Giv os vort frie Danmark tilbage
Udgivet for 284 dage siden i Økonomi
Tilføjet 14/08 06:14 til Boblere af Johannes Ballieu Petersen
Vi kvæles af tyranniet fra politikere, embedsmænd og interessegrupper.
Jo friere en samfundsindretning er, des bedre er mulighederne og den generelle levestandard for den almindelige og simple borger. Socialisme hviler fundamentalt på to illusioner - den ene, at et system baseret på overvældende tvang for at inddrive midlerne, skulle være samfundsgavnligt og den anden, at bureaukrater og politikere kan bruge andre folks penge bedre end de selv kan. Faktum er med overvældende tydelighed, at det er frie markeder, privat ejendomsret og konkurrence, der giver vores samfund den væsentlige velstand.
Privat erhvervsliv bliver ofte beskrevet som et profitsystem. Det er kun den halve sandhed. Privat erhvervsliv er et profit- og tabssystem. Faktisk er tabs funktionen i systemet vigtigere end profitten. Dette er den største forskel i forhold til offentlig drift.
En privat virksomhed vil i en årerække kunne ignorere mindre profitable engagementer ud af de samlede aktiviteter, hvorimod tabsgivende forretninger vil få hurtige konsekvenser - man effektiviserer eller lukker helt ned for den dårlige del. Det kan naturligvis også være et ledelsesproblem eller en påvirkning udefra.
Markedet vil som regel betragte tab som et ledelsesproblem og tvinge ændringer igennem, hvilket kan være hårdt for både virksomhed og ansatte, men det er en samfundsgavnlig egenskab, fordi det netop får kanaliseret resurser væk fra en ringe rentabilitet og hen hvor indsatsen er mest effektivt.
Hvis et offentligt program ikke virker, vil man stort set altid tilføre flere midler for at kamuflere elendigheden i kun at gavne særinteresser og iøvrigt undgå den pinagtige situation at måtte sige tingene som de er. Man er også mere ivrig til at beskytte kolleger i bureaukratiet end at tænke på skatteborgerne som bare er en difus anonym gruppe.
Politikerne og bureaukraterne generelt tror ikke på markedets evne til at tilpasse produktionsapparatet og økonomien. De vil ikke forstå det, fordi det harmoner så dårligt med selviske ambitioner om indflydelse og prestige. Hvis markedskræfterne kan klare problemerne er der ingen grund til andet end meget beskeden lovgivning - for at sikre borgerne imod tvang og vold fra hinanden og generelle forhold omkring forurening og udbytning af resurser. Derimod, hvis man får vælgerne til at tro på, at jorden er flad og at tyngdekraften ikke virker i Danmark, så har man fri adgang til at vedtage et hav af overflødige love om alt imellem himmel og jord, hvor man altid har en særinteresse på lager.
Det er med skuffelse og undren jeg længe har betragtet denne håbløse udvikling i Danmark. Politikerne har over en bred kam i årevis ført en kortsigtet og umådelig indskrænket politik, hvor de snævre interessegrupper er blevet tilgodeset på kort sigt og nationen som helhed svigtet på langt sigt. Politikere, embedsmænd og interessegrupper holder samfundet i et kvælende jerngreb.
Når politikere fx. stolt melder ud, at nu skal de arbejdsløse hjælpes og væksten stimuleres ved iværksættelse af store anlægsprojekter, har de intet forstået af de negative effekter, den slags altid fører med sig. Enhver kan se det åbenlyse og kortsigtede, men hvad er det vi ikke ser og hvordan ser det ud på langt sigt ? som den franske økonom Frèdèric Bastiat kunne have spurgt.
Anlægsprojekterne gavner hovedsagligt faglærte. Den store gruppe af ufaglærte, som er dårligst stillet, får ikke glæde af projektet.
Da den slags er finansieret over skatterne, kvæles andre jobs i forbindelse med finansieringen - dvs. offentlige jobs erstatter private job, hvilket næppe er vejen til velstand. Ikke alene tages midlerne fra private hænder, men den øgede skattebyrde er noget der modvirker privat foretagsomhed og dermed reducerer lysten til at arbejde, spare op og investere.
Ikke alene går jobsene til de forkerte mennesker, men ofte også til de forkerte steder - det er som regel dem med stærkest politisk indflydelse, der får projekterne og ikke dem med størst arbejdsløshed.
Vejarbejderne og bro- og borebisserne er glade og de ved, at deres jobs er en del af et stort projekt, som staten betaler. Dem, der mister deres jobs fordi private køber mindre, er næppe klar over at anlægsprojektet tog brødet fra dem, fordi statens penge kommer fra andre borgere, der nu er frataget midlerne.
Projekterne bør derfor ikke være større end trafikken eller behovet retfærdiggør eller gennemføres før de er strengt nødvendige.
De usynlige skatter i samfundet er væsentlige. En virksomhed kan ikke betale skat - virksomheden er inventar og mursten, enkelt set. Virksomhed involverer tre grupper af mennesker, som må dele skattebyrden - medarbejderne, kunderne og ejerne/aktionærerne. Det er alene disse grupper, der kan finansiere virksomhedsbeskatningen, så det er kun for at bedrage vælgerne, at det kaldes selskabsskat. Enten bliver varerne direkte dyrere, medarbejderne dårligere aflønnet/priviligeret eller ejerne får et ringere afkast.
Hvis aktionærerne får et dårligere afkast i Danmark end i udlandet, vil denne tålmodige og risikovillige kapital havne under andre himmelstrøg hvormed aktiekursen falder.
Hvis medarbejderne ikke har attraktive arbejdsforhold søger de bedste medarbejdere væk.
Hvis kunderne skal betale mere for produkterne, falder omsætningen - hvilket fører afskedigelser med sig.
Når befolkning og politikere forlanger selskabsskat fra firmaerne, er det så fordi de betragter dyrere produkter som et gode? Er den medfølgende arbejdsløshed attraktiv? Eller hvorfor er afkastet fra pensionsselskabets portefølge ikke så imponerende? Hele befolkningen berøres af selskabsskat.
Andre skjulte skatter er toldafgifter, offentlige underskud og den værste af dem alle, inflation.
Der er altid nogle stærke interesseorganisationer, der arbejder for særregler og er i stand til at lave et vældig spektakel, hvis deres tilskud eller begunstigelse bortfalder, hvorimod finansieringen er spredt ud over en meget større uorganiseret gruppe, der ofte ikke aner hvad de betaler for. Skatteforhøjelser er dog ikke populære, så for at skjule det for vælgerne lader man Nationalbanken trykke flere penge end produktionsapparatet kan retfærdiggøre. Det gøres under påskud om at stimulere væksten, men er en bevidst strategi på noget ganske andet. Inflationen letter den offentlige gælds amortisering og giver samtidig mulighed for at betale nogle regninger, som man ikke behøver at opkræve direkte skatter og afgifter til.
Inflationen presser lønningerne op og flere skatteborgere end før, havner efterhånden i en højere indkomstskattegruppe, hvor de betaler en større procentdel af deres indkomst i skat.
Typisk med et par års forsinkelse berører inflationen forbrugerpriserne og langsomt eroderes befolkningens købekraft. Folk der har sparet op og pensionister bliver ramt hårdest.
Det stimulerer sandt nok økonomien med en lille inflation i begyndelsen af en lavkonjunktur, men som tiden går er man nødt til at øge dosseringen for at beholde virkningen - ligesom en stofmisbruger har brug for et større og større fix. Resultatet skal vi snart se i USA, som indledningsvist har mistet kreditværdighed som følge af at forøgelsen af pengemængden ikke svarer til nogen forøgelse i produktionen. Det kan undre, at kreditværdigheden i USA ikke er væsentlig lavere end tilfældet er, men det skyldes nok politiske initiativer verden rundt snarere end markedets dom - som vil komme til udtryk snarere før end siden.
Inflation og arbejdsløshed følger hinanden på langt sigt og kan være modsatte på kort sigt. Erfaringen fra efterkrigstidens Tyskland, Japan og USA er, at det tager omtrent fem år med lav vækst og høj arbejdsløshed, at bekæmpe høj inflation. Det er rart med noget at glæde sig til.
Politikerne synes godt om den britiske økonom John Maynard Keynes´ teorier om, at man skal låne sig ud af gældsproblemer, forbruge sig ud af overforbrug og hvis ikke befolkningen har nogen penge til at stimulere væksten for, skal det offentlige bruge penge, som man låner på borgernes vegne, keine Hexerei nur Behändigkeit.
Da pengene kun kan bruges én gang, er resultatet, at det pludseligt bliver sværere for private at låne til investeringer. Markedet har ellers en væsentlig bedre erfaring med at vurdere om noget er et sundt projekt at sætte penge i end danske politikere, der aldrig har arbejdet i erhvervslivet og mangler en relevant uddannelse til at vurdere noget som helst.
Økonomer der tror på den slags pseudo økonomi er blevet favoriseret af politikerne over årene og bestrider i dag de offentlige embeder, sidder på universiteterne og store dele af finansverdenen er ligeledes af den skole - fordi de lukrerer på den førte politik.
Før man indser, at makro økonomi følger samme betingelser som mikroøkonomi, får vi ikke stabiliseret finanspolitikken, så den kan flyde med de naturlige cyklusser i stedet for at modarbejde dem.
Som den opmærksomme iagttager bemærker er jeg mere tilhænger af den østriske skole end af Keynesianere.
I Danmark er vi misundelige på hinanden og har et grotesk knobskudt skattesystem som resultat.
Indførelse af flad skat i Danmark vil gavne alle. De dårligst stillede vil betale mindre, som følge af personlige fradrag. Mange i den brede middelstand vil tilsvarende slippe billigere fordi deres beskatningsprocent vil være lavere.
Tilbage er der den øverste del af middelstanden og de velhavende, der vil indbetale mere i skat, men vil være bedre stillede. Hvorfor tror jeg det?
De vil ikke behøve at skulle bruge samme betydelige midler på at kanalisere pengene rundt, pakke ind, skjule, fordreje, benytte revisorer, skatteadvokater og skattely. Ydermere vil de få friheden tilbage til at disponere fuldt over deres midler uden disse uproduktive hensyn. Det er en skændsel, at så mange af skatteborgernes midler, ædes op af overflødig administration på begge sider af skranken.
Det er klart, at hvis man forenklede skattesystemet og fradragsmulighederne, så man ud over et personligt fradrag kun havde fradrag for indkomstrelaterede udgifter, ville vi høre et ynkeligt jamrende kor fra husejere, banker, kreditforeninger, entreprenører, revisorer, advokater og politikere hvis vælgere bliver berørt.
Regulering har samtidigt opnået et niveau inden for alle områder, som målrettet modarbejder den produktive del af økonomien, det private erhvervsliv, der som bekendt for de få, er eksistensgrundlaget for den offentlige sektor.
Udfordringen med de store årganges pensionering, en alt for stor offentlig sektor, masserne på passiv forsørgelse, de svindende beholdninger af olie og gas samt en direkte omfattende stupid erhvervsfjendtlig politik, forandringsangst og generel uvidenhed om basal økonomi iblandt vælgerne og politikerne der iøvrigt også mangler privat erhvervserfaring, danner grundlaget for den onde cirkel vi er havnet i. Vi får mere af samme skuffe indtil det bryder sammen - formentlig pga. rentedøden, når nu vi får højere renter.
Måske er det hvad vi har brug for, for at kunne komme videre. Forhåbentlig er det enden på socialismen og hele den tyrkiske musik omkring støtteordninger, hjælpepakker, Keynes og formynderiet
Som Dakota indianernes valgsprog siger : ”Hvis du finder ud af, at du rider på en død hest, kan du lige så godt stige af.”
Jeg sender den amerikanske økonom Milton Friedman en venlig tanke for hans inspirerende bøger og filmklip, der er tilgængelige på internettet.
Johannes Ballieu Petersen tak for en rigtig god artikel.
Stiller du op mhp. at blive valgt ind i Folketinget får du ubetinget min stemme!
Samtidig håber jeg, at din fremragende artikel får en bedre skæbne, end den man kan læse ved at bruge linket her:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2009/11/04/jurassic-park-og-velf%C3%A6rdsstaten/
Vel talt, hr. Ballieu Petersen.
En politikers første valg mht. økonom ville være Keynes. Derefter ville det være Friedman, og så til sidst Rothbard!
Keynes taktik sørger for staten udvikler sig og skaffer en masse goder til sig selv. Friedman, iværtfald da han arbejdede for den Chicago School, han har sidenhen taget kritikken til sig fra Rothbard. Anyway, Friedman eller Chicaco School skal sørge for staten bliver båret videre når den har suget samfundet tør for kræfter, så der kan startes forfra i Keynes navn. Rothbard... Rothbard snakker bare om hvilke skader staten skaber, han skærer helt ind til benet. Ham kan politikerne ikke bruge hverken når det går godt, eller skidt :) For ifølge ham ville det bedste være hvis de bare pakkede sammen og gik hjem, og lod markedet tage sig af det hele:)
Hvilken befriende forskel det er at lytte til
Johannes Ballieu Petersen, tømrer, murer, sergent, SFOR 14 -veteran (Bosnien), iværksætter i Vancouver.
sammenlignet med
Helle Thorning Schmidt, kandidat i statskundskab, konsulent i LO, sekretær for Socialdemokratiet ved Europaparlamentet, Medlem af Europaparlamentet, Folketingsmedlem.
Bravo!
Super god artikel der giver et godt overblik over, hvad der er galt med vores system idag.
Du skriver dog at der er en opgave for statsembedet i at forhindre forurening, hvilket også er et af de sværere punkter for os frie folk at argumentere på.
En kammerat som jeg har haft en diskussion om dette emne med, sendte mig for nylig et link til en video på youtube, med en gut ved navn Walter Block, som jeg gerne ville høre folks mening omkring, da det i mine øjne handler om, at få politikernes beskidte fingre væk fra så meget som muligt, og overlade det til markedet.
Her er et link til denne video som er fra engang i 80erne:
http://www.youtube.com/watch?v=XMxgYY_q-AI
Tak for en super artikel, som bestemt skal sendes i cirkulation, når valget er rykket en smule nærmere. De fleste vælgere har desværre svært ved at huske fra næse til mund, så timing er alt hvis de skal have denne information i baghovedet når krydset skal sættes.
Helt enig Frederik, måske også lidt skidt formuleret fra min side. Det jeg efterlyser er måske mere i form af konkrete eksempler, hvor markedet har løst sådanne konflikter uden indblanding fra regeringen, da venstrefløjen har det med kategorisk at afvise markedets interesser i at efterkomme en efterspørgsel, og deres manglende forstand på ejendomsrettens anvendelsesmuligheder på området.
Jeg har ofte svært ved at komme igennem med hvad jeg opfatter som logiske argumenter, da nogle folk har ekstremt svært ved at slippe tanken om markedet er drevet af griske folk som blot vil opbruge resourcer. I videoen kommer han med nogle få eksempler som desværre er svære at finde paraleller til i Danmark, selvom idéen kan overføres direkte, kender jeg ikke selv til gode eksempler i Danmark som gerne måtte involvere virksomheder som selv de mindre oplyste kender til, og derfor kan relatere til.
Jeg forsøger ihærdigt at omvende mange i min omgangskreds, som desværre er overvejende rød, men kæft de er tunge at danse med, og ville meget gerne høre hvis nogen har nogle konkrete eksempler, hvor især ejendomsretten er kommet til sin ret.
En rigtig god artikkel, vi må håbe, at den bliver læst af nogen af de, der skal overbevises.
Meget velskrevet og god artikel!
Fremragende artikel, Johannes. Jeg har tilldt mig at citere dig på min blog: http://kortlink.dk/98y8
Frederik,
Undskyld jeg bruger så meget plads på så lille et punkt i en ellers fantastisk artikel.
jeg er som sagt helt enig, jeg tror du misforstår mig. jeg henviser til afsnit 5 i artiklen hvor han skriver:
"Hvis markedskræfterne kan klare problemerne er der ingen grund til andet end meget beskeden lovgivning - for at sikre borgerne imod tvang og vold fra hinanden og generelle forhold omkring forurening og udbytning af resurser."
Her siger jeg så at han ikke burde have ladet forurening være et spørgsmål om lovgivning, men at ejendomsretten netop som du siger er tilstrækkelig til at forebygge de problemer. Jeg mener at man ved at tilføje lovgivning på området begiver sig ud i at gradbøje ejendomsretten og derved skaber en nedadgående spiral som kun kan avle mere lovgivning og bureaukrati.
Skrækscenarierne er jo desværre mange, men vi mangler eksempler på løsninger der er foregået uden om regeringerne, men siden de, i Europa, aldrig rigtig har ladet markedet arbejde frit, mangler vi gode scenarier at henvise til i vores argumentation. Alle herinde er jo nok enige, men der er en stor verden udenfor 180grader som stadig skal overbevises, det er her jeg tit kommer til kort fordi jeg simpelthen ikke har nogle gode referancer.
Johannes Ballieu Petersen tak for en rigtig god artikel. Jeg er helt enig med dig. Noget der også kunne sætte gang i det hele er mere forbrug. Det vil jeg straks gå i gang med. Nåhhhh jeg har lige et problem, jeg har ikke noget jeg kan bruge til forbrug.
Ja det er dejligt med al den skat......NOT. Aldrig har tingene kostet så meget, varme, vand, husleje, strøm, bencin, etc. Så ja tak giv os et frit Danmark, hvor man selv kan bestemme mere. Selv om man får en okay løn, så er det aligevel svært at få det til at løbe rundt. Det giver slet ingen mening. For de penge jeg så betaler i skat, får jeg stresset hospitalspersonale, beskidte hospitaler, dårlig service, nåh nej rettelse, ingen service fra det offentlige generelt. mvh, Erik.
Super artikel.
Sådan.
Bare synd at dine synspunkter kun forstås af et fåtal, men her godkendt af ca. 100. Kunne danne grundlag for bredere diskussioner.
One liner: Vi danskere kvæles af tyranniet fra politikere, embedsmænd og interessegrupper.
Forberedt til Information (akademiske humanister, kulturradikale)
Forberedt til Ekstrabladet (korte sætninger, ikke for mange stavelser)
Forberedt til TV (Skarp one liner, vær forberedt på et interview, hvor journalisten har brugt timer på at forberede spørgsmål, der kan jorde dig).
Det er da klart at staten skal være til for borgernes skyld og ikke for sin egen, ligeledes er det da klart at alt skal gøres med måde og fornuft, men det er jo netop ikke det som regeringen eller LA for den sags skyld står for. Det ville jo være imod djøfiseringen (kan det mon blive et officielt ord?).
God og interessant vinkel! Selv i Danmark ville du også have muligheder :-) Din anskuelse af hvad Danmark har manglet og er syret ind i siden 2001 rammer lige på.
Med microburst medier som Twitter, Facebook, SMS o.l. bliver vælgerne syltet ind i et dummere og dummere og mere uartikulereret univers, hvor deres demokratiske deltagelse begrænses til et like or not. Sort/Hvidt. Og hvorfor så ikke stemme som alle kammeraterne og blive i gruppen.
Læs klassikerne - tænk selv - eller følg 'Hvil med dans'.
Danmark har en lang tradition med herskende Herremænd.
Det tager ikke meget for de nye Herremænd at tage den efterladte handske op.
Protesten vi ser fra det samfundsdyrkede proletariat er BZ'ere, autonome og fættermilitser. Uartikulerede protester fra udnyttede livegne. Herremanden er tilbage og sidder i Folketinget.
Hvem styrer hvem som kan vælges til Folketinget? Der er en styrende hånd. Hvem er det?
Tak til alle for de venlige og smigrende kommentarer.
M.h.t. lovgivning i forbindelse med miljøet, foretrækker jeg bestemt en så simpel politik som muligt. Den ene borgers frihed bør ikke skade den andens.
Der er god mening i at fokusere på borgernes ejendomsret, men jeg tænker alligevel, at det vil være hensigtsmæssigt med nogle supplerende retningslinier, så man står til ansvar for en evt. luftforurening, nedsivningsforurening eller støj for den sags skyld, selv uden at staten eller en anden jord ejer kan påvise et lidt tab.
Hvis fx et kemikaliefirma forurener undergrunden med nedsivning, kan grundprisens værdiforringelse være en bedre økonomisk løsning for firmaet end en kostbar oprensningsproces.
Hvis en nedsivning tager flere årtier før end man kender konsekvenserne, bør der vel være en mulighed for en domstol eller anden myndighed med et generelt påbud om håndtering fra første færd.
I forbindelse med udbyting af resurserne tænker jeg på, at fx. moderne fiskeindustri kan af-fiske et stort område incl. havbund og dermed skade økosystemet. Det vil også skade industrien selv, men hvis en skipper er på vej på pension eller det er et udenlandsk foretagende, der driver rovdrift, bør vi vel have nogle retningslinier i danske farvande.
En virksomhed kan ikke betale skat - virksomheden er inventar og mursten, enkelt set. Virksomhed involverer tre grupper af mennesker, som må dele skattebyrden - medarbejderne, kunderne og ejerne/aktionærerne.
Hvad for een af grupperne får så erhvervsstøtten? En skat vi alle er pålagt for at understøtte udvalgte virksomheder... Det emne berører du ikke rigtigt! :)
Et andet emne er EU... hvordan ser du den liberale udvikling i dette socialistiske projekt? Hvordan ser du disse forhold forbedret i forhold til LA?
Artikelen blev rigelig lang til at jeg ville overveje at nævne mere endnu.
M.h.t. erhvervsstøtte ordninger mener jeg, at man skal lade markedet styre udviklingen. Hvis en virksomhed ikke kan drives på markedsvilkår, bør den lukke.
Hvis man vil hjælpe erhvervslivet, kan man jo se lidt på kapital mulighederne.
Man bør sørge for at aktiehandel er attraktivt. Aktier er tålmodig og risikovillig kapital, som virksomhederne har brug for til investeringer. Krisian Jensen V indførte som skatteminister, mig bekendt lovsættet om at beskatning af aktier foregår efter lagerprincippet. Dvs. at man bliver beskattet af en kursgevinst selvom man ikke sælger aktierne. Det er en direkte erhvervsfjendlig politik, der medfører mindre kapital til virksomhederne.
Renteniveauet, som Nationalbanken har indflydelse på, bliver holdt kunstigt nede (for at stimulere et forbrug vi ikke har råd til). Herved er det uattraktivt at spare penge op. Hvis befolkningen ikke sparer noget særligt op, kan bankerne ikke låne så mange penge ud. Dette har betydning for hvilke virksomheder, der får bevilget lån og hvilke der ikke får - bankerne udlåner pengene til de kunder, man mener er bedst kreditværdige.
Oprindeligt var jeg tilhænger af EU på grund af frihandel. Nu er jeg imod EU fordi det er for udemokratisk og efterhånden mere handler om magtcentralisering og planøkonomi og ikke spor om frihandel. Jeg er tilhænger af Jeffersonian Democracy, hvor beslutninger bliver truffet så tæt på borgerne som muligt. Jeg så gerne, at vi meldte os ud af EU og ellers koncentrede os om nogle gode handels relationer.
Jeg er ikke politiker, så hvad LA står for må du spørge dem om. LA er iøvrigt det parti, der bedst afspejler mine værdier.
Brilliant men meget lang skriv.. Men det er svært at fatte sig i korthed når man skal forklarer de fejl som folk ofte begår når de tror på politikerne.
Jeg bed mig fat i en historie fra estland, lige efter de blev et frit land, de havde en ung men meget kløgtig præsident, som fik rådgivere fra sverige og Danmark om at lave skatte love, og social love.. Han rystede på hovedet over kompleksiteten som de Danske og Svenske rådgivere kom med, og valgte at ingorere dem, og indførte en flad skat på 28%.... 5 år senere diskuterede de at måske skulle de sænke skatten, fordi de fik så mange penge ind at de ikke vidste hvad de skulle bruge dem til... Fordi ser du ingen af rigfolkene gad skjule penge, det kostede mere at undgå skatten end at betale, og virksomheder flokkes til landet, fordi billig arbejdskraft, og lave skatter... Dette læste jeg om i 1999.. Ved ikke hvordan det er gået siden, men det var bemærkelsesværdig.
Vi skal havde indført nogle love, for at få politik tilbage til hvad de reelt drejer sig om - at gøre det bedste for befolkningen - i helhed.
1. Politikere må ikke være et fultids erhverv, undtaget for ministere, som kun kan bestride deres stilling i 8 år - 2 perioder, hvor efter de aldrig kan bestride politisk erhverv.
2. Afskaf alle politiske goder, således det ikke er en fed fidus at være ministere, ingen fede pensioner fra 60års alderen, m.v.
3. Sunset clauses på alle love, således at hvis de ikke velligeholdes, forsvinder de.
4. Politikere skal være personligt juridisk ansvarlig for den offentlige gæld de oparbejder, det skal være ulovligt at pantsætte fremtidige generationer for at finasisere statens drift omkostninger.. Således hvis gælden ikke er væk inden for maks 1 regerings periode, så skal personen sigtes for bedrageri.
Tak for din kommentar. Du har ret i at man burde se på det grundlæggende omkring den måde vi har politikere.
Man kunne godt ændre på forholdene, så politikere og ministre selv sparede op til deres pension af deres løn, som andre mennesker også gør.
Den med at lovene skal genvedtages er svær, for det kan ende med at blive en umådelig arbejdsbyrde for systemet. Man burde hellere gå det hele igennem med en tættekam og simplificere. Det er en fristende tanke, at begynde på en frisk og dermed reformere fx alle skattelovene.
Udgangspunktet skulle være så enkelt som overhovedet muligt. Nogle love koster garanteret mere i offentlig og privat administration samt adfærdsændringer end de indbringer i provenu. Topskatten fx.
Den med at ministre skal hæfte personligt er ikke god. Det var bedre med en passus i Grundloven om at statens budget skal balancere indtægter og udgifter for at kunne vedtages, og at skatte- og afgift forhøjelser skal vedtages af 2/3 flertal.
Man kunne også godt betinge, at retten til at stille op til Folketingsvalg burde afhænge af mindst nogle års erhvervserfaring i det private erhvervsliv.
Nok så vigtigt er det også at annullere orlogsretten for offentligt ansatte. Man skal ikke være garanteret sit gamle job, hvis man søger tilbage efter endt politiker karriere. Vi har alt for mange forhenværende offentligt ansatte i Folketinget.
Kære Johannes Petersen, mange tak for en fremragende artikel.
Hvordan kan noget så indlysende rigtigt ikke være en del af den politiske dagsorden.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 3 timer og 28 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 4 timer og 25 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 44 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 42 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 14 timer og 47 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 23 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 23 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 16 timer og 42 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 14 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 45 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Johannes Ballieu Petersen Har to svendebreve, tømrer og murer. Uddannet sergent i Hæren, deltaget i fredsbevarende Nato-mission SFOR 14 i Bosnien. Desuden læst... Se Johannes Ballieu Petersens profil eller Følg Johannes Ballieu Petersen |
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 106 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 103 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 70 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 685 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 459 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 450 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 344 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

