DSB brillierer igen.
I samme åndedræt som IC4 skandalen er ved at tømme denne rullende statsfinancierede skandale for de seneste indskud af skatteyderpenge, bruger man uforklarlige undskyldninger til at fjerne loyalitets-rabatten til de hårdt plagede stamkunder.
DSBs lykke er naturligvis at det Danske straffesystem som indkomstskat, bilskat, benzinskat, registreringsafgifter, razziaer og dummebøder samt parkeringshelvede tvinger mange i toget og derfor har pendlerkunder især på kystbanen.
Engang for 20 år siden havde jeg den naive forestilling at det kunne være smart at tage toget på Kystbanen til arbejde i København. Jeg tænkte at jeg da lige kunne bruge tiden til at sidde med morgenavisen og en kop kaffe, evt en mødeforberedelse eller to på vej til hovedbanen.
Jeg blev hurtigt klogere, men DSB er ikke blevet klogere på 20 år, for de stakkels kunder er der jo.
For at føje spot til skade oplyser DSB at man i anledning af den spærrede motorvej (broen der kolapsede) vil indsætte ekstra tog og togvogne, og så er det man tænker hvorfor søren gør de ikke det hver morgen og aften.
Nå men DSB er som staten, ja den er jo staten, så derfor er konkurence bandlyst og service kræver naturligvis resourcer man ikke har, i alle tilfælde når det kommer de tvungne sponsorer (skatteborgerne) til gode.
De stakkelse naive mennesker der tror 25 fantasimilliarder vil hjælpe eller 40% Villy fatasirabatter rent faktisk vil ske bør tage et realitetscheck, det har ikke kørt i de tyve år jeg kan huske og fatasiliarder kan ikke erstatte udulighed.
Jeg føler oprigtigt med tog pendlerne der betaler for hvad man må formode er en siddeplads og får en ståplads, nu uden rabat, fordi de bor ved den forkerte station.
Imens triller DSB lykkeligt videre, med en skrotværdig vognpark og arrogante chefer (som vi hørte i P1 den anden dag) der har travlt med at finde undskyldninger i stedet for løsninger.
De røde politikkere er tilfredse så længe de bruger flere af vores penge på DSB, fordi for røde politikkere er flere penge altid løsningen, en feelgood factor der er langt lettere at opnå end at skulle lære deres håndværk.
