkurssamarbejdet skulle gavne gammeldags industriproduktion?
Og hvorfor du mener Stein Bagger-udlån har noget som helst at gøre med dette fastkurssamarbejde?
Og hvorfor du mener Stein Bagger-udlån har mindsket udlån til gammeldags industriproduktion nu da der har været rigeligt pengeomløb til begge dele som du antyder...?
For at kunne tjene ekstra penge på billige pengelån fra Centralbankerne kræver det jo at du låner dem ud til højere rentemarginal end ellers
Nej, det er faktisk ikke nødvendigt med fractional reserve banking.
Jo, banken skal låne penge ud, men banken kan låne mange flere penge ud end de selv lånte af nationalbanken.
Se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/Fractional_reserve_banking. Tjek fx den her graf http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/a/a9/Fractional_reserve_banking_20percent_100base.gif fra den side med billedteksten:
Se evt. http://en.wikipedia.org/wiki/Fractional_reserve_banking. Tjek fx den her graf http://upload.wikimedia.org/wikipedia/en/a/a9/Fractional_reserve_banking_20percent_100base.gif fra den side med billedteksten:
The expansion of $100 of central bank money through fractional-reserve lending with a 20% reserve rate. $400 of commercial bank money is created virtually through loans.Dvs. banken skal kun betale rente af et mindre lån fra nationalbanken, mens det kan hente renter fra et større udlån. Derfor behøver bankens udlånsrente ikke være højere end nationalbankens udlånsrente for at banken tjener penge.
Nemlig. Og en 20 % reserve rate er usædvanlig. 10 % er mere normalt, og så bliver de oprindelige penge fra nationalbanken til 10 x så mange, der står til rådighed til udlån.
Derfor er det (teknisk set) profitabelt at låne til 5 % og låne ud til 5 % :)
Derfor er det (teknisk set) profitabelt at låne til 5 % og låne ud til 5 % :)
Hvor redegør Henrik Ræder Clausen for at udlån (til erhverv og husholdninger) overhovedet er steget som følge af alle disse billige lån fra Centralbankerne. Udlån er FALDET uanset disse penge. Ergo falder Henriks argumentation til gulvet.
En ting er hvad man kan, en anden ting er hvad der er sket. Man må bygge en case på sidstnævnte hvis det skal give mening!
En ting er hvad man kan, en anden ting er hvad der er sket. Man må bygge en case på sidstnævnte hvis det skal give mening!
Eftersom der ingen sammenhænge er i indlægget foroven bliver jeg nødt til at sige allesammen.
Ja, bankerne har - pga. billig stimulans fra centralbankerne, haft rekordhøje muligheder for at låne penge ud til produktion - men bankerne har ikke lånt flere penge ud, og har heller ikke skabt noget banksektorisoleret opsving uden arbejdspladser.
Bankerne har hele tiden tjent penge, Danske Bank eksempelvis slog alle rekorder for ordinær indtjening i 2009. Men havde så også rekordstore tab som de afskrev.
Deres ordinære indtjening er faktisk faldet i 2010 - hvilket jo er i direkte modstrid med at I mener de skal tjene flere penge på udlån pga. de billige lån der kan hentes hos Centralbankerne.
Men hele præmissen om at ville "hjælpe" gammeldags industriproduktion fordi bankproduktion ikke skaber værdi fik vi aflivet hurtigt. Ergo står pointen om at vi skal trække os fra fastkurssamarbejdet mutters alene - mens indledningen er løs snak med grove fejl og misforståelser.
Ja, selvfølgelig skal vi væk fra EURO, men det har intet med industriproduktion endsige bankers "falske" indtjening at gøre. Umiddelbart burde en svag EURO da være godt for dansk industriproduktion som kun lider af et problem: den er for dyr.
Indlægget bør slettes, fjernes fra klummer, rettes eller et eller andet. Det er jo pinligt med ellers kloge hoveder der har stemt dette vrøvl op.
Ja, bankerne har - pga. billig stimulans fra centralbankerne, haft rekordhøje muligheder for at låne penge ud til produktion - men bankerne har ikke lånt flere penge ud, og har heller ikke skabt noget banksektorisoleret opsving uden arbejdspladser.
Bankerne har hele tiden tjent penge, Danske Bank eksempelvis slog alle rekorder for ordinær indtjening i 2009. Men havde så også rekordstore tab som de afskrev.
Deres ordinære indtjening er faktisk faldet i 2010 - hvilket jo er i direkte modstrid med at I mener de skal tjene flere penge på udlån pga. de billige lån der kan hentes hos Centralbankerne.
Men hele præmissen om at ville "hjælpe" gammeldags industriproduktion fordi bankproduktion ikke skaber værdi fik vi aflivet hurtigt. Ergo står pointen om at vi skal trække os fra fastkurssamarbejdet mutters alene - mens indledningen er løs snak med grove fejl og misforståelser.
Ja, selvfølgelig skal vi væk fra EURO, men det har intet med industriproduktion endsige bankers "falske" indtjening at gøre. Umiddelbart burde en svag EURO da være godt for dansk industriproduktion som kun lider af et problem: den er for dyr.
Indlægget bør slettes, fjernes fra klummer, rettes eller et eller andet. Det er jo pinligt med ellers kloge hoveder der har stemt dette vrøvl op.
"Deres ordinære indtjening er faktisk faldet i 2010 - hvilket jo er i direkte modstrid med at I mener de skal tjene flere penge på udlån pga. de billige lån der kan hentes hos Centralbankerne."
Kunne det tænkes at deres indtjening havde været endnu mindre, eller mere negativ uden lånemulighederne fra centralbanken?
Kunne det tænkes at deres indtjening havde været endnu mindre, eller mere negativ uden lånemulighederne fra centralbanken?
Deres ordinære indtjening er faktisk faldet i 2010 - hvilket jo er i direkte modstrid med at I mener de skal tjene flere penge på udlån pga. de billige lån der kan hentes hos Centralbankerne.Ja, nationalbanken har haft en lav udlånsrente, men det har bankernes udlånsrente også været, så der har ikke været nogen grund til at bankerne skulle tjene flere penge.
Er det det her afsnit i hans klumme du tænker på?
I øvrigt står der ikke noget om at bankerne skulle tjene flere penge i det afsnit, snarere tværtimod.
Pengepolitisk stimulans i form af ekstremt lave renter fører umiddelbart til stigende økonomisk aktivitet. Desværre er en stor del af denne aktivitet i finansverdenen samt i kortlivede projekter, der hurtigt viser sig urentable. Det fører til uansvarlig risikabel opførsel fra bankernes side, helt op til deres udlån til Stein Bagger, og når stimulansen hører op, får vi en ny og endnu værre bølge af konkurser.I så fald er jeg enig med HRC. Den stigende økonomiske aktivitet skal ses relativt ift. hvis der ikke havde været en lav rente. Men ok, så er "stigende" et uheldigt ord.
I øvrigt står der ikke noget om at bankerne skulle tjene flere penge i det afsnit, snarere tværtimod.
Lad mig uddybe: 'stigende' skal ses i forhold til en situation uden stimulans, ikke i forhold til 'foregående år' el. lign.
Stimulansen har en effekt, og den effekt mærkes først i bankerne, der har flere penge til rådighed for udlån. Det gør det nemmere for iværksættere at låne penge til nye projekter og virksomheder - til gengæld bliver det sværere at tjene penge, fordi konkurrencen om materialer og arbejdskraft øges, og priserne tenderer opefter - de frygtede 'flaskehalsproblemer'.
Når vi snakker fractional reserve banking og multiplikationsfaktor, er det også vigtigt at huske det næste led i kæden. Lad os antage et reservekrav på 10 procent:
Så vil et direkte indskud i en banks reserve (storbanken UBS fik f.eks. 3 mia. SFr i 2008) umiddelbart give 10 gange så meget til rådighed til udlån (for UBS altså 30 mia SFr - en del af det skulle naturligvis dække tab).
Når disse penge så bliver lånt ud og investeret, vil de blive indsat på konti i andre banker, og igen forøge pengemængden rundt om i systemet, så der i sidste ende er opstået 100 gange så mange penge, som nationalbanken i første omgang reddede banken med. I tilfældet med UBS kan det altså blive til 300 milliarder SFr fordelt på konti rundt omkring.
Det er pengetrykkeri, og det er penge, der opstår i banksystemet. Det stimulerer økonomien og forøger BNP, men på en måde, der kun skaber penge, ikke værdi. Målt i penge vokser økonomien, men pengenes værdi falder - hvor meget er desværre virkelig svært at måle.
