En bakke leverpostej: 126 kr., tak
Udgivet for 348 dage siden i Økonomi
Tilføjet 11/06 08:20 til Boblere af Martin Ågerup
Helle Thorning Schmidts bidrag til demokratidebatten på grundlovsdag var et politisk budskab om, at de rige betaler for lidt i skat.
De fleste er enige om, at de bredeste skuldre skal bære den tungeste byrde. Der rejser sig imidlertid nogle spørgsmål. Findes der ikke en øvre grænse for, hvor tung en byrde selv de stærkeste og mest bredskuldrede kan og bør bære? Og hvor går den grænse?
Faktum er, at det danske skattesystem i forvejen lægger en meget tung byrde på netop højtlønnede. De 1 pct. bedst lønnede betaler således hele 8,4 pct. af de samlede indkomstskatter, inklusiv arbejdsmarkedsbidrag. Og det vel at mærke i landet med verdens højeste skattetryk. De 20 pct. rigeste betaler omkring halvdelen af skatterne på indkomst.
De mest vellønnede betaler altså godt 8 gange mere i skat, end hvis skattebyrden var fordelt ligeligt på alle skatteborgere uafhængigt af indtægt. Man kan betragte det sådan, at de betaler ni gange mere for at sende deres børn i skole, for at besøge biblioteket eller for at blive indlagt på et sygehus. Hvis vi havde samme system for betaling af fødevarer, skulle en bakke leverpostej til 15 kr. koste 126 kr. for de højestlønnede.
Nu har vi politisk valgt, at finansieringen af en række velfærdsydelser skal finde sted over skatten og efter det princip, at højtlønnede skal betale mere for dem. Men hvor meget mere? Hvis en bakke leverpostej var en skattefinansieret velfærdsydelse, som i gennemsnit kostede 15 kr., ville vi så finde det rimeligt, at de højtlønnede skulle betale 126 kr. for den? Personligt synes jeg, at det er i overkanten. 30 kr. – måske mere, men da ikke 126 kr.
Men Helle Thorning Schmidt er åbenbart forarget over, hvor billigt de slipper. Mon hun og hendes mand selv var villige til at betale 126 kr. for en bakke leverpostej?
Selv hvis Thorning finder det rimeligt at hæve skatterne på de højtlønnede yderligere, bør hun forholde sig til, om det nu også er klogt at gøre det. De velhavende kunne jo vælge at købe deres leverpostej et andet sted. For hver højtlønnet, der skifter til et andet supermarked (flytter til et andet land), skal vi tiltrække ni nye gennemsnitskunder for at holde omsætningen.
Højtlønnede personer modtager ikke deres indkomst på bekostning af andre. Tværtimod oppebærer de en høj løn, fordi de skaber meget værdi for den virksomhed, der ansætter dem og dermed for det samfund, de lever i. Hvis det ikke var tilfældet, ville virksomhederne tabe penge på at have dem ansat. Der er derfor hverken fornuft eller retfærdighed i at brandbeskatte sådanne personer.
Et væld af studier viser, at samfundet bliver fattigere af at hæve skatterne, fordi folk reagerer ved at arbejde mindre, investere mindre eller sågar flygte til udlandet. En undersøgelse for Den Europæiske Centralbank viser, at en sænkelse af beskatningen af indkomst med 100 kr. kun ville være til et indtægtstab for statskassen på 17 kr. Med andre ord bliver borgerne 100 kr. rigere, men staten bliver kun 17 kr. fattigere. Samlet set bliver det danske samfund 83 kr. rigere. Det kan lade sig gøre, fordi folk reagerer på lavere skat ved at yde en ekstra indsats og dermed skabe mere velstand.
Politikerne bør helt fjerne progressionen i skattesystemet ved at afskaffe topskatten. En sådan reform ville kun indebære et umiddelbart tab på 1½ pct. af de samlede offentlige indtægter. På langt sigt vil den formentlig være så godt som – eller måske endda helt – selvfinansierende på grund af dens meget store gavnlig effekt på samfundsøkonomien som helhed ved at forbedre incitamenterne til at yde en ekstra indsats, gøre karriere, påtage sig ansvar og uddanne og dygtiggøre sig.
Indførelsen af en flad skat bliver ofte udlagt som om, at der var tale om at ”give mere til de rige”. Der er imidlertid ikke tale om at give. Der er tale om, at holde op med at tage helt så meget. Det nuværende skattesystem tager simpelthen for meget fra de højtlønnede. 126 kr. for en bakke leverpostej er ud over hvad der er rimeligt og fornuftigt. Fjerner vi topskatten vil vi stadig have et af de mest omfordelende samfund i verden. Danmark ville muligvis gå fra at have den højeste grad af økonomisk lighed til at ligge side om side med Sverige. Hvis Petersen tjener dobbelt så meget som Olsen, ville Petersen – også efter reformen - betale mere end dobbelt så meget i skat som Olsen.
(Denne artikel blev bragt i Politiken den 11. juni 2011 som min faste klumme Modpol)
God artikel. Kerneproblemet i socialstaten er lighedsideologien, der dekreterer at alle i princippet skal have samme levestandard, uafhængigt af, hvad de yder. Også de ganske mange, der kunne yde, men slipper godt fra ikke at røre en finger, skal have samme levestandard som de, der arbejder hårdt.
Så længe dovne og arbejdssky mennesker ikke findes officielt, vil forarmelsen af samfundet fortsætte.
Faktisk er kerne problemet i Socialstaten at de har misforstået hvad lighed rent faktisk betyder.
Som du siger så har socialister gjordt lighed til at alle skal modtage det samme, hvis de ikke gør det skal de flås indtil tingene er lige igen.
økonomisk lighed er en nem enhed at måle.
Men hvad alle samfund baseret på liberale og demokratiske værdier siger er at alle skal havde lige MULIGHEDER.. Altså skal fattigdom, social arv, m.v. ikke blokere dig for at tage en stor udannelse til læge, eller at blive direktør for landets største virksomhed.
Jeg slås også for lighed, men lige Muligheder, ikke økonomisk lighed..
Forskellen er
Lige Muligheder opfordre dig til at arbejde, og fremme dig, at opbygge virksomheder, og velstand.
Hvor
Økonomisk lighed opfordre til dovenskab, uproduktivitet..
Bare en skam i lighedsdebatten er der aldrig nogen der bringe denne lille men meget betydningsfulde forskel op.
Det er lidt selvmodsigende at Ågerup på den ene side godt vil betale ihvertfald 30 kr for en bakke leverpostej som højtlønnet ( og dermed vil betale efter evne ) men alligevel skriver "Politikerne bør helt fjerne progressionen i skattesystemet ved at afskaffe topskatten.
Der er at fordreje Helles budskab at hun taler for at de rige ( hvordan de end skal befineres ) betaler for lidt i skat.
Ågerup blander struktur og konjuktur sammen.
De velstillede betaler ikke for finanskrisen i det omfang deres ( måske vores for er man velstillet når man som jeg tjener over 400000 ?! ) skuldre burde og kunne gøre det
Den toplønnede betaler da mere for ydelserne selv uden progressiv skat. Hvis A tjener 100 kr og betaler 50% og B tjener 200 kr og betaler 50% i skat, så betaler B altså 100 kr for sin leverpostej og A kun 50 kr, eksempelvis.
"De velstillede betaler ikke for finanskrisen i det omfang deres ( måske vores for er man velstillet når man som jeg tjener over 400000 ?! ) skuldre burde og kunne gøre det"
Burde og kunne.....Men er det smart rent samfundsøkonomisk at gøre det? Vi rusjer ned af ranglisterne, så måske er vi ikke gået ned at den bedste sti. Vi er dem med det højeste skattetryk, så højere skatter ser ikke ud til at være mirakelmiddlet til højere vækst og velstand.
"Der er at fordreje Helles budskab at hun taler for at de rige ( hvordan de end skal befineres ) betaler for lidt i skat."
Så du mener ikke at Helle vil hæve skatter for de rige (private og virksomheder)?
Ja i kroner betaler den højtlønnede selvfølgelig mere men netop ikke i % og dermed forsvinder progressionen jo.
S/SF vil bla indføre en millionærskat men som jeg læser Ågerup er det udelukkende det strukturelle ( progressionen ) han angriber og ikke konjukturen (finanskrisen).
Det er forkert at se bort fra konjukturene og at genopretningspakken ikke rammer os der er velstillede særlig hårdt.
Jeg formoder at dette fejlagtigt er skrevet under mit indlæg? Jeg ser i hvert fald ingen videre relation til det jeg skrev andet end at du rent faktisk bruger ordet "progressionen".
Flad skat:
Mand A tjener 100 kr. og betaler 15 kr. for sin leverpostej.
Mand B tjener 200 kr. og betaler 30 kr. for sin leverpostej.
Progressiv skat:
Mand A tjener 100 kr. og betaler 15 kr. for sin leverpostej.
Mand B tjener 200 kr. og betaler 50 kr. for sin leverpostej.
I begge tilfælde betaler den højtlønnede mest og systemet er indrettet efter betalingsevne. Der er ingen selvmodsigelse i at mene, at den højtlønnede skal betale mest og være modstander af progressiv beskatning.
Systemet hvor man ikke betaler efter evne er ikke en flad skat men i stedet en kopskat og det ser sådan her ud:
Kopskat:
Mand A tjener 100 kr. og betaler 15 kr. for sin leverpostej.
Mand B tjener 200 kr. og betaler 15 kr. for sin leverpostej
Men det har du jo ikke set Ågerup agitere for.
Hvis man fjerner topskatten som Ågerup argumenterer for "politikerne bør helt fjerne progressionen i skattesystemet ved at afskaffe topskatten." er vi på vej mod en flad skat.
"I begge tilfælde betaler den højtlønnede mest og systemet er indrettet efter betalingsevne"
Nej, med en flad skat betaler den højtlønnede ikke mere i % og så forsvinder progressionen eller solidariteten om man vil.
Nej, med en flad skat betaler den højtlønnede ikke mere i % og så forsvinder progressionen eller solidariteten om man vil.
De højtlønnede betaler mere i kroner og øre. Progressionen og solidariteten er ikke forsvundet.
Nielsr, progressionen er % mæssig, solidariten er i kroner og øre.
Solidarit forsvinder ikke, men din fornuft er vist forsvundet med det der vås.
Du mener vel også at hvis familien der smider 20millioner i skat ikke får 53.000kr i børnepenge så vil de slet ikke betale skat, fordi det ikke ville være solidarisk ikke at fordele børnepenge til alle familier, rige som fattige?
Steffen, når personer der ikke har noget nært forhold til solidaritet forholder sig til begrebet går det ofte galt og det sker vist for dig her.
Solidaritet er at betale forholdsmæsigt efter evne og det er ikke tilfældet med en flad skat.
Med en flad skat er skatteprocenten jo , som navnet antyder, ens for alle og så forsvinder
progressionen.
Progression er at du betaler forholdsmæssigt mere %vis jo højere indkomst
Det burde være logisk men måske ikke hvis solidaritetsbegrebet ikke er inde i blodet.
Med en flad skat er skatteprocenten jo , som navnet antyder, ens for alle og så forsvinder progressionen.
I procent, men ikke i kroner og øre. Den højtlønnede vil stadig bidrage mere til samfundet end den lavtlønnede. Det er sgu da solidaritet.
Fatter ikke du benægter det.
Solidaritet handler om at betale efter evne og jo mere man tjener des mere %vis
Det kræver at man er venstreorienteret for at forstå det.
Det kan du så tage som en kompliment eller det modsatte.
Solidaritet handler om at betale efter evne og jo mere man tjener des mere %vis
At det absolut skal være procentvis er en definition du lige har fundet på.
"At det absolut skal være procentvis er en definition du lige har fundet på."
Nej, det er en ide der blev tænkt for mange år siden.
Det er faktisk hele ideen med at vi har et progressivt skattesystem !
En idé som er idiotisk og samfundsødelæggende. Der er stribevis af eksempler på at "leverpostejen" bliver handlet på andre måder og/eller at svindet i produktion af samme bliver større, grundet disse tossede progressioner af indkomstskat.
Jeg er skam godt klar over at det er grunden til vi har et progressivt skattesystem. Jeg er bare uenig i at en flad skat per definition ikke er solidarisk selvom højtlønnede bidrager mere end lavtlønnede.
Fatter ikke du benægter det.
Det er som at debattere med religiøse fanatikere. Umuligt, da ens referencegrundlag ikke er det samme.
Det du skriver er vrøvl og har intet med solidaritet at gøre.
Selv om man afskaffer topskatten betaler de højtlønnede stadig mere - også i pct. - i skat, jf. at der også er andre elementer i skattesystemet såsom personfradrag og beskæftigelsesfradrag. Ingen herinde er vist i mod at hæve begge disse, som vil gavne de lavtlønnede forholdsvist mest.
Solidaritet betyder: At man (frivilligt) giver afkald på nogle (kortsigtede) fordele på den modsatte parts bekostning, i og med man kan se, at denne vil få større gavn af din handling. Du udviser bl.a. solidaritet når du sætter dig i andres sted, hvorefter din handling udspiller sig ved, at du moralsk tager hensyn til modparten.
Skat betyder: Hel eller delvis konfiskation af privat ejendom ved tvang.
For at skat kan blive udtryk for solidaritet skal den altså først være frivillig, nogen skal betale, og nogen skal nyde mere gavn af skatten end betaleren.
Jeg går ind for solidarisk skat, men gør du?
Korrekt Steffen.
Men derudover er der som sagt ingen logik i denne stejle beskatning.
Med topskatten betales der allerede 56 % i marginalskat som rammer ca. 40 % af alle lønmodtagere.
Det man også skal bemærke, er at skatten ikke stopper her. Når borgeren dør og efterlades der formue skal der svares boafgift på 25 % ud over et bundfradfrag.
En reel skattereform der gør op med denne socialistiske nassementalitet bør derfor også indbefatte en fjernelse af boafgiften - sidstnævnte rammer f.eks. også hvis forældre giver deres børn gaver ud over en årlig bundgrænse.
Det kan aldrig være op til dig at definere hvad "solidaritet" betyder.
I min verden betyder solidaritet, at man holder nallerne fra sin nabos ejendom, selvom man er nok så misundelig, og mener den kunne anvendes nok så meget mere "fornuftigt". Men skal vi være lige for loven, er vi nødt til at være solidariske med loven - også når den ikke liiige passer ind i vores personlige kram.
Hvis du vil bidrage mere for finanskrisen, som er skabt af mange forskellige faktorer, både centralbanker, stat, bankfolk og dumme lånere, så gør det dog. Sæt ekstra penge ind på skatte-kontoen. Og lad være med at bekymre dig om, hvor vidt andre gør det også. Det er så småligt. Jeg har tabt på finanskrisen. Skal jeg så stadigvæk betale for den, bare fordi jeg kan?
Selvfølgelig er det ikke op til mig at definere hvad solidaritet er for andre. Solidaritet er for mig at dem der har bedst råd betaler hovedparten af regningen for finanskrisen.
Det er så også os der har haft mest gavn af den boligboble der var en af årsagerne.
Mange borgerlige misforstår hvad ventreorienterede mener med "de bredeste skuldre" osv.
Det betyder at man betaler efter evne og efter et prgressivt princip så man betaler forholdsmæssigt mere jo mere man tjener. For blot at undgå misforståelser er jeg en "yder" (sådsn hedder det vist i jeres jargon) som betaler topskat.
at dem der har bedst råd betaler hovedparten af regningen for finanskrisen.
Hvad er det for en regning? Har aldrig forstået det udtryk. Hvem "bestilte" finanskrisen, og skal de i så fald ikke betale for den selv? Og hvem betaler de regningen til og for hvad? Er det velfærdsydelser, der skal betales på grund af de rige ikke kunne tjene nok under krisen og derved betale nok i skat, så velfærdsydelserne måtte finansieres af lån?
Hvad er det for en regning? Har aldrig forstået det udtryk.
+1.
På samme måde som når Nick Hækkerup påstår at bankerne skal betale for "finanskrisen".
Hvem er det lige der har lagt flest selskabsskattekroner de sidste 10 år?
Solidaritet betyder sammenhold. For alle - også for dig medmindre du er ved at lave dit eget sprog.
Ordet bruges mest i juridisk sammenhæng( fælles ansvar o.lign.) og politisk som nostalgisk arbejderbevægelse slogan ting.
Er det rimeligt at ''dem der har bedst råd'' defineres efter indkomst, men ikke udgifter?
De venstreorienterede burde finde på noget mere ungt som - ''De største pikke knepper de slappeste fisser''.
Måske man bare skulle sige hvad man mener i stedet for at bruge en metafor fra et eventyr.
For at fyre op i nogle misforståelser skal det lige nævnes at jeg er kaster-smutsten-efter-Opelejer-typen.
Med en flad skat betaler den højtlønnede stadig mere i procent. Hvis vi tager mit eksempel igen:
Flad skat:
Mand A tjener 100 kr. og betaler 15 kr. for sin leverpostej.
Mand B tjener 200 kr. og betaler 30 kr. for sin leverpostej.
... så betaler mand B 66 pct. af de samlede leverpostejsomkostninger, mand A betaler kun 33 %. Mand B betaler derfor for en del af mand As leverpostej fordi mand B tjener mest.
Det er et faktum, og dine indlæg er bare støj.
Mand B tjener 66 % af den samlede indkomst og skal vi have et progressivt skattesystem skal Bs %vise andel af de samlede leverpostejomkostninger derfor også være mere end 66%.
Nu opfinder du igen regler og definitioner, Niels. Du har ikke hævet dig over "fordi jeg siger det" stadiet i din argumentation.
Øh, ja, naturligvis. Men diskuterede vi ikke om det var selvmodsigende at gå ind for FLAD skat og samtidig synes, at det var i orden at B betalte 30 kr. for leverpostejen? Det var i hvert fald din påstand om den selvmodsigelse, der fik mig til at skrive mine indlæg.
Hvad diskuterer du?
Jeg opfattede de 30 kroner som Ågerup nævner (han skirver "30kr måske mere ) som værende et udtryk for at han godt ville betale så vi har en situation som ved en progressiv skat.
Det undrer mig at han ikke udelukker at ville betale så der er en progressiv beskatning når han skriver "Politikerne bør helt fjerne progressionen i skattesystemet ved at afskaffe topskatten." dvs en flad skat.
Men det kan du bare ikke konkludere, for de 30 kroner eller "30 kroner måske mere" kan sagtens forekomme med en flad skat. Så du opfatter bare noget, der ikke er belæg for.
Faktisk - hvis jeg skulle tolke hårdt på den passage i Ågerups indlæg - så ville jeg sige, at han argumenterede for en degressiv skat, for han skriver jo, at det aldrig kan blive rimeligt at betale ni gange så meget for det samme. Højest det dobbelte og lidt til. Det må jo gælde for selv den, der tjener ni gange så meget som de lavest lønnede, og for at det skal kunne gå op, så må han være beskattet lavere af sin høje lønning, eller der er et maks-beløb på skatteindbetalingen.
Så hårdt tror jeg nu ikke man kan tillade sig at tolke passagen, men din udlægning holder da i hvert fald ikke.
Det er lidt selvmodsigende at Ågerup på den ene side godt vil betale ihvertfald 30 kr for en bakke leverpostej som højtlønnet ( og dermed vil betale efter evne ) men alligevel skriver "Politikerne bør helt fjerne progressionen i skattesystemet ved at afskaffe topskatten.
Hvorfor er det selvmodsigende? Dobbelt så stor indtægt vil da stadig udløse en dobbelt så stor skatteregning hvis topskatten fjernes.
Enten synes man at det er rimeligt med progression ( de bredeste skuldre skal bære osv osv ) eller også gør man det ikke.
At ville betale mere for en bakke leverpostej end dem der ikke tjener så meget er en accept af den tankegang.
Progressionen forsvinder jo med en flad skat.Vi højtlønnede kommer selvfølgelig stadig til at betale mere i skat i kroner men netop ikke i % som nu.
"At ville betale mere for en bakke leverpostej end dem der ikke tjener så meget er en accept af den tankegang."
Det er ikke progression. Det er lineært. Man kan ikke komme udenom at nogle må betale noget andet end andre. Ellers skulle man fastsætte et beløb, eksempelvis 200.000 kr om året, som både tiggeren på gaden, den almindelige lønmodtager, samt A.P.Møller skulle betale. Det ville jo være helt sort.
Ser man bort fra at man selv kan bestemme hvad man vil bruge pengene på er der principielt ingen forskel på om man laver progression i skattesystemet eller progression ved at højtlønnede skal betale mere for feks leverpostej.
Hypotetisk ( næppe i praksis ) kunne man indrette et afgiftssystem der ville lave den samme progresion som vi har nu i skattesystemet.
Jeg kan ikke se at dit indlæg adresserer om en fast procentsats er progression eller ej. Det var det, som jeg kommenterede på.
Helle Thorning Schmidts udtalelser er i bund og grund kun valgflæsk. Hun spiller på sin vælgergruppes indpodede misundelse. Når hun først er kommet til magten, kan det godt være, at hun indfører en ekstra millionærskat, men tro ikke at hun overhovedet har til sinds at gennemføre alt hvad hun i tidens løb har sagt. Hun er simpelthen en optrænet og dygtig manipulator, som evner udenadslære, så hun kan lire sin spindoktors valgudgydelser af. I virkeligheden er hun komplet revnende ligeglad med sine medmennesker og de vælgere hun repræsenterer. Hun har bare forstået, at når man først når den politiske top, er livet et uendeligt tag selv bord.
Hørte netop en Gallup meningsmåling i DR P1 Radioiavisen kl. 8.
Et flertal af vælgerne er imod skattelettelser.
(23% af danskerne ønsker, at en ny regering sænker skatten på lønindkomst, mens
64% siger nej)
Et flertal ønsker "millionærskat" indført og provenuet udbetalt som højere lønmodtagerfradrag.
(Hele 54 procent støtter Socialdemokraterne og SF's forslag om at indføre millionærskat for de højeste indkomster og i stedet bruge pengene på at øge beskæftigelsesfradraget for almindelige indkomster).
Måske har vi nået 'Point of no Return' med flertal af skattenydere i forhold til skatteydere?
Det er en art legaliseret tyveri. Fra de privatansatte, der arbejder 40-60+ timer om ugen til de, der ikke arbejder, men modtager understøttelse og de offentligt ansatte.
Jeg mindes en historie, jeg hørte for mange år siden fortalt af Palle Lauring om den berømte industri- og rigmand Ernst Schimmelmann (1747-1831).
Han var berømt for sine mange virksomheder og store rigdom, men efter hans død kunne børnene og børnebørnene ikke finde de mange penge.
De ledte og ledte i de mange huse og godser og i deres kældre, lofter, udhuse osv.
Men de kunne til deres store sorg ikke finde de mange penge. De var gået til indfrielse af lån og andre fordringer.
Men de ledte stadig forgæves i mange, mange år efter......
"Måske har vi nået 'Point of no Return' med flertal af skattenydere i forhold til skatteydere?"
Måske? Det er da et faktum. Nettonydere, folk i fængsel osv., burde ikke have stemmeret.
Måske har vi nået 'Point of no Return' med flertal af skattenydere i forhold til skatteydere?
Det er en art legaliseret tyveri. Fra de privatansatte, der arbejder 40-60+ timer om ugen til de, der ikke arbejder, men modtager understøttelse og de offentligt ansatte.
Sådan har det været i årtier. Socialisterne taler om andres penge og private ejendomsret, som om det tilhører kollektivets. Ikke blot er det legaliseret, men det anses også værende for moralsk rigtigt. Bemærk iøvrigt de få gange medierne bruger vendingen "for skatteydernes penge"? Det bruges typisk i mindre sager eller hvor f.eks. staten mister indtægter.
og de offentligt ansatte.
Som offentligt ansat synes jeg at det i længden er temmeligt trættende at blive sat i bås med bistandsklienten!
Efter hvad jeg kan fornemme stemmer omkring halvdelen af mine kollegaer også på andre partier end A, B, F, O, Ø. (jeg kan ikke længere få mig selv til at omtale VKO som borgerlige)
I min bekendtskabskreds vurderer jeg heller ikke at andelen af røde offentligt ansatte er voldsomt meget større end andelen af ditto privat ansatte (jeg benægter ikke at der er et flertal af røde i det offentlige, men det er næppe så stort som mange tror)
Du har helt ret, Ivan. Vi er nok net til det punkt, hvor flertallet af vælgere er en eller anden form for "nydere". Derudover er der nok så mange lærere, politibetjente og sygeplejersker, der er så hjernevaskede af fru Helle Thornings mantra om at tage fra de rige, at de ikke kan se, at de selv er blandt dem, der skal betale mere.
I bund og grund bygger S og SFs politik udelukkende på misundelse og fodring af den indre svinehund.
Der er ingen saglige begrundelser for den såkaldte millionærskat. Den er rent symbolsk og indbringer måske netto slet ikke de ca. 750 mio. som de regner med. Den er rettet imod en lille minoritet der omfatter ca. 30.000 skatteydere, som så enten kan reagere ved at flytte, sætte deres løn ned og vente til en ny regering eller blot æde dummebøden.
Man bør også bemærke socialisternes kommunikationstrategi.
3F tager sig af den mest beskidte del med deres outdoor reklamer, Villy Søvndal af bankdirektørerne, mens den pænt klædte Thorning (der endda skulle have en universitetsuddannelse) kommer med de evindelige usande fraser om de såkaldt ufinansierede skattelser, men ikke evner at sætte ord på disse.
Desværre gennemsyrer denne socialdemokratisme det danske samfund og de borgerlige partier har trods 10 år ved regeringen ikke kunne gøre op med denne mentalitet.
Du har så evigt ret. Mht. ufinansierede skattelettelser: Skattelettelser kan finansieres på 2 måder: Staten kan kradse andre indtægter ind eller staten kan reducere sine omkostninger. Vildt frustrerende at det nærmest er helligbrøde at overveje mulighed nr. 2.
Den nye borgerlige mentalitet var jo at love arbejde til alle om de så skulle ansættes i staten. Dem der mest tror de er noget øverst. Og det hele finansieret af jubeloptimistiske fremskrivninger der tillod skattelettelser fordi alting ville blive så godt i fremtiden at det ikke var noget problem.
Personligt vil jeg sige at man skal kunne klare sig på kontanthjælp, det skal selvfølgeligt ikke være nogen luksus, det må så være niveauet for udgifter. Så skal der spares en pæn del på antallet af offentlige ansatte, der overadministreres ekstra meget under denne regering for at få plads til enhver der har taget en grad i et eller andet ligegyldigt. Dette kunne gøres nænsomt ved at nedsætte arbejdstiden i det private mens den fastholdes i det offentlige. Regeringen har ganske enkelt lovet langt mere end den kunne holde, jeg kender en håndværker der har det på samme måde, lover og lover og det bliver aldrig til noget, men man vil jo så gerne tro på det.
Når man ser på at mange folkepensionister, uden anden pension end folke, er tvunget til at leve for 2-3000 kr om måneden (de samme gælder mange førtidspensionister), så synes jeg de rige skulle holde ders kæft og gladelig betale noget mere i skat.
Hvem skal betale de pensioner, hvis alle de såkaldte rige bliver trætte af at bære tungere og tungere byrder, og de vælger at flytte deres virksomheder eller fraflytte personligt? Arbejdspladserne fosser allerede ud af Danmark, ligesom unge højtlønnede vælger udlandet fremfor her. Det er skattepenge, der forsvinder, og dermed også de penge, der skulle forsørge dem, der ikke kan.
Der er grænser for, hvor mange byrder, man kan putte på et trækdyr, før ryggen knækker, og det er det, vi ser begynder at ske nu. Og udover, at de højestlønnede betaler op mod 70% af deres indkomst i skat, så skal de ovenikøbet finde sig i at blive svinet til at personer som dig? Hvor er taknemmeligheden for hjælpen henne?
Og før du hidser dig op - jeg tilhører på ingen måde selv den kategori, som du skælder ud over, men jeg er opdraget til, at man behandler folk pænt, især folk der deler ud af, hvad de har.
Denne kvindelige kontanthjælpsmodtager har 15.800 kroner om måneden efter skat:
http://politiken.dk/indland/article919974.ece
Jeg arbejder 42 timer om ugen, 32 timer som offentligt ansat og 10 timer på mit gamle fritidsarbejde jeg havde gennem studietiden.
Jeg har lige omkring 500 Kr mere end denne kontanthjælpsmodtager. Synes du det er fair? Hvis jeg skal betale mere i skat, så har jeg mindre til mig selv som arbejdende 42 timer om ugen på to jobs, end hvis jeg gik på kontanthjælp og staten subsidierede mit dovne liv for andre folks penge. Kan du se det dybt urimelige og fantastisk demotiverende ved dette?
Ok, og hun har en husleje på 7.700,- om måneden? Så hvorfor i al verden skal vi så have ondt af at hun har 3.800,- om måneden tilbage. Torpedo-alarm! Jeg har en superfed toværelses midt i Aalborg for 6.000,- om måneden. Hvor er det fedt at folk på passiv forsørgelse har råd til at namse 7.700,- ud af vinduet på en lækker lejlighed. Fuck en kvalm artikel...
Hvis hun har det så fucking hårdt kunne hun flytte til eksempelvis Silkeborg og bo på ~85 m^2 for lidt over det halve. Og hey---hun fik da den der nye dyne ved at spørge familien efter hjælp. Måske kunne vi som samfund pålægge de nødlidendes familier en lidt større del af ansvaret.
Men nu skal jeg jo ikke gøre mig selv til en "ultraliberal højreekstremist" :(
Børnebidrag( eller check eller hva det hedder) og boligsikring kan du jo også få så sammenligningen er ikke helt korrekt. En ikke-forsørger får ca 7000-8000 udbetal i kontanthjælp.
Jeg kan ikke få nogen af delene.
Og det ændrer ikke på at jeg ved 42 timers ugentligt arbejde kun har 500 kroner mindre end en kvidne der ikke laver en skid fordi hun er doven.
Det er jo ikke det, det handler om, Thora. Jeg er enig med dig i, at de personer, der kun har folkepensionen, ikke har ret meget, og det er forkert. I stedet skulle man lade være med at betale folkepension ud til alle, blot fordi de fylder 65/67, hvor grænsen nu kommer til at ligge. Hvis man kan klare sig selv via selvpensioner, arbejde eller andet, så er det urimiligt også at modtage folkepension. Sæt hellere pensionen op til alle, der ikke har andet, og lad så de øvrige klare sig selv. I øvrigt mener jeg det samme om børnechecken, og sæt så i øvrigt skatten på arbejde den.
Førtidspensionist får minimum kr. 14.000 udbetalt om måneden. Jeg kan godt se at det er svært at leve når man ikke skal stå op om morgen. Ikke er tvunget til at bo et bestemt sted grundet arbejde og ikke behøver gøre en skid for at pengene bliver sat ind hver månede år efter år efter år.
De 1 pct. bedst lønnede betaler således hele 8,4 pct. af de samlede indkomstskatter, inklusiv arbejdsmarkedsbidrag. Og det vel at mærke i landet med verdens højeste skattetryk. De 20 pct. rigeste betaler omkring halvdelen af skatterne på indkomst.
Disse tal burde være højere, men serviceloven har kunstigt skrumpet dem, da overførselsmodtagere efter serviceloven blev indført også betaler skat (så de føler de bidrager til samfundet).
Jeg kan godt følge dig. Har tidligere arbejdet som offentlig ansat"skatteyder betalt" og kunne godt tænke mig at vide, hvor min løn dengang skulle komme fra, om ikke der var privat ansatte skatteydere.
2. lavere skat vil altid være et insitament for at arbejde mere, husker at jeg oftere og oftere sagde nej til eksta vagter (mere arbejde) da jeg fandt ud af, at en ekstra times arbejde kun gav et nettoudbytte på omkring 40 kr. grundet sikatterne. Da jeg ikke anså mig selv for at være specielt dum sagde jeg fra.
3. Jeg er pensionist nu, og ser kun den skat jeg betaler af folkepensionen som en tilbagebetaling. Til gengæld betaler jeg oså skat af min privat pension, her uden fradrag, altså B- skat, denne til gengæld bidrager til samfundet, da den ikke er skatteyder betalt.
Det er nemlig meget, meget dumt at beskatte de rige, mobile, erhvervdrivende så meget som man gør. Hvis man bare taber en eller to af dem, er det dusinvis af offentlige arbejderes løn man må spare et andet sted.
Her er lidt tankegang fra en, der har sin egen virksomhed.
1) Forretning er risikabelt. Jeg kan både tjene og miste penge. Hvis jeg mister mit indskud ved at forretningen går under, så mister jeg 100%. Hvis jeg fordobler mine penge, så er der skat. Jo højere skatten er, desto mere sikker skal jeg være på at tjene penge.
2) Når det går godt for min forretning tænker jeg stadig på skrækscenariet. For enhver der har arbejdet ved, at der er gode tider og dårlige tider. Hvad nu hvis jeg kun tjener gode penge i nogle år, og må lukke virksomheden senere? Der er omkostninger ved at lukke, og det er ikke sikkert at jeg finder arbejde. Så jeg må være ekstra ekstra sikker på at tjene nok penge for at det kan betale sige.
3) Hvis det går godt i fem år dårligt i fem år kan det ende med, at jeg betaler mere skat end på almindeligt arbejde i ti år. Progressionen er stejl, så hvis min klumpede indkomst kommer i et år, betaler jeg mere, end en person der tjener det samme, men over en længere periode. Er det fair? Næh, men det gør at hvis jeg har en ide til en virksomhed, så skal jeg være SUPER sikker på at tjene godt og jævnt over de næste år.
Da Lordnacho forlod London, var marginalindkomstskatten 50%. Selskabsskatten var ca. 28% (nedadgående). Skatten på kapitalgevinster var som indkomst. Altså 50-50-28. Hernede kan man vælge at betale 20-0-10.
Tænk jer lige om derhjemme, hvis i vil have flere erhvervsdrivende.
Der er klart ting der kan gøres bedre, men nu har det jo slet ikke været regeringens politik at vi skulle leve af iværksætteri.
Jeg siger heller ikke, at man skal fokusere på iværksættere. Men de samme ideer gælder for eksisterende virksomheder. Fx. kunne vi gøre noget for at nappe nogle firmaer fra London, ligesom Schweizerne gør.
Det bliver vel ikke helt nulsumsagtigt. Hvis virksomhederne får mulighed for at beholde flere penge selv, og investere dem, burde det jo på sigt give en større kage for hele samfundet. Der skulle altså gerne være tale om plussumsagtig "napperi".
Det har jo bare ikke virket nogen steder. Irland er vel det bedste eksempel. Hvori kommer iøvrigt det plussumsagtige set i lidt større perspektiv?
Ja, Schweiz, Singapore og Hong Kong er også gode eksempler på, at det ikke virker... eller... nååhr nej.
I Irland er udviklingen måske gået lidt for hurtigt, og uheldigt faldet sammen med en finanskrise. Ingen lande er gået fri af finanskrisen. Men det betyder ikke, at det ikke virker.
Så der er god fremtid i at være en pariastat? Du mener ikke det kunne tænkes at EU griber ind overfor Schweiz hvis de bliver lidt for smarte?
Hvad mener du med pariastat? Du mener en konkurrent, der har tingene i orden.
Og hvor er det indgreb du taler om? Nej, jeg tror ikke det sker, og vil gerne vædde om det ved at blive her.
Skattekonkurrence har aldrig og vel aldrig kunne betale sig, idet alle lande vil føølge hinanden til 0 %. (Dermed ikke sagt at det ikke er godt) Men hvis man er så naiv at tro, at hvis Danmark bare sænker skatten til 0, så bliver alle andre lande taget på sengen og alle virksomheder startet op i Danmark, ja så skal man nok lige nive sig selv i armen. Det eneste det udvilker er positional armrace!
Tilgengæld vil ens og lav beskatning i EU og måske endda hele verden være at foretrække, f.eks. 15 % så er det alle de andre parametre man kan konkurrere på, såsom uddannelsesniveau, infrasturktur, politisk stabilitet mv. og der står vi vel ikke helt skidt...
Hvis der også tages højde for den ringe effektivitet i de offentlige systemer, må resultatet vel nærmere blive kr. 126,- for en halv bakke leverpostej.
Ja med ikke-venlige bakterier i, der gør at flere bliver syge og skal behandles på fortrinsvis off. sygehuse, det er ren win-win for det offentlige system.
Hæ hæ, og hvis leverpostejindustrien for alvor kommer under statskontrol, vil råvarerne være høvlspåner og avispapir.
Hmm Martin, hvis du indførte en flad skat, ville de rigeste så ikke bidrage mere end i dag?
Ahva? Nej, ikke med mindre den flade skat var ligeså høj som topskatten, og så plus lidt til.
Man kunne til gengæld argumentere for at de rigeste ville bidrage væsentligt mere til samfundet ved ikke at betale skat - så der kunne komme nogle arbejdspladser og vi kunne få rykket nogle skattenydere væk fra overførselsindkomst.. Men den form for bidrag er i det mindste win/win og ikke steal/lose..
Det er faktisk det der står i denne artikel at sænker du en top skat, så vil topskatteyderne bidrage med mere: http://www.ncpa.org/pub/st159
Super... øhhhh - topskatten i Danmark er med sikkerhed skadelig Dette rager selvfølgelig alle socialister en papand idet de søger "lighed" - for alle andre end dem selv! Eller de facto lignende socialist partier, som under trojansk narrehatte politik fører samme politik som førvævnte socialister. Denne kritik rettet mod VK!
Man skal lede meget længe for at finde bevis for at en markant hævning af bundgrænsen for topskat ikke skulle betale sig hjem for samfundet. Man skal være en socialistisk hystade for at fastholde en topskat overhovedet.
VK er i den grad røget med på den socialistiske tankegang om lommepenge til befolkningen. Senest med et kæmpe kontornusseri over fradrag til egen bolig halløj. Jamen hvad sker der dog for sådanne "liberale"? Mere kontornus ikke en pind andet! Fjern i stedet ejendomsværdiskatten og smid topskatten på lossepladsen hvor den hører hjemme!
Rigtig god artikel!
Ja, om danskernes statsforfatning er min mening den, at jeg aldeles ikke billiger, at de har valgt denne form for forfatning, fordi de ved at træffe dette valg har givet de tarvelige mennesker fordelene på de godes bekostning. Eliten, de moralske og retfærdige, vil i demokratiet altid være i mindretal, og derfor leve under det flertalstyranni som de tarvelige, fattige og uretfærdige styrer.
At de 1 pct. bedst lønnede betaler 8,4 pct. af den samlede indkomstskatter...
Dette behøver vel ikke nødvendigvis at være skidt, hvis samme befolkningsgruppe oppebærer bare 8,5 % af de samlede indtægter, så er de jo relativ bedre stillet og betaler relativt mindre til "fælleskabet" end de sidste 99 %. Det er vigtigt at pointere, at jeg ikke har nogle tal for, hvor meget de 1 pct. bedst lønnede, oppebærer af de samlede indkomster, jeg mener bare at det skal ses i et større perspektiv, ellers er det for nemt at hive nogle tal ud til egen fordel.
Solidaritet betyder ageren i overensstemmelse med andre mennesker. Til vedkommende som skrev, at solidaritet er, at lade naboens have være, selvom man er misundelig på denne, er delvis rigtigt. Det kan vel nærmere beskrives som retskaffen, at man ikke bryder loven for at betige sig selv med andres ejendomme. Solidariteten er vel nærmere, at manden med den flotte have erkender, at hans have er rigelig flot til ham selv og at han derfor giver naboen en plæneklipper eller adgang til at benytte hans have.
Angående progressiv skattesystem, så betyder det fordelingspolitik af værste skuffe, om man kan lige dette eller ej. Dermed siker man, at de bedste lønnede bærer, ikke bare bærer en absolut (som ved flad skat), men også en fodholsmæssig større del af udgifterne. Det er da lige til og synes egentlig at nielsr holder en pæn tone og det altså selvmodsigende, at ville betale mere end 30 kroner og samtidig fjerne topskatten.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 2 timer og 20 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 3 timer og 18 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 13 timer og 39 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 15 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 15 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 15 timer og 34 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 7 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 38 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
Bank er klar til græsk euro-exit
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 15:19 til Boblere af xelor74
Kilde: epn.dk
Folketinget betaler dyrt for rygekabiner
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 10:11 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
|
Om Martin Ågerup Martin Ågerup er direktør i tænketanken CEPOS. Han har tidligere arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning og i konsulentvirksomheden... Se Martin Ågerups profil eller Følg Martin Ågerup |
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 125 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 117 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 85 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 661 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 465 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 426 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 331 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

