Efterlønstilhængerne har stærke følelser, men svage argumenter
Udgivet for 488 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/01 10:55 til Boblere af Martin Ågerup
Lad os gennemgå argumenterne for at bevare efterlønnen ét for ét.
29 pct. af efterlønnerne er nedslidte.
Ifølge Arbejdsmarkedskommissionen vil omkring 29 procent være ude af stand til at være i fuld beskæftigelse på det danske arbejdsmarked. Med alderen reduceres arbejdsevnen efterhånden, men kun en andel af de 29 pct. er helt ude af stand til at forsørge sig selv. Flere andre analyser når frem til, at det kun er 6-16 pct. af efterlønnerne, som ud fra objektive kriterier ville være ude af stand til at passe et arbejde og dermed berettiget til førtidspension. 85 procent af efterlønnerne kommer direkte fra beskæftigelse. Men selv hvis det rigtige tal var 29 pct., indebærer dette, at kun tre ud af ti efterlønnere har brug for efterlønnen. Hvis det kun var tre ud af ti modtagere af ældrepleje, som rent faktisk havde brug for ydelserne, ville man betragte det som en skandale. Det mindretal af ældre, som ikke kan arbejde skal selvfølgelig kunne søge om førtidspension eller lignende – hvad enten det udgør 6 eller 29 procent af efterlønnerne.
Det er ikke værdigt for de nedslidte ældre at skulle søge om førtidspension.
Man kunne ligeså godt hævde, at det ikke er værdigt, at ældre skal visiteres til ældrepleje, eller at langtidssyge skal have en lægeerklæring. Det er et vilkår for alle borgere, der ønsker at modtage ydelser fra det offentlige, at man tildeles ydelsen, hvis man lever op til nogle kriterier. Ellers ville det ikke være en social ydelse men en slags borgerløn.
På grund af ledigheden vil der alligevel ikke være arbejde til de 60-64 årige.
Ledigheden vil falde, når den økonomiske krise aftager. Alle økonomer forventer, at vi indenfor en kortere årrække igen vil opleve alvorlig mangel på arbejdskraft. Regeringen har foreslået en meget gradvis afvikling af efterlønnen. De første år fortsætter den nuværende efterlønsordning uændret, herefter sker afviklingen gradvist frem til 2025. Afviklingen vil derfor finde sted i en situation, hvor der vil være hårdt brug for den ekstra arbejdskraft.
En skraldemand kan ikke fortsætte med sit hårde fysiske arbejde indtil folkepensionen.
Der er stadig færre jobs, som er fysisk krævende. Derfor har for eksempel skraldemænd mange muligheder for at vælge en anden beskæftigelse, når kroppen ikke længere kan klare det fysiske slid. I lande som Sverige, Norge og Tyskland har man ikke en efterlønsordning. Her lykkes det at inkludere de ældre medarbejdere på arbejdsmarkedet. I både Sverige og Norge er omkring 60 procent af de 60-64årige i arbejde, mens det i Danmark kun er 37 procent, hvilket primært skyldes efterlønsordningen.
Ufaglærte og faglærte er stærkt overrepræsenteret blandt efterlønsmodtagerne.
Det passer ikke. 39 procent af efterlønsmodtagerne var i 2008 ufaglærte. Men det er ikke nogen stærk overrepræsentation i forhold til de 60-64årige som helhed, hvor ca. 37 procent er ufaglærte. Ca. 44 procent af efterlønnerne er faglærte mod 40 procent blandt de 60-64årige som helhed. Efterløn er ikke væsentligt mere populært blandt ufaglærte, hvor 39 procent vælger efterlønnen, end blandt de 60-64årige som helhed, hvor den tilsvarende andel er 37 procent. Hovedparten af de faglærte og ufaglærte går altså ikke på efterløn. Og disse personer er med til at finansiere, at deres jævnaldrende - nu tidligere - kolleger holder fri.
Afskaffelse af efterlønnen vil sammen med velfærdsforliget fra 2006 medføre, at danskerne kommer så sent på pension, at de mister den tredje alder.
Det er korrekt, at pensionsalderen vil stige. Men baggrunden for dette er blandt andet, at også levealderen stiger. I 1990 kunne en gennemsnitlig 60-årig forvente at få små tyve år på efterløn og folkepension. Med den stigende levetid er varigheden af pensionisttilværelsen vokset til ca. 22 år og uden en afskaffelse af efterlønnen vil den stige yderligere til 23 år, hvis man ikke afskaffer efterlønnen. Først herefter begynder pensionisttilværelsen igen at blive kortere, fordi velfærdsforliget fra 2006 indebærer en gradvis forøgelse af pensionsalderen. Hvis vi ikke afskaffer efterlønne vil en særligt privilegeret generation af ældre i de kommende 15-20 år have en i historisk sammenligning exceptionelt lang pensionisttilværelse, finansieret af yngre generationer af skatteydere, som ikke selv vil få samme privilegium. Selv hvis man fjerner efterlønnen, vil fremtidige pensionister takket være den længere levealder have længere pensionisttilværelse end ældre, der gik på pension i 1990’erne.
(Denne artikel blev bragt lørdag den 22. januar som min faste klumme Modpol i Politiken)
"På grund af ledigheden vil der alligevel ikke være arbejde til de 60-64 årige." Der er jo ikke tale om at efterlønnen afskaffes for dem der allerede har fået den, så der pludselig står 100.000 mennesker ekstra i arbejdsløshedskøen. Der er heller ikke tale om at der lukkes for tilgangen til efterløn i morgen. Der er tale om at man gradvis mindsker efterlønsperioden over 15 eller 20 år (når det politiske forlig engang bliver færdigstrikket og DF skal med, er vi sikkert nærmere 20 år). Derfor vil økonomien tilpasse sig.
Ad Ufaglærte og faglærte er stærkt overrepræsenteret blandt efterlønsmodtagerne.
Man skal se på tilgangen og ikke den samlede population af 5 års efterlønnere. Når der sker en ændring i sammensætningen af nye efterlønnere, slåer de kun igennem med en femtedel. Man kan se at i 2008 var 25 % af de nye efterlønnere med en videregående uddannelse.
Både tilgangen og populationen er relevante at se på. Det kommer an på, hvad man vil beskrive. Tilgangen siger noget om de forandringer, der sker i populationen, og set i det lys er din oplysning interessant og relevant.
Netop da en reform vil blive indfaset over en årrække, er det vigtigt at se på udviklingen i hvem det på efterløn, mere end hvem der er på efterløn i dag.
Se firgur 11,5
Arbejdsmarkedskommissionen side 261
PS: Det var så 23 % af dem der gik på efterløn i 2008 der havde en videregående uddannelse. Bemærk at efterlønstilhængerne her kun ser på tandlæger, advokater og andre irrelevante grupper med lange uddannelser.
NB - Et af de hyppigst anvendte argumenter for efterlønnen, er at den også over tid, nedbringer ledigheden - men over tid betyder efterlønnen, sammen med lange dagpengeperioder, blot at den gennemsnitlige beskæftigelse bliver tilsvarende lavere, hvilket fører til et samlet velstandstab.
ja ... man skal jo nok se frem til at man skal arbejde til man falder om .. nu harr jeg betalt til efterløns
ordningen lige fra den blev indført . jeg har næsten altid arbejdet inde for entreprenør branchen ..
og pendler mange km hver dag det ville sige i gennemsnit bruger jeg et sted mellem 12 til 15 timer om dagen på job med transport . og jeg har aldrig været bleg for at tage det hårde slid som det mange gange er ... derfor valgte jeg at betale til efter lønsordningen for at sikre mig selv når jeg kom op i en alder hvor det måske ikke var muligt for mig at klare jobbet mere ... jeg er lige over midten af 40erne.
og kan godt begynde at mærke at det ikke er helt så nemt mere og er slidt på nogen områder nu ..
tænker så hvis jeg nu ikk kan mere når jeg er 10 år eller 15 år mere end jeg er nu ... og skal søge invalide eller færtids eller hvad der er til den tid ...og skal bruge en 5år eller 10 som der nogen der gør i dag for at dukomenter at man er u arbejdsdygtig hvor står jeg så .... sikkert på gaden som hjemløs måske hvis det skal være lige så svært som det er i dag at bevise det...
hvis efterløn bliver afskaffet ville jeg have mine penge tilbage som jeg har betalt igennem årene med statstakst for rente af dem ... det syntes jeg er rimligt så jeg måske kan invister dem på anden måde for at sikre mig selv.....
Ggrafen
Du får dine penge tilbage med en rimelig forrentning, det er der ingen der stiller spørgsmål ved. Men synes du selv det er særlig smart at være igang op til 15 timer om dagen, du slider jo dig selv ned. Hvad bliver der af alle de penge du tjener. Sparer du dem op til en tidlig pensionsalder eller forventer du at jeg skal betale din tidlige tilbagetrækning ?
for mig er alternativet arbejdløshed. og det er sku ikke fordi man tjener så man kan spare op.
de hårdeste job er som regel de lavest lønnede . det er vel derfor man vælger i gennem sit forbund at være med til at sparre op til en eventuel efterløn hvis man har brug for det .
kan godt se en der sidder på kontor og ikke slider sig selv sikkert har mulighed for at arb til man måske er langt op i 70 års alderen ..
men kan jo tage polakker til at lave det hård slid og selv gå på bistand for at skåne sig
hr småborgerlig
Entreprenørbranchen, du tjener da vist lidt mere end mindstelønnen, og så alle de overtimer du har. Hvis ikke du kan spare op er det da din egen skyld. Det er da helt tydeligt at du hører til arbejdsmarkedets kernetropper som man siger. Hvis du søger lidt rundt i omegnen og fortæller hvor mange timer du lægger i at passe et job, så vil arbejdsgiverne da stå i kø for at ansætte sådan en som dig.
Den med rimelig forrentning er vist så som så, ga staten ikke noget nær inflationen, hvilket jo i princippet er helt til grind, når man med en stok konservativ investering kunne have fået ca 5-7% mener jeg der stod i børsen
Hvis du ved at du er ved at slide dig op og stadig fortsaetter, saa er det jo et bevist valg fra din side. Og saa kan det umuligt vaere mit problem. Naar fu nu har denne indsigt, saa maa du ganske enkelt sadle om, saa du ikke bliver nedslidt. Det er da dumt at lade sig nedslide, bevidst - efterloen eller ej.
ved ikk hvor meget valg man har .. enten arbejds løs eller tage det arb der er mulighed for.
det kræves der af en om det er slidsomt eller ej ..
kommer fra område hvor der kun er pendler job at få
og man er selv med til at betale den efterløn hvis man har brug for den ..når den tid er .
og kan se at der er mennesker der har behov for at kunne trække sig tilbage
det er ikke sikert at der er så mange af de højt uddannede der har behov og genneralt er det vel også dem der er mest behov for på arbejds markedet .. sys da godt nok at jeg ser at det er dem man efterlyser og henter fra udlandet
Argumentet om at hvis man fjerner efterloennen, saa skal de staa i koe blandt de xxx tusinde andre (indsaet selv et tal paa xxx) er nok det svageste jeg nogensinde har hoert. Godt at se at der er enkelte personer i landet der kan finde ud af at indse at noget der sker om 15 aar ikke noedvendigvis skal ses i lyset af nuvaerende situation.
Selv "kloge" folk som "professor" Jesper Jespersen bruger dette argument - det er mig en gaade hvordan venstrefloejen kan slippe afsted med "loegn" som dette, hvorimod den ene personskandale efter den anden haefter sig til blaa stues folk pga langt mindre ting.
Som sædvanlig en saglig og analytisk tilgang til tingene fra Martin Ågerup. Man kan naturligvis være politisk uenig med Martin Ågerup, men "usaglig" synes jeg ikke er et rimeligt ord at bruge...:)
Mht. punktet:
"På grund af ledigheden vil der alligevel ikke være arbejde til de 60-64 årige."
Jeg kan ikke overbevise mig selv om at dette er et relevant punkt for efterlønsdebatten. Det er naturligvis mildest talt meget, meget uheldigt at der er befolkningsgrupper der er arbejdsløse. Men det er da uheldigt for ALLE befolkningsgrupper der bliver udsat for arbejdsløshed. Og netop derfor har vi ordninger som eksempelvis bistandshjælp der kan understøtte folk der bliver udsat for arbejdsløshed. Hvorfor skal man have en adskildt diskussion og særlige ordninger for de 60-64 årige der er ledige? Er det mere synd for arbejdsdygtige 60-64 årige at være arbejdsløse end det er for arbejdsdygtige 51-55 årige? Så jeg er lidt målløs når jeg hører en kommentar som:
"Der er jo ikke jobs til de 60-64 årige hvis efterlønsordningen afskaffes".
Mit svar til en sådan kommentar : Ja der er en økonomisk krise i verden i øjeblikket der gør, at der desværre er relativt mange arbejdsløse. Heldigvis for arbejdsløse lever vi i et land hvor der er noget støtte at hente til folk der bliver ledige. Disse ordninger kan 60-64 årige naturligvis også benytte ligesom alle andre arbejdsløse. Hvorfor skal man stille en garanti til 60-64 årige om job hvis efterlønsordningen afskaffes? Man giver da heller ikke statsgarantier til andre aldersgrupper om at kunne få jobs i fremtiden, så hvorfor skulle 60-64 årige have særbehandling??? Vi har ordninger i Danmark til at hjælpe arbejdsløse (bistandshjælp,understøttelse mm) - hvis det skulle være helt forfærdeligt for arbejdsløse 60-64 årige at komme på disse ordninger - hvorfor er det så ikke ligeså forfærdeligt for 47-51 årige???
Man Kan sige meget om LO/Efterlønen!
Den er delvist selforsikrende/betalt!
Til stadighed den bedste model for sikringen af det Dnaske værlfærdssamfunds fremtidige retningslinier for et stabilt samfund,både socialt,moralsk,etisk! UDEN VILLE DET DANSKE VÆLFÆRSSAMFUND FORSVINDE!
Man kan ha den løssupne mening at det er kvalmende,deres bud/raklamer,men de forholder sig til det Danske/helheden! Et samfund der fungerer,og tager udgangspungt i gæld og arve for alle!
Ikke kun egoisterne der har nok i at berige,sig på den øvrige befolkning!
Enighed/fælleskab= SAMFUND.
DEM DER GÅR UD OVER DET, HAR SELV MISFORSTÅET/MANGLENDE ARGUMENTER,FOR DERES ARGUMENTATIONER FOR EN BÆREDYGTIG FRAMTID.
Opmuntret af denne klumme, gik jeg på jagt efter de påståede argumenter fra efterlønstilhængerne. Og der er altså flere end de seks, som Hr. Ågerup adresserer her.
Følgende er fra SUF, som har samlet hele 11, under overskriften "10 hurtige for en bevarelse af efterlønnen". Tilsyneladende er det gået så hurtigt, at man har glemt at tælle efter :)
1. De der går på efterløn, er nedslidte – Kun 2% af dem på efterløn har en lang videregående uddannelse, hvorimod de folk, som der er flest af på efterløn, er medlem af 3F, NNF, FOA, TIB og BUPL. Vi har altså at gøre med mennesker i fysisk hårde erhverv, hvor det slet ikke er realistisk at arbejde, til man er 71 år.
2. Mange efterlønsmodtagere går ikke på efterløn fordi de har lyst, de bliver derimod presset på efterløn i forbindelse med fyringsrunder osv. For få år tilbage viste en undersøgelse, at 50.000 ud af de 130.000 efterlønsmodtagere allerede var arbejdsløse, da de gik på efterløn.
3. Den første effekt, når man afskaffer efterlønnen, vil være en økonomisk katastrofe – op mod 60 milliarder kroner skal tilbagebetales til de personer, som har indbetalt til ordningen siden 1999. De penge skal i givet fald tilbagebetales.
4. Antallet af personer på efterløn vil falde helt automatisk uanset hvad. Nyeste analyse fra AK-Samvirke (foreningen af A-kasser) viser, at kun 78.000 vil være på efterløn i 2030 – i modsætning til de 138.000, som er på efterløn i dag.
5. At afskaffe efterlønnen (og fremskrive pensionsalderen, som blev vedtaget i 2006) vil gøre os til den første generation i et århundrede, som får dårlige arbejdsvilkår end vores forfædre – og går op i antallet af år, vi skal arbejde.
6. En faglært arbejder lever i gennemsnit 5-6 år kortere end folk med en længerevarende uddannelse. Derfor bliver de meget hårdere ramt af en afskaffelse af efterlønnen end folk med en lang videregående uddannelse.
7. Da man oprettede efterlønnen i 1979, var et af hovedargumenterne blandt andet, at der var mange unge arbejdsløse på arbejdsmarkedet, som man ville give plads til ved at give de ældre mulighed for at trække sig tilbage. I dag er der ca. 10% arbejdsløshed blandt unge under 25 år. Disse vil få endnu sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis de ældre trækker sig tilbage senere.
8. Mange økonomer har kastet sig ud i diskussionen omkring hvilken økonomisk gevinst, man kan få ud af at afskaffe efterlønnen. SUF vil ikke deltage i denne talkrig, da det bygger på gisninger, men vi kan slå fast, at så længe denne afskaffelse ikke resulterer i magisk fremkomne nye arbejdspladser, vil en afskaffelse derimod koste den danske stat penge. Ja, helt op mod 8,5 milliarder kr., som økonomen Henrik Herløv Lund har forudsagt.
9. Argumentet for at afskaffe efterlønnen er, at der er behov for flere hænder på arbejdsmarkedet. Hvis dette er tilfældet, kunne man starte med at skaffe job til de 177.000 mennesker, som pt. er arbejdsløse – i stedet for at forværre forholdene for de nedslidte.
10. Hvem vinder på afskaffelsen af efterlønnen? Kapitalen i Danmark. At presse op mod 100.000 efterlønsmodtagere ud på arbejdsmarkedet vil resultere i større pres på danske lønninger og arbejdsvilkår – til gavn for den klasse, som tjener profitten.
Afskaffelse af efterlønnen handler altså ikke om økonomisk ansvarlighed, men om omfordeling fra folk, der arbejder, til de, der tjener på andres arbejde.
11. Regeringen og de Radikale siger, at vi mangler penge. SUF og Enhedslisten har ideerne til, hvor man kan skaffe dem. Det handler bare om, at man ikke kun kigger på arbejderklassen, men også vender blikket mod de rigeste i dette samfund. Det er de rige, der har pengene!
Den sidste sætning er jo en skarp analyse af de unge front-socialister. Om det er sandt, afhænger nok af om man spørger før eller efter skattemanden med leen har været på besøg.
>11. Regeringen og de Radikale siger, at vi mangler penge. SUF og Enhedslisten har ideerne til, hvor man kan skaffe dem. Det handler bare om, at man ikke kun kigger på arbejderklassen, men også vender blikket mod de rigeste i dette samfund. Det er de rige, der har pengene!
Samme, gamle, slidte, forkerte, grinagtige, pinlige mantra, fra en økonomisk uvidende og intellektuelt bankerot venstrefløj.
1. De der går på efterløn, er nedslidte – Kun 2% af dem på efterløn har en lang videregående uddannelse, hvorimod de folk, som der er flest af på efterløn, er medlem af 3F, NNF, FOA, TIB og BUPL. Vi har altså at gøre med mennesker i fysisk hårde erhverv, hvor det slet ikke er realistisk at arbejde, til man er 71 år.
A) At være medlem af de nævnte forbund gør ikke i sig selv éen nedslidt. Der er f.eks. i titusundevis kontornussere i FOA (dem som Mattias Tesfaye mener kun har pikhud på hænderne). B) Man skal være fuld arbejdsdygtig for at få efterløn. SUF mener vel ikke at kommunale sagsbehandlere systematisk visiterer folk der ikke har ret til efterløn til den? C) Hvis det er så hårdt og nedslidende, hvordan kan man klare 45, men ikke 49 år? Hvorfor omprioriterer man ikke undervejs til mindre nedslidende arbejde?
2. Mange efterlønsmodtagere går ikke på efterløn fordi de har lyst, de bliver derimod presset på efterløn i forbindelse med fyringsrunder osv. For få år tilbage viste en undersøgelse, at 50.000 ud af de 130.000 efterlønsmodtagere allerede var arbejdsløse, da de gik på efterløn.
Det er en konsekvens af efterlønnen, snarer end omvendt. Det er naturligvis lettere at fyre ham der kan gå direkte på efterløn, end ham der ender på dagpenge og skal igennem hele det system, men opdagelse af den indre rovfugl osv.
3. Den første effekt, når man afskaffer efterlønnen, vil være en økonomisk katastrofe – op mod 60 milliarder kroner skal tilbagebetales til de personer, som har indbetalt til ordningen siden 1999. De penge skal i givet fald tilbagebetales.
I modsætning til hvis vi beholder efterlønnen, i hvilken situation det er fuldstændigt OK at bruge folks opsparinger på hookers and blow? Sikke en økonomisk snilde SUF her udviser.
4. Antallet af personer på efterløn vil falde helt automatisk uanset hvad. Nyeste analyse fra AK-Samvirke (foreningen af A-kasser) viser, at kun 78.000 vil være på efterløn i 2030 – i modsætning til de 138.000, som er på efterløn i dag.
Århvasså? SUF har måske et par millioner årsværk liggende ude på lageret som vi kan bruge i stedet? Præcis hvem forestiller de sig skal køre rundt og vække deres børnebørn i 2030?
5. At afskaffe efterlønnen (og fremskrive pensionsalderen, som blev vedtaget i 2006) vil gøre os til den første generation i et århundrede, som får dårlige arbejdsvilkår end vores forfædre – og går op i antallet af år, vi skal arbejde.
Hjemmeopgave: alle SUF'ere skal tage hjem til deres bedsteforældre og prøve at overbevise dem om at det er hårdere at være på arbejdsmarkedet i dag end det var i f.eks. mellemkrigsårene. Omend hvis de omskriver "forfædre" til "forældre" bliver det sandt. Men vores forældres generation er tilgængæld den mest priviligerede i historien.
6. En faglært arbejder lever i gennemsnit 5-6 år kortere end folk med en længerevarende uddannelse. Derfor bliver de meget hårdere ramt af en afskaffelse af efterlønnen end folk med en lang videregående uddannelse.
Som konsekvens af deres dårlige livsstilsvalg, ikke fordi man får en tår af den hellige gral til sin dimission.
7. Da man oprettede efterlønnen i 1979, var et af hovedargumenterne blandt andet, at der var mange unge arbejdsløse på arbejdsmarkedet, som man ville give plads til ved at give de ældre mulighed for at trække sig tilbage. I dag er der ca. 10% arbejdsløshed blandt unge under 25 år. Disse vil få endnu sværere ved at komme ind på arbejdsmarkedet, hvis de ældre trækker sig tilbage senere.
Nå, det handlede ikke om nedslidthed? Så hvis der ikke havde være ungdomsarbejdsløshed i 1979 så kunne de nedslidste 3F'ere have sejlet deres egen sø? Hyggeligr fættre, Auken og Jørgensen, dér. Hint: der er rimeligt stor arbejdsløshed across the board p.t.
8. Mange økonomer har kastet sig ud i diskussionen omkring hvilken økonomisk gevinst, man kan få ud af at afskaffe efterlønnen. SUF vil ikke deltage i denne talkrig, da det bygger på gisninger, men vi kan slå fast, at så længe denne afskaffelse ikke resulterer i magisk fremkomne nye arbejdspladser, vil en afskaffelse derimod koste den danske stat penge. Ja, helt op mod 8,5 milliarder kr., som økonomen Henrik Herløv Lund har forudsagt.
Det er generelt ikke klogt at deltage i krige som man har tabt for forhånd. Så hvorfor de så gør det er uforståeligt. Men hvis SUF er enig med HHL, hvorfor er det så ikke bare hovedargumentet? Det er en genial taktik at angribe modstanderen på hans egen bane (økonomisk ansvarlighed) - det er da vildt dumt at smide 8,5 mia ud.
9. Argumentet for at afskaffe efterlønnen er, at der er behov for flere hænder på arbejdsmarkedet. Hvis dette er tilfældet, kunne man starte med at skaffe job til de 177.000 mennesker, som pt. er arbejdsløse – i stedet for at forværre forholdene for de nedslidte.
SUF har naturligvis 100% ret i at det havde været bedre at afskaffe efterlønnen i 2005, hvor det var soleklart at hver og en ville havde kunnet gå direkte ud i et job.
10. Hvem vinder på afskaffelsen af efterlønnen? Kapitalen i Danmark. At presse op mod 100.000 efterlønsmodtagere ud på arbejdsmarkedet vil resultere i større pres på danske lønninger og arbejdsvilkår – til gavn for den klasse, som tjener profitten.
Afskaffelse af efterlønnen handler altså ikke om økonomisk ansvarlighed, men om omfordeling fra folk, der arbejder, til de, der tjener på andres arbejde.
Jep. Men SUF glemmer hvem "kapitalen" er i Danmark. (Hint: det er os alle sammen.) Pointen om hvem der omfordeles til, er desuden forkert. Efterlønnen er omfordeling til dem der går på efterløn, dvs. ikke arbejder, fra dem der gør. Ingen har der fjerneste imod at folk selv sparer op til en tidlig tilbagetrækkelse, og alle højreorienterede støtter en markant lavere skat, også på laveste trin, der tillader en sådan opsparing.
11. Regeringen og de Radikale siger, at vi mangler penge. SUF og Enhedslisten har ideerne til, hvor man kan skaffe dem. Det handler bare om, at man ikke kun kigger på arbejderklassen, men også vender blikket mod de rigeste i dette samfund. Det er de rige, der har pengene!
Queen bitch, eat the rich, I'm on my second course today!
Her er en professor der også hører til den gamle skole:
http://www.180grader.dk/Politik/har-vi-raad-til-at-afskaffe-efterloennen-information-dk
Der er modstridende analyser som siger det ene og det andet, hvis i læste nogle rapporter fra RUC, Københavns universitet, og Ålborg universitet, så har efterløns tilhængerne ikke en dårlig cases, tværtimod. ;)
Jeg tør næsten ikke spørge, men kan du fortælle om det er anerkendte professorer som udtaler sig om emnet, eller blot nogle humaniora-studerende? Måske endda linke til disse offentliggjorte, videnskabelige rapporter?
Ingen anerkendte økonomer vil påstår at antallet af jobs er en konstant. Ingen. Det er også derfor redcold fyrer en af hans sædvanlige provoliners af uden nogen dokumentation.
Påstanden om dette er i sig selv så absurd som det kunne være. Så ville der være masseledighed i Danmark som følge af den teknologiske udvikling og det stigende befolkningstal i den arbejdsdygtige alder. På sigt vil både antallet af beskæftigede og arbejdsudbuddet nærme sig, indtil der kun er den strukturelle ledighed. Jo mindre frit arbejdsmarkedet er, jo højere ligger dette niveau.
Iøvrigt - Meget aktuelt:
http://www.180grader.dk/Oekonomi/oecd-til-tigeroekonomien-sverige-liberaliser-arbejdsmarkedet
Jo det er der da mange anerkendte økonomer som påstår.
De er anerkendte af både Politiken, DR, Information, Ritzau, Arbejderen, 3F, S-SF og Enhedslisten.
http://vbn.aau.dk/da/clippings/efterloennere-er-nedslidte(e3d1b736-3e4b-432b-a2a1-ee080de424f8).html
http://videnskab.dk/composite-5991.htm
»DREAM-modellen er en meget stærk forsimpling af dansk økonomi og de sammenhænge, der er bestemmende for udviklingen i en lavkonjunktur. Den bygger på den grundforudsætning, at arbejdsløsheden altid vil rette sig selv, fordi grundantagelsen er, at der altid vil være job nok,« siger Jesper Jespersen, der er professor i økonomi ved Institut for Samfund og Globalisering på RUC.
Altså igen et slag i luften fra redcold.
Bemærk at Jesper Jespersen ikke underbygger sin tese med andet end luftigt ammestuesnak.
Kan du henvise til andre end Jesper Jespersen? Du henviser altid til Jesper Jespersen, og han står ret alene med sine synspunkter.
Deres vækst starten efter de gik ud af fastkurs samarbejdet i 1992 , de var på røven i 2009, men satte renten ned til 0,25% hvis du er in doubt , slå det op ;)
... sverige devaluerede... dvs. satte alles løn ned, og stjal fra dem som havde sparet op. Det svarer lidt til hvad "kapitalen" i forvejen efterspørger herhjemme for at sætte gang i hjulene... måske lige bortset fra det med at stjæle fra dem som har sparet op.
Jeg har præcis samme besvær med at forstå, at en afskaffelse af efterlønnen skulle kunne give en besparelse på 15 mia. kroner - som jeg har med, at en udviddelse af de offentlige ansattes arbejdstid = lønkroner skulle give en besparelse.
Jeg er bange for, at begge fløje stopper blår i øjnene på dem der tror dem! :) (Men der er i tonsvis af folk der frivilligt klarer advokaderingen for deres håbløse sager!)
Hvis du husker tilbage, så gik der noget tid før Thorning og Søvndal erkendte, at de ikke fik de 12 min. gratis af FOA's medlemmer.
Vi andre ville nok hævde, at hvis FOA's medlemmer smed 12 min. oven i de 34 timer pr. uge de arbejder, så havde de det egentlig stadig godt, selv uden yderligere betaling.
Har nogen af jer prøvet at få førtidspention ,? nej det kan man høre ,så længe man kan vrikke med en tå så kan man arbejde.Men hvad for et arbejde ?.det er nemt at sige at man bare kan få peinsion når man ikke ved hvad der skal til.
Du spoerger hvilket arbejde - lad mig sige det paa denne maade: det kan godt vaere at du maa se dig noedsaget til at tage et lavtloennet job, som feks kassedame/mand i et supermarked, gadefejer, kloakrenser etc. Det er sjovt som venstrefloejen paa den ene side proever at vaere menigmands beskytter men paa den anden side indirekte (som her) siger at denne slags jobs er uvaerdige. Det er imo ikke mere uvaerdigt at tage et lavtloennet men noedvendigt job end det er at sige "screw that, jeg kan ikke faa 40k om maaneden for intet at lave, saa gider jeg ikke"
tag dig nu bare sammen, soeg et job og stop med at nasse
I 1993, efter tyve år med arbejdsløshed udtalte daværende finansminister Marianne Jelved (R) i Poltiken om massearbejdsløsheden, der dengang var på 350.000 plus et par snese tusinde aktiverede, at der var langt ind til benet i økonomien og det var ikke nødvendigt eller hensigtsmæssigt at skære i dagpengeperioden.
Dengang var dagpengeperioden 7 år og økonomien meget mere
anstrengt end nu .Samtidig advarede hun mod kanøflerne
med deres negative attituder mod arbejdsløse. Det ville hun ikke acceptere.
Der er langt ind til benet i dag, men dagpengeperioden skal kun være
to år. Et alt for kort tidsrum for rigtig mange til at finde et års arbejde
for at blive berettiget til ny dagpengeperiode.
Krisen har nu varet i over to år og kan nemt vare tre til fire år mere eller længere.
På det danske løsarbejdsmarked med ringe ansættelsestryghed for
mange, kan det sagten tage tre til fire år at skaffe sig et års arbejde.
Det ved den yngre velstandsindoktrinerede generation tilsyneladende ikke noget om og deres forældre har glemt at fortælle dem noget.
De velbjergede yngre kanøflere er derimod kommet til fadet og synes at det skal kunne mærkes at være arbejdsløs- det er ikke rimeligt de skal have det næsten ligeså godt som som dem i arbejde. Luften skal ikke mildnes for de klippede får.
Tredvernes massearbejdløhed og armod er glemt og historien gentager
nu igen så småt.
Redcold gav os link til en artikel, hvor bl.a. professor i økon. Århus Jesper Jespersen udtaler sig.
Dette er en ganske god artikel - tak for den. Det der særligt må bemærkes er hans ord om, og jeg citerer fra artiklen:
"Hvor er arbejdspladserne?
DREAM-modellen anerkender ikke arbejdsløshed.
Derfor siger DREAM-modellen, ifølge Jesper Jespersen, at hvis et flertal på Christiansborg fjerner efterlønnen, så bliver arbejdsudbuddet øget med 120.000 mennesker.
....
»Men DREAM-modellen giver intet bud på, hvor disse job skal komme fra. Hvor er de virksomheder, der står parat til at beskæftige disse 120.000 personer til en overenskomstmæssig løn? De findes ikke i dag - og der er ikke nogen udsigt til, at de bliver fundet inden for de næste fem til ti år. Antallet af job er ikke bestemt af incitamentet til at udbyde arbejdskraft; men derimod af den fremtidige vækst-, konkurrenceevne- og beskæftigelses-strategier,« siger Jesper Jespersen."
Dette glemmer Martin Ågerup at tage med.
Vi skal fokusere mere på jobskabelsen - og det skal vi gøre før vi hæver efterlønsalderen yderligere. Før ligger der heller ingen besparelse, da arbejdsløshedsdagpenge er større end efterlønnen. Det burde Martin Ågerup vide. Og det er især vigtigt at de nyuddannede kan komme i arbejder - både de ufaglærte, de faglærte og akademikerne. Det kan de ikke pt og nok heller ikke de næste fem til ti år.
Mvh
Bolette
På LANG SIGT er det uomtvisteligt at der bliver færre og færre i arbejdsstyrken og flere og flere ældre. Hvorvidt der bliver flere arbejdspladser på lang sigt er derfor udelukkende et spørgsmål om at læse dåbsattester.
På KORT SIGT kan man vel nok overveje hvor mange der kommer i arbejde og hvor mange der kommer på overførselsindkomst. For dem der kommer i arbejde er det jo fint - og for dem der kommer på overførselsindkomst/er nedslidte er Danmark jo et "velfærdssamfund" der tager hånd om dem der ikke har arbejde/ikke kan arbejde. Meget længere er den vel ikke...
Arbejdsudbuddet (hvidt) begrænses af skattetrykket og regel- og adminsitrationsbyrden.
Skal der flere i arbejde, skal skatterne pa arbejdsindkomst ned, og byrden for iværksættere og virksomheder lettes.
Vi skal af med efterlønnen - desto hurtigere, desto bedre.
Ud fra grove betragtninger, kan man antage at Nyrups manglende afskaffelse af efterlønnen med udløb i f.eks. 2010 i år koster Danmark 8 mia. og et velstandstab på 20-60 mia.
Jesper Jespersens retorik afslører endvidere, at han har en dårlig sag. En afvikling af efterlønnen, betyder ikke at dem der allerede er på efterløn skal væk fra denne. Det betyder blot at tilgangen af efterlønnere skal stoppes. Jesper Jespersen har endvidere ikke et eneste argument for at der i Danmark kun er X antal arbejdspladser. Intet.
Hans påstand er så grundlæggende imbecil, at det er komisk, at han er ansat som professor.
Ledigheden er steget på grund af krisen, men den er IKKE høj i historisk sammenligning. Den ligger vel ca. dér hvor den lå i 2005. Den er lavere nu, end den var i 1998, hvor Lykketoft lavede sin pinsepakke for at undgå en overophedning af økonomien. Man frygtede, at økonomien ville overophede, hvis ledigheden faldt til under 180.000. Den ligger under 180.000 nu, og stort set alle økonomer forventer, at vi indenfor nogle få år vil opleve en alvorlig mangel på arbejskraft, som den vi havde i årene frem til 2008. Problemet bliver ikke at få 100.000 efterlønnere i arbejde. Problemet bliver, at der skal skaffes væsentligt flere hænder for at modvirke den arbejdskraftmangel, der vil opstå frem til 2020. Afskaffelse af efterlønnen er ikke nok. Der skal mere til.
Faktisk mener Nordea i deres seneste økonomiske udsigt, at dette nås i 2014. Det er om tre år!
http://www.180grader.dk/Oekonomi/nordea-danmark-rammer-strukturel-ledighed-i-2014
Det er sjovt at hele debatten om Efterlønnen handler om nedslidte..
Men det forudsætter de følgende.
1. Man som 35årig forudser at man som 60årig bliver nedslidt.
2. Man så vælger at betale ind til efterløns ordningen.
Altså er samtlige "nedslidte" efterlønsmodtagere åbenbart synske, og kan læse i en krystalkugle, er det tilfældet så har jeg et bedre forslag, forudsig lige 6 eller 7 rigtige i lotto :-), så kan i gå på livs varige pension.
Efterlønsdebatten handler om de stakkels nedslidte, fordi oppositionen var valgt at mobilisere nogle følelser hos vælgerne. Det er ren spin-retorik. For hvad med alle de nedslidte, som ikke har indbetalt til ordningen? Dem hører man aldrig Thorning kære sig om.
Yep.
Det viser at man kynisk går efter magten, ved at bruge følelser, og ikke saglige argumenter.
Hvad med de 100 000er der er nedslidte men ikke har indbetalt til efterløn, fordi de ikke kunne forudsige at de ville være nedslidte som 60årig ?
Hvorfor spørge ingen oppositionen om dem ?
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 2 timer og 15 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 3 timer og 13 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 13 timer og 34 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 10 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 11 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 15 timer og 30 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 2 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 33 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
Bank er klar til græsk euro-exit
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 15:19 til Boblere af xelor74
Kilde: epn.dk
Folketinget betaler dyrt for rygekabiner
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 10:11 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
|
Om Martin Ågerup Martin Ågerup er direktør i tænketanken CEPOS. Han har tidligere arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning og i konsulentvirksomheden... Se Martin Ågerups profil eller Følg Martin Ågerup |
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 125 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 117 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 85 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 661 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 465 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 426 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 331 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

