ECB på katastrofekurs for at redde euroen

Forud for det månedlige rentemøde i ECB er der store forventninger til den plan som ECB og den nye italienske (!) centralbankchef Mario Draghi vil ...

Torben Mark Pedersen,

06/09/2012

Forud for det månedlige rentemøde i ECB er der store forventninger til den plan som ECB og den nye italienske (!) centralbankchef Mario Draghi vil fremlægge. Ifølge avisreferatet er der allerede lækket oplysninger om indholdet til medierne:

  • Ubegrænset opkøb af statsobligationer med en løbetid op til 3 år fra kriselandene.

En af de økonomiske begrundelser for at etablere uafhængige centralbanker med et fast mandat om at sikre prisstabilitet var netop, at det skulle hindre politikerne i at benytte centralbanken til at finansiere offentlige udgifter ved at trykke flere penge. Det er nu præcis, hvad ECB kaster sig ud i, ubegrænset.

Dette element i redningsplanen betyder, at alle de gældsplagede lande kan dække deres fulde underskud ved at udstede obligationer med en løbetid op til 3 år, og ECB garanterer at købe dem. ECB tilbyder altså implicit at dække de årlige underskud fra de gældsplagede lande. Det har ECB naturligvis slet ikke kapital til. Det skulle være et andet punkt, at

  • Obligationsopkøbene skal steriliseres, hvilket betyder, at pengemængden ikke må udvides, hvilket så må betyde, at ECB må sælge andre landes obligationer eller valuta i tilsvarende omfang.

Det er højst tvivlsomt, om ECB ligger inde med andre landes obligationer eller valuta i et sådant omfang. Hvis ikke vil det føre til en udvidelse af pengemængden med fare for inflation. Og inflationsforventningerne vil presse de lange renter op.

Problemet er jo, at hvis de gældsplagede lande går statsbankerot, så vil det være ECB, der lider tab, som de ikke har kapital nok til at dække, og så må ECB hente ny kapital fra eurolandene, som betales af eurolandenes skatteborgere. ECB har altså udstedt en garanti til de gældsplagede lande på vegne af de euroskatteborgere om, at de – skatteborgerne – vil dække alle underskud fremover for de gældsplagede lande.

Det er økonomisk uansvarligt og dybt umoralsk, at ECB, der er uden noget folkeligt mandat, på den måde kan udstede garantier på eurolandenes skatteborgeres vegne, der kommer til at koste skatteborgerne dyrt. ECB kan selvfølgelig også kun gøre det ved at – som tidligere – omgå sine egne statutter, der forbyder finansiering af medlemslandenes gæld. Det er også forbudt ifølge EU-traktaten.