Det er en myte, at offentligt forbrug skaber beskæftigelse
Udgivet for 210 dage siden i Økonomi
Tilføjet 27/10 19:31 til Boblere af Jeppe Toft
Man hører det gang på gang: Politikere foreslår øget offentligt forbrug for at få bragt ledigheden ned. Men at offentligt forbrug i sig selv skulle bringe ledigheden ned, er en myte. I bedste fald kan offentligt forbrug flytte jobs rundt i forskellige sektorer. I værste fald kan det på længere sigt få ledigheden til at stige.
Jeg vil ikke argumentere mod offentligt forbrug, der – i brede kredse – kategoriseres som acceptabelt, men udelukkende offentligt forbrug, der forklares med, at ”det naturligvis også skaber vækst og jobs og sparker gang i det private forbrug”.
Når mange politikere alligevel lykkedes med at slippe af sted med løgnen om, at offentligt forbrug i sig selv skaber jobs, så skyldes det et af to onder:
1) Politikerne lyver eller
2) Politikerne er uintelligente
Det er naturligvis ikke utænkeligt, at begge scenarier skulle vise sig at være tilfældet for en relativt stor andel af politikerne, men den diskussion hører til helt andetsteds.
Grunden til, at det er en udbredt misforståelse, at offentligt forbrug skaber jobs er, at der fokuseres alt for meget på det observerbare og alt for lidt på det, som vi ikke umiddelbart kan se. Den danske byggebranche er et ganske glimrende eksempel på, hvor galt det kan gå.
Da finanskrisen ramte Danmark i 2008, var byggebranchen den første store sektor, der blev ramt af massefyringer. Modsvaret blev fra politisk side, at man ville oprette en renoveringspulje på halvanden milliard kroner, som almindelige danskere kunne søge om tilskud fra til deres private projekter. I 2011 anslår Dansk Byggeri, at 8.000 jobs i byggebranchen bliver holdt kunstigt i live af hjælpepakker og fremrykkede offentlige investeringer. For politikerne er det naturligvis en stor triumf, da de nedbringer ledigheden. Det tror de i hvert fald, at de gør.
Politikerne glemmer blot, at hver eneste krone, som de giver til byggebranchen i form af subsidier oprindeligt stammer fra – eller kommer til at stamme fra – skatteopkrævning. Når politikerne rask væk giver halvanden milliard kroner til én branche, så mindsker de i virkeligheden det private forbrug med halvanden milliard kroner aggregeret ud over alle andre brancher. Politikerne ser altså, at ledigheden i byggebranchen igen falder, men de ser ikke, at de fjerner jobs fra alle andre sektorer. Ganske givet fordi det er svært at spore hvilke brancher, der går glip af indtægterne, og som følge deraf må afskedige deres ansatte.
Subsidier som de, der de seneste år er kommet til byggebranchen flytter altså i bedste fald blot jobs fra andre sektorer over i byggebranchen. Men det er vel og mærke kun, hvis det arbejde, der laves for de penge, der er givet i subsidier bliver omsat lige så produktivt, som de kunne være gjort i andre brancher.
Man kunne let forestille sig, at byggebranchen grundet mange års højkonjunktur var overbeskæftiget. Det betyder, at mange af de mest uproduktive håndværkere i første omgang blev afskediget. Det er dem, som får glæde af subsidierne, fordi de dygtige håndværkere nok skal beholde deres jobs. De mange penge, der gives i subsidier går altså til relativt uproduktivt arbejde.
I mellemtiden går vi og bilder hinanden ind, at offentligt forbrug gør noget godt for os. Det siger Keynes, det siger majoriteten af de økonomer, der tror på Keynes, det siger pressen og det siger politikerne.
Men når festen er slut, så kommer regningen. Den kan blive betalt enten ved hjælp af skatter, der sænker forbruget, seddeltrykning, der blot er en anden måde at beskatte forbrug på eller gældssætningen, der sænker det fremtidige forbrug endnu mere. Alle verdens regeringer har indtil videre benyttet sig af den sidste mulighed, men efterhånden som markederne stopper med at ville låne mere til de politiske spekulanter, så må også politikerne se sandheden i øjnene.
“The truth is incontrovertible, malice may attack it, ignorance may deride it, but in the end; there it is.”
- Winston Churchill
Jeg var da også helt forvirret under valgkampen. Spurgte flere hvordan øget offentligt forbrug på nogen måde skulle hive penge hjem. Fik kludrede, eller ingen svar. Nu forstår jeg: Det var løgn! Tak!
super artikel.. men der bliver simpelthen ikke taget højde for den uvidenhed/godtro der er at finde hos de danske borgere;
Når mange politikere alligevel lykkedes med at slippe af sted med løgnen om, at offentligt forbrug i sig selv skaber jobs, så skyldes det et af to onder:
1) Politikerne lyver eller
2) Politikerne er uintelligente
3) Borgerne er ligeglade med hvad resultatet er så længe det lyder godt..
Når politikkere siger sådan, kunne det måske også bare tænkes, de ikke havde samme politiske overbevisning som dig? Er man så uintelligent?
I forhold til dit eksempel med byggebranchen, kunne det også være sandsynligt jf. din økonomiske teori, at de dårlige håndværkere i længden ikke ville blive hyret på trods af et subsidium? Og at man ved et subsidium faktisk derved forhindrer de bedre håndværkere i at miste jobbet, eftersom forbrugerne vælger de dårlige fra efterhånden af sig selv?
Jeg siger ikke, jeg er uenig. Men at sætte det så entydigt op, tror jeg dog heller ikke, der er fuldstændig belæg for. Der er plusser og minusser. Hvilke, der er størst kan og skal diskuteres.
Desuden er en stor del af pakken investering.
Dog er jeg uden dikkedarer enig i en ting. Mht offentligt forbrug, er der på ingen måde tale om noget, der skaber vækst. Der er tale om konjunkturstabilitet.
I det her indlæg prædiker jeg ikke politik, men rationalitet. LA var fx blandt partierne til at give bevillingen til renovationspuljen i sin tid. Men når først man ønsker at lave offentlige investeringer for at sætte gang i beskæftigelsen, så bør man som politikker gøre sig klar, at man rent faktisk blot flytter beskæftigelsen fra en anden sektor.
Og mht. til hvorvidt de dårlige håndværkere bliver hyret: Det vil de gøre i dette tilfælde. Puljen havde et afsat beløb, hvilket betød at folk skulle fyre en masse penge af på håndværkere på relativt kort tid. De produktive håndværkere vil ikke kunne tage i mod alle ordrerne, fordi der kommer en unaturlig stor stigning i ordrerne.
En af grundideerne med keynesiansk offentligt forbrug i krisetider er vel, at man regner med, at en offentlig investering, der kan beskytte arbejdsmarkedet og virksomhederne mod kortvarige chok, samlet set har en positiv effekt på økonomien, fordi chok, med efterfølgende drastiske kapacitetsreduktioner, er netto kontraproduktive.
Hvis disse chok minimeres, kan samfundet måske spare mere end renterne på den gæld, det offentlige -alt andet lige - skal betale for det ekstra forbrug.
Hvis pengene blev taget fra "skatter", som du hævder, så skal du måske også kigge lidt på tidsaspektet: Hurtige indgreb sker jo ved stiftelse af gæld på statens kredit, med en pålydende rente, og ikke ved at gå ud og opkræve flere skatter fra private. Sammenligningen til det private bliver vist ført relevant efter et års lag i forhold til indgrebet?
@Kasper: Jeg skriver også, at gældsstiftelse er en måde at betale for offentligt forbrug. Og jeg skriver også, at det blot er fremtidig skat, fordi pengene (med mindre man er græsk statsborger) i sidste ende skal betales.
Ang. idéen bag keynesiansk offentligt forbrug, så anderkender jeg fuldt ud, at det kan have positive effekter på kort sigt i teorien, om end jeg synes, at man i mindst lige så mange tilfælde har set, at markedet har noget at rette sig selv op inden der overhovedet bliver indført policy. Fx med Forårspakke II, hvor den danske økonomi - uden indgreb - selv havde bevæget sig ud af en mindre konjunktur krise, da forårspakken trådte ind og skabte højkonjunktur.
Jeg vil medgive at keynes havde ret i en ting, hvis der kommer et KORT-VARIG konjektur fald, hvor produktion, salg og eksport falder gennem jorden, kan ved at låne penge overleve nedturen, uden at skulle fyre, eller skære ned... Men det kan kun virke i en virkelig kort periode.
Men hele tricket er at vide hvornår det er en kortvarig konjektur fald, eller en langvarige ression.
Hvis man låner penge til at klare en langvarig ressesion er der kun et resultat, og det er en statsbakerot.... der er kun en løsning på langvarig ressesion og det er at få udgifterne ned, og lette livet for det private erhverv, for at håbe der kommer gang i det igen... Altså både udgifter og indtægter skal sænkes for at give plads til vækst.
Det har ingen i staten opdaget endnu, og tror bare vi kan låne for evigt, en ressesion der har varet nu i næsten 3 år er ikke kortvarig.
Hvis teorien passer, hvorfor er det så et problem, hvis det offentlige påbegynder en masse byggerier mv. midt i en højkonjunktur?
Hvis det ikke kan "hjælpe" under en lavkonjunktur, hvordan kan det så "skade" under en lavkonjunktur?
Det klassiske svar er "Crowding Out", hvilket vil sige at regeringen med deres investeringer optager noget profuktionsapparat som andre så ikke kan bruge. Det er ikke noget problem i en lavkonjuktur, hvor der er ledige hænder, men det er et problem i en højkonjuktur hvor alle er i arbejde.
Eksemplet er folk i bygge og anlæg. Under boligboblens højeste var det nærmest umuligt at opdrive en håndværker og de havde ekstremt høje lønninger. Nu her efter boligboblen er brast, så er der mange ledige i bygge og anlæg og deres løn er noget lavere.
Hvis nu staten havde købt en masse bygge og anlæg under boligboblen, så ville det have været med til at drive prisen op og skabe endnu større mangel på bygge- og anlægsfolk. Når regeringen så gør det nu i stedet, så er tanken at det er en hjælp (ved at få folk i arbejde) og ikke skaber problemer med "Crowding Out" fordi der i forvejen er ledige hænder i branchen.
Det er den klassiske Keynesianske tankegang om at staten kan stimulere ved at bygge noget når der er lavkonjuktur. Keynes har endda sagt at det er bedre at lade folk grave huller og fylde dem op igen end at lade dem gå arbejdsløse....
Som jeg ser problemet med den Keynesianske tankegang, så tager den ikke rigtigt højde for at der er en "rigtig" pris for tingene. Hvis nu lønnen og beskæftigelsen i bygge og anlæg har været kunstigt høj i nogle år og der kun er brug for 60% af folkene til 60% af lønnen - så gør staten langt mere skade en gavn ved at forsøge at standse den naturlige korrektion af misforholdet der sker.
Hvis nu hele boligboblen og dermed arbejdsforhold i bygge og anlæg er en konsekvens af at boliger som noget af det eneste er ubeskattet ved værdistigning og at vi har haft en absurd lav rente i mange år - 2 udslag af dårlig regulering - hvilket har udløst en spekulationsbølge...
...Hvorfor så ikke lade arbejdsforhold i bygge og anlæg følge med boligboblen, i stedet for at krampagtigt forsøge at fastholde den ene halvdel af et fatamorgana med skattepenge?
Udvider man argumentet fra bygge og anlæg til at omfatte hele økonomien med henvisning til at meget forbrug har været drevet af de lave renter på bolig og belåning af friværdi, så må samme spørgsmål lyde: Hvorfor så ikke lade den økonomiske udvikling korrigere sig selv, i stedet for at krampagtigt forsøge at fastholde den ene halvdel af et fatamorgana med skattepenge?
Det er ikke noget problem i en lavkonjuktur, hvor der er ledige hænder, men det er et problem i en højkonjuktur hvor alle er i arbejde.
