Frygten for deflation

Jeg hørte en lille perle i Radio 24/7 imorges

Bob Ikke angivet,

08/01/2014

Jeg hørte en lille perle i Radio 24/7 imorges. 

Indslaget handlede om den mulige rentenedsætning imorgen, der er sansynlig, da Europa ikke lever op til sit mål om at priserne skal stige med 2% om året. 

Kathrine Overgaard fra Berlingske Business blev interviewet, og udtalte:

"Det øger frygten for at vi kommer til at stå med deflation, altså hvor priserne falder istedet for. Det er altødelæggende for væksten i en økonomi, fordi hvis deflationen sætter sig fast [..] så betyder det at virksomhederne og forbrugerne holder igen med at bruge penge, for det er klart hvis man kan købe det køleskab man gerne vil have om et år til en billigere pris, så vil man jo kun købe det idag hvis man virkelig har brug for det. Derfor er deflation enormt ødelæggende for samfundsøkonomien" 

Jeg tænkte straks at det lød som en sund prioritering. Hvis man ikke har behov for et nyt køleskab idag, men godt kan vente til næste år, så er det vel en sund prioritering. Hvis man på den anden side har brug for et køleskab idag, så betyder en prissænkning næste år vel ikke så meget. 

En PC er faldet i pris/ydelse næsten hvert år siden introduktionen. Med Kathrines logik er det en dybt samfundsskadelig adfærd. Samfundet ville, i Kathrines øjne, være bedre stillet hvis en PC stadig kostede 500.000 kroner. 

Hvorfor er alle økonomer bange for en mild deflation? 

Kilde: