Er Sverige en liberal drøm? Bestemt ikke – men hvis vi i Danmark havde et offentligt forbrug som i Sverige, så kunne vi
- Halvere selskabsskatten til 12,5 pct.
- Og samtidig fjerne topskatten og sænke bundskatten, så den højeste marginalskat kom ned på 38,5 pct.
Det viser beregninger på DREAM modellen, fra Perspektiv nr. 47. Det ville mildest talt være en helt anden verden, og selv om en lavere skat ikke gør det alene, så ville det være et stort skridt i den rigtige retning mod større Frihed og Velstand.
Og det bemærkelsesværdige er, at så lidt skal der faktisk til. Det er jo ikke fordi det svenske ”folkhemmet” ikke er en velfærdsstat, og det er et land, som socialdemokrater i Danmark i mange år søgte at efterligne. Det skulle altså sagtens være muligt at spare 38 mia. kr. på de offentlige udgifter, uden at Danmark ligefrem falder i den sociale massegrav.
Sverige er landet med verdens næsthøjeste skattetryk, men i 2010 anvendte de ”kun" 27,2 pct. af BNP på offentligt forbrug (der altså ikke inkluderer overførselsindkomster, investeringer eller overførsler til EU), hvorimod vi i Danmark anvendte 29,4 pct., figur.
De 2,2 procentpoint lyder måske ikke af meget, men det svarer til 38,2 mia. kr. Og det er rigtig mange penge. VK-regeringens genopretningspakke med forkortelse af efterlønsperioden og forhøjelsen af folkepensionsalderen skulle skaffe 24 mia. kr. - blot for at sætte det i perspektiv.
Sverige har gjort noget rigtigt…
Frem til 2003 var det offentlige forbrug som andel af BNP højere i Sverige end i Danmark, men fra 2003-7 faldt det offentlige forbrug mere i Sverige, figur. Over perioden 2001-2010 er det danske offentlige forbrug vokset med i gennemsnit 1,2 procentpoint mere end BNP, hvorimod det i Sverige er vokset med 0,8 procentpoint mindre.
I Sverige har de haft succes med at implementere budgetregler, der inkluderer flerårige udgiftslofter for staten, et krav om balanceret budget for kommunerne, og et mål om offentligt overskud på 2 pct. af BNP i gennemsnit over konjunkturcyklen. Og overholdelsen af budgetreglerne overvåges at den uafhængige ”Finanspolitiska Rådet”.
Når det danske offentlige forbrug nåede op på 30 pct. i 2009, skyldes det også, at Danmark blev hårdt ramt af den økonomiske krise – og hårdere end Sverige, og et lavere BNP betyder isoleret set, at det offentlige forbrug vil udgøre en større andel af BNP. Sammenlignes det offentlige forbrug i forhold til strukturel BNP i både Danmark og Sverige, reducerer det dog kun forskellen fra 2,2 til 2 procentpoint. Vi kan altså ikke skyde skylden på den økonomiske krise.
Sammenligning med andre nordiske og nordeuropæiske lande
Sammenlignes med de andre nordiske og nordeuropæiske lande, der minder om Danmark mht. BNP per capita og indretningen af deres velfærdsstater, så ligger det offentlige forbrug i Danmark markant højere end i de andre lande, figur.
Særligt Finland og Belgien er interessante, fordi de har samme velstandsniveau som Danmark målt ved BNP per capita, købekraftkorrigeret, men det offentlige forbrug i Danmark ville være 89 hhv. 84 mia. kr. lavere, hvis det offentlige forbrug i Danmark udgjorde samme andel af BNP som i Belgien og Finland.
I Dansk Erhvervs Perspektiv nr. 44 dokumenteres, at hvis Danmark anvendte samme andel af BNP på uddannelse som i Finland, kunne der spares 33 mia. kr. Dette blot nævnt for at fremhæve, at flere penge langt fra er ensbetydende med en bedre eller mere velfungerende offentlig sektor.
