BookmarkletTilføj til    |
Guld som penge: Er cirkulerende guld- og sølvmønter at foretrække frem for papirpenge?
Udgivet for 630 dage siden i Økonomi
Tilføjet 02/09 12:10 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Er cirkulerende guld- og sølvmønter at foretrække frem for papirpenge? Og hvis de er, hvorfor blev de så erstattet af papirpenge som et resultat af finansielle innovationer fra middelalderen og frem?
Dette indlæg om guld som penge er en del af en længere afhandling om guld som penge og som grundlag for et monetært system, jeg arbejder på. I denne del omtales guld som betalingsmiddel uden omtale af, hvordan en guldstandard fungerer, og det er naturligvis en partiel betragtning, men ikke desto mindre indeholder historien om guld som betalingsmiddel nogle interessante økonomiske problemstillinger, der også er relevante for at forstå fremkomsten af guldstandarden i England de facto fra 1821 i England og næsten verdensomspændende fra 1880-1914.
Penge fungerer som betalingsmiddel, regningsenhed og værdiopbevaringsmiddel. Der kan skelnes mellem:
· Varepenge, hvor betalingsmidlet har en værdi i sig selv, eksempelvis sølv- og guldmønter.
· Repræsentationspenge (representative money eller commodity-backed money) såsom pengesedler og mønter, der garanteres at kunne blive indløst med (typisk) guld eller sølv.
· Fiatpenge er penge, der udstedes uden nogen garanti for at kunne indløses med guld eller et andet realt aktiv. Anvendelsen af fiat penge er alene er baseret til tillid til, at andre er parat til at modtage dem som betalingsmiddel, og at udstederen ikke udsteder så mange, så inflationen udhuler pengenes værdi. Fiat penge bakkes ofte op af staten ved at erklære, at de er lovlige betalingsmidler (legal tender).
Historisk har anvendelsen af penge udviklet sig fra forskellige varestandarder til sølv- og guldmønter over udstedelsen af repræsentationspenge til vor tids fiat penge og elektroniske penge.
Guld- og sølv som penge
Historieskrivning skal begynde et sted, så lad os begynde omkring år 800, hvor Karl den store forenede det meste af Vesteuropa og indførte sølvpenny som fælles møntenhed.
Omkring 1200 førte velstandsstigninger og øget handel til behov for mønter af større værdi og dermed møntningen af mønter med 5-10 gange sølvindholdet, kaldet grossi. Guldmønter blev først møntet i Genova fra 1252 efterfulgt af Firenze samme år, Venedig i 1282 og Siena i 1333, Kindleberger (2006), men indtil slutningen af den 19. århundrede var sølv det dominerende møntmetal i Europa.
Mønter af guld eller sølv defineres ved en bestemt vægt i guld eller sølv, typisk af statsoverhovedet, men møntning var et privat erhverv. Teknikken var simpel, og enhver sølv- eller guldsmed kunne mønte mønter. Ejede man guld, kunne man få det omsmeltet til mønter mod betaling. Tilsvarende kunne man også få omsmeltet mønter til rent guld mod betaling.
Prisen på varer i England var prisfastsat i pund, shilling og pence, og guld og sølv kunne handles frit. Et engelsk pund var defineret som 140,8 grains guld, men markedsprisen kunne afvige fra et pund. Der var en ikke-arbitrage betingelse, der begrænser prisniveauet til et sted mellem møntningspunktet og omsmeltningspunktet:
· Stiger det generelle prisniveau til over omsmeltningspunktet, vil den private, profitmaksimerende Mønt omsmelte mønter til guld, og sælge guldet på markedet. Den faldende pengemængde vil sænke prisniveauet.
· Falder prisniveauet til under møntningspunktet, vil Mønten købe guld og mønte mønter, der øger pengemængden og inflationen på sigt.
Intervallet mellem møntningspunkt og omsmeltningspunkt er bestemt af produktionsomkostningerne og seigniorage, og i praksis var vidden af intervallet 1-2 pct. for guld og 5-10 pct. for sølv, Velde (1998). Jo mindre værdifuld en mønt er, jo større er produktionsomkostningerne relativt.
Bimetalstandard
Der er et problem med alle monometalstandarder: Det er nærmest fysisk umuligt at mønte guldmønter med en tilstrækkelig lille værdi til, at man kunne betale for et krus øl, og omvendt er sølv ikke praktisk ved betaling af store beløb. Problemet blev forsøgt løst med en bimetalstandard, hvor både guld- og sølvmønter cirkulerede med en garanteret relativ pris, legal ratio, mellem guld og sølv, men en bimetalstandard er ustabil: Når to varer har en garanteret legal ratio, som kan afvige fra markedets market ratio, så vil bimetalstandarden ofte udvikle sig til en monometalstandard: Falder market ratio tilstrækkeligt under legal ratio, vil ingen betale med sølvmønter. I stedet vil de omsmelte sølvmønterne til rent sølv og sælge sølvet på markedet. Den svage valuta, guld, vil dermed fortrænge den stærke valuta, sølv, fra cirkulation (Greshams lov).
The big problem of small change
Det skete, og manglen på småpenge prægede europæiske økonomier i størstedelen af perioden fra det 13. århundrede til ind i det 19. Det kaldes for the big problem of small change, Sargent and Velde (1999, 2002).
Man forsøgte sig med at udstede småmønter af kobber eller jern, eller mønter med et indhold af sølv, der var langt mindre end møntens nominelle værdi, og hvor mønten fik sin værdi fra en garanti om, at den kunne veksles til andre penge, der igen kunne omveksles med guld. Værdien af småmønter baserer sig på tillid ikke ulig rene fiat penge, og de repræsenterer således det første skridt i retning af en senere fiat pengeudstedelse. Sådanne småmønter inviterer til falskmøntneri i en grad, som rene guld- og sølvmønter ikke gør, og småmønter i cirkulation led generelt af det problem, at de blev forfalsket, og at de blev sendt i omløb i alt for stort omfang til at bevare deres værdi (Derfor var straffen for falskmøntneri hårde, især i Frankrig i middelalderen, hvor falskmøntnere blev kogt levende, Velde (1998)).
Løsningen på ”the big problem of small change” kaldes the standard formula, og den bestod i at udstede en hovedvaluta i guld eller sølv, der fungerer som det nominelle anker for prisniveauet, og supplere med fiat småmønter, hvis indhold af ædle metaller er mindre end møntens nominelle værdi. Standardformlen baserer sig på tre elementer:
1. Møntning af småmønt med et lavt ædelmetalindhold.
2. En garanti for, at småmønterne kan omveksles til mønter af større værdi. Udstedelsen af en sådan garanti forudsætter, at garanten kan kontrollere udstedelsen af småmønt. Det medfører:
3. Monopolisering af udstedelsen af småmønt og forbud mod fri møntning.
Standard formlen kunne først implementeres efter udviklingen af en møntstøbeteknik, hvor mønter kunne møntes i en ensartet kvalitet, der var vanskelig for falskmøntnere at eftergøre.
Finansielle innovationer, kredit, papirpenge og moderne bankvirksomhed
Også betaling af store beløb er et problem med metalpenge. Jevons (1876) nævner, at de gennemsnitlige daglige transaktioner i London Bankers’ Clearing House beløb sig til, hvad der svarer til 157 tons guld eller 2500 tons sølv, så der er store fordele ved at betale med papirpenge.
En række finansielle innovationer ledte til anvendelsen af papirpenge. Den første fandt sted i Norditalien i det 13. århundrede. For at omgå kirkens forbud mod renter på lån opfandt vekselerer ”bills of exchange,” der ikke er lån men skriftlige kontrakter om betaling af et givet beløb til en given person på et givet fremtidigt tidspunkt. Altså en kontrakt om køb og salg af penge. Da flere banker i Norditalien havde filialer i andre byer, kunne tilbagebetalingen ske i en anden valuta og i en anden by. Det var et tidligt eksempel på en uhensigtsmæssig offentlig regulering, som de finansielle markeder fandt en måde at omgå.
Det var omkostningsfuldt og risikabelt at transportere mønter fra by til by. Bills of exchange kunne derimod transporteres hurtigere, billigere og sikrere, for dokumentet kunne ikke indløses af andre. Bills of exchange, der oprindelig var et kreditinstrument, begyndte derfor at fungere som et pengesubstitut købmænd imellem, og omkring 1585 var der etablerede markedspladser i Antwerpen, Køln, Danzig, Hamborg, Lissabon, Lübeck, Rouen og Seville, hvor der blev handlet og clearet ”bills of exchange” udstedt af købmænd og banker i Amsterdam. ”Bills of exchange” var ikke udstedt som en vægt i guld eller sølv men i en abstrakt regningsenhed. Hvad, der begyndte som et kreditinstrument, udviklede sig til et privat udstedt pengesubstitut, der fungerede som et internationalt betalingsmiddel mellem købmænd og banker indbyrdes, Bernstein (2000, 156), Weatherford (1997, 75).
Bankvirksomhed udvikledes i Norditalien i middelalderen fra pengevekslere, der omvekslede mønter udstedt i forskellige valutaer. Da guld- og sølvmønter ofte var klippede og filede eller slidt gennem brug, måtte de enkelte mønter måles og vejes for at få fastslået deres værdi. Opbevarede vekselerer penge for folk, var det på samme måde, som en lagerforvalter opbevarer folks møbler: Der udstedes en kvittering om, at kunden kan afhente sine egne møbler. Hvis kunden ikke havde krav på at få sine egne mønter tilbage, var der stor risiko for at modtage lettere mønter med et mindre indhold af sølv.
Der opstod behov for, at banker påtog sig opgaven at være garanter for ”sunde penge”. De begyndte at udstedte indskudsbeviser – bankpenge – der havde en garanteret værdi i sølv. Da disse bankpenge var mere værd end de slidte mønter, der var i cirkulation, begyndte de at cirkulere med en agio – præmie, altså til en højere kurs. Dermed får bankpenge en abstrakt karakter som regningsenhed.
Den første statslige indskudsbank (deposit bank) blev etableret i Genova i 1407, Kindleberger (2006). I 1609 stiftede byrådet Bank of Amsterdam, der fik til formål at garantere kvaliteten af mønter ved udbetaling af indskud. Bank of Amsterdam tillod erhvervsdrivende at oprette konti denomineret i en standardiseret valuta. Banken tog imod forskellige valutaer, fratrak et mindre beløb, og krediterede kundens konto det resterende beløb som bankpenge. Hævede kunden indskuddet, udbetaltes det som nyslåede mønter med et garanteret indhold af sølv. Bank of Amsterdam etablerede også et system med seks måneders forskud på bankpenge ved tidsindskud af guld eller sølv. Kunden blev krediteret for 5 pct. mindre end metalværdien, og indskyderen modtog en kvittering, der gav ham ret til at kræve indskuddet tilbage efter 6 måneder mod tilbagebetaling af bankpengene og en opbevaringsafgift på 0,25 pct. for sølv og 0,5 pct. for guld. Indskudsbeviserne blev omsættelige og solgt for en højere pris end den pålydende. Det muliggjorde, at handel og finansielle transaktioner kunne finde sted uden en fysisk udveksling af mønter. På denne måde blev bankindskud til pengesubstitutter, og systemet med checks udvikledes som et privat betalingsmiddel. Bank of Amsterdam udviklede også et system med direkte debitering og overførsel bankkonti imellem uden at opkræve gebyr, Ferguson (2008). Købmænd, der havde modtaget indskudsbeviser som betaling, kunne møde op i banken og få overført pengene til deres konto.
Oprindelig ydede indskudsbanker ikke lån, og der var angiveligt 100% dækning for indskud. Der var således en adskillelse mellem ”deposit banking” og ”loan banking”, men efterhånden som mønter blev homogene, mistede bankerne deres funktion som garanter for ”good money”, og der var ikke længere et rationale for at bibeholde adskillelsen mellem ”deposit banking” og ”loan banking”, Kindleberger (2006).
Det var sydtyske banker, der i sidste halvdel af 1500 tallet opfandt finansiel formidling ved at låne penge fra mange små långivere og udlåne større beløb til en konge eller kejser, Kindleberger (2006), men det var Stockholm bank (etableret 1657), der opfandt fractional reserve banking: Princippet om at videreudlåne penge indskudt i banken, Ferguson (2008, 50). Med Stockholm bank ophævedes skillelinjen mellem deposit banking og loan banking, og det blev muligt at formidle lån i langt større omfang end tidligere.
Fractional reserve banking ”skaber penge” ved at videreudlåne en del af de penge, der er indsat på anfordringskonti, samtidig med at indskyderne med kontooverførsler, checks og debetkort stadig kan anvende indeståendet til at betale regninger med. På den måde øges pengemængden målt ved summen af sedler, mønter samt anfordringsindskud i banker.
I 1661 blev Stockholm Bank den første bank i Europa, der udstedte rigtige papirpenge. Det skyldtes manglen på sølv, men rigelighed af kobber. Da kobber ikke er nær så værdifuldt som sølv, så skulle der meget store og tunge kobbermønter til, for at lave mønter med en høj pålydende værdi. Udstedelsen af papirpenge overkom det problem, Weatherford (1997, 130), Kindleberger (2006, 50).
Bank of England har udstedt pengesedler siden 1694, og op gennem 1700 tallet blev det almindeligt at udstede pengesedler, der kunne indløses med guld eller sølv. Oprindelig var de håndskrevne, men fra 1725 var engelske pengesedler delvist trykt. De skulle dog stadig underskrives af en kasserer og udstedes til en person. Først fra 1855 var engelske pengesedler trykt.
Fiat penge og inflation
Det diskuteres, hvornår de første rene fiat penge blev udstedt. Ifølge Quinn and Roberds indførte Bank of Amsterdam de første fiat penge i løbet af 1680erne. Bank of Amsterdam ophævede nemlig retten til at hæve indskud uden en kvittering. Indskudsbeviser var fortsat omsættelige og blev betragtet som penge, så resultatet var skabelsen af fiat bankpenge til betaling af store transaktioner i Amsterdam.
Velde (1998) argumenterer for, at indførelsen af småmønter med et reduceret sølv- eller kobberindhold var en forløber for fiat penge. Det samme kan siges om papirpenge, der kunne omveksles med guld. I mellemkrigstiden herskede en ”gold buillon standard”, hvor der kun cirkulerede papirpenge og småmønter, og mange steder måtte kun staten eje guld. Pengesedlerne kunne kun omveksles med guldbarrer, hvilket krævede store beløb. Det var naturligvis en udvikling, der koncentrerede en enorm magt hos staten.
I dag er pengevæsenet alle steder baseret på tillid, men fiat pengevæsen har i sin rene form kun eksisteret i få årtier. Med fiat penge er der ingen begrænsning på pengeudstedelsen. Staten kan finansiere udgifter ved at lade seddelpressen køre i døgndrift, men resultatet vil være inflation. Episoder med hyperinflation som i Tyskland, Østrig, Ungarn og Polen efter første verdenskrig kan kun opstå med fiat penge.
Rothbard (1994) hævder, at fiat pengeudstedelse er en form for falskmøntneri. En argumentation, der baserer sig på en analogi til ”debasement”:
1. Når en møntudsteder reducerer guldindholdet i mønterne, er det falskmøntneri.
2. Hvis en bank garanterer guldindløselighed, men udsteder flere pengesedler, er det bedrageri.
3. Spørgsmålet er, om en centralbank, der ikke garanterer noget, kan siges at bedrage nogen? Et bedrag forudsætter brud på en indgået aftale eller kontrakt, men med fiat pengeudstedelse er der jo netop ikke udstedt nogen garantier.
Med repræsentationspenge kan der ikke udstedes flere sedler og mønter, end der er dækning for i guld, så guld fungerer som et nominelt anker for pengeudstedelsen.
Betragtes de seneste 400 års prishistorie, så springer det i øjnene hvor stabilt prisniveauet var fra 1600 til 1914. Gennem 400 år var prisniveauet uden trend. Inflation vekslede med deflation, og selv om der var betydelige udsving i prisniveauet over tiår og halve århundreder, så vendte prisniveauet tilbage til omtrent samme niveau som i år 1600.
Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er vigtigt, at prisniveauet er konstant over århundreder. For den enkelte er det vel vigtigere, at inflationen er konstant fra år til år, og især at inflationen er forudsigelig?
Afsluttende bemærkninger
En honest-to-goodness 100% guld standard med cirkulerende guldmønter udstedt af private banker, ingen papirpenge og uden offentlig indblanding har historisk set aldrig eksisteret.
Det er heller ikke et efficient pengevæsen. Der er store transaktionsomkostninger forbundet med at anvende guld- og sølvmønter som betalingsmiddel, og den rene varestandard brød da også sammen, da finansielle innovationer førte til udviklingen af pengesubstitutter med ”bills of exchange”, omsættelige indskudsbeviser, papirpenge, småmønter osv.
Der er store fordele ved brugen af sådanne repræsentationspenge, men så snart man bevæger sig et skridt væk fra et system, hvor den enkelte borger kan omsmelte sine mønter til rent guld eller sølv og sælge metallet på markedet, så er den enkelte ikke længere herre over sine egne penge, men har overført en betydelig magt til den pengeudstedende (central-)bank, og så snart fiat elementer er introduceret, har det vist sig vanskeligt at undgå statslig intervention, Friedman (1962b).
To kommentarer er her på sin plads. For det første er der en afvejning mellem sikkerhed og omkostninger ved at anvende guld som betalingsmiddel. Hvis et land er på en guldstandard, så må det optimale for hver enkelt være en kombination af cirkulerende guld- og sølvmønter, papirpenge og elektroniske penge, så den enkelte kan træffe sit eget valg mht. betalingsmiddel.
For det andet afledes penges værdi ikke fra guld i sig selv, men fra den disciplin kravet om guldindløselighed pålægger udstederen af penge, og som tvinger udstederen til at lægge bånd på pengemængden.
Guld er således vigtigere som grundlag for monetære regimer end som betalingsmiddel.
Referencer
1. Bernstein, P.L. 2000. The power of gold. The history of an obsession. N.Y.
2. Ferguson, N. 2008. The ascent of money. A financial history of the world. N.Y.
3. Friedman, M. 1962b. “Should there be an independent monetary authority?” i: L.B. Yeager (ed.) In search of a monetary constitution. Cambridge, Ma,: Harvard University Press.
4. Jevons, W.S. 1876. Money and the mechanism of exchange. N.Y.
5. Kindleberger, C.P. 2006. A financial history of Western Europe. N.Y.
6. Quinn, S. and W. Roberds. “The Bank of Amsterdam and the leap to central bank money.” Manuscript.
7. Rothbard, M.N. 1994. The case against the fed.
8. Velde, F.R. 1998. “Lessons from the history of money,” Federal Reserve Bank of Chicago, Economic Perspectives 98Q1, 2-18.
9. Weatherford, 1997. The history of money. N.Y.
Debataften i VU i Århus mandag den 6. kl. 19.00, se:
http://www.facebook.com/event.php?eid=125892977440988&ref=ts
Arrangementet skulle være åbent for alle interesserede. Mit oplæg vil dog mere handle om guldstandarden end om guld som penge
65 Kommentarer
Skrevet af Eksempelvis originale malerier af afdøde kunstnere. Det kan virke lidt fjollet og man kunne tro at folk købte malerier og anden kunst, alene fordi de værdsætter kunst eller "bare ikke har andet at bruge sine penge på", men det virker bestemt som en langt sikrere måde at bevare en formue på.
Selv guld, som bevares vel er nogenlunde stabil, er en udbredt ressource og hvis Statsmagterne før har administreret guld's værdi, så er det vel ikke helt ude i hampen at tænke sig, at de kunne finde på at gøre det igen.
Guld har dog endnu den fordel i forhold til penge, at der endnu ikke er nogen der har fundet ud af at reproducere det.
Skrevet af Se også på guldprisens enorme udsving over de seneste 10 år, og du vil se, at guld absolut ikke har en stabil værdi. Dets pris er resultat af spekulation og "flight to safe haven" i dårlige tider, og i gode tider falder guldprisen så igen.
Som jeg læser historien om guldstandardens tilblivelse, både Englands overgang til guld, Tysklands efter den fransk-tyske krig, USA's overgang og etableringen af den klassiske guldstandard fra omkring 1880, så var det lidt af en historisk tilfældighed, snarere end et rationelt, planlagt valg. Etableringen af den næsten verdensomspændende guldstandard omkring 1880 var en historisk "window of opportunity", som man nok ikke skal forvente kommer igen, og det er også spørgsmålet, om den klassiske guldstandard egentlig har nogen fordele frem for eurosystemet? Det var jo ikke et automatisk fungerende system uden politisk indblanding.
For at skabe et realistisk billede af guld's værdi over en given periode, bliver man nødt til at tage højde for valutakurser over samme periode, en stigning i guld's dollarværdi er f.eks. ikke meget værd, hvis dollar over samme periode er faldet tilsvarende eller næsten tilsvarende.
Fordelen må være at guld ikke umiddelbart står til at blive hyperinflateret. Euroen kan vel snildt hyperinflateres, effekten af lav rente er vel blot en hastighedsnedsættelse.
Skrevet af 
Skrevet af Tak for indlægget. Vil da gerne komme med lidt indledende bemærkninger til:
Man kan stille spørgsmålstegn ved, om det er vigtigt, at prisniveauet er konstant over år hund re der. For den enkelte er det vel vigti ge re, at inflationen er konstant fra år til år, og især at inflationen er forudsigelig?
Om det er vigtigt for den enkelte at prisniveauet holder sig stabilt kan kun den enkelte svarer på. Men hvis vi antager at det var af allerhøjeste prioritet for individet, så vil det aldrig være muligt for en centralbank at fastholde priserne med mindre vi befandt os i en fuldstændig planlagt økonomi.
Såfremt vi så bare antager at centralbanken skal stræbe efter at holde priserne stabil er den nødt til at kende samtlige priser i økonomien og det kan den heller ikke. Men lad os alligevel antage at den benytter et CPI-indeks, til at måle eventuelle prisstigninger og forsøge at holde dette konstant, ved kun at se på nogle priser i økonomien. Antagelsen indbefatter at der ikke benyttes hedoniske (subjektive) vurderinger, som der ellers gør nu. Her kommer så et problem at det for den enkelte ikke altid giver mening at se priserne udfra en gennemsnitsbetragtning, da der er nogle personer der er mere afhængige af boligprisstigninger, mens andre er mere afhængige af madpriser osv.
Priser er det vigtigste i en markedsøkonomi, og når centralbanken enter udvider eller indskrænker pengemængden manipulere den med prissystemet, med den konsekvens at de handlende aktører bliver vildledt når de allokere deres kapital.
Så mit svar vil vel være at ja, måske er det vigtigt for den enkelte at kende priserne et år frem, men at sætte en centralbank til at forvalte stabile priser til og med på et individuelt basis er både umuligt og skadeligt på lang sigt.
Mvh.
Skrevet af Men det er jo en uløst videnskab at "beregne" skadevirkningerne af disse ændringer i pengemængden, som kun delvist og på tilfældige områder påvirker priserne.
Man kan vel forestille sig at markedet efterhånden er så kompliceret at det vi tror er skadeligt måske blot ophæver noget andet eller af forskellige årsager måske ligefrem er gavnligt.
Kan Priserne følge med udviklingen om man kan formulere det på den måde.
Skrevet af Gulds væsentligste funktion er at begrænse statsmagten i pengeudstedelsen, men i sig selv er der ikke noget specielt "naturligt" i at lade pengemængden vokse med en varierende vækstrate i guldbeholdningen frem for med en hvilken som helst anden procent.
Guld er ikke noget særligt.
Hvem er "du"? Bare det ikke gøres fra centralt hold og at det kun kan gøres i lille skala, så er problemet ikke så stort. Problemet er jo at pengetrykkeri bruges som en skjult skat af politikere og keynesianere (som dig?), som mener at økonomien skal stimuleres konstant.
Jeg ville dog have det fint med en centralbank, som blot ikke skaber inflation (eller i det mindste kun i takt med væksten).
2. Jeg siger bare, at ethvert valg af nominelt anker for pengeudstedelsen er arbitrær, hvilket jeg må skynde mig at sige ikke betyder, at de alle er lige gode, men der er ikke noget "naturligt" ved guld frem for en hvilken som helst anden forankring.
Skrevet af Guld kan siges at være naturligt i og med at det har en værdi i sig selv.Nej, det er en fundamental misforståelse. Guld har kun den værdi, vi som mennesker tillægger det. Sådan er det også med alt andet.
Skrevet af 
Skrevet af Har du nogensinde hørt om keynesianere med den viden og forstand? ;)
Guld er ikke noget særligt.Nej, bortset fra at det er bedst til formålet. Sølv er et andet godt metal, platin er der for lidt af, palladium kunne også bruges. Guld har tre egenskaber, der er tæt på at være unikke:
1) Det korroderer ikke.
2) Farven gør det let genkendeligt. Kun to metaller har en egenfarve, der er forskellig fra en variant af grå. Guld er det ene, kobber det andet.
Desuden en noget mere arbitrær, men i praksis vigtig:
3) Guld er allerede likvid valuta i et brugbart omfang:
Der er verdensomspændende enighed om, at guld er et værdifuldt metal. Prøv at fortælle folk med noget lavere uddannelsesniveau, at palladium også kunne bruges som penge. De ville ligne et stort spørgsmålstegn...
I fortiden har man f. eks brugt muslingeskaller. Dem kan man jo også genkende, og de er ikke så lette at smadre.
Og guld kan man også snyde med...
Den eneste grund til, at folk tager guld som valuta er, at folk tror, at andre i fremtiden vil gøre det samme.
Prisniveauet er dog heller ikke stabilt under en guldstandard og kan ikke være det, som også Mises skriver, og historisk var prisstabiliteten under guldstandarden fra 1880-1914 mindre end eksempelvis i de seneste 10-20 år.
Priser kan kun holdes stabile i en planøkonomi - og kun med de største omkostninger for borgerne.
En guldstandard skal ikke vurderes på, om den sikrer prisstabilitet på kort eller mellemlangt sigt, hvad den ikke gør, men på at den fratager staten (en del af) magten over pengepolitikken og i hvert fald sætter en overgrænse for pengeudstedelsen - i hvert fald indtil den dag, statsmagten vælger at suspendere guldstandarden.
Med fremskridt i produktionsmetoder etc. burde priserne løbende falde, så vi fik mere for pengene. Desværre er vi blevet så vant til at priserne stiger, at vi ser det som et gode, at centralbankerne sigter mod prisstigninger på 2 % årligt.
Personligt så jeg meget hellere et årligt fald i priserne på, måske 5 %?
Grunden til at oekonomer betragter en inflation paa 2% som et gode er at det er saa lidt at det vedligeholder "pengeillusionen" og holder gang i forbruget.
Hvis du gerne vil opleve reflasion skal du bare kigge paa japan. Det er ikke saerligt behageligt i praksis - forbrugerne sparer op istedet for at forbruge paa kredit :-)
Priserne for en raekke varer falder allerede loebende i faste priser. Det gaelder baade foedevarer og industriprodukter.Det har jeg ikke bemærket. Jeg betaler flere kroner for mit brød, end jeg gjorde for et par år siden..?
Skrevet af Alvorligt, så koster mit favoritbrød fra Schulstad 10 % mere end det gjorde for et par år siden.
Min er i hvert fald :-)
(Men jeg er også holdt op med at købe brød i Emmerys (jeg boede mere eller mindre oven på den i Vesterbrogade, hvilket kan ødelægge ethvert husholdningsbuget - men der var bare ikke nogen gode bagere tilbage på Vesterbro!))
Jeg kan huske at du har snakket varmt for inflation, da du mente at man kunne sætte 12 projekter i gang istedet for 10 (ved at narre folk til at tro at der er flere resourcer til stede). Mener du ikke det længere, eller har jeg misforstået dig?
"Priser kan kun holdes stabile i en planøkonomi"
Enig og stabilitet er vel stagnation? Priser bør falde i takt med produktivitetsforbedringer. Det ved jeg dog at du ikke mener, da du mener at faldende priser ødelægger investeringer (jævnfør dine tidligere artikler på 180G omkring deflation). Måske derfor at du (som jeg opfatter det) ønsker inflation og dermed centralbanker som trykker penge. Faktisk virker det på mig, som om at du ikke rigtig ved hvad du skal mene. Du snakker nogle gange imod centralbanker og stimulans og andre gange imod naturlig deflation og for inflation. Jeg kan ikke hitte rede i hvad du mener.
Jeg har brugt de seneste 5-6 måneder på at studere guldstandarden, free banking og penges historie i min fritid, og det er ikke let til fulde at forstå eller danne sig et overblik over de mange komplekse spørgsmål, det rejser, så jeg skammer mig ikke over, hvis jeg i tidens løb har ment noget andet, end jeg gør i dag, eller hvis jeg tidligere har taget fejl i noget, hvor jeg nu tror, jeg er blevet klogere, og hvor jeg til enhver tid vil forbeholde mig ret til at blive klogere i fremtiden. Hvis man ikke er økonom med speciale i pengeteori og alligevel har en meget håndfast overbevisning om, hvordan pengevæsenet er og burde være indrettet, så...
Jeg mener som Friedman, at "Money are too important to be left to central bankers"
Jeg er nok mest af alt en tilhænger af Friedman-reglen: En lav deflation, så den nominelle rente er nul, jf. Friedmans artikel om "The optimum quantity of money". Men jeg er åben over for, om en lav positiv inflation vil have mindre forvridende effekter. Det er et empirisk spørgsmål, der afhænger af, hvordan resten af skattesystemet er indrettet.
Ang. de 12/10 projekter, så har du bestemt misforstået mig.
Min pointe om inflation/deflation er den velkendte, at som følge af umuligheden af en nominel rente under 0%, så kan der ved relativt høje deflationsrater opstå et deflationært pres som følge af, at merafkastet af reale investeringer reduceres, hvilket forvrider risiko/afkast-forholdet ved investeringer.
Det er en misforståelse at mene, at der er noget særlig naturligt ved deflation. Det er et normativt udsagn at sige, at "priser bør falde i takt med produktivitetsstigninger". Der er ikke i sig selv nogen sammenhæng, der nødvendiggør dette, eller gør dette til en optimal prisændringstakt. Det vil end ikke være tilfældet under en guldstandard, og hvordan pengeudstedelsen forankres - i guld eller en pengepolitisk regel - så er der tale om en menneskeskabt/valgt regel, som lige så godt kunne have været anderledes.
Jeg husker nu at du snakkede om det til et foredrag på Christiansborg. Jeg og andre påpegede sarkastisk om det så ikke var en ide med inflation på 1000, så vi rigtig kunne få sat i gang projekterne.
"Min pointe om inflation/deflation er den velkendte, at som følge af umuligheden af en nominel rente under 0%, så kan der ved relativt høje deflationsrater opstå et deflationært pres som følge af, at merafkastet af reale investeringer reduceres, hvilket forvrider risiko/afkast-forholdet ved investeringer."
Jeg kan godt huske den interessante pointe du kom med i din tidligere artikel. Jeg kan ikke helt overskue om jeg køber den (jeg er for dum og har for lidt overskud til at tænke over det) For spørgsmålet er om spændet mellem at sy pengene ind i madrassen og investere er mindre eller om det blot er forrykket. Desuden, jo flere der syer pengene ind i madrassen (som du frygter vil ske) jo mere vil efterspørgslen efter de færre investeringsvillige penge og dermed renterne blive, hvilket vil tilskynde flere til at investere.
I hvertfald kan jeg ikke se den der onde deflationsspiral som nogle mener vil forekomme. Ikke alt andet lige.
"Det er en misforståelse at mene, at der er noget særlig naturligt ved deflation."
Du skal skyde nye penge ind i systemet for at undgå deflation (forstået som faldende priser). Deflation er dermed normaltilstanden, som jeg ser det. Men igen kan man skændes om hvad "naturligt" betyder.
"Det vil end ikke være tilfældet under en guldstandard"
I et samfund i vækst? Så må du antage at der kommer meget nyt guld ind i systemet? Selv i dag med inflation på ca. 2% oplever vi deflation (forstået som faldende priser) inden for visse brancher.
PS! Jeg vil lige indrømme at jeg ikke har fået læst artiklen endnu.
Det [prisfald] vil end ikke være tilfældet under en guldstandard.Hvorfor egentlig ikke? Hvis det bliver billigere at producere et eller andet - tag computere, fladskærme etc. som eksempel - vil det være naturligt at prisen falder, hvis markedet ellers er effektivt.
Friedman sagde, at "inflation is always and everywhere a monetary phenomenon" - det samme gælder deflation. Det er pengemængdevæksten i forhold til væksten i transaktionsomfanget korrigeret for ændringer i pengenes omløbshastighed, der bestemmer graden af inflation og deflation, og da penge er et menneskeskabt produkt, som ikke "naturligt" er konstant, faldende eller stigende i mængde, er der ikke noget mere naturligt i deflation end der i konstante priser eller inflation.
Selv computere og fladskærme vil givetvis stige i pris, hvis den generelle inflation var 45% om året. De produkter ville bare stige mindre i pris end mange andre varer. At prisen på fladskærme falder sker kun, fordi den generelle inflation er lav, konstant eller faldende. Mere naturligt er det ikke.
Beklager hvis jeg har formuleret mig uklart.No hard feelings. Terminologien er uklar her, for 'inflation' bruges både om oppustning af pengemængden og stigninger i (mere eller mindre vilkårlige) forbrugerprisindekser.
Det er pengemængdevæksten i forhold til væksten i transaktionsomfanget korrigeret for ændringer i pengenes omløbshastighed, der bestemmer graden af inflation og deflation.Komplekse definitioner er farlige, for de åbner mulighed for manipulation.
da penge er et menneskeskabt produkt, som ikke "naturligt" er konstant, faldende eller stigende i mængde, er der ikke noget mere naturligt i deflation end der i konstante priser eller inflation.Til gengæld er jeg betænkelig ved metoden, der frembringer inflation eller deflation (forstået som udsving i pengemængden), fordi den ikke stiller alle lige:
For den enkelte er det vel vigtigere, at inflationen er konstant fra år til år, og især at inflationen er forudsigelig?Det er ikke nok. Hvis inflationen foregår ved at visse parter får de nye penge før andre, vil forudsigelighed langt fra være tilstrækkeligt til at det er en fair situation. Til eksempel vil det ikke blive 'fair' at en kollega får 10 % mere årligt mod mine 2 %, blot ved at det vides år ud i fremtiden.
Fik alle den!! :)
umuligheden af en nominel rente under 0%.Det forstår jeg faktisk ikke. Er der noget umuligt i at betale folk penge for at låne penge?
Det ville se dumt ud, men det er bare et image-spørgsmål, som et godt PR-bureau kan klare :)
Skrevet af Centralbankerne er den højeste organiserede kriminalitets værktøj.
Det nuværende penge og kreditsystem ren svindel og bedrag.
Et emne journalister på ingen måde medvirker til at belyse, fordi deres job er at holde kæft, hvis de vil have løn.
Demokratiet en farce, men ideelt værktøj for de kriminelle.
Jeg foreslår, at vi bruger en valuta (repræsentationspenge), som ikke kun er baseret på en kulturel værdi, men på et mere basalt menneskeligt behov. Det kunne eksempelvis være energi - kWh.
Så vidt jeg har kunnet læse i loven, må vi som privatpersoner gerne udstede elektroniske penge.
Jeg har ikke helt gennemtænkt, hvordan man starter en peer-to-peer pengeøkonomi, uden en central udsteder. (Ingen af os regner vel med, at en ny valuta bliver indført via demokratiet?) Men det bliver nok noget med, at alle nye penge skal tinglyses. Pengene får så desværre ikke kursværdi 100 (en skyldners nyeste penge får den laveste værdi), men mon ikke det bliver overkommeligt ved brug af edb?
Skrevet af Du må ikke indføre konkurrende valuta, hverken i form af guld, frimærker eller kWh.
Grundlovens § 26 siger:
Kongen har ret til at lade slå mønt i henhold til loven.Interessant nok står der ikke, at denne ret er eksklusiv, men det er nok i praksis sådan, det tolkes. Hvilket i øvrigt har den konsekvens, at vi ikke kan skifte kronen ud med euro.
Loven om lovlige betalingsmåder siger, at køber kan annulere valutaaftalen, og betale i Danske Kroner.
Beholder vi Kronen til gadehandel, skatter/afgifter og offentlig forsørgelse (/løn), vil der sandsynligvis opstå et effektivt vekselmarked, der gør at det ikke er et problem, hvis køber insisterer på at betale i Kroner.
Det er ulovligt at trykke pengesedler (bortset fra Nationalbanken), men holder vi en ny valuta på digital form, burde det ikke være et problem.
XHello there! If you are new here, you might want to subscribe to the RSS feed for updates on this topic.
Powered by WP Greet Box WordPress Plugin
Did you know that your grandparents were making just as much money as you in the 70’s? It may not seem like it but apparently it is true. A new study reveals that wage growth for the average U.S. citizen has been stagnant since 1970. We work more hours and for less money than our parents and grandparents did. How is this so when previous generations never made $30,000 or $40,000 dollars per year?The United States economy may have grown during the 70’s, 80’s, 90’s, and 2000’s but the salaries of the middle class have not. The reason for this is inflation. Factor in inflation and wages have not grown in 40 years. The price of goods and services has been outpacing wage growth. Homes, automobiles, electronics, and food all represent a larger percentage of personal income today. A dollar today does not buy as much as it did in the 60’s.Take a look at these statistics:1970’s- The average salary was $7,564. - A quart of milk was 33 cents.- A loaf of bread was 25 cents.- A dozen eggs were 60 cents.- A pound of ground beef was 80 cents. 2009- The median wage was $32,390*.- A quart of milk was $1.49.- A loaf of bread was $2.00.- A dozen eggs were $1.99.- A pound of ground beef was $3.99.Costs can vary for items depending upon your location and the food product. For example, premium breads can run $4 to $5 dollars. Eggs can get as high as $3.99 and leaner cuts of beef can run $5 to $6 per pound.The point of this illustration is to demonstrate that wages have not risen at all when you look at their buying power. Individuals are making more money today than a generation ago but they are actually getting less for their dollars. As you can see, middle class Americans have struggled just to keep pace with inflation. The wealth that was gained over the past 40 years has trickled upward and not down to the average worker.*The U.S. median wage was $32,390 per year, according to the most recent data from the Occupational Employment Statistics
Properties of good money:
Portability
Ideal money must be portable. That is, it has to be convenient for you to bring it along to wherever you want. Obviously, cattle fail the portability test and was not the favoured form of money.
Divisibility
Ideally, money should be easily divisible to cater for all types and sizes of transactions. Again, cattle obviously fail the divisibility test.
Durability
Physical money should be durable. If not (i.e. can decay), it cannot be a reliable store of value. Tea fails the durability test.
Sufficiently rare
Obviously, money has to be sufficiently rare. If not, you will have to haul a massive quantity of it for transactions. Seashells fail this test. On the other hand, it cannot be too rare. Otherwise, it will be impossible to sub-divide it further for tiny transactions.
Fungible
Any commodity that functions as money ought to be fungible. That is, you can trade or substitute it for equal amounts of like commodity. Someone asked whether diamonds is a suitable commodity for money. The answer is no because diamonds are not fungible. Since each diamond is unique, they cannot be substituted or traded easily. Therefore, it cannot be conveniently used for transactions.
Un-consumable
Oil cannot function as money because because it is a consumable commodity. Obviously, it is not a good idea to consume your money. It’s pragmatic value is far too great to function as money.
Din liste synes jeg slet ikke er relevante problemer. Hovedparten af penge flyttes jo elektronisk idag, og mit forslag er elektroniske penge. Jeg mener, at de vigtigste egenskaber er, at det pengene repræsenterer, er noget vi alle værdsætter og ikke kan producere uden omkostninger.
Hovedproblemet er, at det er svært at indføre en valuta, hvis værdi ikke er garanteret af enten en fælles meget pålidelig aktør (repræsentationspenge), eller en magtinstans, som kan dominere dig (fiatpenge).
Jeg er klar over, at det er noget bøvl med en peer-to-peer valuta, da pengeudstedelsen vil ske decentralt, og at en skyldners udstedte penge skal vurderes af markedet (sandsynligvis en bank). På den anden side er alle klar over betingelserne, og kan indrette sig derefter. Har du et tilgodehavende i banken idag, er deres værdi ikke garanteret, selvom det er en bekvem illusion. (Det er usandsynligt, at de nytrykte penge staten låner til en evt. indskudsgaranti, nogensinde vil blive tilbagebetalt og destrueret.)
Det ville være bedre at bruge en helt abstrakt enhed, der ikke er bundet til noget fysisk.
I øvrigt giver rent elektroniske penge det problem (eller den fordel, afhængigt af synspunktet), at alle transaktioner registreres og overvåges. Dermed ville det blive muligt at slå hårdt ned på 'umoralske' anvendelser af penge, ligesom forbrydelser, der involverer penge ville være umuliggjort.
Desuden ville centralbanken være i stand til at sørge for, at der altid er penge nok til alle :)
Jeg synes, at det er et dårligt eksempel du bruger. I en guldbaseret seddeløkonomi, går man jo ikke ned til bageren og beder om at få sin seddel byttet til guld.
Hvis du bruger en helt abstrakt enhed, så skal du bruge fysisk tvang til at understøtte værdien. Hvis du f.eks. ser på elektroniske Bitcoins, så er de totalt ubrugelige for menneskers komfort. De opfylder dine kriterier for gode penge. Jeg vurderer at deres pris alene er understøttet af at de kan bruges til skatteundragelse, og at de er svagt deflationære, hvilket mange amerikanere tørster efter.
Centralbanken kan rigtigt nok skabe alle de "kWh"-penge de vil, men i et frit marked, ville kursen være nul, da alle ved at de ikke vil kunne skaffe strømmen (de producerer jo ikke noget, som nogen er interesseret i).
Dine abstrakte penge er efter min mening ubrugelige, da de kun repræsenterer forbrugsafsavn for mennesker, der har samlet på dem, mens produktive mennesker ikke vil have en interesse i at eftertragte papirer, som ikke indeholder et løfte om noget jordisk gods.
Forestil dig, at staten er så gavmild, at de fleste Kroner ligger i lommerne på uproduktive mennesker. Hvorfor skulle produktive mennesker så eftertragte Kroner? Kronerne lover jo intet.
Skrevet af 
Skrevet af Der var angiveligt dødsstraf for at nægte at tage imod papirpenge i handler.
Der blev også møntet guldmønter i Rom og tidligere i Lilleasien, men som jeg skriver, så starter min historieskrivning her omkring år 800 og begrænser sig til Europa, så derfor udeladelsen af omtalen.
som jeg skriver, så starter min historieskrivning her omkring år 800 og begrænser sig til Europa, så derfor udeladelsen af omtalen.Hov, det havde jeg glemt, da jeg kom så langt i artiklen - beklager.
Kinesernes erfaringer med papirpenge og hyperinflation er dog ret interessante :)
Dit fokus er ”..guld som penge..” og guld ”..som grundlag for et monetært system”, men i dette indlæg forholder jeg mig kun til kategorien ”penge”. Du siger at "..anvendelsen af penge ..[historisk har].. udviklet sig fra forskellige varestandarder til sølv- og guldmønter over udstedelsen af repræsentationspenge til vor tids fiat penge og elektroniske penge".
Du anfører også at "penge fungerer som betalingsmiddel, regningsenhed og værdiopbevaringsmiddel". Henvisningen til funktion og anvendelse er dermed det nærmeste du kommer på at forklare hvad ”penge” er. Penge er altså noget vi bare tager for givet, det ved ”vi” nemlig godt hvad er. Penge har vi jo haft altid, så det er vel ikke noget at gøre et stort nummer ud af. Jo, det er , for spørgsmålet er om der kan opstå ”..interessante økonomiske problemstillinger..” i en ejendomsbaseret monetær pengeøkonomi, hvis penge tages for givet. “Money is a paradoxical entity. Its origin is, like that of language, an enigma in the human history” anførte Iwai, K (1981) i Disequilibrium Dynamics: A Theoretical Analysis of Inflation and Unemployment, New Haven and London: Yale University Press. p. 113. Det var måske på tide løse denne gåde ved at kæde ejendom og penge sammen, således at penge udtrykker et ejendomsforhold. Fordi penge i al sin banalitet kan ses som anonymiserede krav på ejendom. Uden ejendomsret, ingen penge.
I den udstrækning penge godkendes som betalingsmiddel, kan de bruges til at erhverve anden ejendom/andre aktiver.
Jeg kan ikke se, hvad der er så mystisk ved penge. Hvis du accepterer en IOU fra mig, et stykke papir hvorpå jeg skriver, at jeg skylder dig 100 kr., så er det penge(substitut). I den forstand kan enhver udstede penge, spørgsmålet er, hvor mange du kan få til at acceptere dem som betaling.
Måske er det fordi jeg er økonom og ikke filosof, men jeg kan ikke se, at spørgsmålet om, hvad penge er, er andet et et meget praktisk spørgsmål. I tidens løb har det netop været alle mulige varer fra hundetænder til tobak, ris, salt, skind, og ædle metaller naturligvis.
Falskmøntneri, hvordan det end defineres, udgør en alvorlig form for bedrag.
Det diskuteres, hvornår de første rene fiat penge blev udstedt.Nogen (dog ikke Lars Pilegård) synes at have overset Riget i Midten, der opfandt papirpenge (og hyperinflation :) mange hundrede år før vi gjorde det i Europa. Artiklen China's First Experience with Paper Fiat Money giver en kort oversigt - dybt grinagtig for enhver, der kender til inflationens årsager :)
3. Spørgsmålet er, om en centralbank, der ikke garanterer noget, kan siges at bedrage nogen? Et bedrag forudsætter brud på en indgået aftale eller kontrakt, men med fiat pengeudstedelse er der jo netop ikke udstedt nogen garantier.Her er det min mening, at kun forøgelse af pengemængden udgør bedrag. Er pengemængden konstant, vil pengene i en markedsøkonomi tilflyde dem, der udfører produktivt (værdiskabende) arbejde. Stiger pengemængden løbende, vil andre (primært banker, pga. Fractional Reserve Systemet) løbende få tilført flere penge, uden at der ligger produktion bag.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 3 timer og 36 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
3 KommentarerTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 4 timer og 34 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerSkolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 52 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 51 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 14 timer og 55 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 31 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 32 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 16 timer og 51 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 23 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 54 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Torben Mark Pedersen Torben Mark Pedersen er cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret... Se Torben Mark Pedersens profil eller Følg Torben Mark Pedersen |
|
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 106 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 103 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 70 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 685 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 459 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 450 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 344 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |