høring om full reserve banking

mandag d

Ikke angivet Ikke angivet,

09/09/2014

mandag d. 15. sept. 2014 kl. 13.30 – 16.30 i København

"Vi har besøg af Ben Dyson, der sammen med Andrew Jackson er forfatter til bogen Modernising Money. Why our monetary system is broken and how it can be fixed, Positive Money 2012. Bogen indeholder et grundigt udformet bud på, hvordan full reserve banking kan udformes og gennemføres. En kortere version af forslaget er vedhæftet.

Arrangementet gennemføres som en høring, hvor Ben Dyson kort præsenterer forslaget, og andre fagfolk bidrager med korte oplæg og kritiske spørgsmål, der kan sætte forslaget om full reserve banking i perspektiv. Foreløbig har vi tilsagn om oplæg eller deltagelse i spørgepanel fra Finn Østrup (professor, CBS), Jakob Vestergaard (seniorforsker, DIIS), Lars Pehrson (direktør, Merkur Andelskasse), Otto Brøns-Petersen (analysechef, CEPOS) og Peter Wendt (lang professionel karriere i den finansielle sektor).

Ærindet med arrangementet er at bidrage til at styrke både den faglige og den offentlige debat om, hvordan det finansielle system kan reformeres, så det tilgodeser samfundsmæssige mål, herunder miljø- og fordelingshensyn. Et af de mere radikale forslag er ideen om full reserve banking, der blev fremsat i 1930erne (Chicago Planen) og i de senere år er blevet genfremsat af stadig flere, fx i et arbejdspapir fra IMF (https://www.imf.org/external/pubs/cat/longres.aspx?sk=26178.0). I Storbritannien har en række fremtrædende fagfolk og debattører taget emnet op, fx Mervyn King, Adair Turner, John Kay, Martin Wolf og Ann Pettifor, mens debatten i Danmark står meget svagt.

Nogle af de spørgsmål vi gerne vil have belyst er:

  • Hvilke problemer kan full reserve banking bidrage til at løse, og hvilke problemer løser det ikke?
  • Hvilke andre former for regulering må det kombineres med?
  • Vil endogene penge ikke bare opstå på en anden måde?
  • Hvilke krav stiller forslaget til regulering af internationale kapitalbevægelser?
  • Hvad betyder full reserve banking for økonomisk vækst?
  • Hvad betyder full reserve banking for mulighederne for at fremme investeringer i bæredygtig omstilling?
  • Er full reserve banking egnet til at skabe folkelig opbakning omkring reformer af den finansielle sektor?

Arrangementet gennemføres i samarbejde mellem foreningen Gode Penge og DIST, Center for design, innovation og bæredygtig omstilling, ved Aalborg Universitet, med støtte fra Velux Fonden."

Kilde: