BookmarkletTilføj til    |
Her er de "dynamiske effekter"
Udgivet for 735 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 06:52 til Boblere af Jakob J
Anders Samuelsen og Liberal Alliance har talt meget om "de dynamiske effekter" ved at sænke skatten, men er ofte blevet kritiseret af venstrefløjen for, at de ikke eksisterer. Så lad os lige gøre det helt klart for alle, hvad de dynamiske effekter består af. Hvis jeg mangler noget, eller har nogle fejl, så kommenter endelig!
De fleste her på 180grader ved godt, at det er mængden af arbejde (samlet produktivitet) som afgør hvor rigt et land er. Ikke pengene. Hvis ingen arbejdede, ville de få varer der var i butikkerne hurtigt blive enormt dyre, og vores penge være ganske lidt værd. Derfor har arbejdstiden + effektiviteten af arbejdstiden en stor indflydelse på et lands rigdom. Dvs. arbejdstid og produktivitet er en "dynamisk effekt".
Venstrefløjens evindelige, og lettere enfoldige argument er, at ingen vil arbejde mere, bare fordi de får lidt ekstra i lønningsposen. Årsagen er vel primært to fejlagtige antagelser:
A) Folk har faste arbejdstider, dikteret af en kontrakt. Ingen arbejder mere eller mindre end det.
B) Loven om marginal returns (at de sidste penge ikke har samme værdi for folk som de første).
Derfor vil folk ikke arbejde mere, for at tjene mere, efter et givent beløb.
Begge antagelser er forkerte, efter min overbevisning, og jeg vil her argumentere for hvorfor.
Først arbejdstiden - kan det betale sig at arbejde?
1) Selvstændige.
-------------------------
Selvstændige erhvervsdrivende som f.eks freelancere, har en stor indflydelse på deres arbejdstid. Personligt er jeg freelancer, og det kan ganske enkelt ikke betale sig at arbejde mere end 6 måneder om året for mig, da resten derudover enten ender i topskat, eller bliver stående i selskabet, til 25% selskabsskat. Derfor holder jeg en del fri, og uddanner mig, arbejder på egne projekter, holder fri, rejser etc. Jeg kender flere selvstændige som gør det samme. Arbejde betaler sig ikke. Ved lavere skat ville en del selvstændige gå fra at arbejde deltid, til at arbejde fuldtid.
2) Ferie
-------------------------
Mange fastansatte har 6-7 ugers ferie om året, men har man f.eks. ingen børn, har man ikke altid brug for al den ferie. Jeg kender flere, som hellere ville arbejde en uge mere om året, og få pengene udbetalt, end at holde ferie. Med topskat, kan dette dog knap så godt betale sig. Så hellere dalre rundt derhjemme i morgenkåben...
3) Overarbejde og afspadsering
-------------------------
Mange ansatte i servicejobs (kontor-jobs) har fra tid til anden overarbejde. For nogle er der ingen kompensering, men for andre står valget mellem at få arbejdet udbetalt, eller afspadsering. Med topskat kan det ofte bedst betale sig bare at afspadsere. Pengene giver ingen reel forskel i ens økonomi. Her går igen en del arbejdstimer tabt.
4) Deltidsarbejde
-------------------------
Folk i deltidsjobs som har høj timeløn, ville muligvis finde det mere interessant at arbejde fuld tid, såfremt topskatten ikke eksisterede. Det ville ikke være eneste motiverende faktor, men dog en væsentlig faktor. Nogle ville måske blot arbejde fuld tid i perioder med spidsbelastning, som en form for overarbejde.
5) To jobs
-------------------------
Tro det eller ej, men nogle mennesker har rent faktisk fritidsjobs. F.eks. fodboldtræner-jobs, eller andre ligeledes hobby-betonede jobs. Har man i forvejen et fuldtidsjob, bliver indtægten fra dette ekstra-job dog hurtigt så lille pga. topskat, at pengene ikke i sig selv udgør en motiverende faktor. Mange gider måske således ikke lige tage en sæson som træner etc.
Der findes også mange mennesker som har hobby-virksomhed, som f.eks. sælger produkter / services på nettet, på markeder rundt omkring i landet, giver behandlinger i hjemmet osv. Her
spiller topskat også ind... med mindre selvfølgelig, at folk kan tjene pengene sort.
6) Sort arbejde
-------------------------
Sort arbejde er noget skattevæsenet har opfundet. Ikke de "svindlende" borgere. Først da nogle
besluttede at vi skulle have indkomstskat, opstod sort arbejde som et fænomen. Ved lavere skat
ville gevinsten ved sort arbejde være mindre, og derved risikoen i forhold til gevinsten større.
Dog vil jeg lige indskyde, at sort arbejde efter min hobby-økonomiske forståelse gør landet rigere, ikke fattigere, idet mere arbejde udføres. Man kan se sort arbejde som et bevis for de dynamiske effekter eksisterer. Det er kun skattekassen som bliver fattigere - men det er jo heller ikke målet med vores arbejde - at gøre staten rigere?
7) Øget handel og jobskabelse
-------------------------
Når personer og virksomheder har flere penge tilbage efter skat, har de råd til at bruge flere penge, eller investere flere penge. Den enes forbrug eller investering er den andens arbejde. Arbejde sparer statskassen for understøttelse, og giver positivt tax-flow i stedet for negativt.
8) Indflytning / udflytning
-------------------------
Det er denne dynamiske effekt LA primært har omtalt, selvom det langt fra er det eneste.
Muligvis fordi det er den effekt som giver den største forskel.
Folk som mener, at skatten er for høj flytter ud af landet. Virksomheder gør det samme. Med disse personer og virksomheder forsvinder masser af jobs og tabt velstands-skabelse. Ved lav skat
kunne denne udvikling muligvis ændres, så der ville foregå en indflytning i stedet for udflytning.
Venstrefløjen hævder hårdnakket, at ingen vælger land at bo i efter skat, men efter kærlighed, familie, venner osv. Det er så dumt som det kan være. Kærlighed, venner, familie osv. betyder helt sikkert noget i den ligning, men det betyder ikke alt. Unge mennesker vælger tit at flytte ud for oplevelsens skyld, og hvor flytter man så hen med en god uddannelse? Til et lavskatteland måske?
Jeg VED der er folk der flytter ud af landet pga. skatten, da jeg selv har haft gjort det. Jeg flyttede til Schweiz i 2001, primært pga. den danske skat. Jeg er siden vendt tilbage, men med alt det tåbelige der sker i regeringen og i politik i øjeblikket, overvejer jeg kraftigt at flytte ud.
Burde vi lave en "udflyttet, eller overvejer at udflytte pga. skat"-gruppe her på 180grader, så vi kan se hvor mange det reelt drejer sig om?
Hvad så med loven om marginal returns?
Selvfølgelig har denne lov indflydelse på menneskers lyst til at lægge 60 timer i stedet for 40 timer om ugen. Men netop derfor er det jo af hensyn til velstandsskabelse vigtigt, at motivere de mennesker som rent faktisk kan levere 60 timer om ugen til at gøre det. Det gavner hele samfundet, ikke kun individerne.
I stedet for at tænke "nu gider de ikke arbejde mere alligevel, så vi tager resten af pengene" burde vi have regressiv beskatning, ud fra tanken: "Nu gider de snart ikke arbejde mere, hvis ikke der ligger en ekstra bonus til dem".
Mennesker som tjener mange penge kan typisk også tjene ekstra mange penge ved at arbejde ekstra. For en lavtlønnet SOS'er vil de ekstra timer måske ikke give den helt store effekt i økonomien. Men for en højtlønnet ville det være et andet beløb vi taler om. Hvis man kan se, at man lige kan tjene til en ny terrasse, eller carport, en fed ferie, til en hushjælp, eller udbetalingen til en bil eller hus ved at arbejde ekstra, ville nogle vælge at gøre det. Ikke alle. Men nogle. Jeg byttede f.eks. gerne 2 timers rengøring for 2 timers arbejde, som jeg synes er sjovere.
Med andre ord, the marginal return er højere for folk med højere løn. Jamen skal de så ikke bare tjene endnu, endnu mere før de gider arbejde ekstra? Muligvis. Her må nogle andre lige lægge en kommentar ind.
Og så er ordet ellers frit :-)
32 Kommentarer
Skrevet af Hvad angår ekstra arbejde, så har jeg en fidus! :D Bliv fodbolddommer! De har lavet det sådan, at dommerne ikke skal betale skat af deres indkomst, og hvis man dømmer nogen kampe i løbet af ugen og så et par stykker i weekenden, så kan det godt blive over 2.000 kroner ekstra hver måned SKATTEFRIT!!!!
Her er et par links:
Beskrivelse af kurset
Fem dages intensiv uddannelse til fodbolddommer i Ringe
Fem dages intensiv uddannelse til fodbolddommer i Roskilde
Skrevet af 
Skrevet af 
Skrevet af Det er derfor økonomer anbefaler lavere skat på arbejde og højere skat på immobile goder, forurening med mere. Men i Danmark har vi gjort det omvendte - vores suverænt højeste skatteprocenter er på arbejde - især ekstraarbejde, hvor det er de høje marginalskatter der tæller.
Skrevet af 
Skrevet af Men S/SF tror skam også på dynamiske effekter. De ønsker højere skat på fossile brændstoffer, og tilskud til alternativ energi - sandsynligvis fordi de ønsker mindre olie og kul og mere vind- og sol-energi. Det er jo også en dynamisk effekt.
Dynamisk effekt betyder jo blot at det man beskatter for man mindre af, og det man giver penge til får man mere af.
Der har ikke vist sig at være dynamiske effekter som følge af skattelettelserne her. Teorien har allerede på det felt vist sin ekstraordinært store uduelighed.
Når vi alle arbejder mere, bliver de penge som er tilbage i statskassen mere værd, da produkter mm. bliver billigere.
Desuden er målet med skattelettelser jo netop ikke flere penge i statskassen, men mindre behov for skattekroner - at folk i højere grad klarer sig selv. Desværre finder socialister og offentligt ansatte jo altid bare på noget nyt, der skal bruges penge på.
Iøvrigt noget lidt underligt at tale om "pengeorienterede" mennesker. De færreste arbejder for selve pengenes skyld, men for det vi kan få for pengene. Ekstra fritid. En ferie. Børnene kan komme på lejrskole. Nyt tøj. Nyt hus. Ny bil. Ja, alle mulige former for forbedringer af vores liv. Penge er nu engang bare det middel vi bruger til at opnå alle disse ting, også at holde fri.
Skrevet af Dynamisk effekt er den effekt, der kommer ud over den rent mekaniske (hvis vi opkræver 2 pct mindre i skat falder skatteindtægterne med 2 pct) - samt det automatiske tilbageløb via afgifter (når de to pct i skattelettelser opspares/bruges, havder den halve procent i statskassen via moms og afgifter).
De dy naiske effekter er således fællesbetegnelsen for den effekt, som den adfærd, skattelettelserne medfører, har på statskassen: flere i beskæftigelse, flere timer, senere tilbagetrækning, højere uddannelse, flittigere arbejde, større bytte mellem gør-det-selv arbejde og rigtigt arbejde (samt i øvrigt de her af afledte effekter på forbruget og dermed forbrugsafgifter).
Det afgørende spørgsmål er, i hvor høj grad disse dynamiske effekter opvejer de umiddelbare effektebr (mekanisk effekt minus tilbageløb) - og her er der bestemt ikke konsensus om noget som helst. Det store problem med historiske sklattelettelser er jo, at det er svært at afgøre, hvad "alt andet lige" situationen ville være (hvordan ville arbejdsudbuddet have udviklet sig?).
Så hvilke skattelettelser er det du henfører til, når du skriver, at "Der har ikke vist sig at være dynamiske effekter som følge af skattelettelserne her"?
Jeg kan til din information oplyse, at arbejdstiden i DK faldt støt indtil midten af 90'erne, hvor Nyrup for første gang sænkede marginalskatten.
- bræstrup
Skrevet af Og ganske rigtigt handler det om at hvis staten kører skattelettelser for 1 million på papiret, er det måske reelt kun 100.000, 500.000 eller 999.999 kr. det koster - men der er ikke nogen der siger at det skal give plus - selvom det ikke er umuligt.
Disse PENGEORIENTEREDE mennesker du taler om, må være dem der gerne vil beholde sin myndighed og sin råderet over egne midler. De andre PENGEORIENTEREDE mennesker, og dem der ikke tænker på andet end at rage til sig, er typisk dem der har fingrene langt nede i fælleskassen.
Men det svarer jo til at sige, at man ikke tror på at folk vil bruge mindre benzin, uanset hvor høj benzinafgiften er, og derfor ikke vil bidrage til at nedsætte CO2 udslippet.
Selvfølgelig kan man sætte skatten så højt at det har negative konsekvenser for økonomien - sætter man skatten til 90% er der helt sikkert færre der vil arbejde, og sætter man den til 10% er incitamentet større og derfor er der flere der vil arbejde. At påstå andet er idioti.
Det må da i høj grad afhænge af udgangspunktet. En skattesænkning fra 35% til 30% har nok ikke så stor virkning som en skattesænkning fra 100% til 95%, vel ? Og "verdens højeste skatteprocent" er vel næppe en marketingsstrategi der virker særligt godt til at tiltrække udenlandsk arbejdskraft, vel ?
Det er klart at det stive arbejdsmarked den såkaldte danske model gør det vvanskeligt, men man skal ikke se det kun fra samfundets side men også fra idividets.
hvis individet føler større udbytte/tilfredsstillelse ved at holde fri end at arbejde er det da klart at man ikke gider at arbejde.
Og nej jeg gider ikke at arbejde 12 minutter mere for at efterlønnere kan holde fri, for det er reelt det der er tale om.
Og så er der også lige en udbud efterspørgselsvinkel, der savnes, den gælder også for arbejsmarkedet, og den er i høj grad blevet påvirket negativt af vore politikkere.
Udbud / efterspørgsel - god pointe.
Men hvis skatten nu blev sænket kunne det jo være at vi ville få skabt større forbrug og dermed større efterspørgsel(=flere jobs) så selv de svage kan komme fra dagpenge og i job.
Skattelettelser er ikke den absolutte vej ud af krisen, men det gør det da mere attraktivt at være dansker og bidrage til både den borgerlige og socialdemokratiske fløjs velfærdsvanvid.
Et tilsvarende studie i Fiscal Studies fandt, at 1 procent points stigning i den offenlige sektors forbrug i forhold til det samlede BNP reducerede vækstraten med 0-216 procent point. Og det er ikke meget bedre med offentlige investeringer. Her vil den samme udgiftsstigning reducere BNP med 0.167 procentpoint.
Smid nu den keynesianske salmebog væk og besind dig på den virkelighed, vi står over for!
Redigeret:
Gik ud fra teoremet omkring det balancerede budgets multiplikator og Crowding out teorien. Har derudover netop haft en længere diskussion med en bekendt der er udd. indenfor økonomi og har speciel interesse i makroøkonomi og han hævder stadig at bl.a. opsparing gør at det rent vækstmæssigt bedre kan betale sig at bruge penge via offentlige udgifter end skattelettelser(hvis samme beløb bliver brugt).
Skrevet af De fleste her på 180grader ved godt, at det er mængden af arbejde (samlet produktivitet) som afgør hvor rigt et land er.
Det er vist en gradbøjning af sandheden. Mængden af arbejde i f.eks. Sovjet var ganske høj (så godt som alle var i en eller anden form for job) og det blev de ikke særligt rige af.
Mængden af opsparet rigdom er lig med samlet produktion minus samlet forbrug.
Mængden af ændring i rigdom er lig produktion i en periode minus forbrug i samme periode.
Når jeg skriver "mængden af arbejde", burde jeg vel have skrevet "værdiskabelsen".
Med en god maskine, og få arbejdstimer, kan man skabe mere værdi end med mange timers arbejde, uden en maskine. Det var egentligt det jeg forsøgte at skrive med, at effektiviteten af det arbejde vi udfører selvfølgelig er meget afgørende.
Du er selv lidt inde på det, men det er en pointe som godt kan uddybes.
det er fejlagtigt at opdele folks tid i to kategorier: arbejde og fritid. Reelt er debr tale om tre kategorier: formelt (beskattet) arbejde; uformelt (skattefrit) gør-det-selv arbejde; og fritid.
Skatten påvirker ikke bare valget mellem mængden af formelt arbejde og fritid; men mindst lige så meget valget mellem formelt arbejde og uformelt gør-det-selv arbejde. Det er hér den virkelig store gevinst i arbejdstid kan findes. men det kræver markant lavere marginalskatter end i dag (navnlig i lyset af den høje danske moms, der bidrager til skattekilen).
Rent samfundsøkonomisk er det jo et plus, hvis alle, der blot tjener én krone mere i timen (netto), end en rengøringshjælp koster (netto), arbejder mere på arbejdet og køber sig fra al rengøring i huset. ded samme gælder havearbejde, håndværk og øvrige forbedringer. Men med dagens skattesystem skal man oppebære en timeløn, der er op til over seks gange højere end det, den man alternativt hyrer derhjemme får ud af det, før det ikke længere kan betale sig at gøre det selv.
Vi har populært sagt "af-opfundet" den arbejdsdeling, som er roden til økonomisk velstand.
- bræstrup
Disse enere er oftest karakteriserede en nørdet interesse for arbejdet. Der er kun det. Tidligt og silde knokler de med deres genistreger. Disse mennesker skal selvfølgelig belønnes klækkeligt. Efter min mening burde de forgyldes - i stedet hader de misundelige og ondskabsfulde danskere dem. Alt de tænker på, er at fratage dem det hele.
Den danske andegård er i realiteten ikke ret globaliseret pånær netop med hensyn til enerne. Det er faktisk sådan, at enere ret hurtigt bliver kendt langt ud over landegrænserne, og i udlandet, hvor janterne ikke hersker, kender man enernes værdi, så de headhuntes bort fra Danmark.
Generelt har mennesker vidt forskellig værdi. I Danmark belønner vi de værdiløse og skadelige, og straffer de værdifulde og uundværlige.
Skrevet af Fin gennemgang.
Min påstand er, at en lavere marginalskat ikke isoleret set er nogen columbus-æg, men tæller man alle effekterne med i en værdisættelse af lavere skat, så er der ingen tvivl om, at en lavere marginalskat er en netto gevinst for det danske samfund, både målt generelt ud fra produktivitet, men også på effekten for de offentlige finanser.
To andre effekter, kan med fordel tages med i denne betragtning:
Uddannelses-effekten: Hvor stor effekten er, er svært at kvantificere, men lavere marginalskat øger gevinsten ved at uddanne sig.
Produktivitets/kvalitetseffekten:
Lavere marginalskat øger gevinsten ved at lægge flere timer jobbet. Det er velkendt, men det er lidt overset, at den enkelte også får større økonomisk gevinst ved at skifte til et højere lønnet/mere produktivt job. Dette bidrager til større dynamik på arbejdsmarkedet.
Skrevet af 
Skrevet af Det skal dog ikke pille ved at dynamiske effekter findes f. eks, når økonomien som nu befinder sig i en lavkonjuktur.
Hvad sker der, rent teoretisk, hvis vi alle sammen arbejder 1 time om ugen?
Hvad sker der hvis vi alle sammen arbejder 40 timer om ugen?
... 60 timer om ugen?
Hvis alle, også dem på kontanthjælp, udførte bare et eller andet værdiskabende arbejde?
Men det er alt sammen en gang teoretisk snik snak, som nok udelukkende kan betragtes som lærebogsretningslinier uden nævneværdig hold i virkeligheden.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 3 timer og 45 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
3 KommentarerTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 4 timer og 43 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerSkolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 1 time og 1 minut siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 59 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 15 timer og 4 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 40 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 40 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 16 timer og 59 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 32 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 3 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Jakob J Cand.it Selvstændig Liberal Læser: - Wealth of Nations (Adam Smith). Har læst: - Taberfabrikken (Ole Birk Olesen). - Atlas Shrugged ... Se Jakob Js profil eller Følg Jakob J |
|
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 106 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 103 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 70 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 685 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 459 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 450 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 344 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |