Er vismændene gode økonomer? En fagøkonomisk kritik af den netop offentliggjorte vismandsrapport
Udgivet for 721 dage siden i Økonomi
Tilføjet 03/06 12:51 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Der er naturligvis ingen, der vil sætte spørgsmålstegn ved de økonomiske vismænds faglige kvalifikationer som sådan. Alligevel kan det ikke andet end vække forundring, at de økonomiske vismænd i deres netop offentliggjorte rapport analyserer den finanspolitiske holdbarhed, som de gør.
Der er stor politisk interesse knyttet til spørgsmålet om holdbarheden af finanspolitikken i en tid, hvor politikerne ikke taler om andet end, hvordan de kan rette op på underskuddet på statsfinanserne, og det skal siges, at specialkapitlet i vismandsrapporten indeholder interessante analyser, og især de beregninger af regeringens genopretningspakke, som vismændene præsenterede på pressemødet (men som de ikke havde nået at få med i selve rapporten), er interessante. Håber de bliver offentliggjort.
Målet for, om finanspolitikken er holdbar, er, at nutidsværdien af alle fremtidige indtægter skal være lig med nutidsværdien af alle fremtidige udgifter og den initiale gæld (side 193 i diskussionsoplægget). I så fald overholder den offentlige sektor sin intertemporale budgetrestriktion. Det er den rigtige måde at måle finanspolitisk holdbarhed på.
At finanspolitikken er holdbar i denne forstand udelukker dog ikke, at staten kører med store budgetunderskud i lange perioder, og som vismændene selv skriver side 208 og 262, så sikrer finanspolitisk holdbarhed ikke, at underskuds- og gældsforløbet ikke kommer i konflikt med EU’s konvergenskrav, ligesom det ikke sikrer, at underskuddet og gælden ikke undervejs får en størrelse, så de finansielle markeder begynder at miste tilliden til dansk økonomi med højere renter og pres mod kronen som konsekvens.
Teknisk set kan man sige, at der altså er nogle bibetingelser eller restriktioner på finanspolitikken, som vismændene ikke har taget fuldt ud højde for, og allerede her burde vismændene have indset, at finanspolitisk holdbarhed er en partiel betragtning, der risikerer at lede til forkerte konklusioner. Ikke alene fordi analysen ikke tager højde for, at underskuds- og gældsforløbet kan komme i konflikt med EU’s konvergenskrav og de finansielle markeders forventninger, men endnu mere fordi den ikke tager hensyn til den fremtidige velstandsskabelse.
Det er let nok at sikre finanspolitisk holdbarhed ud fra sådan en partiel betragtning: Man kan blot hæve skatter og afgifter, indtil underskuddet er dækket, men det vil samtidig sænke den fremtidige økonomiske vækst og velstandsskabelse, og så kan det godt være, at finanspolitikken er holdbar, men hvis dansk økonomisk vækst går helt i stå, eller ligefrem går tilbage, så er der valgt en dårlig løsning på problemet. Og den meget partielle betragtning af finanspolitisk holdbarhed kan ikke sige noget om, hvorvidt den valgte løsning er optimal eller ej i en bredere vækstsammenhæng.
Anskuet ud fra en rent fagøkonomisk betragtning, så skulle de økonomiske vismænd i stedet have analyseret spørgsmålet om, hvordan vi kan maksimere nytten af den fremtidige velstand givet, at finanspolitikken skal være holdbar, at den overholder EU’s konvergenskrav og de finansielle markeders krav til en holdbar økonomisk politik. Teknisk set er der tale om at løse et maksimeringsproblem under bibetingelser:
Vælg de politikinstrumenter (skat, reformer, finanspolitik osv), der
Maksimerer den tilbagediskonterede nytte af den fremtidige velstand
Under bibetingelserne:
· At finanspolitikken er holdbar
· At finanspolitikken overholder EU’s konvergenskrav
· At finanspolitikken ikke skaber negative reaktioner på de finansielle markeder
Hvis de økonomiske vismænd i stedet for den partielle analyse af finanspolitisk holdbarhed havde valgt denne helt traditionelle makroøkonomiske måde at analysere problemerne på, så ville de sandsynligvis ikke have foreslået skatteforhøjelser som et instrument til løsning af det finanspolitiske holdbarhedsproblem. Der kan være meget fornuft i at gøre op med nominalprincippet i skattestoppet, såfremt det større provenu anvendes til at sænke andre og mere forvridende skatter, men i sig selv vil en skatteforhøjelse have en negativ effekt på den private produktion, beskæftigelse og velstandsskabelse.
Det er i det hele taget en faldgrube, som nu også vismændene er faldet i, at fokusere så ensidigt på de offentlige underskud, når dansk økonomisk produktivitets- og vækstkrise er et langt større problem, der har langt dybere strukturelle årsager. Politikerne over en bred kam har simpelthen fokus på det forkerte problem, og der en meget stor risiko for, at de dermed anviser løsninger, der nok løser det akutte finanspolitiske holdbarhedsproblem, men som ikke gør noget for at rette op på, at Danmark sakker agterud i forhold til de andre OECD lande, fordi vi ikke formår at få gang i væksten. Og det kræver helt anderledes store reformer af overførselsindkomster, tilbagetrækningsalder, skat m.m. for at løse det problem.
