Den skattemæssige begunstigelse af boligejere er forsvundet

I den offentlige debat fremhæves det stadig ofte – både af økonomer og politikere – at der kan opnås en samfundsøkonomisk gevinst ved at hæve b...

Ikke angivet Ikke angivet,

12/04/2014

I den offentlige debat fremhæves det stadig ofte – både af økonomer og politikere – at der kan opnås en samfundsøkonomisk gevinst ved at hæve boligskatten og dermed mindske den skattemæssige begunstigelse af boligejere. Det kan f.eks. finansiere lavere skat på arbejde. Det samme anbefalede Produktivitetskommissionen i forhold til finansieringskilde i deres seneste rapport. CEPOS har derfor i et nyt notat set på, hvorvidt der fortsat er samfundsøkonomisk belæg for at øge boligskatten.

”Så sent som i december fremhævede OECD i deres rapport om Danmark muligheden for at hæve ejendomsværdiskatten som led i en skattereform. Ejerboliger har rigtig nok traditionelt har været lempeligere beskattet end renter. Men som analysen viser, er skattebegunstigelsen nu væk. Der er ikke længere er en ”stor reserve”, som statskassen kunne hente  ved øget boligbeskatning. Faktisk viser det sig, at hvor boligejere i 80’erne kunne skære op mod 10 pct. af gælden årligt på grund af lempelig ejendomsværdiskat, er der helt aktuelt en lille merbeskatning. Det er en historisk set meget dramatisk ændring”, siger analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

”At den skattemæssige begunstigelse af boligejere nu er elimineret er en milesten i dansk økonomi. Og at dette er sket trods skattestoppet, kommer formentlig bag på mange. Det betyder derfor også, at der på nuværende tidspunkt ikke er argumenter for at øge boligbeskatningen yderligere, så længe det aftalte skattestop for boliger er i kraft frem til 2020. Derimod er der behov for at sænke den høje kapitalbeskatning i Danmark og i den forbindelse også nedjustere ejendomsværdibeskatningen”, foreslår analysechef Otto Brøns-Petersen, CEPOS.

Læs hele notatet på CEPOS' hjemmeside

Kilde: