BookmarkletTilføj til    |
Det Keynesianske slutspil – Hyperstagflationens boulevard
Udgivet for 423 dage siden i Økonomi
Tilføjet 28/03 11:36 til Boblere af Thorbjoern Roenje
Af Thorbjørn Rønje
Vi befinder os i uudforsket territorium. Selv den ellers altid ultra optimistiske Warren Buffet meldte den anden dag ud, at han ikke anser et eurokollaps som utænkeligt. Peter Schiff, der nok har ”kaldt” dotcom og finanskrisen mest præcist, udtaler karakteristisk ”We are an indebted family going out for an expensive meal to celebrate getting approved for a new credit card. It might feel good (at the time), but we're still simply delaying the inevitable”. Vi ser samtidigt at der kommer flere såkaldte “Black swans” i spil såsom uroligheder i de mellemøstlige olieproducerende lande, tsunamier og atomkraftværksnedsmeltninger i verdens tredje største økonomi, stigende råvarer priser, samt kontinuerlig ”Quantitative easing” og global gældssætning.
Når man er i en situation hvor verdens største økonomi bliver nødt til at købe deres egne statsobligationer og i øvrigt er i en håbløs forgældet situation i et omfang der aldrig før er set i verdenshistorien, synes jeg ikke det er urimeligt at sætte spørgsmålstegn ved hvorvidt fundamentalerne på de globale markeder overhovedet har forbedret sig siden 2007. Jeg vil i den følgende artikel give et bud på hvorfor krisen på ingen måde er overstået, og hvorfor det overhovedet gik så galt i første omgang. Med denne lidt drastiske indledning og i øvrigt voldsomme konklusion sætter jeg mig selv lidt på spil, men hvad fanden; No pain no gain, here goes:
Austrian Business Cycle Theory ( ABCT) er et utrolig interessant stykke teori fra den Østrigske Skole, samt den eneste cyklusteori, der har kunnet forudse både Den Store Depression[1] og den nuværende finanskrise[2]. Set i forhold til ’mainstream’ synet på kriser, har ABCT et radikalt anderledes syn på økonomiske krisers fundamentale årsager, såvel som på deres løsninger. Jeg vil introduktionsmæssigt give et kort oprids af ABCT, før jeg vil analysere den nuværende finanskrise ved hjælp af en mere omfangsrig applikation af teorien.
Ifølge ABCT fører en kunstigt lav rentepolitik til en ekspansion i pengemængden[3], hvilket yderligere forstærkes gennem det fraktionelle reservebanks-system. Denne pludselige monetære kreditforøgelse fører til et uholdbart boom, da langsigtede investeringer bliver foretaget i sektorer, der umiddelbart virker som gode investeringer grundet den lave rente. Dette booms excessive fejlinvesteringer gør altså, at kapitalressourcer bliver misallokerede imod områder i økonomien, der under en stabil pengemængde ikke ville have været attraktive. Når denne excessive forøgelse i pengemængde og hermed kredit ikke længere kan vedligeholdes, fører det ifølge teorien til et pludseligt deflationært kreditkollaps, hvor investorer tvinges til at likvidere projekter. I denne proces forsøger økonomien igen at re-allokere kapitalressourcer imod sektorer i økonomien, hvori de har en mere effektiv brug. Hele økonomien er nu i værre stand, end den ville have været foruden kreditekspansionen, da opsvinget er udtryk for en generel periode af misinvesteringer, der er sket på bekostning af projekter, der under en naturlig rente ville have tiltrukket kapitalressourcer.
Austrian Business Cycle Theory eksemplificeret
En økonomisk ekspansion er kun bæredygtig, hvis den er et resultat af øgede investeringer baseret på reel opsparing i samfundet, som derfor repræsenterer forbrugernes egentlige præferencer. Hvis ekspansionen ikke baserer sig på reel opsparing, men derimod på en kreditekspansion, ændrer dette drastisk på en lang række forhold i økonomien. ABCT forklarer således, hvordan en kreditekspansion resulterer i en forvridning af produktionsstrukturen og skaber en situation, hvori udbuddet af kapital- og forbrugsgoder samt tjenester ikke længere repræsenterer de økonomiske agenters efterspørgsel af disse. Med andre ord kan en temporal fejljustering i økonomien forekomme som konsekvens af massiv pengeudvidelse. Den nuværende finanskrise er et af mange eksempler på denne beklagelige kausalitet:
Den gennemsnitlige amerikanske husejer oplevede i perioden 1998 til 2006 et boom i værdien på hans husstand på 150 %. Over de næste 2 år faldt de selv samme priser 23 %[4] hvilket betød massive misligholdelser og tvangsauktioner. Aktiemarkedet fulgte et lignende mønster, hvor det ledende indeks Dow Jones d 7. oktober 2007 toppede i 14164,53. Det højeste nogensinde. 13 måneder senere, d 20. november 2008, lukkede indekset i 7552,29. Et fald på 46,7 % - krisen havde ramt. Pensioner var blevet udslettet, arbejdsløsheden var pludseligt stigende[5] og krisen var ved at udvikle sig til mere end bare en ”subprimekrise”.
Cluster of errors?
Ingen undrer sig, når enkelte virksomheder går fallit. De kan have lavet en planlægningsmæssig fejl i forhold til forbrugernes smag, overvurderet forbrugernes købekraft, undervurderet omkostningen ved at overholde ny samfundsmæssig regulering eller en hvilken som helst anden tænkelig fejl. Ingen undrer sig over denne naturlige markedsproces, da den blot reflekterer det faktum, at mennesket er ude af stand til at forudsige fremtiden med sikkerhed. Men når pludseligt voldsomt mange virksomheder går fallit på samme tid, på trods af at markedet gradvist har elimineret de entreprenører, der har været mindst professionelle til at producere i overensstemmelse med forbrugernes behov, må man undre sig over, hvorfor også virksomheder, der netop har overlevet konkurrencen og igen og igen har bevist deres værd på markedet, pludseligt alle ser sig ude af stand til at balancere deres produktion efter forbrugernes behov. Den anerkendte britiske økonom Lionel Robbins satte spørgsmålstegn ved netop denne mærkværdige ”cluster of errors”, som han kaldte det, og forlangte en forklaring:
”Why should the leaders of business in the various industries producing producers’ goods make errors of judgement at the same time and in the same direction?”[6]
Kan vi finde en ekstern fællesnævner for denne samtidige klynge af fejl, eller er det som Keynes og Marx forsøgte at argumentere blot en iboende konsekvens i kapitalismen, altså en såkaldt markedsfejl?
For at svare på dette spørgsmål finder vi et enkelt spor i det historiske faktum, at recessioner rammer særdeles hårdt i kapitalgode-industrier, eller ”higher order goods” ifølge østrigsk kapitalteori, såsom råvare-sektoren, konstruktion, kapital udstyr etc., men rammer mindre hårdt i forbrugsgode-sektorer såsom tøj, brød eller blyanter for at tage et par eksempler. Med andre ord rammer kriser ikke ligeså kraftigt de ting, som folk rent faktisk umiddelbart forbruger, men rammer derimod de ting, der er længere væk fra egentligt forbrug, i.e ”higher order goods”. Ganske som ABCT forudsiger, er det netop det scenarie, der har udspillet sig i den nuværende krise, hvor især boligmarkedet i denne omgang er ekstra hårdt ramt. Hvordan kan dette være?
Den østrigske økonom F.A. Hayek vandt i 1974 nobelprisen i økonomi for en teori om økonomiske cyklusser, der har stor forklaringsmæssig kraft, specielt set i lyset af den nuværende globale finanskrise, som økonomer verden over har haft væsentlige vanskeligheder med at forklare. Hayeks teori bygger videre på Ludwig von Mises tidligere arbejde indenfor feltet og anser den selvsamme entitet, hvis opgave det er at styre økonomien uden om recessioner, som værende prima causa for netop disse, nemlig centralbanken. For at vende tilbage til Lionel Robbins ”cluster of errors”, er det også netop centralbanken og manipulationen af renten han selv ender med at vende sit fokus imod. At kigge på pengemængden giver da også mening, når man søger efter en fællesnævner for et så bredt økonomisk problem, og som Robbins påpeger, er penge trods alt at finde i alle brancher og hjørner af økonomien. Robbins skriver således allerede i sin bog ”The Great Depression” fra 1934:
”Is it not probable that disturbances affecting many lines of industry at once will be found to have monetary causes?”[7]
Den naturlige rente i det fri marked
Som nævnt tidligere er det i særdeleshed centralbankens manipulation med renten, der er yderst vigtig, men lad os før vi går videre kort se nærmere på, hvordan rente og opsparing fungerer i et frit marked, da det er betydeligt for at forstå, hvorfor et ”mismatch” mellem den ”naturlige” rente og den egentlige rente kan forårsage økonomiske cyklusser.
Renter er ligesom priser. Dvs. at lånte penge eller lånt kapital er et gode og renten, man betaler for at låne denne kapital, er prisen herpå. Når man deponerer penge i banken på en opsparingskonto eller køber en obligation, bliver man kreditor, og renten af disse repræsenterer derfor den kompensation, man modtager for at tage risikoen ved at stille kapital til rådighed. Som med alle andre goder ændres udbuddet og efterspørgslen og herved prisen fra tid til anden, og dette er ikke anderledes med penge. Er der et stigende antal låntagere, vil renten stige, ligesom renten vil stige hvis der er faldende opsparing i samfundet, hvorfor udbuddet af penge vil falde, og vice versa.
Denne dynamiske prisfastsættelse af de samlede opsparede midler er yderst afgørende for at have en sund økonomi, da data om bl.a. tidspræferencer er indeholdt i renten: Er der f.eks. forøget opsparing i samfundet, øges udbuddet af kapital til rådighed, hvilket resulterer i en lavere rente.
Dette præsenterer entreprenøren for en mulighed for at investere i mere kapitalintensive projekter med en længere tidshorisont, projekter, som ikke nødvendigvis ville være rentable under en højere rente; typisk projekter, der forøger den produktive kapacitet i fremtiden, såsom nye fabrikker, filialer eller andet kapital udstyr/goder, der kan udvide hans fremtidige outputkapacitet.
Set fra entreprenørens synsvinkel er det ikke blot fordi det nu er billigere at lave disse investeringer, men også fordi den lavere rente giver information om forbrugernes relative villighed til at forbruge mindre nu og mere i fremtiden. Dette er endnu et incitament til at koordinere disse tidskrævende og kapitaltunge investeringer, således at de afspejler forbrugernes tidspræferencer. Havde forbrugerne haft anderledes tidspræferencer, der tenderede mod mere her-og-nu forbrug, ville der være mindre opsparing i samfundet og derfor også mindre kapital i udbud og derfor en højere rente.
Dette vil øge omkostninger for entreprenøren og gøre de samme tidskrævende og kapitaltunge investeringer urentable og i stedet fortælle ham, at der er meget villighed til at forbruge nu, så han derfor bør producere med maksimalt output med henblik på at sælge snarest muligt.
Med andre ord faciliterer renten altså koordinationen af produktion gennem tid. Denne ”naturlige” rente er den afgørende funktion i markedet, der forsikrer, at produktion og forbrugernes tidspræferencer er i overensstemmelse.
Den kunstigt lave rente
Bevæbnet med denne forståelse af hvordan renten i et frit marked koordinerer produktionen igennem tid, kan vi med rette vende tilbage til Robbins og Hayeks kritik af, hvad der sker, når centralbanken går ind og manipulerer renten.
Som jeg lige har vist, falder renten, når der er en stigende grad af opsparing i samfundet, men når markedet ikke længere er frit, da prisen på penge nu kan manipuleres af centralbanken og videre igennem det fraktionelle reservebankssytem[8], er det ifølge ABCT her, den altafgørende krise-gnist konstitueres. Fejlkoordineringen mellem forbrugernes behov og producenternes udbud begynder her at løbe i to forskellige retninger, da det nu i stedet er igennem centralbankens operationer, renten bliver sænket, og ikke nødvendigvis fordi forbrugernes tidspræferencer har skiftet til mere fremtidigt forbrug og derved en lavere rente, der afspejler dette forhold. Den lave rente sender nu et signal til investorer og entreprenører, der ikke er baseret på økonomisk realitet.
Den kunstigt lave rente fortæller entreprenøren, nøjagtigt som i frimarkedsscenariet, at han har råd til at udvide kapaciteten for at afspejle forbrugernes fremtidige tidspræferencer, men denne kunstigt lave rente afspejler i virkeligheden ikke forbrugernes fremtidige behov eller samfundsøkonomiens reelle tilstand, hvilket igangsætter denne fejlkoordinering. Med andre ord har centralbankes billige kredit nu skabt illusionen om, at der nu er en lang række projekter, der virker rentable, selvom forbrugerne ingen signaler har sendt til markedet om at udsætte deres nutidige forbrug og ”afsætte” ressourcer til investering i højere stadier af produktion. Det lave afkast på opsparing motiverer tværtimod offentligheden til at forbruge nu i stedet for i fremtiden, på trods af at samfundet i endnu højere grad end før har brug for at spare op, hvilket igen gør at økonomien strækkes i to diametrale retninger, hvor koordineringen af produktion og forbrug gennem tid nu bliver spoleret.
Som virksomhedernes projekter skrider frem, går det op for entreprenøren, at den lave rente og den økonomiske virkelighed ikke længere korresponderer, økonomiens egentlige opsparing, (den, som repræsenterer egentlig værdi og ikke nyskabt ”kunstig” likviditet eller fiduciary media[9]) er ikke tilstrækkelig i forhold til entreprenørens forventning. Dette betyder imidlertid, at de komplementære produktionsfaktorer også er knappere end forudsagt, hvilket betyder at arbejdskraft, materialer, reservedele og andre ressourcer derfor er dyrere end oprindeligt beregnet.
Firmaer bliver nu nødt til at låne yderligere for at dække disse uforudsete omkostninger, hvilket stille og roligt lægger opadgående pres på renten – virkeligheden er ved at sætte ind – ikke alle projekter kan færdiggøres, da samfundet simpelthen ikke er rigt nok til at finansiere alle disse projekter endnu, selvom den kunstigt lave rente har sendt det signal.
Renten bør netop agere som et disciplinerende værktøj, der sætter et loft for hvor mange projekter, der kan startes for netop ikke at overstrække, hvad samfundets samlede opsparing kan finansiere i det lange løb. Når renten kunstigt sænkes, kan flere lån initieres og flere projekter kan startes, men centralbanken kan ikke på magisk vis fremtrylle de ekstra ressourcer, igennem billig kredit eller såkaldt fiduciary media, som samfundet har behov for.
Det amerikanske boom
Hvad centralbankens lave rente til gengæld skaber, er et boom med en illusion om umiddelbar vækst og velstand, netop som vi så i perioden fra slut 90’erne og op til 2007, hvor aktier og ejendomsværdier skød opad. Nybyggeri er overalt, firmaer udvider og offentligheden nyder en høj levestandard. Problemet er imidlertid, at det netop er en illusion, økonomien er på et inflationært sukkerrush[10] og realiteten rammer pludseligt i form af stigende renter, nøjagtigt som man så i perioden mellem 2004-2006 hvor renten steg fra 1 % til 5.35 % og udløste subprimekrisen. Investeringsprojekter viser sig ikke at kunne sælges eller må forlades før færdiggørelse, med ressourcer delvist eller komplet tabt og samfundet som helhed fattigere.
Ser vi på pengeudvidelsen og den faldende rente, helt tilbage fra 1984 og specielt i perioden lige fra omkring Dotcom krisen i 2000, og hvordan den korresponderer med det lave renteniveau i ”boom perioden” passer de empiriske data med ABCT’s udlægning af en monetær ekspansion med der til lave renter, og en stigende rente op til et kollaps - både ved Dotcom krisen og Finanskrisen. Ser vi på MZM[11] er den monetære base fra 1995 til 2010 blevet udvidet med over 200 %, samtidigt med at renten, både før Dotcom krisen i start halvfemserne og før Finanskrisen i start 00’erne, har været exceptionelt lav.
Dotcom krisen er på mange måder vigtig for at forstå hvordan det at bruge rentesænkelser, til at forøge ’aggregate demand’, i virkeligheden kan have direkte modsatte virkninger end intenderet, idet man obstruerer markedets forsøg på igen at ”cleare” og genetablere det vigtige forhold mellem forbrugernes behov og brugen af de knappe ressourcer der er i samfundet og i stedet bare udskyder samt ophober problemerne fremadrettet.
Det makroøkonomiske rentesænknings værktøj blev flittigt brugt efter IT boblen var brast og faldt uheldigvis sammen med 9/11. Denne kontracykliske reaktion på 9/11 og den igangværende recession manifesterede sig i hvad der er blevet kendt som ”The greenspan put”, hvor renten ramte en 45 årig rekord-lav bund på kun 1 %, og strakte sig over en rekord-lang periode fra juli 2003 til juli 2004. Det er ikke urimeligt at sætte spørgsmålstegn ved om en rekordlav rente kan have medført en flod af nyskabt kredit, der simpelthen må manifestere sig et givent sted i økonomien. Dette understøttes da også af data: Ser vi igen på money supply graferne MZM og M2, ser vi også en historisk ekspansion på lige over 50 % på de kun ganske få år der går mellem de to recessioner[12].
ABCT beskriver her hvordan fejlinvesteringer i en sektor er blevet opildnet og i dette tilfælde skal dataene fortolkes således at den første rentesænkning i start 90’erne manifesterede sig i en manisk IT boble som i år 2000 igennem stigende relative priser i sektoren[13] viste sig ikke at afspejle reelle økonomiske forhold. I stedet for at lade markedet cleare, forsøgte man nu med ”The greenspan put” at forfølge en inflationær ekspansiv monetær politik for at forøge det overordnede forbrug i samfundet, hvilket havde den stik modsatte effekt af hvad der var intenderet. Forbrugernes behov og økonomiens ressourcer blev nu yderligere forskudt og man skabte herved blot et større ’mismatch’ og samtidigt en voldsomt større boble i økonomien, i dette tilfælde bare på ejendomsmarkedet.
Formand for The Federal Reseve Ben Bernanke har forfulgt samme ekspansive monetære politik for at undgå et totalt deflationært kollaps i 2008, og sænket renterne til et bizart lavt niveau på kun 0.15 %. ”Østrigerne”, heriblandt de økonomer som rent faktisk var ude og advarer imod den kommende krise lang tid før det gik op for mainstream, advarer specifikt imod denne kontinuerlige inflationærer proces skadelige konsekvenser. Som jeg påpegede tidligere, er der et forhold der er værd at være ekstra opmærksom på, når man skal afgøre omfanget af den nuværende krise: Det er ikke kun et midlertidigt rentefald og en midlertidige udvidelse af pengemængden, men et mønster der går helt tilbage til ultimo 1984, hvor man igen og igen har forsøgt at sænke renten og udvide pengemængden så snart markedet desperat har forsøgt at cleare. Finanskrisen adskiller sig fra IT boblen eller den asiatiske krise med LTCM[14] ved denne gang at repræsenterer akkumulering af 25 års ekspansiv monetær politik, uden at det er praktisk muligt at sænke renten yderligere.
Østrigske økonomer har advaret mod dette som værende ”The Keynesian Endgame” – et punkt i tiden hvor markedspresset for at reorganisere tidspræferencer, opsparing og produktion er så presserende at man ikke længere kan udskyde problemet med yderligere billig kredit.
Konstant at introducere yderligere billig kredit, printet ud af den blå luft, skaber ikke mere velstand i samfundet, da det kun repræsenterer et fatamorgana af ”falsk opsparing” som ikke repræsenterer virkelig værdi. At opfordrer folk til at forbruge sig ud af en gældskrise, svarer til at hælde benzin på et bål man forsøger at slukke[15]. Man har aldrig kunnet og kan til stadighed ikke forbruge sig rig, og ved bestandigt ikke at accepterer markedets forsøg på at helbrede sig selv forplumrer man kun samfundets kapitalstruktur yderligere, og skaber kimen for enten endnu en ny og værre aktivboble, årevis af stagnation eller i værste tilfælde den totale destruktion af befolkningens opsparing gennem hyperinflation.
ABCT er ikke en cyklusteori der er særligt interesseret i selve recessionen, men ligger derimod vægt på at det er i opgangsperioden at skaden bliver udrettet i kontrast til den Keynesianskemakropolitik der retter fokus mod selve recessionen og prøver at symptombehandle i stedet for at gå til roden af problemet. ABCT advokerer her i stedet at markedet for alt i verden ikke må forstyrres i denne helbredende proces der forsøger at genoprette kapitalstrukturen og genetablere forholdet mellem forbrug og opsparing.
Skrevet af Thorbjørn Rønje
[1] Ludwig von Mises; “In the summer of 1929, Mises was offered a high position at the Kreditanstalt Bank. but turned the position down; “A great crash is coming, and I don’t want my name in any way connected with it.” - Mises, Margit von. 1984. My Years With Ludwig von Mises, 2nd ed. Cedar Falls, IA: Center for Futures Education. pp. 23-24.
F.A. Hayek kan ligeledes citeres omkring 1929; “I was one of the only ones to predict what was going to happen. In early 1929, when I made this forecast, I was living in Europe which was then going through a period of depression. I said that there [would be] no hope of a recovery in Europe until interest rates fell, and interest rates would not fall until the American boom collapses, which I said was likely to happen within the next few months.”- Hayek, Friedrich A. 1975. Interview. Gold and Silver Newsletter. Newport Beach, CA: Monex International (June)
[2]Disse er alle Østrigske økonomer der forudså finanskrisen: Mark Thornton 2004, http://mises.org/daily/1533 - Stefan Karlsson 2004, http://mises.org/daily/1670 - Frank Shostak 2004, http://mises.org/daily/1882 - Peter Schiff 2006, http://www.moneyweek.com/news-and-charts/peter-schiff-free-marketeer-who-predicted-the-crisis-45136.aspx - Congressman Ron Paul 2003, http://libertymaven.com/2008/09/19/ron-paul-the-nostradamus-who-predicted-the-current-financial-crisis/1965/
[3] Ekspansion i pengemængden er i øvrigt den originale definition af inflation, og ikke som mange misforstået tror, selve prisstigningen. Jvnf: http://mises.org/daily/908
[4] Standard & Poor’s Home Price Values, September 2008.
[5] Ifølge regeringens egne tal var arbejdsløsheden her 6,7 %. Målt med den metode, den amerikanske regeringen selv brugte i 1970, var arbejdsløsheden her på hele 16,7%(www.shadowstats.com)
[6] Robbins, Lionel: The Great Depression, The Ludwig von Mises Institute 2007, p.31
[7] Ibid., p. 16
[8] Forståelse af det fraktionelle reservebankssystems evne til at skabe inflation (i samspil med centralbanken) er essentiel for at forstå hvordan denne umiddelbart harmløse ratio mellem ind- og udlån har en enorm signifikans for skabelsen af konjunkturer. Dette må jeg af pladshensyn undlade, læs dog mere her: http://www.lewrockwell.com/rothbard/frb.html eller på bogform her: http://mises.org/books/mysteryofbanking.pdf
[9] Fiduciary media. Money-substitutes freely accepted at face value which consist in claims to payment on demand of specified sums of money in excess of the monetary reserves held for their redemption. Fiduciary money includes token money, bank or treasury notes and demand deposits (deposit currency or checkbook money) which exceed the amount of cash reserves immediately available for their conversion into money proper. Fiduciary media are money-substitutes. i.e nyskabte penge der ikke har nogle reelle underliggende aktiver til grund for dets værdi.
[10] På trods af at regeringens egne tal viste lav inflation, steg huspriser, råvarer, olie, guld og aktier enormt i perioden før finanskrisen. Disse tal indgår som sådan ikke i CPI, men kan stadigt være udtryk for massiv inflation i perioden.
[11] MZM has become one of the preferred measures of money supply because it better represents money readily available within the economy for spending and consumption. This measurement derives its name from its mixture of all the liquid and zero maturity money found within the three "M's.": http://www.answers.com/topic/money-zero-maturity-mzm
[12] Her skal ses på de sidste to grå streger der indikerer Dotcom recessionen, der slutter omkring 2001-2002, og starten på Finanskrisen i 2007.
[13] Makroøkonomers fokus på det generelle prisniveau afslører ikke på samme måde sektor specifikke relative prisstigninger som man f.eks. så under IT-boblen(IT-ingeniører, programmører, Silicon Valley housing, IT-floor management etc.) Callahan and Garrison ”Dot Com Boom and Bust” p. 87
[14] Long Term Capital Manegement krisen: Long-Term Capital Management (LTCM) was a U.S. hedge fund which used trading strategies such as fixed income arbitrage, statistical arbitrage, and pairs trading, combined with high leverage. It failed spectacularly in the late 1990s, leading to a massive bailout by other major banks and investment houses,[1] which was supervised by the Federal Reserve. http://en.wikipedia.org/wiki/Long-Term_Capital_Management
[15] Økonomen Gerald O’Driscoll, tidligere senior official hos the federal reserve sammenligner da også selv FED med “An arsonist watching a fire he set, expressing amazement at how such an event could have happened” Citeret i Richard Rahn, ”The Fed: Solution or Problem” Washingtong Post, November 26, 2008
58 Kommentarer
Skrevet af Der findes en virkelig god video om det her:
Skrevet af 
Skrevet af Fantastisk artikel, Rønje. Lidt lang for en lavtuddannet, selverhvervende person, dog ;-)
En økonomisk ekspansion er kun bæredygtig, hvis den er et resultat af øgede investeringer baseret på reel opsparing i samfundet, som derfor repræsenterer forbrugernes egentlige præferencer.
Netop! Forbrugernes egentlige præferencer = deres frie valg. Man kan låne til at producere alle varer i verden - hvis ikke kunderne vil have dem, kan man glemme det.
En økonomi, der er baseret på det modsatte: Politikeres og administratorers tvang og deres hede drømme om at bestemme, hvad folket skal have - fx. hvad der er "bedst for dem" eller "sundest" for dem - den vil altid være dømt til undergang. Som ofte set før i historien.
Fantastisk artikel. Og skønt, der er nogen som frivilligt tager sig tid til at forklare dette emne... gratis vel at mærke. Håber der kommer mere af den slags.
Det er enormt vigtigt at flere danskere forstår de beskrevne mekanismer. Fordi politikere, MSM journalister, offentlige økonomer og vores nationalbankdirektør forstår ikke the business cycle.
Så sent som i sidste uge sagde nationalbankdirektøren at danskere skulle stoppe med at spare deres penge op og forbruge noget mere for at vi kunne komme ud af krisen... Skræmmende tankegang.
Han skal slet ikke vurdere hvad der er rigtigt og forkert, det skal markedet nok gøre. Han skal blot sørge for de rette rammevilkår, dvs nedlægge nationalbanken!
Jeg ser din logik mht. at samfundet ikke bare kan forbruge mere og mere. Jeg ser logikken i, at kriser er naturlige, og at de (eller senere kriser) kun bliver forværret ved interventionisme.
Det eneste jeg stiller spørgsmålstegn ved er hvordan økonomien skal komme ud af en økonomisk krise af sig selv. Økonomiske kriser er selvforstærkende (deflation, folk sparer op til dårligere tider, etc.), og de behøver et skub, som man hidtil har givet vha lavere rente eller lempelig finanspolitik.
Hvad foreslår du, at man gør i stedet?
"Det eneste jeg stiller spørgsmålstegn ved er hvordan økonomien skal komme ud af en økonomisk krise af sig selv. Økonomiske kriser er selvforstærkende"
Jeg ser ikke hvorfor alle kriser er selvforstærkende til evig tid? Mener du at folk bare vil spare deres midler op de næste 30 år uden at forbruge noget? Hvis man har levet over evne i en periode, så er det naturligt med en periode med opsparing, men jeg ser ikke logikken i hvorfor det skulle fortsætte.
Når der kommer en krise går nogle virksomheder ned, andre er på røven og må spare og omlægge produktionen, så de producerer det som markedet efterspørger under de nye forhold. Dette er en omstillingsperiode, men hvorfor skulle denne omstilling vare evigt?
Why You've Never Heard of the Great Depression of 1920
http://www.youtube.com/watch?v=czcUmnsprQI
Skrevet af 
Skrevet af Så logisk og skræmmende at man undres over, hvor få der tager det alvorligt.
Helikopter-Bens strategi er at holde den brændende Wartburg kørende så længe som overhovedet muligt. Solkongen og Merkel ser ud til at kopiere denne strategi, vi ser det bl.a. ved at de tvinger PIIGS til at låne sig ud af gælden!
Hvad skulle vi gøre uden politikere og (central)bankdirektører?
Skrevet af Jeg tror ganske enkelt de er interreseret i at holde status quo kørende så længe som muligt, for det første er der ingen af dem der gider sidde med de dårlige tider på hånden, for det andet så bliver de ikke stillet til ansvar når problemerne for alvor viser sig. Så for deres vedkommende vil det være direkte dumt at gøre det rigtige
Det gælder nemlig ganske enkelt for alle politikere og centralbankere om at sende den varme kartoffel videre. De rigtige beslutninger vil uden tvivl blive mødt af modstand, og vil blive meget ubehagelige for mange mennesker. Og er det ikke en politikers arbejde at gøre samfundet behageligt for alle? :)
Det pudsige er, at interventionen bliver solgt som en fordel for de lande, der nu mister muligheden for at restrukturere deres gæld. I stedet fastholdes landene i en gældsspiral, som i sidste ende kun gavner de pensionister i Frankrig og Tyskland, hvis pensionskasser undgår store tab på irske og græske statsobligationer. I virkeligheden er det altså skatteyderne i alle andre lande, som skal betale for, at primært tyske og franske pensionskasser ikke lider store tab. De fleste ville nok kunne enes om rimeligheden (eller mangel på samme) i dét setup ...
....i sidste ende kun gavner de pensionister i Frankrig og Tyskland, hvis pensionskasser undgår store tab på irske og græske statsobligationer
Men i sidste ende bliver gælden under alle omstændigheder restruktureret, og disse franske og tyske pensionskasser bliver så holdt skadesfri af de tyske og franske skatteydere.
De inkompetente politikere udsætter bare smerten, så de kan blive genvalgt en sidste gang. I mellemtiden vokser gælden og problemerne i PIIGS.
Hvad skulle vi gøre uden politikere og (central)bankdirektører?
Det skal lige tilføjes at det kun er dem som benytter Euroen, Kronen, Dollaren etc. som er ramt. Andre som vælger mere sikre betalingsmidler bliver skånet. Problemet er bare, at der ikke er andet at vælge imellem da det kort sagt er ulovligt at tilbyde et alternativ :)
Du kan jo putte sølvmønter i en bankboks, eksempelvis. Mine er steget fra USD 28/ounce til nu ~37 siden jeg købte en stak i november måned sidste år. Og jeg købte endda ikke med henblik på hurtig spekulation, men snarere langsigtet inflations- og konfiskationsbeskyttelse.
Skrevet af Jeg købte disse for knap et år siden:
http://finance.yahoo.com/q?s=ZSILEU.SW&ql=0
http://www.swissbulls.com/weekly/StockPage.asp?CompanyTicker=ZSIL.SW&MarketTicker=Switzerland&Typ=S
Du kan følge den aktuelle pris her:
http://www.kitcosilver.com/
Du får dig en handelsplatform til din PC og leder efter Zsil.sw. eller endnu bedre zsileu.sw inden du køber kigger du først på:
http://www.kitcosilver.com/
hvor den aktuelle pris står i Euro, hvorefter du så lægger dit bud ind på din handelsplatform.
Men husk at jeg ikke har opfordret dig til at investere, det er dit eget ansvar. Investeringer kan give negativt afkast!
For mit vedkommende er det meget low-tech: handler i Tyskland (= lav moms - 7% på sølv og 0% på guld). Jeg har så en bekendt som selv henter i Flensburg. Vi er en gruppe, som handler hos ham her:
http://www.silber-kaufen-verkaufen.de/
Der er muuuligvis ét eller andet med import, skat, afgift, told osv. af sådan noget metal, som jeg mangler at sætte mig ind i. Så hvis du kaster dig ud i det, bør du (måske?) sætte dig ind i sådan noget. Personligt har jeg tænkt mig at bruge tiden på noget andet ... :-)
Der er kun en kur på det her: Fractional reserve banking skal forbydes, stater må ikke etablere gæld på borgernes vegne og staten skal suverænt kontrollere pengemængden i samfundet. Valutaen skal bindes op på en bagvedliggende, unik ressource hvis mængde skal monitoreres og til enhver tid kunne inspiceres af enhver. Det er ikke den bagved liggende ressources værdi der tæller, men den totale mængde af kapital til rådighed i markedet. Denne mængde kunne i princippet være baseret på en kop sand med tusinde kroner i omløb pr. sandkorn.
Og nåeh jo, så skal vores små poder lære at lave et husholdningsregnskab og hvordan man gebærder sig fornuftigt med lån og renter inden at de kommer ud af 9. klasse. Hvorfor lærer vores unger ikke om at holde en sund privatøkonomi i folkeskolen idag? Er det mon fordi at systemet har en interesse i, at de netop træder i saksen, hvorefter de kan holdes nede i skak af systemet via deres gæld?
Som jeg ser det, så er løsningen at indse der ikke er en løsning. Det perfekte penge middel findes ikke, ligesom den perfekte person til at administere det heller ikke findes. Det bør være frit om hvad man benytter som betalings middel så der er mulighed for at afvige fra de mest skrøbelige eks. den danske krone/euroen/dollaren. Det bør også være frit af moralske årsager. Hvad ligner det at bestemme hvad andre mennesker skal benytte som betalingsmiddel :)
steffen:
Ingen forhindrer dig i at bytte seks geder for en ko. knock yourself out, men jeg tror at industrien gerne så en valutastandard de alle kunne handle indbyrdes med og som deres produkter ligeledes kunne indkøbes af forbrugerne med - og det forstår jeg ærligt talt godt. Det er jo ikke en bazar det, her...
steffen:
Hvem skal så holde øje med inflationen/værdien af de forskellige? Og hvor mange skal der være? Ubegrænset? En million forskellige valutaer der alle relativt nemt kan fuskes med? Næh, så er det nemmere at lave en aftalt og central værdienhed som alle ved, der ikke fuskes med og som har en strengt monitoreret værdi der kan inspiceres af envher til enhver tid.
Det skal simplificeres for at sikre transparens og konsensus i hele markedet. Det andet er ALT for omfattende og aldeles unødvendigt.
Det er ikke til at svare på hvor mange der vil opstå :) Der er naturligvis ingen som skal holde øje med dem. Men det vil være en god idé at gøre det hvis man benytter et givent betalingsmiddel. Men jeg forestiller mig der opstår processer, virksomheder osv. som nok skal sørge for det bliver nemt og overskueligt og at ingen prøver at nare nogen.
Hvordan ved du derimod det bliver kompliceret og uoverskueligt? Der har ikke eksisteret et betalingsmiddel på markedsvilkår de sidste 200 år. Til gengæld har vi haft rigeligt med økonomiske kriser og jeg ved ikke hvad. Du kan være sikker på så længe andre kan bestemme hvad du skal bruge som betalingsmiddel så er det ikke dine behov der kommer først.
"What is clear is that the existing state of affairs, or that of a monopolized currency system and a cartelized banking industry, is a major source of macroeconomic instability. Both the theoretical and empirical evidence suggest that the time has come to replace it with a much more stable form of banking, and the same evidence convincingly argues that this is a product of freedom and deregulation. We are not arguing for some deregulation, or deregulation in favor of the banking class, rather full fledge deregulation which places the entrepreneur (the banker, in our case) at the mercy of the market (the consumer). Only then can we enjoy the fruits of a stable, sustainable economy."
http://www.economicthought.net/2011/02/the-theory-of-free-banking/
Skrevet af staten skal suverænt kontrollere pengemængden i samfundet
Tak for en centralistisk kop kaffe, som ville gøre enhver sovjet apparatchik misundelig.