Håber, jeg fik gjort sagen mere klar.
Stimulansen har en effekt, og den effekt mærkes først i bankerne, der har flere penge til rådighed for udlån. Det gør det nemmere for iværksættere at låne penge til nye projekter og virksomheder - til gengæld bliver det sværere at tjene penge, fordi konkurrencen om materialer og arbejdskraft øges, og priserne tenderer opefter - de frygtede 'flaskehalsproblemer'.
Når vi snakker fractional reserve banking og multiplikationsfaktor, er det også vigtigt at huske det næste led i kæden. Lad os antage et reservekrav på 10 procent:
Så vil et direkte indskud i en banks reserve (storbanken UBS fik f.eks. 3 mia. SFr i 2008) umiddelbart give 10 gange så meget til rådighed til udlån (for UBS altså 30 mia SFr - en del af det skulle naturligvis dække tab).
Når disse penge så bliver lånt ud og investeret, vil de blive indsat på konti i andre banker, og igen forøge pengemængden rundt om i systemet, så der i sidste ende er opstået 100 gange så mange penge, som nationalbanken i første omgang reddede banken med. I tilfældet med UBS kan det altså blive til 300 milliarder SFr fordelt på konti rundt omkring.
Det er pengetrykkeri, og det er penge, der opstår i banksystemet. Det stimulerer økonomien og forøger BNP, men på en måde, der kun skaber penge, ikke værdi. Målt i penge vokser økonomien, men pengenes værdi falder - hvor meget er desværre virkelig svært at måle.
Håber, jeg fik gjort sagen mere klar.
BNP er et værdimål, ikke et pengemål. Så nej, du har fortsat ikke styr på begreberne og derfor hænger indlægget ikke sammen.
Det er markedet der bestemmer værdien af produktion, ikke dig. Det troede jeg du havde forstået.
Det nuværende store underskud på statsbudgettet er i øvrigt primært et strukturelt underskud, og skyldes ikke at man har forsøgt at stimulere økonomien voldsomt.
Det er markedet der bestemmer værdien af produktion, ikke dig. Det troede jeg du havde forstået.
Det nuværende store underskud på statsbudgettet er i øvrigt primært et strukturelt underskud, og skyldes ikke at man har forsøgt at stimulere økonomien voldsomt.
BNP er et værdimål, ikke et pengemål.Ikke forstået?
Danmarks BNP ligger lidt over 1.400 milliarder kroner. Det er da målt i penge..?
Ja, men der er ikke taget højde for pengenes værdi - og når det sker er der ikke tale om en del af BNP (fx banksektoren bidrag) reguleres mere i værdi end andre dele af BNP (fx industriproduktion).
Det er volapyk at mene at 1 kr. industriproduktion er mere værd end 1 kr. bankproduktion. 1 kr. er nu engang 1 kr.
Det er volapyk at mene at 1 kr. industriproduktion er mere værd end 1 kr. bankproduktion. 1 kr. er nu engang 1 kr.
Ja, 1 kr. er 1 kr. :)
Men værdien af pengene falder, når der trykkes flere af dem. Det gør bankerne via fractional reserve systemet, godt hjulpet af de meget lave renter.
Men værdien af pengene falder, når der trykkes flere af dem. Det gør bankerne via fractional reserve systemet, godt hjulpet af de meget lave renter.
Ja med mindre de er bundet op på realværdier. Når der sker et paradigme skift af formuer, fx når man indfører afdragsfrie lån, så bliver samfundet permanent rigere hvilket kan begrunde flere penge uden inflation.
Men ja værdier falder hvis de udhules - men hele BNP. Du prøver, som en anden debattør forneden at at skelne mellem godt BNP og dårlig BNP. Eller overvurdere og undervurderet BNP.
Falder realværdien af BNP (fx gennem en ppp opgørelse) falder værdien af banksektorens og industriens produktion.
I nærværende tilfælde hvor både USA, Kina, Japan og EURO-landene har pumpet milliarder i stimulans kan man ikke sige EURO nødvendigvis står dårligst. EURO-landene har samlet en betydeligt lavere gæld end både Japan og USA eksempelvis.
Men ja værdier falder hvis de udhules - men hele BNP. Du prøver, som en anden debattør forneden at at skelne mellem godt BNP og dårlig BNP. Eller overvurdere og undervurderet BNP.
Falder realværdien af BNP (fx gennem en ppp opgørelse) falder værdien af banksektorens og industriens produktion.
I nærværende tilfælde hvor både USA, Kina, Japan og EURO-landene har pumpet milliarder i stimulans kan man ikke sige EURO nødvendigvis står dårligst. EURO-landene har samlet en betydeligt lavere gæld end både Japan og USA eksempelvis.
Du prøver, som en anden debattør forneden at at skelne mellem godt BNP og dårlig BNP.Nej, jeg siger faktisk noget andet: Jeg siger at BNP er en dårlig målestok for økonomisk sundhed, og at vi bør finde en anden.
Bankproduktion er jo luft! Det har vi allerede redegjort for med fractional reserve banking.
Med krisen i den finansielle sektor kan vi endda se at bankerne ikke engang kan håndtere risici, hvilket ellers er deres "value-add" i markedet. Hvis ikke de kan håndtere risici, hvad er så deres berettigelse?
Med krisen i den finansielle sektor kan vi endda se at bankerne ikke engang kan håndtere risici, hvilket ellers er deres "value-add" i markedet. Hvis ikke de kan håndtere risici, hvad er så deres berettigelse?
Når der sker et paradigme skift af formuer, fx når man indfører afdragsfrie lån, så bliver samfundet permanent rigere.Her er jeg fundamentalt uenig. Ja, det giver plads til at husene sættes højere i pris. Men det gør os ikke umiddelbart rigere - tværtimod frister de nye lånetyper til at vi forbruger mere og sparer mindre op - hvilket gør os fattigere.
Men det minder jo om et pyramide-spil. Du kan ikke blive ved med at finde på nye lånetyper for at sikre at huspriserne bliver ved med at stige.
HRC siger at huset har mere opsparring hvis man har betalt afdrag på huslånet. Det gælder uanset prisudvikling.
HRC siger at huset har mere opsparring hvis man har betalt afdrag på huslånet. Det gælder uanset prisudvikling.
Opsparing i huset = værdi minus gæld. Hvis værdien blot stiger mere end gælden stiger således formuen, opsparingen.
Husk nu at vi diskuterede afdragsfrie lån i den her mini-diskussion, og hvorvidt HRC's tekst var korrekt:
Her er jeg fundamentalt uenig. Ja, det giver plads til at husene sættes højere i pris. Men det gør os ikke umiddelbart rigere - tværtimod frister de nye lånetyper til at vi forbruger mere og sparer mindre op - hvilket gør os fattigere.Afdragsfrie lån er en éngangs-værdi-stigning. Hvad så bagefter? Hvordan skal afdragsfrie lån hjælpe med at skabe værdi fremadrettet for huskøbere? Èngangs-værdistigningen skete før de købte.
Det er først formue, når penge er trukket ud. Indtil da er det urealiseret gevinst.
I øvrigt er der en nær korrelation mellem pengemængde og huspriser. Når huspriserne stiger, bliver det dyrere at købe hus - pengene er blevet mindre værd.
At pengenes værdi ikke er konstant - og at værdifaldet ikke er korrekt afspejlet i forbrugerprisindekset - synes at være forbigået din opmærksomhed?
Hvis enhver anden virksomhed sprøjter produkter ud, vil priserne på det produkt falde. Hvad nu, når bankerne (via fractional reserve systemet) sprøjter nye penge ud?
Det afspejler sig i priser på huse og aktier, og til en vis grad i forbrugerpriserne. Men vi har ingen god målestok for, hvor meget værdien af vores penge falder.
I øvrigt er der en nær korrelation mellem pengemængde og huspriser. Når huspriserne stiger, bliver det dyrere at købe hus - pengene er blevet mindre værd.
At pengenes værdi ikke er konstant - og at værdifaldet ikke er korrekt afspejlet i forbrugerprisindekset - synes at være forbigået din opmærksomhed?
Hvis enhver anden virksomhed sprøjter produkter ud, vil priserne på det produkt falde. Hvad nu, når bankerne (via fractional reserve systemet) sprøjter nye penge ud?
Det afspejler sig i priser på huse og aktier, og til en vis grad i forbrugerpriserne. Men vi har ingen god målestok for, hvor meget værdien af vores penge falder.
Formuer opgøres langt fra kun i penge, og behøver derfor ikke blive realiseret før det har "status" som formue.
Hvis jeg har en guldklump, så er den en del af min formue - og måske endog en bedre anbringelse end hvis jeg havde formuen liggende i rede penge.
At huspriser stiger betyder ikke at værdien eller at penge er blevet mindre værd. Som indikeret.
Ligesom du ikke kan måle værditab ved at sammenholde prisen på samme genstand, kan du ikke måle værditab som funktion af forøgelse i pengemængden. Det er lidt mere kompliceret end som så.
Prisstigninger kan godt repræsenterer øget værdi, og det gælder især eksempelvis fast ejendom.
Hvis jeg har en guldklump, så er den en del af min formue - og måske endog en bedre anbringelse end hvis jeg havde formuen liggende i rede penge.
At huspriser stiger betyder ikke at værdien eller at penge er blevet mindre værd. Som indikeret.
Ligesom du ikke kan måle værditab ved at sammenholde prisen på samme genstand, kan du ikke måle værditab som funktion af forøgelse i pengemængden. Det er lidt mere kompliceret end som så.
Prisstigninger kan godt repræsenterer øget værdi, og det gælder især eksempelvis fast ejendom.
"Ja, men der er ikke taget højde for pengenes værdi"
Var det ikke netop Henrik's pointe? At BNP vokser målt i penge, men ikke værdi, da pengenes værdi udhules.
Var det ikke netop Henrik's pointe? At BNP vokser målt i penge, men ikke værdi, da pengenes værdi udhules.
Det nuværende store underskud på statsbudgettet er i øvrigt primært et strukturelt underskud, og skyldes ikke at man har forsøgt at stimulere økonomien voldsomt.Jeg citerer Finansministeriet:
Den samlede finanspolitiske lempelse i 2009 og 2010 kan opgøres til omkring 3 pct. af BNP.
De offentlige overskud på 3½ pct. af BNP i 2008 skønnes således samlet set at blive vendt til et underskud på knap 5 pct. af BNP i 2010.Altså en lempelse på ca. 60 % af det samlede underskud i 2010.
3 pct. af i alt 8,5 pct. er da ikke 60%. Jeg betragter i øvrigt ikke frigivelse af SP-pengene som en finanspolitisk lempelse i traditionel forstand, og ses der bort fra denne komponent vil du se at den reelle finanspolitiske lempelse er et godt stykke under 30% - resten er konjunkturer.
OK, så.
Den pengepolitiske stimulus er dog en ganske anden størrelse, der ikke kan ses direkte på statens underskud. Faktisk tværtimod, for når den lavere rente udløser mere økonomisk aktivitet, stiger skatteindtægterne.
Den pengepolitiske stimulus er dog en ganske anden størrelse, der ikke kan ses direkte på statens underskud. Faktisk tværtimod, for når den lavere rente udløser mere økonomisk aktivitet, stiger skatteindtægterne.
Korrekt og for en gang skyld godt set. Tillige har staten pga. rentefradrag en selvstændig interesse i at holde renter nede.
Skrevet af Det systematiske dyk i industriens beskæftigelse er et tab, der ikke kan kompenseres via økonomisk stimulans, vækstpakker eller ved at trykke flere penge....eller ved at arbejde 12 minutter mere om dagen
Tak for endnu en god klumme fra din side!
Keep it up...
Keep it up...
Nationalbanken har en god oversigt over pengepolitikken for forskellige national- og centralbanker. De fleste har lav inflation (læs: stigninger i forbrugerprisindekset) som mål.
Man kan undre sig over, hvorfor priserne overhovedet skal stige - faldende priser ville da være behagelige for folk flest?
Og hvis forbedret produktion medfører lavere priser på computere - eller på IKEA-lamper - skal pengepolitikken åbenbart bruges til at hæve prisniveauet generelt - og kompensere prisfaldet væk?
Man kan undre sig over, hvorfor priserne overhovedet skal stige - faldende priser ville da være behagelige for folk flest?
Og hvis forbedret produktion medfører lavere priser på computere - eller på IKEA-lamper - skal pengepolitikken åbenbart bruges til at hæve prisniveauet generelt - og kompensere prisfaldet væk?
Man kan følge Danmarks pengemængde her. Mærkeligt nok bliver M3 ikke længere publiceret. M0, penge direkte udstedt af Nationalbanken, er ikke angivet.
Sammenligner man M1 og M2, ser man noget interessant: M1 stiger, M2 falder. Det kan være et udtryk for at folk sparer op og eliminerer gæld.
Sammenligner man M1 og M2, ser man noget interessant: M1 stiger, M2 falder. Det kan være et udtryk for at folk sparer op og eliminerer gæld.
Skrevet af Lidt for mange bankfolk i den her tråd virker det som.
Banker skaber ikke produktion. BNP er ikke lig med velstand. I Danmark regner vi udgifter til offentlig ansatte med i BNP.
BNP opgøres på mange tossede måder. Hvis en bank tager penge fra Nationalbanken og så forrenter dem på det internationale kapitalmarked, så har det givetvis skabt en teoretisk stigning i BNP, opgjort på den danske måde, men det har sku ikke skabt mere velstand.
Værdi skabes gennem produktion af produkter. Resten flytter bare rundt på pengene. Elektroniske produkter tæller selvfølgelig også.
Bankernes formål i den ideelle verden er jo bare at skabe markedet sådan at en investor i Jylland kan investere i et lille upstart firma i København. Det er grundlæggende for dannelsen af den frie markedsrente.
Problemet er selvfølgelig at vi ikke har dannelsen af en fri markedsrente fordi Nationalbanken manipulerer.
Hold nu op med prøve at retfærdiggøre den måde Nationalbanken stjæler vores værdier gennem seignorage. Vores værdier bliver udhulet, mens en lille skare bankfolk mæsker sig, hvor de burde være gået konkurs. Banksektoren er helt i hånden på big government, rene bananrepublik tilstande.
Banker skaber ikke produktion. BNP er ikke lig med velstand. I Danmark regner vi udgifter til offentlig ansatte med i BNP.
BNP opgøres på mange tossede måder. Hvis en bank tager penge fra Nationalbanken og så forrenter dem på det internationale kapitalmarked, så har det givetvis skabt en teoretisk stigning i BNP, opgjort på den danske måde, men det har sku ikke skabt mere velstand.
Værdi skabes gennem produktion af produkter. Resten flytter bare rundt på pengene. Elektroniske produkter tæller selvfølgelig også.
Bankernes formål i den ideelle verden er jo bare at skabe markedet sådan at en investor i Jylland kan investere i et lille upstart firma i København. Det er grundlæggende for dannelsen af den frie markedsrente.
Problemet er selvfølgelig at vi ikke har dannelsen af en fri markedsrente fordi Nationalbanken manipulerer.
Hold nu op med prøve at retfærdiggøre den måde Nationalbanken stjæler vores værdier gennem seignorage. Vores værdier bliver udhulet, mens en lille skare bankfolk mæsker sig, hvor de burde være gået konkurs. Banksektoren er helt i hånden på big government, rene bananrepublik tilstande.
Tak, Erik :)
Jeg deler din bekymring om måden at opgøre BNP, men ved ikke nok til at tage den store debat om det.
Et par overvejelser synes dog at være på sin plads:
Et af problemerne med med BNP er, at handel mellem firmaer ikke medregnes, på trods af at de er frivillige og værdiskabende. I min optik fylder finans og den offentlige sektor for meget i BNP-beregningen, mens private virksomheder (handel og produktion) fylder for lidt. Når man bruger BNP som målestok for økonomiens tilstand, får man et skævt billede. Og når man bruger optimering af BNP som mål for politiske beslutninger, påvirker den skæve metrik beslutningerne - og vi tenderer mod at få for meget finans og for meget offentligt forbrug, for det stimulerer også BNP.
Kommentarer?
Jeg deler din bekymring om måden at opgøre BNP, men ved ikke nok til at tage den store debat om det.
Et par overvejelser synes dog at være på sin plads:
Et af problemerne med med BNP er, at handel mellem firmaer ikke medregnes, på trods af at de er frivillige og værdiskabende. I min optik fylder finans og den offentlige sektor for meget i BNP-beregningen, mens private virksomheder (handel og produktion) fylder for lidt. Når man bruger BNP som målestok for økonomiens tilstand, får man et skævt billede. Og når man bruger optimering af BNP som mål for politiske beslutninger, påvirker den skæve metrik beslutningerne - og vi tenderer mod at få for meget finans og for meget offentligt forbrug, for det stimulerer også BNP.
Kommentarer?
BNP er ikke den endegyldige sandhed, eksempelvis indgår sort økonomi ikke heri. Mere merværdi der tilgår ved handel mellem virksomheder, som du indirekte kan aflæse af momsregnskabet, indgår skam.
BNP er et godt mål når man skal sammenligne på tværs af lande, som opgør efter samme metoder.
BNP er skam ikke den eneste målestok, og da slet ikke for politiske beslutninger. At den offentlig sektor er for stor er ikke BNPs skyld - det er politikernes egen.
BNP er et godt mål når man skal sammenligne på tværs af lande, som opgør efter samme metoder.
BNP er skam ikke den eneste målestok, og da slet ikke for politiske beslutninger. At den offentlig sektor er for stor er ikke BNPs skyld - det er politikernes egen.
At den offentlig sektor er for stor er ikke BNPs skyld - det er politikernes egen.Her smutter en pointe forbi dig:
Når politikerne søger at maksimere BNP, og geregningen af BNP er vægtet, så finans og offentlig sektor fylder for meget, vil politisk/økonomiske initiativer, der søger at maksimere BNP, føre til vækst i finans og offentlig sektor på bekostning af produktionsvirksomheder. Når det viser sig at have negative virkninger, får vi desværre mere af samme medicin :(
Det er nøjagtigt den situation, vi er havnet i, og det er farligt.
"Lidt for mange bankfolk i den her tråd virker det som." Very good point!
Generelt oplever jeg at finansfolk gør deres yderste for at overkomplicere relativt simple betragtninger.
Fuldstændigt ligesom jurister komplicerer hvilkensomhelst lovgivning til ukendelighed.
Generelt oplever jeg at finansfolk gør deres yderste for at overkomplicere relativt simple betragtninger.
Fuldstændigt ligesom jurister komplicerer hvilkensomhelst lovgivning til ukendelighed.
Det kan du have ret i!
Generelt tror jeg bare at bankfolk og finansfolk har et meget fastlåst syn på deres branche i og med de vurderes tungt på hvor mange penge de tjener. Det er lidt det samme som når nyhederne hiver fat i en analytiker fra Nordea eller en anden bank. Disse folk er ikke uvildige eksperter, og det indrømmer de gerne selv og har gjort, de er der for at tale deres investeringer op (eller ned).
Så altså, selvfølgelig er det meget få bankfolk som taler imod deres egen selvinteresse.
Der er et par undtagelser, for eksempel David Karsbøll fra Saxo Bank, som er en modig økonom og tilhænger af free banking uden statsstyring og pengemonopol.
Generelt tror jeg bare at bankfolk og finansfolk har et meget fastlåst syn på deres branche i og med de vurderes tungt på hvor mange penge de tjener. Det er lidt det samme som når nyhederne hiver fat i en analytiker fra Nordea eller en anden bank. Disse folk er ikke uvildige eksperter, og det indrømmer de gerne selv og har gjort, de er der for at tale deres investeringer op (eller ned).
Så altså, selvfølgelig er det meget få bankfolk som taler imod deres egen selvinteresse.
Der er et par undtagelser, for eksempel David Karsbøll fra Saxo Bank, som er en modig økonom og tilhænger af free banking uden statsstyring og pengemonopol.
Generelt oplever jeg at finansfolk gør deres yderste for at overkomplicere relativt simple betragtninger.LOL, det har der faktisk også været lidt snak om mht. Bloomberg terminalerne:
The Bloomberg terminal is the perfect example of a lock-in effect reinforced by the powerful conservative tendencies of the financial ecosystem and its permanent need to fake complexity.Fra http://www.uxmag.com/design/the-impossible-bloomberg-makeover
Simplifying the interface of the terminal would not be accepted by most users because, as ethnographic studies show, they take pride on manipulating Bloomberg's current "complex" interface. The pain inflicted by blatant UI flaws such as black background color and yellow and orange text is strangely transformed into the rewarding experience of feeling and looking like a hard-core professional.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!
Flere artikler fra Økonomi
Var guldstandarden fra 1880-1914 en historisk tilfældighed?
