Den kommende generation af ældre vil i langt højere grad end nutidens ældre stille krav om individuelle løsninger. Det gælder også deres valg af boligform i alderdommen. CEPOS har derfor i et nyt notat sat fokus på, hvordan man kan øge valgfriheden og diversiteten blandt ældreboliger og plejehjem på ældreområdet.
”Diversiteten og valgfriheden er i dag begrænset, når det kommer til udbuddet af plejehjem og ældreboliger. Det skyldes, at kommunerne er tillagt en særstilling på ældreområdet, som betyder, at kommunerne i vidt omfang kan lægge hindringer i vejen for ikke-kommunale institutioner, fx de private, og dermed for de ældres valgfrihed. Af samme årsag udgør private plejehjem i dag kun 1 pct. af markedet, mens de selvejende institutioner udgør 11 pct.,” siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
”Om den ældre ønsker at bo ’længst muligt i eget hjem’ eller flytte tidligt i en fremtidssikret bolig bør ikke være kommunens valg. Det skal være den ældres valg. Og det kræver et brud med kommunernes monopolstatus på ældreområdet. Og at der flyttes indflydelse fra det offentlige til de ældre.” udtaler chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
Derfor foreslår CEPOS, at ældre i langt højere grad end i dag skal have mulighed for at bestemme, hvordan de penge, de ældre visiteres til, anvendes. Om de skal bruges på hjælp i hjemmet, om de skal gives til pårørende, som passer den ældre, eller om den ældre ønsker tidligt at flytte i en fremtidssikret bolig. I dag er den gennemsnitlige indflytningsalder på et plejehjem ca. 84 år og den gennemsnitlige levetid på plejehjem knap 30 måneder.
”Helt konkret anbefaler jeg, at vi indfører en udvidet vouchermodel på ældreområdet. Det vil betyde, at de ældre allerede fra det tidspunkt, hvor de bliver visiteret til en eller anden form for hjælp - fx praktisk hjælp i eget hjem – skal have lov til at tage pengene med i ældrebolig eller på plejehjem. Bare de betaler differencen selv,” siger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
Samtidigt anbefaler CEPOS, at informationen om de forskellige tilbud på ældreområdet øges.
”En lignende vouchermodel blev allerede i 1995 indført i Tyskland, hvor mere frit valg til borgerne førte til en langt større diversitet i tilbuddene. Her er fx åbnet plejehjem og ældreboliger for katolikker, tyrkere og homoseksuelle. Og betydningen af, at de forskellige bundesländer i Tyskland ikke er tillagt samme særstilling som de danske kommuner, er ikke til at tage fejl af. Således udgør private plejehjem 40 pct. af markedet i Tyskland og non-profit plejehjem 54 pct.” påpeger chefkonsulent Mia Amalie Holstein, CEPOS.
