Euroen har ikke brug for en europagt
Udgivet for 138 dage siden i Økonomi
Tilføjet 07/01 00:01 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Euroen har ikke brug for en finanspolitisk union. Ingen europagt. Og Grækenland behøver ikke træde ud af euroen, selv hvis den går statsbankerot – og det er for øvrigt svært at se, hvilken fordel Grækenland skulle have af at træde ud og devaluere i forhold til en gældskrise, givet at gælden i tilfælde af en udtræden vil være denomineret i en fremmed valuta, nemlig euroen.
Det er altid dejligt, når klogere mennesker end én selv bekræfter én: Euroen har IKKE brug for en finanspolitisk union, en europagt eller nogen tæt koordination af finanspolitikken. Sådan skriver John Cochrane, professor i økonomi på University of Chicago og ”adjunct scholar ved Cato Institute” på sin blog:
Europe can have a monetary union without fiscal union. That would work well, but it needs to be based on two central ideas:
- Sovereigns must be able to default just like companies,
- and banks, including the central bank, must treat sovereign debt just like company debt.
Ifølge Cochrane er Europa lige så fuld af dårlige ideer som af dårlig gæld. Og de dårlige ideer består i nødvendigheden af en bail-out af de gældsplagede lande. Dét er den virkelige trussel mod euroen. Inflation, der underminere euroens værdi. Og det kan blive resultatet af ECB’s støtteopkøb og udlån til banker med sikkerhed i gældsplagede landes statsobligationer med junk-status.
Det virkelige problem med euroen er ikke fraværet af en finanspolitisk koordination, det er ikke, at euroen ikke er et optimalt valutaområde (Mississippi, Alaska og Manhatten er heller ikke), men ”banking misregulation.” Dét er euroens fatale svaghed.
Kernen i problemet er, hvilke aktiver banker (og ECB) kan have på deres balance og hvilke risikovægte, de for banker skal tilskrives i kapitaldækningsreglerne, hvor statsgældsobligationer er blevet behandlet fundamentalt anderledes end virksomhedsobligationer. Og det handler om, hvilke aktiver og passer ECB må have på sin balance, og om ECB's rolle som "lender of last resort": Når ECB opkøber græske og portugisiske statsobligationer, så undergraver ECB sin egen mulighed for at sikre prisstabilitet, og når den yder lån til private banker med sikkerhed i de gældsplagede landes statsobligationer, så kommer den tæt på at lave en monetær finansiering af de gældsplagede landes budgetunderskud, hvor omkostningerne bliver båret af alle eurolandene, hvis/når inflationen stiger.
Kernen i problemet er spørgsmålet om ”where to draw lines” mellem effektivitet og stabilitet hvad angår bankers og ECB’s balancer, som også omtalt her.
I eurosystemet har man – bortset fra etableringen af en formelt set uafhængig centralbank – foretaget alle de forkerte valg, især efter at gældskrisen begyndte at løbe løbsk, skriver Cochrane:
So, by artful application of bad ideas, Europe has taken a plain-vanilla sovereign restructuring and turned it into a banking crisis, a currency crisis, a fiscal crisis, and now a political crisis.
Europa star over for et valg mellem tre mulige forløb:
1. Etablere en finanspolitisk union med en stærk centralisering af magten over nationale finanspolitikker i EU (og måske i Tyskland, var ønsket om at undgå et Europa domineret af et alt for stærkt Tyskland efter genforeningen for øvrigt ikke en af begrundelserne for i sin tid at etablere euroen?) og socialisere tabene fra uansvarlige regeringer og vælgerkorps i de sydeuropæiske lande, så de betales af skatteyderne i alle eurolande enten direkte eller via inflationsskatten.
2. Bevare den monetære union, men uden en finanspolitisk, men så til gengæld acceptere, at eurolande kan gå statsbankerot. Samtidig vil det være nødvendigt via skærpede regler for ECBs balance og bankregulering, at sikre den finansielle stabilitet.
3. Lade krisen udspille sig og eventuelt efter en periode med høj inflation erkende, at euroen reelt er brudt sammen i den forstand, at den ikke har kunnet sikre sit mål om prisstabilitet på mellemlangt sigt.
er det ikke praktisk næsten umuligt at have langvarig recession i feks gækenland? dette vil vel være nødvendigt hvis de skal blive i euro-samarbejdet. findes der historiske eksempler på at dette kan lade sig gøre? den græske økonomi skal vel reduceres måske 20-30 procent eller mere i nominelle euro-tal. kan dette lade sig gøre uden at samfundet destabiliseres?
Uha Torber... jeg tager altså dine beregninger med et gran salt. Gad vide om det var dig der gav Lars Barfod det råd, da han sidst styrtede ud og foreslog dansk tilslutning til Euroen?
Jeg har ikke den fjerneste ide om Euroen har brug for en "Pagt" eller ej men jeg ved, at Danmark intet har med Euroen at skaffe og at det ville klæde alle politikerne at handle ud fra den kendsgerning - og ikke ud fra, at hvis vi havde embedsmands(ene)vælde, så ville de kunne smiske med Merkel på en mindre forloren måde.
I det konkrete tilfælde Grækenland, er sagen da ikke, at landet de facto er gået bankerot, og den eneste grund til, at Grækenland ikke nominelt får lov til det, at det ville destabilisere blandt andet den franske banksektor (som jeg har forstået det, ville flere franske storbanker risikere at ryge med i faldet)?
Samtidig ville det sætte spørgsmålstegn ved hele euro-konstruktionen, som jeg i bund og grund opfatter som et politisk projekt, hvor euroføderalisterne er kommet for skade at spænde vognen for hesten (i.e. indføre den fælles valuta før den politiske union), fordi det på daværende tidspunkt forekom opportunt. Og du har helt ret, det skyldtes ikke mindst fransk frygt for et tyskdomineret europæisk kontinent efter genforeningen, så også på den måde må projektet siges at have været en eklatant fiasko.
Jeg forstår udmærket dit scenarie #1 og #3, scenarie #2 kan jeg ikke se har nogen gang på jorden...
Scenarie 2 kunne sagtens realiseres og samtidig danne grundlag for en politisk union, om man vil. Det ville tilmed danne et solidere grundlag, idet det ville afskærme andre lande fra tab i de gældsplagede lande samt føre til en mere effektiv markedsdisciplin.
Jo, men bliver spørgsmålet alligevel ikke i sidste ende, om der er et politisk ønske om/politisk vilje til markedsdisciplin, osv.? Det er der muligvis hos Merkel og den nuværende tyske regering, selvom man nogen gange kan tvivle; jeg er til gengæld ikke i tvivl om, at ønsket ikke er til stede i EU-systemet eller hos langt den overvejende del af den europæiske politiske klasse, der støtter EU.
Se f.eks. på den ulidelige tyske, socialdemokratiske EU-parlamentariker Martin Schulz - han og hans ligesindede ønsker et socialistisk Europa regeret fra Bruxelles, efter helt andre principper...
Senarie 2 kan ikke realiseres i det lange løb, for det er ikke muligt at lade enkelte lande gå fallit og så blive i den monetære union, for landets muligheder for at føre en politik der kan afhjælpe problemerne er begrænsede. Det renteniveau og den valutakurs de er underlagt passer simpelt hen ikke til landets nationaløkonomiske forhold. Derfor vil de svageste af Euro landene falde fra et efter et i scenarie 2, og det vil givetvis tage årtier inden man opnår stabilitet.
Det bedste der kunne ske var at Tyskland erkendte at euroen var fejlkonstrueret fra starten og bekendgjorde internt at alle lande gik tilbage til nationale valutaer om ex 6 måneder. Så er der tid til forberedelse af genindførsel af nationale valutaer. Men det sker nok næppe.
Alternativet enten humpe videre som nu, eller gennemtvinge en meget stærkere finanspolitisk koordinering, noget som man vel så småt er ved at begynde med. Sandsynligheden taler for at det ender som en europæisk forbundsstat med de oprindelige 6 EF lande, samt Østrig, og 4 - 5 lande mere. En europæisk union som Danmark næppe vil se nogen interesse i at deltage i.
Jeg er ikke enig. Hvis et lands eneste problem er det statsgældsproblem, så kan et land godt forblive i euroen, selv om det er gået statsbankerot. Her hjælper en devaluering ikke - og vil kun forværre problemerne på kort sigt.
Hvis landets hovedproblem er et konkurrenceevneproblem, kan det måske være en fordel at træde ud for at devaluere, men det har isoleret set ikke så meget med statsbankerot at gøre.
Jeg tror du har ret i (Torben) at ”banking misregulation.” er det størsre problem
Men du skal forklare os, hvorfor i alverden du ikke OGSÅ tror, at det var bedre, hvis Grækenland kunne devaluere (et par gange) og altså have deres egen valuta (der så afspejlede den rigtige/virkelige værdi).
Det hjalp Argentina i sin tid, og det er vel det, der også skal til?
Grækenland står over for to problemer:
- Et statsgældsproblem
- Et vækst- og konkurrenceevneproblem
Statsgældsproblemet vil ikke let løse sig ved en devaluering. Tværtimod vil den reale værdi af gælden blive opskrevet målt i drachmer, fordi gælden er i euro, hvis Grækenland devaluerer. En devaluering kan muligvis forbedre konkurrenceevnen og øge væksten, og det vil så på sigt kunne forbedre statsfinanserne og afhjælpe gældsproblemet, men umiddelbart vil en devaluering skade mere, end den vil gavne for Grækenlands statsgældsproblemer.
Spørgsmålet er, om et land så let kan devaluere sig til en konkurrenceevnefordel? En devaluering vil typisk udløse pris- og lønstigninger, der helt eller delvist vil æde op gevinsten ved en devaluering. Cochrane skriver om netop det problem i dette blogindlæg. Det er lidt langt, men jeg kan ikke skrive noget klogere.
Det er først i den seneste uges tid, efter læsning af en del af artikler af Sargent og nu Cochrane, at jeg er blevet opmærksom på, at det formentlig er rigtigt, at man kan forstå kernen i eurogældskrisen som et spørgsmål om regler for, hvilke aktiver og passiver ECB såvel som private banker må have på deres balance. For mig har den litteratur været en øjenåbner, selv om jeg ikke har set nogen analysere problemet i detaljer eller komme med noget detaljeret bud på, hvordan problemet kan løses
Kære Torben,
Tak for dit svar. Jeg vil grundigt læse det blogindlæg i morgen, du henviser til. Med forbehold for at jeg ikke har nået at læse dette, så:
Vedr. devaluering og genindførelse af Grækenlands egen valuta. Jeg forstår dine indvendinger, og tror du har ret. Men sidder og tænker på, at der er jo alligevel ikke andet at gøre. For fortsætter man som nu er det vel endnu værre. Tyskland kan betale Grækenlands gæld, men landet vil blive ved med at få en ny øget gæld. Det er en evighedsmaskine. Landets kultur kan ikke ændres på så kort tid, det er jo umuligt.
Er devaluering ikke trods alle disse problemer (ja gælden er i euro osv) alligevel det eneste, der sådan set er tilbage at gøre? Det eneste der vil gøre, at man kan komme videre? Man kan ikke gøre andet?
Det vil være hårdt for Grækenland, og gælden må nedskrives, det vil også gøre ondt andre steder, men det vil trods alt være en kold tyrker, og så kan man komme videre.
Du skriver jo selv
"Statsgældsproblemet vil ikke let løse sig ved en devaluering. Tværtimod vil den reale værdi af gælden blive opskrevet målt i drachmer, fordi gælden er i euro, hvis Grækenland devaluerer. En devaluering kan muligvis forbedre konkurrenceevnen og øge væksten, og det vil så på sigt kunne forbedre statsfinanserne og afhjælpe gældsproblemet, men umiddelbart vil en devaluering skade mere, end den vil gavne for Grækenlands statsgældsproblemer."
Du bruger ordet umiddelbart - yes - men vi skal vel tænke og se det hele på lidt længere sigt måske
Det sidste afsnit synes jeg er smukt - og helt rigtigt. Her ligger det centrale, er jeg overbevist om.
(Er mere i tvivl om det med devaluering og genindførelse af drachmer, tænker bare, at der ikke er andet at gøre. At alt andet vil vel være værrre, når man tænker det til ende og ser det hele på lang sigt).
En stor tak for dit svar.
Egentlig mener jeg, at Grækenland burde smides ud af euroen, for de har aldrig opfyldt betingelserne for at være med. Det har Italien faktisk heller ikke. Men det bliver nok lidt sværere at smide Italien ud. Og EU skulle lade Grækenland gå statsbankerot og så fokusere på at sikre den finansielle stabilitet og reformere ECB og bankregulering. Om det vil redde Grækenland at devaluere er sådan set kun grækernes problem derefter.
Punkt 2 var vel visionen og stadig den rigtige vej. Vi kan vel ikke slippe for en periode med punkt 3.
Kan du forklare hvorfor en fælles valuta ikke skulle kunne klare lande med stor gæld og gældsætning?
Det er vel forventningen om "bail-outs" fra EU, der skaber de store gældsproblemer, som sidenhen af politikerne afhjælpes med bail-outs, delvist af kortsigtede "solidariske" hensyn, delvist af egoistiske grunde fra fx. Frankrig/Tyskland, som forsøger at redde egne truede banker?
Lokale konkurrenceevneproblemer burde vi lære at klare med lokale løntilpasninger, istedet for at operere med devalueringer, som jo reelt berøver jævne folk for at erkende det egentlige problem med et for højt lønniveau.
Som Cochrane skriver:
Europe can have a monetary union without fiscal union. That would work well, but it needs to be based on two central ideas:
- Sovereigns must be able to default just like companies,
- and banks, including the central bank, must treat sovereign debt just like company debt.
Så vi kan godt have en monetær union, samtidig med at medlemslande har gældsproblemer. Forudsat at andre lande, ECB og det finansielle system dels afskærmes så meget som muligt fra konsekvenserne af en statsbankerot, så den ikke får systemiske konsekvenser, og dels således at markedsdisciplinen kommer til at virke bedre, så det bliver vanskeligere for lande at komme derud, hvor gældsproblemerne fører til en statsbankerot.
Jeg er enig i, at det netop er forventningen om bail outs, der skaber de store problemer, og det hænger sammen med både de politiske mål (EU er af politiske grunde meget utilbøjelige til at lade lande gå statsbankerot eller forlade euroen) og med reguleringen af ECB og finansielle institutioner. For ECB's vedkommende er pointen, at både dens rolle som "lender of last resort" og reglerne for hvilke aktiver og passiver den må have på balancen gør ECB afhængig af finanspolitikken i eurolandene, og den afhængighed skal brydes i så høj grad som muligt.
Hej Alle
Skyldes krisen i sidste ende ikke frational reserve banking,
der betyder, at bankerne ikke blot kan tabe deres egen penge, men også
kundernes penge – og dermed tillige destruerer penge i processen, hvorefter
hele økonomien kan kollapse.
Hvis bankerne blev pålagt et 100 % reserve krav og som
kompensation fik et rentefrit nationalbanklån på 90 % af indskydernes indestående,
så ville bankerens indtjeningsmuligheder være intakt, men bankerne kunne så gå fallit
uden problemer.
Kurator, der behandler bankens konkursbo, ville blot udstede
en check på indskyderens indestående, hvorefter de kunne gå hen i en anden bank
og indsætte checken.
At Nationalbanken ved konkurs mister noget af sit
indestående betyder jo intet. Eventuelt kan tabet inddækkes igen via forsikring
som bankerne må betale.
Det er jeg ikke enig med dig i Torben. Hvis Grækenland går ud af EU og Eurosamarbejdet, har de alle muligheder for at genoprette deres økonomi. En devalueret græsk valuta, vil give dem gode handelsbetingelser og tonsvis af turisme.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 2 timer og 51 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 3 timer og 49 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 7 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 6 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 14 timer og 10 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 46 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 6 timer og 47 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 16 timer og 6 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 11 timer og 38 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 9 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Torben Mark Pedersen Torben Mark Pedersen er cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret... Se Torben Mark Pedersens profil eller Følg Torben Mark Pedersen |
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 125 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 117 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 85 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 661 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 465 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 426 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 331 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