Det skulle være vismændenes rolle at påpege dette og vise politikerne, hvilke muligheder der er for at få gang i velstandsskabelsen og væksten på en måde, der samtidig sikrer den finanspolitiske holdbarhed. Desværre svigter vismændene denne gang den opgave ved at præsentere en partiel analyse af finanspolitisk holdbarhed, der ikke er i stand til at anvise de rette økonomiske løsninger på dansk økonomis problemer. Vi må se frem til vismændenes efterårsanalyse om økonomisk vækst.
Vismændende burde måske lave to rapporter. Én som den du foreslår (med en ekstra bibetingelse om at der skal være en vis nytte over en persons levetid, så man ikke udplyndrer en generation "til fordel for flertallet af generationer", hvilket ikke er klaret med en simpel diskontering - i nogen grad dog med en "nytte-vægtet" diskontering). Og én i retning af den de laver nu. Dels vil det have den fordel at man kan se omkostningerne for den fremtidige velstand hvis man afviger fra den optimale løsning. Dels vil den traditionelle rapport være mere nyttig til at se effekterne af finjusteringer, da den optimale løsning vil ligge så langt fra en realistisk beslutning, at man ikke kan lave følsomhedsanalyse (for at se hvordan små forandringer vil påvirke løsningen lineært) ud fra den optimale løsning, men snarere ud fra den realistiske...
Hvis vismændende kun lavede den optimale løsning ville de desuden blive lagt sådan for had af venstrefløjen, at de i endnu lavere grad end i dag ville kunne bruges som fælles reference :(
Har jeg misforstået noget eller har Vismændene ikke en bunden politisk opgave?
Jeg er sku da mere vismand end de er, brug ikke mere end du har er min politik!
Ha ha, ja mere skal der sgu ikke til.
Uden massivt skattegrundlag, ville staten slet ikke have kredit til at optage store lån.
§ 73 - Stk. 1. Ejendomsretten er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom, uden hvor almenvellet kræver det. Det kan kun ske ifølge lov og mod fuldstændig erstatning.
Alene pensioner i fremtiden er så mange penge, at jeg bliver helt dårlig af at tænke på det, har nogen egentlig regnet på hvor meget det er i forhold til BNP? 10 gange mere eller endnu værre?
Og se lige på medlemmerne af Det økonomiske Råd. En Nina Smith er udnævnt til særlig sagkyndig. Hun er ikke sagkyndig ud i realøkonomiske årsager og sammenhænge.
Og din kommentar om Nina Smiths kompetencer mht. kendskab til "realøkonomiske årsager og sammenhænge"er helt ved siden af. Hun er en strålende dygtig økonom, der i årtier har forsket empirisk i arbejdsmarkedsforhold på et internationalt niveau. Der er få økonomer herhjemme, der ved mere om arbejdsmarkedet og om eksempelvis kønsforskelle end netop Nina Smith.
Hvis Nina Smidt er ekspert ud i kønsforskelle..., kunne hun måske nøjes med at udtale sig om dette emne - i stedet for at udtale sig om generaløkonomiske emner, som hun ved meget lidt om.
Vismandsinstitutionen er et misfoster, en levn fra planøkonomiens tidsalder. Og der er ingen grund til at tro at økonomerne tilknyttet Rådet er klogere end mig eller andre når man se nærmere på de forslag de er kommet med gennem årene; højere topskat, højere ejendomsskat, Berlin-mur for studerende (som S+Sf nu har adopteret), etc.
Hvad vil dit analyse-forslag føre til ? og hvilke modeller skulle man bruge til at anlysere dette i? For er det ikke sådan, at de fleste makroøkonomiske modeller ikke helt virker med den demografi vi imødegår, netop med ekstrem knaphed på hænder relativt til den produktion vi skal opretholde. Givet at produktionsforbedringer er svære/dyre fra det niveau vi er på, vil det med det faldende antal hænder vel være svært at have vækst?
Min udsigt for fremtiden er desværre relativt "dyster" set med vækstbriller. Primært fordi de lande vi samhandler med uden for Europa vil have relativt lettere (læs billigere) adgang til vækst, rigeligt med hænder, lavere udgangsniveau (aka produktionsforbedringer) etc. Samlet set får danske varer en ringere bytteværdi aka samlet velstandsnedgang. Men på den anden side, hvis det betyder færre fladskærmstv, cowboybukser m.m. så... Men!: afhængigheden af det nuværende produktion i det offentlige: sygehuse, børnepasning og ældrepleje er svær at ændre. En produktionsnedgang her vil være nødvendigt i det "dystre" scenarie, givet den offentlige produktion skal holdes på 25% af BNP. Og det er netop det regeringen er ved at gennemføre! Hvad sker der ved at den offentlige produktion bliver 30% af BNP? Er offentlig produktion dårligere end privat produktion så længe det bidrager til vores velstand? Og om ikke andet, så kun for en årrække indtil vores produkter igen er konkurrencedygtige. For sygeplejesker, pædagoger m.m. på overførselsindkomst giver i min optik ingen mening for der er brug for deres produktion.
For mig at se bør man i gode tider holde offentlig produktion på fx 20% af BNP og i dårlige op til 30%, istedet for at lade denne vokse og falde med konjunkturerne for at holde på 25% af BNP. Det må vel også være sådan at efterspørgslen på offentlig produktion afhænger mere af demografi end konjunkturerne.
Regionerne - sygehusene. Her går 50% af pengene til gamle eller kronisk syge, som ikke er og aldrig kommer tilbage på arbejdsmarkedet. En udgift - som skal betales af den rigtige produktion.
Staten - primært overførsler og administration - bidrager stort set ikke til velstanden i samfundet udover uddannelse, forskning og lign.
I alt bidrager måske 150 ud af samlede udgifter på 1000 mia. kr. til velstanden, resten er ren udgift. Der må balance i tingene. Hvis 150 mia. kr. bidrager til velstanden i samfundet, er der kun råd til ca. 200 mia. kr. i rene velfærdsudgifter. Det giver i alt 350 mia. kr. Det er omtrent den maksimale størrelse på den offentlig sektor - uden at den bliver tabsgivende for samfundet - for at det er bæredygtigt om du vil.
Alt andet ville med det samme skabe endnu mere mudder i debatten da den med det samme ville blive forplumret af politikkerne!
Herefter er det naturligvis nødvendigt med en vækstorienteret rapport. Den bør afdække
1) Den givne situation fremskrevet
2) Et rødt scenarie fremskrevet
3) Et blåt scenarie fremskrevet
Herefter er det op til vælgerne hvor hurtigt de vil lade landet gå ned...
Det maksimeringsproblem, jeg opstiller er et optimalt kontrolproblem af en slags, hvor der dog skal tages hensyn til, at adfærden i den private sektor påvirkes af valget af kontrolvariable (dynamiske effekter). Du er jo ekspert i optimal kontrol, så du må også vide, at man ikke bare kan tage noget, der reelt er en bibetingelse og maksimere den for sig, og forvente at få samme resultat. Det er det, vismændene gør.
Men før man kan begynde at optimere på en kontrol strategi i ethvert reguleringssystem er det afgørende, at man får beskrevet det givne systems "steady state" - altså den nuværende situation når man ikke påvirker systemet. Det var det jeg opfattede vismændende har forsøgt (og muligvis misforstået).
Som i et avanceret, koblet reguleringssystem hvor alle faktorer påvirker hinanden er der et utal af forskellige reguleringstrategier man kan beslutte sig for (reguleringspolitikken...). Og selvsagt skal man starte med at gøre sig klart hvad man styrer mod som optimum (igen politik).
Men den basale analyse er jo fuldstændig afgørende for en efterfølgende kvalificeret debat om mål og metode.
Om vismændende har formået det til fulde ved jeg ikke, men det var det jeg forstod ud af din klumme, at du gerne ville have dem til at give optimeringen i samme rapport. Det er bare det jeg så mener ikke er formålstjeneligt da politikerne med det samme vil kunne bruge dette mod rapporten og dermed udvande dens betydning.
Først facts. Så politik.
Der er derfor ikke tale om et optimalt kontrol problem, men et dynamisk spil, hvor der skal føres politik under hensyntagen til den private sektors reaktioner på den politik, man fører. Men det er en helt anden historie.
Ændrer ikke ved relevansen af min pointe, at vismændene analyserer det forkerte problem.
Selvom man forventer at være millionær om ti år, så er det ikke sikkert, at kreditorerne har tillid undervejs i forløbet.
Hvis jeg forstår artiklen rigtigt, så er det netop det, som er hovedproblemet i vismandsrapporten. Den fokuserer kun på den langsigtede holdbarhedhed (alle fremtidige indtægter, alle fremtidige udgifter og initial gæld), uden at forholde sig til forholdene på kortere sigt. Er det rigtigt forstået?
I så fald er jeg dybt forundret og vil alene på den baggrund mene, at rapporten er dybt mangelfuld.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 2 timer og 34 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 3 timer og 32 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 13 timer og 53 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 29 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 29 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 15 timer og 48 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 21 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 52 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
Bank er klar til græsk euro-exit
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 15:19 til Boblere af xelor74
Kilde: epn.dk
Folketinget betaler dyrt for rygekabiner
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 10:11 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: jp.dk
|
|
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** Tilføjet 24/05 14:56 af Claus Tjørndal |
| Flere videoer | |
|
Om Torben Mark Pedersen Torben Mark Pedersen er cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret... Se Torben Mark Pedersens profil eller Følg Torben Mark Pedersen |
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 125 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 117 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 85 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 661 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 465 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 426 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 331 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
|
|
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** Tilføjet 24/05 14:56 af Claus Tjørndal |
| Flere videoer | |

Bookmarklet