Udgivet for 10 timer siden i Økonomi
Tilføjet 03/09 10:13 til Boblere af Torben Mark Pedersen
11 KommentarerS: Vi holder boligskatterne i ro
 | ||
Udgivet for 1 time og 37 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 03/09 18:25 til Boblere af Henrik Eismark
Kilde: jp.dk
0 Kommentarer
CEPOS notat: Lettelser af selskabsskatten er mindst 50% selvfinansierende
 | ||
Udgivet for 1 time og 37 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 03/09 18:11 til Boblere af Mie Harder
Kilde: cepos.dk
Har vi rettigheder eller privilegier?
Udgivet for 11 timer og 25 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 03/09 04:01 til Boblere af JegErKreditorDOTcom
Guld som penge: Er cirkulerende guld- og sølvmønter at foretrække frem for papirpenge?
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 10 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 02/09 12:10 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Esbjerg Kommune har fået 315 flere ansatte på et år
 | ||
Udgivet for 1 dag, 10 timer siden i Økonomi
Tilføjet 02/09 09:41 til Boblere af Thomas Nielsen
Kilde: jv.dk
Gætteleg: Er disse ruiner forårsaget af bomber eller priskontrol?
 | ||
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 01/09 14:13 til Boblere af Emil Plagborg-Møller
Kilde: xn--konomia-p1a.dk
Kommunal jobfest i en sparetid
 | ||
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 01/09 06:46 til Boblere af William Jansen
Kilde: politiken.dk
Hvor meget får husejere egentligt i statsstøtte?
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 01/09 16:55 til Boblere af Jesper Ørsted
Old Style Management
 | ||
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 01/09 15:35 til Boblere af Flytteklar
Kilde: rejseliv.dk
Hjorten indkalder borgmesterne til "kammeratlig samtale"
 | ||
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 01/09 13:49 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Klar udmelding om ambitionsniveauet fra Skatteministeren.
 | ||
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 01/09 11:36 til Boblere af Otto Kjærgaard
Kilde: epn.dk
Iværksætterskat tager livet af nye virksomheder
 | ||
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 31/08 13:10 til Boblere af Afskaftopskattennu
Kilde: borsen.dk
Krugman ønsker at forværre USAs økonomi yderligere
 | ||
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 31/08 10:39 til Boblere af Kenneth Bernhard Kjeldsen
Kilde: epn.dk
Lejere spekulerer husleje ned
 | ||
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 31/08 06:56 til Boblere af Asger Jon
Kilde: dr.dk
Danske Bank: Regeringen holder ikke nullet
 | ||
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 30/08 11:35 til Boblere af Søren Rokkjær
Kilde: epn.dk
Verdensbanken: Økonomisk dødvande vil vare i årevis
 | ||
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 29/08 23:22 til Boblere af Ole Birk Olesen
Kilde: berlingske.dk
Social forebyggelse giver bedre afkast end obligationer | Mandag Morgen
 | ||
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 30/08 07:46 til Boblere af Thor
Kilde: mm.dk
For dumt at starte egen virksomhed
 | ||
Udgivet for 5 dage siden i Økonomi
Tilføjet 29/08 14:47 til Boblere af T Larsen
Kilde: berlingske.dk
Hvem er mest Anker Jørgensen - Himself eller Løkke
Udgivet for 5 dage siden i Økonomi
Tilføjet 28/08 18:12 til Boblere af Thomas Bolding Hansen
|
Om Henrik Ræder Clausen Min interesse for politik startede for alvor i 2005, hvor det gik op for mig, at EU var i gang med at bryde alle regler og grundlæggende... Se Henrik Ræder Clausens profil eller Følg Henrik Ræder Clausen |
|
Klummer
|
Var guldstandarden fra 1880-1914 en historisk tilfældighed? Tilføjet 03/09 10:13 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Guld som penge: Er cirkulerende guld- og sølvmønter at foretrække frem for papirpenge? Tilføjet 02/09 12:10 af Torben Mark Pedersen |
|
Sådan svigter politisk korrekte forældre deres børn i folkeskolen Tilføjet 31/08 10:39 af Jeppe Juhl |
|
Anker Jørgensen fornægter stadigt økonomisk ansvarlighed Tilføjet 31/08 00:27 af Kjeld Flarup |
|
"Brug dine egne penge" vs. ”lad os bruge de andres penge” Tilføjet 28/08 19:17 af Simon Espersen |
| Flere klummer | |