Nu har de fleste vestlige nationer sluppet afsted med at rakke en gæld op som bare siger spar to. Hvis de enkelte nationer ikke har gæld som sådan, så sidder de med lån til nationer som egentlig aldrig kan betale det tilbage, eller så har de så store løfter til befolkningen at det er uundgåligt de vil ende i gæld til halsen.
Det vil sige uanset hvordan man vender eller drejer den, så er frankrig en saga blot da de bl.a. sidder med mange af udlånene, italien, spanien ireland det samme pga. deres gæld. Men også Danmark og andre skandinaviske lande som ellers har en lav gæld pt. Men disse nationer har så store og dyre løfter til befolkningen at selvsom skatteniveuet er rekordhøjt så er der bare ikke råd til det i sidste ende. De bliver også nødt til at stifte vildere og vildere gæld.
Jeg stiller mig undrende i forhold til mediernes omtale af krisen og om folks generelle tilgang til den. De taler om Hvis gældskrisen bliver løst. Som om det bare er noget der sker fra den ene dag til den anden. Men hvordan løser man en gældskrise? Det gør man ved at betale gælden tilbage. Beløbene er bare så sindsyge at det er noget som vil tage meget lang tid. Det er ikke politisk holdbart, den dag man begynder at betale af på gælden er den dag der ikke er råd til veje og sygehse. Der bliver bare stiftet mere gæld for at dække udgifterne til gælden. For det er den nemme løsning, og det er den vej politikerne går som altid. Men på et tidspunkt så kan det bare ikke lade sig gøre mere, selvom de har fine pengepresser og falske mønter.