Men det er det modsatte Jeppe Toft (OP) siger.
så gør staten langt mere skade en gavn ved at forsøge at standse den naturlige korrektion af misforholdet der sker
Men hvornår kan staten så tillade sig at bygge? Det vil, såfremt du har ret, ALTID være til skade, aldrig til gavn, når staten bygger. Den er en (ultraliberalistisk) holdning, jeg har meget svært ved at forlige mig med, og jeg er ikke sikker på, at den holder vand.
Der er jo historiske beviser for det modsatte - at når staten sætter et forbrug igang, sætter man skub i økonomien. Tyskland i 30'erne, USA i 40'erne, Italien i 20'erne, og igen Tyskland og Japan i 50'erne (og fremefter).
Det er ikke korrekt, det modsatte er tilfældet.
Der er jo historiske beviser for det modsatte - at når staten sætter et forbrug igang, sætter man skub i økonomien. Tyskland i 30'erne, USA i 40'erne, Italien i 20'erne, og igen Tyskland og Japan i 50'erne (og fremefter).
Enig med Bertel - at påstå der er empirisk dækning for at det har hjulpet økonomien igang at staten har gået amok i udgifter i de nævnte år er nok at strække den langt.
Jeg ved udemærket godt at det er den normale Keynesianske lærebogsudlægning.
Hvis du graver lidt mere rundt i emnet, så finder du en del økonomer af den Østrigske skole der argumenterer for at det netop er eks Roosevelts "New Deal" der gjorde depressionen ekstra lang og sej at komme igennem.
New Deal? Hvem fanden snakker New Deal? Jeg taler om 2. verdenskrig! Den enorme udgifter i forbindelse med oprustningen var afgørende for at sparke gang i den amerikanske økonomi.
I Tyskland satte man en masse statslige projekter igang (autobahn mv) i 30'erne, hvilket var medvirkende til at løfte Tyskland ud af en ellers afgrundsdyb krise. Italien havde i 20'erne helt undgået krisen, igen ved offentlige investeringer (autostrada mv.), og det var også statslige midler som genrejste Vesttyskland og Japan.
Det er helt omvendt, fremstillingen af bomber og andre unyttigeting for den almindelige borger var en kæmpehæmsko for den amerikanske økonomi. Kun da de stoppede med fremstillingen af bomber skete fremskridtet. Da staten stoppede med at beslaglægge store dele af økonomien og produktionen skete der fremskridt.
Alle taler New Deal når de taler Keynesiansk stimulus. Undtagen dig, tilsyneladende. Fred med det. Glem det der udtryk med at sparke gang i økonomien. Det findes ikke. Man kan bruge sine penge på noget konstruktivt eller noget ukonstruktivt. Når man bruger dem ukonstruktivt, som ved krig, så hæmmer det den økonomiske udvikling.
Der er forskel på forbrug, grav et hul og fyld det op er ikke gavnligt forbrug, det er rejser til egypten eller slankepiller heller ikke. Derimod er der brug for investeringer i produktion og teknologi.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 1 time og 49 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 2 timer og 46 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 13 timer og 8 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 43 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 44 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 15 timer og 3 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 35 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 6 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
Bank er klar til græsk euro-exit
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 15:19 til Boblere af xelor74
Kilde: epn.dk
Folketinget betaler dyrt for rygekabiner
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 10:11 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
|
|
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** Tilføjet 24/05 14:56 af Claus Tjørndal |
| Flere videoer | |
|
Om Jeppe Toft Økonomistuderende på Aarhus Universitet, der efter næsten 3 år stadig ikke er blevet hjernevasket af Keynsiansk elendighed. Næstformand i... Se Jeppe Tofts profil eller Følg Jeppe Toft |
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 149 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 123 klik
En mærkelig trepartsøvelse 24/05 16:50 - 90 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 84 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 619 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 473 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 390 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 314 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
|
|
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** Tilføjet 24/05 14:56 af Claus Tjørndal |
| Flere videoer | |

Bookmarklet

