Der er noget jeg de senere år har haft svært ved at forstå - måske kan de kloge hoveder herinde forklare mig sammenhængen...
Den røde regering har hele tiden ført sig frem på at den ville kickstarte økonomien gennem øget offentligt forbrug. Derfor har man igangsat diverse byggerprojekter og andet, så det offentlige i dag kører med et stort flot underskud.
Ideen er, at man på den måde vil sætte gang i væksten. Kickstarte den.
Men når det offentlige bruger penge - så har det også brug for indtægter. Disse skal kradses ind hos borgerne - de får altså samtidig færre penge til forbrug. Én krone brugt i offentligt regi skal jo komme fra et sted - og der vil de så mangle tilsvarende. Det er et nul-sums-spil. De private får måske endda dårlige nerver, fordi de kan se, at et stort underskud på sigt ikke kan gå, og derfor holder de igen. Måske kan de ikke få pension i fremtiden. Dagpengene forringes. Alting bliver dyrere. De har ikke tillid til at økonomien kan holde på sigt. Og de virksomheder som skal betale øgede skatter og afgifter, får færre penge at investere i nye produkter - deres vækst hæmmes altså for hver krone de mister. Én krone fjernet her, bliver altså til minus-kroner fordi virksomheder er gode til at få penge til at yngle. Det har det offentlige haft umådelig svært ved, når man ser på offentlige virksomheder der skal konkurrere på lige vilkår.
I sidste ende, ville jeg derfor tro, at øget offentligt forbrug - særligt når det er lånefinancieret og ikke placeres i investeringer der giver kontante afkast - vil føre til lavere vækst. Ikke større.
Kan nogen forklare mig den røde - omvendte - logik?
(Som vel egentlig også var den blå logik inden HTS kom til magten)?
