Kontakt 180Grader.dk
4

Skrevet af Torben Mark Pedersen 605 dage siden - Direkte link
En investering som ingen anden? Ja det må man sige:

Penge investeret i guld giver ikke noget renteafkast i modsætning til investering i obligationer.

Der er heller ikke historisk en langsigtet real værdistigning som for aktier.

Børsens figur over den reale guldpris viser, at guldprisen har været uden trend siden 1975, men med lejlighedsvise store udsving. Det betyder, at det forventede reale afkast af en langsigtet investering i guld er 0%, men der er en betydelig risiko som følge af store udsving på kort sigt. 

Det må siges at være en (dårlig) investering som ingen anden.

Med den store volatilitet kan der naturligvis være store gevinster ved at investere i guld, især hvis man kan forudse en kommende krise og "flight to safety", men hvis man så ikke kommer ud af guld i tide, så får man nedturen med, og risikoen for store tab er ligeledes til stede.

Ud fra en - indrømmet - overfladisk betragtning er det svært at se, at guld har nogen særlig attraktive egenskaber, i hvert fald for den langsigtede investor. Der er stor risiko og nul forventet realt afkast. Det er en dårlig kombination for en investor.



 

Skrevet af Carsten Valgreen 605 dage siden - Direkte link
Den reale guldpris har haft en nul trend siden 1834 (mod US CPI). Hvis du køber guld får du på lang sigt inflationen. Men prisen er pt ca. 50% over denne langsigtede flade reale trend.

Så helt enig med Torben.

Skrevet af Torben Mark Pedersen 605 dage siden - Direkte link
Hvorfor siden 1834?

Jo fordi...

Siden 1792 var USA juridisk set på en bimetalstandard, og dollaren var defineret både som 371,25 grains ren sølv og som 24,75 grains ren guld, hvilket gav et prisforhold på 15:1. Da den officiele relative pris på guld i forhold til sølv var undervurderet sammenlignet med markedsspriserne, blev sølv drevet ud af cirkulation (Greshams lov), og USA var frem til 1830 reelt på en guldstandard. Med Coinage Act fra 1834 ændredes legal ratio til 16:1, men den nye legal ratio var nu over market ratio, så i løbet af tre måneder forsvandt der sølv fra cirkulation til en værdi af 50 mio. $. Sølvet blev sejlet over Atlanten for at blive omvekslet med guld i England. USA bevæ­ge­de sig mod en de facto guldstandard, og de eneste sølvmønter i cirkulation var slidte spanske mønter, der ikke var legale betalingsmidler, og som blev handlet til deres markedsværdi i sølv. Der opstod en stor mangel på sølvpenge og småmønter til følge.

Vedtagelsen af Coinage Act i 1834 var ikke et forsøg på at ramme markedsprisen, som man fuldt ud var klar over, lå omkring de 15.625. Tværtimod var den højere legal ratio et bevidst politisk valg, men målet var ikke at indføre en guldstandard. Omvendt var men bevidst om, at det ville blive tilfældet.

Beslutningen var et af de værre eksempler på, hvad der sker, når der går politik i en sag. Beslutningen om at ændre den officielle værdi af dollaren i forhold til guld og sølv til omkring 16:1 var nemlig en træk i præsiden Andrew Jacksons ”banking war” mod den første Bank of the United States og Nicholas Biddle, Bank of the United States direktør, Friedman (1990b).

Et af mange eksempler på, at politiske hensyn og indgreb fører til ødelæggelsen af, hvad der ellers kunne være et sundt pengevæsen. Hvis politikerne i USA havde opført sig fornuftigt, kunne de enten have beholdt en sølvstandard og ladet guldmønter cirkulere til en værdi svarende til markedsværdien af guldindholdet, eller de kunne have fuldt Englands eksempel fra 1821 og indført en reel guldstandard, ophævet den frie møntning af sølvmønter og suppleret guldmønter med sølvmønter med et reduceret sølvindhold som i England.
Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Økonomi

9
9
4
5
2
8
6
13
5
3
18
5
16
40
15
22
12
43
6
24
Nyeste video