DI foreslår simplere og lavere kapitalbeskatning

Som Børsen i dag løftede sløret for, benyttede vi årets DI-konference for mindre og mellemstore virksomheder (MMV'er) til at foreslå en radikal sim...

Jacob Bræstrup,

22/01/2014

Som Børsen i dag løftede sløret for, benyttede vi årets DI-konference for mindre og mellemstore virksomheder (MMV'er) til at foreslå en radikal simplificering af den samlede kapitalbeskatning af opsparing i frie midler, herunder en reduktion af den øverste marginalskat på aktie- og anden kapitalindkomst.

Som anledningen indikerer, er baggrunden, at vi ønsker at gøre det mere attraktivt at investere i landets mindre og mellemstore virksomheder. Det er nemlig især dem, der lider under den nuværende komplicerede og høje beskatning af afkastet fra investeringer for frie midler.

Det skyldes først og fremmest, at de de facto er afskåret fra at få del i pensionsformuerne eller tiltrække (andre) institutionelle investorer - herunder fra udlandet. Deres primære kapitalgrundlag er den frie opsparing på private hænder: Hæver man den, så hæver man den pose penge, der potentielt er til rådighed for MMV'er.

MMV'er lider i dag også under, at beskatningen af afkastet fra frie midler er indrettet på en måde, der udpræget er til deres ugunst. Det er meget kompliceret, men overordnet kan man sige, at skattesystemet i dag favoriserer stabile løbnende afkast over svingende afkast. Sagt på en anden måde: Hvis du kan forvente samme samlede afkast, så placér dine penge der, hvor afkastet er nogenlunde det samme hvert år, frem for et sted, hvor det svinger meget - og i ekstremen består af en kæmpe gevinst om nogle år, når virksomheden bliver solgt eller noteret på børsen. Og det er netop det sidste scenarium, der bedst beskriver afkastet fra en MMV-investering.

Lavere og simplere kapitalbeskatning
Forslaget går i al sin enkelthed ud på at droppe den seperate beskatning af aktieindkomst og i stedet lade al kapitalindkomst - uanset om den kommer fra aktier (noterede og unoterede), obligationer eller renter - blive beskattet samlet og ens.

Samtidig foreslår vi, at den øverste marginale beskatning sænkes fra de nuværende ca. 42 pct. til ca. 33,6 pct. (kommune og evt. kirkeskat + 8 pct.point.) Det er samme niveau som rentefradraget af negativ nettokapitalindkomst under 50.000 kr. Dermed vil der i princippet være en fuldstændig flad beskatning på 33,6 pct. af den samlede kapitalindkomst mellem minus 50.000 kr. og plus uendelig. Har man nettokapitalindkomst under 50.000 kr. udgør skatten (fra 2019, når de igangværende ændringer fra Forårspakke 2.0 er indfaset) 25,6 pct.

Vores forslag ændrer med andre ord ikke på reglerne for negativ nettokapitalindkomst (ud over at aktieindkomst nu indgår i den samlede kapitalindkomst). Og her ligger også forklaringen på, at vi ikke går længere ned end 33,6 pct. Skal den øverste skat på positiv nettokapitalindkomst længere ned, må satsen for negativ nettokapitalindkomst følge med - og så vil boligmarkedet blive påvirket. Det kan der både stilles økonomiske spørgsmål ved det fornuftige i; og der kan så sandelig stilles politiske: At rokke ved rentefradraget er politisk dødt.

Vi skønner at forslaget vil lempe skatten med i alt ca. 1,3 mia. kr. efter tilbageløb og adfærd.

Værnsregel for virksomheder domineret af aktive ejere

Som nødvendig konsekvens indeholder vores forslag et bud på en værnsregel, der skal hindre, at aktive ejere (altså ejere, som ikke blot er passive investorer, men også arbejder for virksomheden) kan udbetale deres arbejdsindkomst som lavere beskattet udbytte. Det kendes fra andre lande (bl.a. Sverige og Finland), som har lavere beskatning af aktieindkomst end lønindkomst.

Hvis mindre end 30 pct. af selskabet er ejet af passive investorer; så falder selskabets aktive investorer ind under værnsreglen. Så er der nemlig en gevinst at hente ved at transformere indkomst til udbytte, også selv om man skal dele dette ekstra udbytte med de passive investorer.

Falder man ind under værnsreglen, så bliver der sat en grænse for, hvor meget udbytte man kan hente ud om året som almindelig (lavt beskattet) kapitalindkomst. Vores udspil er, at dette "normalafkast" fatsættes til en vis procentdel af enten den kapital, man har investeret, eller af den indre værdi af ens ejerandel (højeste beløb af de to, selvfølgelig). Denne procentsats skal afspejle, at der er tale om risikable investeringer; vi forestiller os et niveau på ca. 10 pct. Dog skal man altid kunne tage op til 50.000 kr. ud som kapitalindkomst (hvilket modsvarer de første 50.000 kr. i aktieindkomst, som i dag er lavt beskattet).

Dermed er simplicitet blevet favoriseret over milimeterretfærdighed, hvilket er efter direkte opfordring fra vores mindre og mellemstore virksomheder.

Vil man læse mere om problemerne med den nuværende beskatning, kan man se her



Kilde: