Kontakt 180Grader.dk
18

Skrevet af Henrik Ræder Clausen 679 dage siden - Direkte link
De fleste økonomers hovedopgave synes at være at holde folk i forvirret uvidenhed...

Jeg er selv overrasket over, hvor nemt det egentlig er at forstå økonomi og pengevæsen.

Skrevet af Hank Rearden 679 dage siden - Direkte link
Enig. Læser man noget med Mises, Henry Hazzlit og Peter Schiff forekommer det så rationelt og simpelt.

Det minder mig om 2 kammerater jeg kender fra cand.polit. De hævder begge samstemmigt, at polit studiet er blandt de allersværeste studier i DK. Matematikken er tilsyneladende ekstremt tungt, mener de. Alligevel er der ingen af de to, der evner at give en rationel forklaring på den krise vi befinder os i!

Skrevet af JanMadsen 679 dage siden - Direkte link
Polit studiet er skam ikke nemt. Det er netop fyldt med matematik, som har meget lidt med økonomi at gøre. Det er klart de ingen anelse har, om hvad der foregår. De lærer det ikke. Christ, de tror østrigske økonomer er nogle, der går i læderbukser.

Skrevet af Jan Daniel Andersen 679 dage siden - Direkte link

-"Christ, de tror østrigske økonomer er nogle, der går i læderbukser."
Haha... det gør i da også ;-).

Skrevet af JanMadsen 679 dage siden - Direkte link
I disse dage kun som underbukser.

Skrevet af Jan Daniel Andersen 679 dage siden - Direkte link
You sick bastard!

Skrevet af Jannik Thorsen 679 dage siden - Direkte link
Som tidligere polit studerende, er det bestemt en karakteristik jeg kan genkende.

Studiet går hurtigt op in en masse teknikaliteter og beregninger. De færreste politter kan deres teorihistorie, og derfor aner de selvfølgelig ikke hvad den østrigske skole er, eller hvad en lang række øvrige skoler er, som ikke er associeret med neoklassisk økonomi.

De fleste politter bliver efter endt uddannelse ret stærke til anvendt matematik. Til gengæld er det oftest ikke velbevandret i økonomiske skoler og økonomisk historie.

Deres almene viden, er efter egen erfaring, ikke al for god. Således aner de som oftest ikke noget om sociologi, eller hvordan det politiske system fungerer. Dette forhindrer dem dog ikke i at udtale sig om diverse emner indenfor økonomisk politik.

Efter at have færdiggjort grunduddannelsen for nogen år siden, besluttede jeg mig for at sadle om og læse en anden kandidatgrad end polit. Dette valg har jeg ikke fortrudt.

Mage til fagidiotisk uddannelse skal man lede længe efter.

Skrevet af Hank Rearden 679 dage siden - Direkte link
Hvad lærer man så på polit studiet?

Skrevet af Jannik Thorsen 679 dage siden - Direkte link
Godt spørgsmål.

De lærer en del anvendt matematik på økonomiske problemstillinger. Opstilling af matematiske mikro og makro modeller, præcisering af de matematiske og adfærdsmæssige (og stærkt forsimplede, skulle jeg hilse og sige) forudsætninger, og logisk udledning af konsekvenserne af disse højst idealiserede forudsætninger.
En stor del af uddannelsen består af en art matematiske tankeeksperimenter.

Dernæst lærer man en del statistik og økonometri, som efterhånden fylder en del på uddannelsen. Tekniske redskaber til at måle, beregne og forudsige udviklingen i økonomiske variabler.

Konkrete empiriske analyser af forskellige økonomier, og deres interaktion med øvrige samfundsmæssige forhold, fylder ikke så meget. Kritisk diskussion af de forskellige økonomiske skoler, fylder endnu mindre.

Så politerne har bestemt deres stærke sider, men bestemt også deres svage sider.


Skrevet af cnielsen 679 dage siden - Direkte link
Undskyld jeg falder for fristelsen med et Jerry Pournelle citat "Much of economics isn't difficult, or rather, the difficulty is in cooking up arguments to "prove" that common sense conclusions are wrong. The fact is that many common sense conclusions are quite correct, and it takes a lot of education to get you to believe different."

Skrevet af ckh 679 dage siden - Direkte link
Det er måske netop fordi vi har så mange cand.politter, at deres djøffiserede "viden" har medvirket til at de og deres tilhængere har ført os ud i krisen.

Skrevet af Eva Gregersen 679 dage siden - Direkte link
Whoa, folks. Økonomer er skam ved at komme efter det med behavioral economics. Se f.eks. denne underholdende og informative TED-video med Dan Ariely, forfatter til Predictably Irrational.

At man ikke har svarene endnu betyder ikke, at man ikke er på rette vej.

Skrevet af Winston Smith 679 dage siden - Direkte link
Det var da lige godt en generaliserende måde i omtaler politter på her i tråden. Pas på de ikke lægger sag an! :o)

Skrevet af ErikH 679 dage siden - Direkte link
Det er fan'me lige på sømmet den artikel.

Som tidligere studerende på Økonomi studiet kan jeg alt for godt kun nikke genkendende til det her.

Det studium er simpelthen fyldt af matematik nørder (ikke et ondt ord om dem ellers), som ser større karrieremuligheder i økonomi end i matematik. Interessen for hvad økonomi egentlig handler om (værdier, moral, frihed vs. tryghed, individid vs. samfund, menneskelig motivation), er ikke så let at finde.

Nej, så er det langt sjovere at klistre lag for lag af overflødig matematik og differentiale ligninger ovenpå nogle ellers meget enkle antagelser.

Det gør det så ikke bedre at disse antagelser funderet i Keynesiansk teori (som ironisk nok ingen matematik havde), er decideret fejlagtige. Tag for eksempel den ekstremt vigtigt antagelse om det rationelle økonomiske menneske; hvor mange rationelle økonomiske mennesker ser I til daglig? Eller antagelse om at renten fastættes på markedet; det gør den ikke når vi har parasit organisationer som central banker.

Moderne mainstream økonomisk teori er ren mind control og propaganda, som skal fortælle os at vi har åh så meget brug for disse kloge hoveder til at indrive skatter og udhule vores rigdom gennem statslån og penge trykt på værdiløst papir.

Skrevet af Jannik Thorsen 679 dage siden - Direkte link
Jeg er langt hen af vejen enig med dig. Polit og econ studiet er fyldt med matematik nørder, som ser bedre karriere muligheder i økonomi end matematik. Men også fyldt med generelle karriere folk, som har hørt at titlen som cand. polit, er den sikre rute til at score kassen. De bliver forhåbentligt klogere med tiden!

Før jeg læste økonomi, nåede jeg også at læse et (brødløst) humanistisk fag. Her kunne man sagtens diskutere emner som; (værdier, moral, frihed vs. tryghed, individid vs. samfund, menneskelig motivation).

Disse typer diskussioner var nærmest totalt fraværende da jeg læste økonomi. Og hvad værre var, en stor del af de studerende var nærmest flintrende ligeglade med at disse emner var fraværende. De blev blandt mange anset som en art faglig tidsspilde ved siden af de tekniske økonomi fag. Og den videnskabelige stab gjorde bestemt også en del for at fremme denne holdning. Hvis et fag ikke indeholder matematik, er det ifølge dem, i bedste fald at betragte som tidsspilde.

Tag for eksempel den ekstremt vigtigt antagelse om det rationelle økonomiske menneske; hvor mange rationelle økonomiske mennesker ser I til daglig?

Det begrundes med Friedmanns instrumentalistiske tese; hvis antagelsen om rationelle profitmaksimerende agenter er med til at skabe modeller der kan forudsige virkeligheden i tilfredstillende grad, da er antagelsen brugbar. Vi leger bare at økonomiske agenter opfører sig " as if they are rationel agents".
Det er meget opportunt, og denne begrundelse florerer vist også blandt størsteparten af økonomer. Det er så vidt vides, den mest populære videnskabsteoretiske forklaring på rationalitets antagelsen.

Eller antagelse om at renten fastættes på markedet; det gør den ikke når vi har parasit organisationer som central banker.

Ja god pointe. Renten er nemlig både fastsat af markedet, men så sandelig også påvirket af centralbankens fastsættelse af diskontoen, som ofte er politisk påvirket. Hvordan det politiske system påvirker rentedannelsen, er der vist blevet brugt en del kræfter på at forklare. Uden at jeg dog personligt er blevet overbevist af disse forklaringer.

Moderne mainstream økonomisk teori er ren mind control og propaganda...

Ja i høj grad, og på mange forskellige planer. Dogmatikken er særlig udtalt når man tager alle de uanfægtede antagelser op til et nærmere eftersyn. Af samme grund benævnes mainstream neoklassisk økonomi som "orthodox" økonomi, mens de øvrige skoler(også den østrigske skole), benævnes som de "heterodoxe" skoler, som ligger uden for mainstream.

Skrevet af ErikH 679 dage siden - Direkte link
Godt med en uddybning, Jannik. Det kunne jo tænkes der er andre end økonomer som læser med her:D

Nu skal det heller ikke lyde som om Polit studiet er et ubrugeligt studie. Det er nu altid godt at kunne læse tal i en samfundsdebat og alene det at kæmpe sig igennem det studie kræver en hvis intelligens og vedholdenhed.

Der er bare ikke plads til nogen form for reflektion over samfundet eller livet som sådan, når tiden skal gå med at forstå denne snørklede matematik, som i mange tilfælde udgør rene matematiske omskrivninger.

Altså, problemet er at man opfinder modeller og faktorer (fx. Cobb Douglas), fordi disse er særligt sjove at differentiere og gir nogle pæne matematiske omskrivninger. Det har ingenting med virkeligheden at gøre. Der findes ikke Cobb Douglas i menneskelig adfærd.

Skrevet af Jannik Thorsen 678 dage siden - Direkte link
Hej Erik

ja det er altid sjovt at støde ind i folk som har læst det samme som en selv, og udveksle erfaringer.

Nu skal det heller ikke lyde som om Polit studiet er et ubrugeligt studie. Det er nu altid godt at kunne læse tal i en samfundsdebat og alene det at kæmpe sig igennem det studie kræver en hvis intelligens og vedholdenhed.

Ja helt bestemt, signal værdien som følger med af at have gennemført et svært og arbejdskrævende studium er ikke til at tage fejl af. Jeg har selv læst på 2 andre institutioner, og må sige at polit studiet absolut var det mest fagligt krævende. Til gengæld var det også det mest snævertsynede og fagligt ukritiske.

På den ene side har man da lært ganske mange matematiske og tekniske redskaber. Specielt statistik og økonometri har jeg sat pris på. Samfundsbeskrivelse har også været ganske nyttigt. Jeg må også indrømme at evnen til at tænke logisk i incitamentsstrukturer er blevet kraftigt skærpet.

Omvendt har jeg fornemmelsen af at jeg er blevet oplært i en masse fejlagtig og ubrugelig teori. "Robinson Crusoe" økonomi må uden tvivl være noget af den mest psykologisk vildledende model jeg længe har stiftet bekendtskab med.
Desuden lærte jeg aldrig særlig meget om hvordan konkrete økonomier rundt omkrig i verden er skruet sammen. Økonomisk historie var hurtigt overstået og fyldte ikke meget på den ordning jeg fulgte.
Den filosofiske dimension, hvor antagelser blev udfordret på det principielle plan, og hvor vigtige værdimæssige diskussioner blev sat til debat, var nærmest fraværende.
Politisk filosofi og politiske ideologier, var det nærmest helt umuligt at lære noget om på uddannelsen, med mindre man var villig til at læse på sagen selv.

Her er statskundskaben heldigvis langt bedre med, omend de ikke er for gode til matematik på den anden side af kæret. :)

Altså, problemet er at man opfinder modeller og faktorer (fx. Cobb Douglas), fordi disse er særligt sjove at differentiere og gir nogle pæne matematiske omskrivninger. Det har ingenting med virkeligheden at gøre. Der findes ikke Cobb Douglas i menneskelig adfærd.

Ja. Det er en vis form for åndelig dovenskab forbundet med dette. På den måde kan man afsondre sig fra virkeligheden og udregne resultater i fiktive abstrakte økonomier. Jeg skal ikke udelukke at C-D præferencer har tilnærmelsesvis empiriske korrelater i den virkelige verden. Men det er mig ubegribeligt at man skal bruge så meget tid på at regne modeller hvor disse "pæne" præferencer indgår.
Generelt føler jeg ikke at jeg er blevet så meget klogere af at regne løs på alle disse mikromodeller.

Erhvervsøkonomer må syntes at politter går og spilder tiden med at regne på underlige abstrakte problemer, som har meget lidt relevans for virkelighedens problemstillinger.

Indenfor filosofien har man et begreb omtalt som "lænestols filosofi". Analogt kan man kalde nutidens neoklassisk inspireret nationaløkonomi for "lænestols økonomi". Jeg syntes ligheden er meget slående.


Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Økonomi

8
9
2
8
6
13
5
3
18
5
16
40
15
22
12
43
6
24
8
11