Penge er ikke anderledes end andre varer. Der skal hverken være monopol på penge eller priskontrol. Det er netop derfor vi har problemer idag.
EU kunne ikke få armene ned og udråbte det portugisiske salg af statsobligationer i januar for en succes. Hvad de glemte at nævne var, at det var den europæiske centralbank, der var en af de største købere. Vi køber altså vore 'egen' gæld - "call it the debt union", som Nigel Farage rasede!
Nigel Farage ?
Haha det er jo ham som 180graders brugere svinede til i en anden tråd for at være en indskrænket nationalist og alt muligt.
Oh dear !
...og sådan (mis)bruges ordet nationalist kontinuerligt. Ordet rummer selvopholdesesdrift, heroisme, hæder (Churchill, Roosevelt mfl) og smålighed, hævn, vanære (Hitler, Mussolini mfl). Mht Nigel Farage må folk selv dømme - men at han siger sandheder om EU-cirkusset er uomtvisteligt.
Ja, men læg lige mærke til, at Hitler var nationalsocialist og mussolini var socialist inden han grundlagde fascismen, så mon ikke det er den socialisistiske tvangs- og totalitærtænkning der misbruges til at sværte højrenationalismen til? Det var trods alt en nationalliberal opstand der fik ram på enevælden i Danmark.
Helt enig - Hitlers 25 punkts program var ren og skær socialisme og Mussolini var kommunist. EU's formand Jose Barosso er iøvrigt gammel militant maoist....
For andre der ogsaa er mindre velbevandrede i oekonomiske-teorier kan jeg anbefale hele denne serie af dystopiske dokumentarfilm om det aabenbart forestaaende oekonomiske kollaps :
http://topdocumentaryfilms.com/category/economics/
Og som grund-kursus i oekonomi kan jeg anbefale denne doku-serie, herunder en god intro til Keynes vs Hayek:
http://topdocumentaryfilms.com/commanding-heights-battle-world-economy/
Oekonomi er aabenbart ikke helt saa kedeligt som man skulle tro!? :-)
Skrevet af Fin artikel, Thorbjørn - hvad med at lave en udgave til en af de landsdækkende papir-aviser?
Hej Martin,
Hvor lang foreslår du i alt fald den så skulle være? Jeg føler i forvejen at der er udeladt alt alt for meget og hvis den skal videre til en papirs avis, ja så skal den jo desværre nok barberes endnu mere :( Men jeg burde måske ramme nogle lidt andre læsere end "the regulars" :D
Skrevet af Du kunne jo overveje at lave 10siders udgaven og stikke den ud til Weekendavisen. De kører stadigt med en god journalistisk kvalitet og nogle dejligt lange og informative artikler.
I øvrigt en vældigt informativ artikel. Godt skrevet. +1 til Østrigerne! :o)
Kan vi ikke få lidt smæk for skillingen fra alle 'østrigerne'. Nu er vi 2 år efter boblen brast og vi har stadig rekordlav rente. Hvornår kommer inflationen over 10 % om året ? Hvor længe skal vi vente på inflation over 10%, før 'østrigerne' vil erkende at de tager fejl ?
Nu kan I godt begynde at skælde mig ud, for at jeg tror mere på Keynes og Krugmann end på Hayek og Schiff , men kan I ikke lade det ligge til en anden gang. Giv mig nogle konkrete bud på hvornår hyperinflationen kommer iht. jeres teori !
http://mises.org/daily/5155/Where-Is-QE2-Taking-Us
Folk grinede i tiden op til finanskrisen af Peter Schiff, Jim Rogers og Ron paul der var tidligt ude med deres forudsigelser, men efter en 3-4 år med laterliggørelse viste de sig jo at få ret. Du har ret i at ABCT som sådan ikke giver noget eksakt tidspunkt for hvornår X vil ske, men giver derimod bare en logisk redegørelse for at X vil ske.
Som artiklen jeg postede for oven iøvrigt også argumenterer for, er inflationen allerede begyndt at vise sig:
"Since the beginning of the Fed's intervention, some prices (such as gold and other commodities) began rising sharply. Over time, the price hikes have filtered out into a broader field. Gasoline prices are currently at a record high for this time of year. The Producer Price Index (PPI) for all commodities grew by 4.8 percent in the four months since QE2 was launched (the latest data are from February), which translates into an annualized increase of about 15 percent. Even the relatively tame Consumer Price Index (CPI) grew by 1.1 percent in the four months after the start of QE2, which works out to an annualized growth rate of 3.6 percent.!
Der er selvfølgeligt mange mange modsatrettede strømninger (både de- og inflationære) i den globale økonomi der gør det umuligt at være nøjagtig, men det betyder jo ikke at man ikke kan sige noget om en generel tendens når stort set alle lande, uden undtagelse, kører seddelpressen på fuld gas. Men nej jeg ved virkeligt ikke hvor inflationen specifikt vil være om 2 år, men jeg er ret overbevist om at den vil være betydeligt højere, andet kan ikke retfærdiggøres.
Vh Thorbjørn
Langt mindre end 10% kan vel også være ødelæggende, hvis det strækker sig over mange år? Pensionsopsparinger er jo typisk over omkring 40 år, og hvis den førte politik gør, at din pension er meget mindre værd, den dag du skal bruge den, så kan du vel tillade dig at være utilfreds, uagtet at du i den mellemliggende periode har haft en falsk fornemmelse af velstand? Personligt kalder jeg det "tyveri", da det er en helt bevidst politik at underminere folks opsparinger.
Jeg kan sagtens sætte mig ind i, at folk "tror" mere på Keynes og Krugmann. Tro er en essentiel del af at få tingene til at hænge sammen, når man har malet sig SÅ grundigt op i hjørnet, at ens land kun holdes i live af en rødglødende seddelpresse og støtteopkøb af egne obligationer med penge, man selv har fremstillet ud af den tynde luft. Som Thorbjørn skriver ovenfor, så er det et pengepolitisk eksperiment, vi aldrig har set før. Og det er et eksperiment, som kan ende med stor smerte og ulykke for ufatteligt mange mennesker, også i Danmark. Vi kører trods alt på første klasse på gældskarusellen!
Hvor har du i øvrigt fra, at "østrigerne" tager fejl, hvis inflationen ikke lige når op på 10% om året?
Når jeg siger 'tror', er det ikke som om søndagen i kirken, det er fordi Keynes og Krugman efter min mening leverer de bedste argumenter. Hvorfor nævner jeg lige præcis 10 % i inflation ? Jeg er ikke økonom, men jeg har hørt andre bruge 10% som grænsen for hvornår man kan tale om hyperinflation. Sætter man alle sine penge i fastforrentede obligationer, er enhver stigning i inflationen en katastrofe, men har man en fornuftig andel i aktier er skaden ikke stor med 6-8% inflation. Jeg er gammel nok til at huske begyndelsen af 80'erne, hvor inflationen var lige omkring de 10%.Vist var der nogle der brændte fingrene, men vi overlevede da med pensionsopsparingen i behold.
Smaaborgerlig smaablogger:
Den østrigske skole lærer os netop, at det er den kollektive følelsesmæssige reaktion der sætter en korrekserende udvikling igang. Hvornår den kommer kan ikke forudsiges eksakt, kun at den kommer fordi det er økonomisk proportionelt uundgåeligt når et marked er vredet så tilpas meget ud af den naturlige, ikke-manipulerede relative harmoni det ellers ville befinde sig i hvis undercoverplanøkonomerne i statsapparatet og deres lakajer i bankeliten ellers kunne holde lapperne væk. Man kan ikke forudsige hvornår flokken vågner til virkeligheden, kun at virkeligheden på et eller andet tidspunkt vil sætte sig igennem og at flokken så følgeligt vil reagere på det. I USA var det subprime erkendelsen der gjorde udslaget.
Jeg tror personligt at det næste bliver en "green bubble" når der pludselig afsløres helt andre sammenhænge imellem konsekvenser og årsager i planetens temperaturudvikling end de forløjede sammenhænge som stater og et utal af virksomheder allerede har kastet flere tusinde milliarder i innovation af teknologier og udvikling af efterfølgende produkter efter. Hvornår kommer den banebrydende klimarapport som er objektivt umulig at tilbagevise og som skyder det nuværende, stærkt korruptionsprægede og manipulerede konsensus totalt i sænk? Hvornår reageres der på den? Ved det ikke, men den skal nok komme og DEN korrektion kommer til at gøre rigtig nas!
Skrevet af Hvis du sidder på en gren og er igang med at save den over, kan jeg logisk sige, at det vil gå galt. Jeg kan dog ikke forudsige, hvornår du selv indser det.
Skrevet af Fed artikel, Thorbjørn!
Vi ses i øvrigt til Libertarian night på fredag ;)
Meget interessant, Thorbjoern ! Tak! :-)
Jeg tror også jeg vil se et par af videoerne, bare for hyggens skyld. Vil gerne blive lidt klogere på økonomi :-)
Fed artikel. Mit spørgsmål er dog bare, hvad der skal gøres, hvis der opstår deflation? Hvis staten ikke gør et eller andet ender man vel i en ond deflationsspiral?
Et naturligt spørgsmål, se den på denne her måde:
Why Deflation Heals the Economy
As we have seen, deflation comes in response to previous inflation. Note that as a rule a general increase in prices, which is labeled inflation, requires increases in the money supply. Hence a fall in the money supply leads to a fall in general prices — labeled as deflation. This amounts to the disappearance of money that was previously generated out of thin air. This type of money gives rise to various nonproductive activities by diverting real savings from productive real wealth generating activities.
Obviously, then, a fall in the money stock on account of the disappearance of money out "of thin air" is great news for all wealth-generating activities; the disappearance of this type of money arrests their bleeding. A fall in the money stock undermines various nonproductive activities. It slows down the decline of the pool of real savings and thereby lays the foundation for an economic revival.
But what about the fact that a general decline in prices is accompanied by a fall in general economic activity? Surely this means that deflation may be bad news for productive andnonproductive activities? The fall in economic activity, as we have already shown, comes not on account of falling prices, but on account of a fall in the pool of real savings.
The emergence of deflation is the beginning of the process of economic healing. Deflation arrests the process of impoverishment inflicted by prior monetary inflation. Deflation of the money stock, which as a rule is followed by a general fall in prices, strengthens the producers of wealth, thereby revitalizing the economy.
Obviously, the side effects that accompany deflation are never pleasant. However, these bad side effects are not caused by deflation but rather by the previous inflation. All that deflation does is shatter the illusion of prosperity created by monetary pumping.<-- vigtigt..
Håber det giver mening:) ellers må du læse noget Rothbard/Mises
Der er noget helt rigtigt i den tekst, du har der. Forbrugerne har lånt og lånt og lånt. Der er brug for opsparing i samfundet hvilket deflation også automatisk skaber. Det eneste jeg umiddelbart ser som problemet er hvordan deflationen skal stoppes igen. Priserne på varer bliver jo mindre og mindre, og folk vil hellere vente til det bliver endnu billigere før de køber. Derfor falder afsætningen hos virksomhederne, og der må afskediges folk. Så er der færre til at forbruge, og man begynder at se deflation som under den store depression.
Stødte lige på den her artikel, den var worth a read :D
http://www.thedailybell.com/1899/Anthony-Wile-with-Bill-Bonner-on-the-Failing-US-Bond-Market-the-Coming-Hyperinflation.html
(excerpt):
Daily Bell: Is America headed for a recovery or another recession?
Bill Bonner: Neither. It is in a Great Correction of the credit expansion that began after WWII. This will continue for many years to come and probably lead to enough excess money-printing by the feds to create a hyperinflationary blow-up. This will be the end of the monetary system that was set up – almost unwittingly – in August 1971. More than that, hyperinflation will shake the foundations of modern political, social and economic institutions, and probably bring many of them down. The social welfare state, for example, was invented by Germany's Iron Chancellor Otto von Bismarck more than a century and a half ago. In their late, degenerate form, they depend on delivering benefits in the present while pushing the costs – in the form of national debt – onto future generations. A bout of hyperinflation will make this model inoperable, because governments will be unable to finance further huge deficits at low rates. It will also mark the end of Keynesian interventionism, as it will be obvious that central financial planning doesn't work.
Daily Bell: Why has Bernanke been so relentless about money pumping?
Bill Bonner: He believes he has to fight the Great Correction.
Rigtig god artikkel som jeg langt hen af vejen tror er korrekt.
Jeg har lige et par spørgsmål som jeg ikke selv kan få ganget sammen oven i mit lille hovede, så jeg håber på lidt hjælp Thorbjorn :)
"Dette vil øge omkostninger for entreprenøren og gøre de samme tidskrævende og kapitaltunge investeringer urentable og i stedet fortælle ham, at der er meget villighed til at forbruge nu, så han derfor bør producere med maksimalt output med henblik på at sælge snarest muligt.
Med andre ord faciliterer renten altså koordinationen af produktion gennem tid. Denne ”naturlige” rente er den afgørende funktion i markedet, der forsikrer, at produktion og forbrugernes tidspræferencer er i overensstemmelse."
Er de øgede købekraft ikke et udtryk for at entreprenøren netop bør udvide sin produktionskapacitet?
Som vel naturlig ske gennem de øgede kapital tilstrømning gennem det øgede salg?
Jeg har svært ved at se hvordan en øget efterspørgsel kan resulterer i færre investeringen i produktionskapacitet.
"Den kunstigt lave rente fortæller entreprenøren, nøjagtigt som i frimarkedsscenariet, at han har råd til at udvide kapaciteten for at afspejle forbrugernes fremtidige tidspræferencer"
Den effekt vi ser her, sørger den ikke bare for at fremtidige tidspræferencer bliver til nutidige tidspreferencer og at produktionskapaciteten og efterspørgslen samtidig øges på samme niveau?
Altså entreprenøren udvider jeg ikke sin produktion for lånte penge, med mindre der er evidens for at der kan genereres et afkast som er højere en renten der bliver kan lånes til. Som jeg umiddelbart ser det, ville jeg da tror at cause effect er omvendt; entreprenøren investerer fordi han ser købssignaler i market som retfærdiggør investeringen, fremfor at han investerer fordi han ser en rente der retfærdiggør investeringen.
(indrømmet, det er lidt klodset forklaret/sourgt skal gerne give en uddybning hvis det er nødvendigt?)
Er selvfølgelig helt enig i at der må komme en enorm korrektion i markedet inden for en nærmere fremtid, baseret på specielt gældsniveauer (offentligt og privat) og div. skævheder i markederne.
Så vi kommer nok til at se en temmeligt bister og langvaring lavkonjunktur.
I den sammenhæng har jeg lige et par ting som jeg ville blive glad hvis du kan kaste lidt lys over.
1. Varige goder og realkapital: Disse to "ting" representerer jo en reel værdi som ikke er hæftet op på en penge værdi eller andre arbitrærer bytteforhold (hvis jeg køber en ny fryser for penge jeg har købt til en kunstig lav rente, så har "jeg" en højere reel værdi, før, under og efter en giga korrektion i økonomien). Altså, værdien af penge har ikke den store indflydelse på noget over et længere sigt.
At en kunstig lav rente give os mulighed for at sætte vores penge i ting som representerer en reel værdi, tidligere i vores købscyclus en tilfældet eller ville være gør det ikke at samfundets reelle værdi stiger og at vi derfor alle bliver rigere?
2. Produktionseffektivitet: At der er forekommet stigninger i produktionseffektivitet (nye maskiner, metoder, etc.) gør det ikke at realværdien af en arbejdstime (den eneste meningsfulde størrelse at regne værdi efter, efter min bedste overbevisning. Jeg vil arbejde xxx timer for at købe et sommerhus hvilket er mildste talt uafhængig af en tilfældig størrelse på et penge beløb) bliver højere, og at en fremrykring af investeringer, grundet det store pengeudbud derfor på sigt gøre os rigere (i reel værdi)?
Og så lige en sidste ting som jeg simpelthen bare overhovedet ikke kan fatte. Og som jeg ville blive frygtelig glad hvis der var en venlig sjæl der kunne forklare mig.
Hvorfor er inflationen så lav som den er? Når seddelpressen kører på fuld skrue som den gør lige i tid. Så må den reel værdi af penge vel falde og derfor må priserne vel stige (penge pris that is) ligefrem proportionalt her med? Hvis vi tager pengemængden og ganger den med to, så burde inflationen vel være 100%, hvis det ikke er tilfældet så ville det jo ellers betyde at de ekstra penge som er skubbet ud i samfundet har en reel værdi, da der jo kan erhverves flere produkter uden det er baset på en stigning i produktivitet (som bare tilnærmelsvis matcher).
Og så lige til aller aller sidst. Det lader til at der hærsker lidt dommedagsagtige forestillinger om de katastrofale effekter af henholdsvis rentestigtninger og et højere infaltionsniveau.
Det fede ved den mekanisme er såmænd bare at de to udligner hinanden pænt meget.
Det lader til at folk er ved at gå i koma over de stakkels husejere hvis der skulle komme en rentestigning, det som så ofte overses er at når de her stakkels boligejere kommer til deres næste lønforhandling så kræver de naturligvis en lønstigning som gør at de, de højere renteudgifter til trods, ender med en tilsvarende (som regel højere) købekraft. Altså har inflationen elemineret betydningen af en rentestigning. Så reelt set så er en stigning i prisen på penge blevet korrigeret af at pengene er faldet i reel værdi.
På forhånd mange tak for svaret.
EDIT: Det var sendt da jeg skrev ovenstående, så jeg undskylder for slåfejl, stavefejl, grammatikfejl, tænkefejl og lignende.
@ Thorbjørn:
Det har altid generet mig, at definitionen på 'den naturlige rente' er så vag, som den er. Mao. hvordan kan man med andet end en våd finger i vejrretningen afgøre, at renten rent faktisk er for lav?
Du er ormentlig mere belæst end mig indenfor dette område, hvorfor jeg tillader mig at spørge.
Det er såmænd ikke så bøvlet at forstå.
Den naturlige rente findes når der er balance mellem opsparing og investering.
Lad os forestille os en 2 personers økonomi hvor person 1 har 100kr og person 2 gerne vil låne 100kr.
Hvis vi så tager de 100 kroner som findes i økonomien og deler dem ind i bundter af 25kr (dette gøres for at gøre det hele lidt enklere, det vil naturligvis ikke være sådan i virkeligheden)
De første 25kr er for person 1 relativt nemme at undvære i budgettet og de derfor er det ikke nødvendigt med en særligt høj rente for at kompensere for afsagnet.
De næste 25kr er noget sværer at undværer og renten skal derfor værer noget højerer for at give en passende kompensation.
Etc.
Omvendt for person 2 er de første 25kr meget svære at undvære og han er derfor villig til at betale en meget høj rente for at låne dem.
De næste 25kr er lidt nemmere at undvære og er derfor villig til at betale en relativt lavere rente.
Etc.
Den naturlige rente er så den rente hvor person 2 er villig til at betale en rente på sidste lånte krone som svarer præcist til den rente som person 1 forlanger som kompensation for at udskyde forbruget af sidst "udlånte" krone.
En for lav rente er altså defineret ved at der er større investering i økonomien end der er opsparing.
For at forstsætte eksemplet, hvis der i vores 100kr økonomi pluseligt bliver udlånt 25kr til person 2 til en lavere rente (uden der er sket nogen ændringer i produktionen af bananer, som er det eneste produkt i vores økonomi) end (den ovenstående naturlige), så er det pludseligt ikke længere interessant at låne de sidste 25kr af person 1. Med den ekstra kapitalindsprøjtning i økonomien indfinder der sig så en rente ved et nyt niveau, for nemheds skyld, et niveau som svarer til at der udveksles 37,5 mellem 1 og 2 (første 25kr og halvdelen af de næste 25kr)
Det resulterer så i: Person 1 bruger nu 62.5kr på bananer og sætter 37.5kr i banken.
Person 2 låner 25kr af "nationalbanken" og 37,5 kr af person 1.
Resultatet: Forbruget er 12.5kr højere end i situationen uden indblanding og investeringsnivauet er også 12.5 højere. Hvilket er sket uden at der ændringer i 1s forbrugspræferencer og 2s afkastsforventning og ydermere er det heller ikke en stigning som er funderet i en øget værdi i samfundet.
Hvad hyperinflation angår må jeg stadig melde pas. Det kommer ikke til at ske. Se denne gamle tråd;http://www.180grader.dk/Oekonomi/nias-forudsigelser-for-2011 Hyperinflationisterne tager fejl gang på gang.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 1 time og 51 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
1 KommentarTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 2 timer og 48 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 Kommentarerfornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 13 timer og 10 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 46 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 5 timer og 46 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 15 timer og 5 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 38 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 8 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
Bank er klar til græsk euro-exit
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 15:19 til Boblere af xelor74
Kilde: epn.dk
Folketinget betaler dyrt for rygekabiner
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 10:11 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
|
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** Tilføjet 24/05 14:56 af Claus Tjørndal |
| Flere videoer | |
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 149 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 123 klik
En mærkelig trepartsøvelse 24/05 16:50 - 90 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 84 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 619 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 473 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 390 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 314 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |