Jeg husker Claus Zilmer rette på Krasnik i en kommentar i WA forleden, da Krasnik havde påstået at finanskrisen skyldtes passive stater og uregulerede finansmarkeder. Jeg husker OBO forklare Wivel at liberalister aldeles ikke havde skylden for noget som helst i Agenda for et par måneder siden. OBO prøvede at forklare ham Moral Hazard, men den ellers så belæste og - på det kulturelle område - blændende Wivel forstod intet. Her har vi nu igen et eksempel på, at det åbenbart er svært at forstå. En eller anden S E kommenterer på et indlæg af Berlingskes Poul Høi og it goes like this:
Jeg har hele tiden været 100 procent kontrær og kritisk til både Irland og boligmarkedet, og lige nu går det nøjagtigt, som jeg hele tiden har ment, det ville gå.
Herhjemme er Cepos, Saxo Bank, Ole Birk Olesens ‘180 grader’ og Anders Samuelsens Liberalistiske Alliance nok de mest officielle repræsentanter (læs netop: repræsentanter) for de rent stupidt-plutokratiske kræfter og idéer, der forsøger at tvinge Danmark ud i samme neoliberalistiske og plutokratisk - og dermed anti-demokratisk - betingede katastrofe som for eksempel Irland og Island er havnet i nu.
Læs det igen! Det må være klart for enhver, at hvis ordet oxymoron kan dække hele sætninger og lange vendinger, så er ovenstående citat et fremragende exempel. Lad mig forklare...
S E er et eksempel på en der tror, at det var de brutale markedskræfter tilsat grådighed, der skabte finanskrisen. Han vil sikkert ikke afsværge markedskræfterne fuldstændigt, sådan noget med "tøjle kapitalismen" og bla bla, men essensen er at hærger markedskræfterne for meget så går det galt. Og da OBO og LA er fortalere for markedskræfterne, så må de være ekstra slemme. S E er sikkert belæst, nok ikke inden for økonomi, men følger sikkert godt med i samfundsforhold, men manden forstår ikke det essentielle. Der er blevet råbt og skreget af liberalister mange gange, vi tager den lige for Prins Knud, hvad finansboblen angår, så har markedetskræfterne aldrig været frie!
Problemet er og har altid været politikerne. Politikerne bestemmer absolut og de har bestemt, at markedskræfterne ikke skal være frie. Hvordan ser man det? Fx den latterligt lave rente. Allerede her kan man ikke give de frie markedskræfter eller nogen neo-liberal dagsorden skylden for noget som helst. Vi lever i en blandingsøkonomi, hvor centralbanken (=renten) er et politisk instrument. Ergo må det skyldes en neo-socialistisk dagsorden, hvor der så rigtig nok opstår et plutokrati (=rigmandsvælde).
Katastroferne i Irland og Island er politisk betingede! Og al politik, hvor liberalt den end kan ligne for ignoranter, der går på at styre renten i form af en central myndighed er og bliver socialisme. It is just socialism in the outward guise of capitalism.
Mht. grådighed, så anføres det at alle var de grådige på én gang, og det er måske rigtig nok, men hvem lagde grunden til denne grådighed? Hvem skabte incitamenterne til at være grådig? Hvem ansporede til den store grådigheds-fest? Hvem blandede sig i det frie marked og hoppede på vippen, så det hele kom ud af balance? En balance, der kunne have forhindret finanskrisen i at ske.
Alle er vi grådige. Ja, det er faktisk sundt og helt naturligt for et menneske at være. Men vi er også normalt bange for tab. Og at være bange for tab overvinder som regel grådigheden og holder en tilbage. Hvad gjorde regeringerne verden over? De prøvede ad flere omgange at fjerne frygten for tab. De gjorde spekulation så risikofrit som muligt. For det første fik vi næsten gratis penge at spekulere med takket være de lave renter. For det andet skortede det ikke på beroligende meldinger fra centralbanker om, at ingen ville blive ladt i stikken, hvis det skulle gå galt, men hvorfor skulle det gå galt? Det var den mentalitet der hærgede, og ikke de frie markedskræfter! Tænk på en cirkusartist, der har fået spændt et sikkerhedsnet ud under sig. Når han nu ved, at det findes under ham, hvilke chancer vil han mon så tage i forhold til en cirkusartist, der ikke har et sikkerhedsnet spændt ud under sig?
Flere grelle eksempler fra kommentarerne til Poul Høis indlæg:
Karl Wilders: Lad os faa en kontrol over bankerne, der sikre, at de ikke igen kan fortsaette deres uduelige systemmer, hvor en cocain afhaengig trader kan sidde og faa kaempe bonus for at smadre samfunds oekonomien og bankens egen.
Jens Holm: Det er jo bare kapitalismens bagside, der hersker. Får man en masse tilskud - her fra EU - så flytter man dertil indtil patterne er kørt flade. Et andet fint udtryk er vel røverkapitalisme.
Thomas Borgschmidt: Problemet er, at man ikke har udstyret de af politikerne uafhængige kontrolmyndigheder med de fornødne beføjelser.
Når det drejer sig om finanssektoren, så virker konkurrencetrykket MODSAT! ... Her kan man ikke overlade det til markedskræfterne. Her skal der være rigoristisk kontrol og drakoniske sanktioner. Personligt så jeg f.eks. gerne offentlig pryglestraf for mindre forseelser!
Men det centrale er, at liberaliseringer indenfor bank- og finanssektor fjerner bremseklodserne.
Her er EU nok helt central! Her har man forsømt at give centrale beføjelser, inspektioner, regler og magtmidler.
M Mollerup: Sådan kan jeg som regel godt ræsonnere mig frem til et realistisk verdensbillede, uden at have det store økonomiske overblik. Af og til med hjælp fra Krugman, der også skriver i Times…..
Birgit Hviid Lajer: Ja, vi tror, at der er løgn - den økonomiske og financielle krise i dag, og så skal skylden placeres:
Hvem - var der først i sådanne forhold, hvem fulgte evt. efter og uanghængigt af den første; men måske en grådighed, en panik for at redde, hvad måske heller ikke reddes kunne eller så skulle?
Så - nu slås vi om: Hvis skyld. Og sikkert kan der angives, politikere/politik ført, banker, økonomer, børser osv. - og så journalister.
Jeg forstod fra først, at det var disse regler i den financielle sektor, der var lidt løse i det - og at netop grådighed havde været i hv f medvirkende til miséren.
Bo Strandqvist: Det er i mine øjne ikke enkeltpersoner man skal gå efter, men de financielle systemer som banker og politikere benytter sig af. Skaderne på samfundet bliver simpelthen for store, hvis ikke man gør det.
Grunden til at det er lettere meningsløst at efterlyse moral i den financielle verden er, at der ikke findes moral i den financielle verden.
Det er simpelthen grådighed ud over alle grænser… Og det skal stoppes.
Ergo er man nødt til at indføre mere lovgivning. Det kan man passende gøre lige når det er gået galt, som nu f.eks.
