Af Simon Espersen, 180Grader.dk
Hendes cat hedder Carl Menger – navnet på en østrigsk økonom. Hun foretrækker bitcoins frem for dollars. Og en af hendes største lidenskaber er tilsyneladende "praxeologi" - studiet af den menneskelige handlen. Så stor er lidenskaben, at hun har taget adskillige af internettets sociale medier i brug for at udbrede kendskabet til denne videnskabelige retning.
Begrebet praxeologi introduceres blandt andet af økonomen, Ludvig von Mises i hans hovedværk "Human Action".
Studiet af menneskelig handlen, det vil sige undersøgelsen af de grundforudsætninger, der gælder menneskelig adfærd er for østrigske økonomer afgørende for at kunne forstå alle former for "social videnskab" såsom politologi, sociologi, historie og økonomi.
Praxgirls introduktion til praxeologi består af 7 afsnit forløbig, hvor det sidste afsnit blev offentliggjort den 29. juli. Hun blevet positivt omtalt af ledende kræfter indenfor den østrigske økonomiske skole tilknyttet The Ludwig von Mises Institute [www.mises.org], såsom Steven Kinshella og Jeffrey Tucker.
Siden "Praxgirl" i begyndelsen af juni lancerede sin første introduction til praxeologi via youtube har hun fået mere end 400 venner på facebook og skabt 4.120 "resultater", det vil sige links ved søgning på Google.
Så måske vil "praxgirl" have mere held med at popularisere begrebet end Ludvig von Mises og hans efterfølgere - herunder professor Hans Hermann-Hoppe, som er en af de garvede formidlere af vigtigheden af det praxeologiske udgangspunkt.
Deduktion vs. induktion
Praxgirl fortæller os i afsnit 2 om praxeologiens metodologi, som er logisk deduktiv eller a priori-udledende. Man tager med andre ord udgangspunkt i selvindlysende sandheder, hvorefter man udleder (deducerer) "nedefter" fra den abstrakte tænkning hen imod en forståelse af virkelige fysiske fænomener.
Praxeologiens grundsætning er således den selvindlysende sandhed, at "menneskelig handling er formålsrettet adfærd". At dette er en selvindlysende sandhed ses ved, at hvis man prøver at modbevise påstanden, handler man selv formålsrettet.
Med praxeologien begynder den østrigske økonomiske skoles kritik af den naturvidenskabelige tilgang, hvad angår brugen af denne tilgang indenfor de sociale videnskaber: Den naturvidenskabelige tilgang siges således i indslaget at være induktiv og ikke mindst kvantificerende. Men siger praxgirl: ”Mennesker kan ikke kvantificeres. Hver dag tilegner mennesker sig nye værdier, de lærer noget nyt og de skifter mening”. Den menneskelige adfærd kan netop fordi den er individuel og formålsrettet ikke forudsiges, sådan som man hævder at kunne gøre det gennem brugen af naturvidenskabelige metoder. Læseren fornemmer måske allerede her, at udgangspunktet fører hen imod en vis skepsis, hvad angår tanken om det nyttige ved planøkonomi.
Praxgirls tredje afsnit handler om, hvad formålsrettet adfærd er og ikke er. Praxeologien beskæfter sig således ikke med ubevidst adfærd, men med bevidst formålsrettet adfærd. Studiet af menneskelig handlen vedrører tilsvarende ikke den menneskelige psykologi herunder de menneskelige motiver. Praxeologi handler om de præferencer som mennesker udviser, og ikke hvordan de når frem til disse. Studiet af menneskelig handlen beskæftiger sig med det, man vælger at gøre – og ikke vælger at gøre, men ikke hvordan man vælger.
Oplevet ubehag en forudsætning for handling
Det fjerde afsnit handler om hvilke selvindlysende sandheder, vi kan udlede af den primære sandhed om menneskelig adfærd, det vil sige ”formålsrettet handlen”. For det første handler man for at opnå en bedre tilstand end udgangspunktet, det som Ludwig von Mises omtaler som ”the removal of felt uneasiness” - altså ”afhjælpningen af oplevet ubehag”.
Beviset på at ”afhjælpningen af oplevet ubehag” er en selvindlysende sandhed om den menneskelige adfærd er ifølge praxgirl, at et individ, der befinder sig i en perfekt (optimal) tilstand ikke har grund til at handle.
Tre forhold er således forudsætninger for handling: 1) En tilstand af et vist ubehag 2) En forestilling om en tilstand uden (eller med mindre) ubehag samt 3) En overbevisning om at handling vil føre i retning mod sidstnævnte tilstand. Alle tre faktorer skal således være gældende før man handler, fortæller praxgirl.
Dette fører også til påstanden om, at vi som mennesker ”rangordner vores ubehag” og vores værdier, det vil sige at vi handler ud fra præferencer. Og vi kan så også udlede noget af betydning for økonomisk teori, hvad angår konstateringen af menneskers skiftende præferencer. - Igen vil læseren kunne se hvorledes planøkonomi ikke bliver det mest oplagte bud på et økonomisk optimalt system. Om menneskers rangordning af værdier skriver Ludvig von Mises i Human Action:
”At vælge betinger alle menneskelige beslutninger. Når han træffer sit valg vælger mennesket ikke kun mellem forskellige fysiske objekter og ydelser. Alle menneskelige værdier er indbefattet i det at kunne vælge. Alle mål og midler, såvel materielle som ideelle emner, det sublime og lavtstående, det noble og uædle, arrangeres på én enkelt række og udsættes for en beslutning som vælger én ting og tilsidesætter noget andet. Intet som mennesker efterstræber eller søger at undgå står udenfor dette arrangement hen imod en enkeltstående præference- og graduerings-skala.” (Human Action s. 3)
Den subjektive rationalitet
I Praxgirls femte afsnit forklares det hvorfor menneskelig adfærd ifølge praxeologien altid er rationel, hvilket sikkert er en vanskelig påstand at acceptere for mange. Pointen er imidlertid, at et individs subjektive mål altid forfølges rationelt, det vil sige ud fra ideen om, at den valgte handling for indvidet er den rette vej til at opnå målet.
Budskabet er naturligvis ikke at økonomer ikke kan pege på mere rationelle veje til at opnå målet, men som nævnt tidligere, at handlen er formålsrettet og i den forstand rationel, også selv om den objektivt kan siges at være forkert til at nå målet. Pointen er simpelthen, at praxeologi er en ”værdifri” eller ”værdineutral” videnskabelig tilgang. Den tager således de menneskelige evalueringer / værdidomme for givne og beskæftiger sig udelukkende med udfaldet og konsekvenserne af de handlinger, hvormed indvider søger at opnå deres mål.
Se alle indslagene på:
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Læs mere:
http://www.facebook.com/#!/praxgirl
http://www.twitter.com/Praxgirl
http://en.wikipedia.org/wiki/Praxeology
http://da.wikipedia.org/wiki/A_priori
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%B8strigske_skole
http://en.wikipedia.org/wiki/Carl_Menger
Praxeology: The Austrian Method | Hans-Hermann Hoppe
http://www.youtube.com/watch?v=hiXcO3pcR8I
http://www.stephankinsella.com
http://blog.mises.org/17744/praxgirl-dedicated-to-popularizing-praxeology/
Ludvig von Mises – Human Action
