BookmarkletTilføj til    |
Hun elsker praxeologi
 | ||
Udgivet for 296 dage siden i Økonomi
Tilføjet 02/08 11:58 til Boblere af Simon Espersen
Af Simon Espersen, 180Grader.dk
Hendes cat hedder Carl Menger – navnet på en østrigsk økonom. Hun foretrækker bitcoins frem for dollars. Og en af hendes største lidenskaber er tilsyneladende "praxeologi" - studiet af den menneskelige handlen. Så stor er lidenskaben, at hun har taget adskillige af internettets sociale medier i brug for at udbrede kendskabet til denne videnskabelige retning.
Begrebet praxeologi introduceres blandt andet af økonomen, Ludvig von Mises i hans hovedværk "Human Action".
Studiet af menneskelig handlen, det vil sige undersøgelsen af de grundforudsætninger, der gælder menneskelig adfærd er for østrigske økonomer afgørende for at kunne forstå alle former for "social videnskab" såsom politologi, sociologi, historie og økonomi.
Praxgirls introduktion til praxeologi består af 7 afsnit forløbig, hvor det sidste afsnit blev offentliggjort den 29. juli. Hun blevet positivt omtalt af ledende kræfter indenfor den østrigske økonomiske skole tilknyttet The Ludwig von Mises Institute [www.mises.org], såsom Steven Kinshella og Jeffrey Tucker.
Siden "Praxgirl" i begyndelsen af juni lancerede sin første introduction til praxeologi via youtube har hun fået mere end 400 venner på facebook og skabt 4.120 "resultater", det vil sige links ved søgning på Google.
Så måske vil "praxgirl" have mere held med at popularisere begrebet end Ludvig von Mises og hans efterfølgere - herunder professor Hans Hermann-Hoppe, som er en af de garvede formidlere af vigtigheden af det praxeologiske udgangspunkt.
Deduktion vs. induktion
Praxgirl fortæller os i afsnit 2 om praxeologiens metodologi, som er logisk deduktiv eller a priori-udledende. Man tager med andre ord udgangspunkt i selvindlysende sandheder, hvorefter man udleder (deducerer) "nedefter" fra den abstrakte tænkning hen imod en forståelse af virkelige fysiske fænomener.
Praxeologiens grundsætning er således den selvindlysende sandhed, at "menneskelig handling er formålsrettet adfærd". At dette er en selvindlysende sandhed ses ved, at hvis man prøver at modbevise påstanden, handler man selv formålsrettet.
Med praxeologien begynder den østrigske økonomiske skoles kritik af den naturvidenskabelige tilgang, hvad angår brugen af denne tilgang indenfor de sociale videnskaber: Den naturvidenskabelige tilgang siges således i indslaget at være induktiv og ikke mindst kvantificerende. Men siger praxgirl: ”Mennesker kan ikke kvantificeres. Hver dag tilegner mennesker sig nye værdier, de lærer noget nyt og de skifter mening”. Den menneskelige adfærd kan netop fordi den er individuel og formålsrettet ikke forudsiges, sådan som man hævder at kunne gøre det gennem brugen af naturvidenskabelige metoder. Læseren fornemmer måske allerede her, at udgangspunktet fører hen imod en vis skepsis, hvad angår tanken om det nyttige ved planøkonomi.
Praxgirls tredje afsnit handler om, hvad formålsrettet adfærd er og ikke er. Praxeologien beskæfter sig således ikke med ubevidst adfærd, men med bevidst formålsrettet adfærd. Studiet af menneskelig handlen vedrører tilsvarende ikke den menneskelige psykologi herunder de menneskelige motiver. Praxeologi handler om de præferencer som mennesker udviser, og ikke hvordan de når frem til disse. Studiet af menneskelig handlen beskæftiger sig med det, man vælger at gøre – og ikke vælger at gøre, men ikke hvordan man vælger.
Oplevet ubehag en forudsætning for handling
Det fjerde afsnit handler om hvilke selvindlysende sandheder, vi kan udlede af den primære sandhed om menneskelig adfærd, det vil sige ”formålsrettet handlen”. For det første handler man for at opnå en bedre tilstand end udgangspunktet, det som Ludwig von Mises omtaler som ”the removal of felt uneasiness” - altså ”afhjælpningen af oplevet ubehag”.
Beviset på at ”afhjælpningen af oplevet ubehag” er en selvindlysende sandhed om den menneskelige adfærd er ifølge praxgirl, at et individ, der befinder sig i en perfekt (optimal) tilstand ikke har grund til at handle.
Tre forhold er således forudsætninger for handling: 1) En tilstand af et vist ubehag 2) En forestilling om en tilstand uden (eller med mindre) ubehag samt 3) En overbevisning om at handling vil føre i retning mod sidstnævnte tilstand. Alle tre faktorer skal således være gældende før man handler, fortæller praxgirl.
Dette fører også til påstanden om, at vi som mennesker ”rangordner vores ubehag” og vores værdier, det vil sige at vi handler ud fra præferencer. Og vi kan så også udlede noget af betydning for økonomisk teori, hvad angår konstateringen af menneskers skiftende præferencer. - Igen vil læseren kunne se hvorledes planøkonomi ikke bliver det mest oplagte bud på et økonomisk optimalt system. Om menneskers rangordning af værdier skriver Ludvig von Mises i Human Action:
”At vælge betinger alle menneskelige beslutninger. Når han træffer sit valg vælger mennesket ikke kun mellem forskellige fysiske objekter og ydelser. Alle menneskelige værdier er indbefattet i det at kunne vælge. Alle mål og midler, såvel materielle som ideelle emner, det sublime og lavtstående, det noble og uædle, arrangeres på én enkelt række og udsættes for en beslutning som vælger én ting og tilsidesætter noget andet. Intet som mennesker efterstræber eller søger at undgå står udenfor dette arrangement hen imod en enkeltstående præference- og graduerings-skala.” (Human Action s. 3)
Den subjektive rationalitet
I Praxgirls femte afsnit forklares det hvorfor menneskelig adfærd ifølge praxeologien altid er rationel, hvilket sikkert er en vanskelig påstand at acceptere for mange. Pointen er imidlertid, at et individs subjektive mål altid forfølges rationelt, det vil sige ud fra ideen om, at den valgte handling for indvidet er den rette vej til at opnå målet.
Budskabet er naturligvis ikke at økonomer ikke kan pege på mere rationelle veje til at opnå målet, men som nævnt tidligere, at handlen er formålsrettet og i den forstand rationel, også selv om den objektivt kan siges at være forkert til at nå målet. Pointen er simpelthen, at praxeologi er en ”værdifri” eller ”værdineutral” videnskabelig tilgang. Den tager således de menneskelige evalueringer / værdidomme for givne og beskæftiger sig udelukkende med udfaldet og konsekvenserne af de handlinger, hvormed indvider søger at opnå deres mål.
Se alle indslagene på:
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
Læs mere:
http://www.facebook.com/#!/praxgirl
http://www.twitter.com/Praxgirl
http://en.wikipedia.org/wiki/Praxeology
http://da.wikipedia.org/wiki/A_priori
http://da.wikipedia.org/wiki/Den_%C3%B8strigske_skole
http://en.wikipedia.org/wiki/Carl_Menger
Praxeology: The Austrian Method | Hans-Hermann Hoppe
http://www.youtube.com/watch?v=hiXcO3pcR8I
http://www.stephankinsella.com
http://blog.mises.org/17744/praxgirl-dedicated-to-popularizing-praxeology/
Ludvig von Mises – Human Action
23 Kommentarer
Skrevet af Praxeologiens grundsætning er således den selvindlysende sandhed, at "menneskelig handling er formålsrettet adfærd". At dette er en selvindlysende sandhed ses ved, at hvis man prøver at modbevise påstanden, handler man selv formålsrettet.
Springer de ikke let og elegant hen over at bare fordi noget menneskelig handling er formålsrettet adfærd betyder det ikke at al menneskelig handling er formålsrettet adfærd?
Praxeologiens grundsætning er således den selvindlysende sandhed, at "menneskelig handling er formålsrettet adfærd". At dette er en selvindlysende sandhed ses ved, at hvis man prøver at modbevise påstanden, handler man selv formålsrettet.
Udelukker det ikke rimeligt hurtigt altruistiske handliner? Med mindre man er af den overbevisning at altruisme i mennesket ikke eksisterer og at alle handlinger i bund og grund er egoistiske.
"Udelukker det ikke rimeligt hurtigt altruistiske handliner?"
Hvorfor det? Formålet med altruistiske handlinger er at man får en følelse af velvære. Af godhed. Det opfylder de 3 grunde til handling.
Prøv at forklare at en soldat kaster sig over en håndgranat for at undgå at hans kammerater dør.
Eller: Man ser at en er ved at glemme sine handsker i busen og skynder sig at lange dem ud af døren til vedkommende.
Selvfølgeligt findes der altruistiske handlinger, vi støder sandsynligvis på dem hver eneste dag.
Skrevet af Jeg kan ikke se nogen modsætning mellem, at en handling er formålsrettet og at den er altruistisk. Tværtimod er alturisme da også et formål.
Men jeg er enig i, at der er noget i logikken, som halter. Man kan højest bevise, at der findes formålsrettet adfærd, men man kan ikke vise, at al handling er formålsrettet.
Skrevet af
"alt menneskelig handling er formålsrettet adfærd".
Jeg mener, at vi alle har et formål (eller motiv) med vores handlinger, det være sig egennytte, glæde andre, købe god samvittighed, opleve spænding eller hvadsomhelst. Jeg kan da ikke se, at der er undtagelser fra denne selvindlysende sandhed.
Problemet ligger et andet sted - din tro på at en given handling har en given konsekvens for dig kan påvirkes systematisk. F.eks. tror mange danskere ligesom i det gamle DDR er at mere stat=bedre samfund. Men eftersom det er resultatet af systematisk meningsmanipulation, så kan du altså agere imod din egeninteresser selvom du handler målrettet.
Skrevet af Som en af dem, der yder mønt til 180graders betalte artikler, må jeg prøve at se et personligt formål i ovenstående. I praksis og/eller i praxeologisk forstand.
Det er svært at banke nyt stof ind i et gammelt hundehoved, men forsøget vil blive gjort.
Skrevet af Jeg opfatter det som at få lektier for. Men tak for det.
"Giver det mening helt at se bort fra menneskets ubevidste adfærd?"
Hvis noget er ubevidst, uovervejet og irrationelt, så er det lidt svært at forudse handlingerne og så kan det vel være lige meget. Men jeg tror ikke at man laver så mange køb som er ubevidste, selvom man da kan påvirkes af reklamer osv. Men man køber en is når det er varmt og man tanker op når bilen er ved at løbe tør for benzin. Hvis renten er høj sparer man mere op end når renten er lav. Eller hvad? Ubevidst adfærd er vel mere sådan noget med at vælge et tal mellem 0 og 20.
Du kan jo ALDRIG forklare menneskelig adfærd 100%. Så hvis det skulle være succeskriteriet, så kan man lige så godt lægge sig til at sove.
Det er en misforståelse. Ubevidst adfærd er et udefineret begreb - der er refleksiv adfærd (inkl. f.eks. det autonome nervesystem) og bevidst målrettet adfærd.
Eftersom en handling kræver energi, kræver den også formål som drives af dine behov som de kommer til udtryk i dine valg - også selvom du sjældent/aldrig er bevidst om alle aspekter bag en konkret handling.
Hvis du f.eks. smiler, så er det ikke noget som du først analyserer og beslutter, men det er en handling som udtrykker dig og dine behov - at udtrykke det som et smil rummer selvom du ikke er i stand til at redegøre for alle de motiver som fører til handlingen (smile).
Praxologi forholder sig IKKE til og forsøger IKKE at redegøre herfor, men siger blot at det er dine motiver som andre ikke kan forstå bedre end du selv og dermed ikke afgøre om du bør eller ikke bør smile - dvs. andre kan ikke udtale sig om du er "rationel". Det gør ikke handlingen "ikke-formålsdrevet" at du ikke kan redegøre for baggrunden - tværtimod gælder det så godt som alle handlinger at der er mange komplekse motiver som ikke engang du selv er "bevidst" om.
Det gælder alle handlinger - det er dine subjektive behov som kommer til udtryk i handlingen, specielt når du vælger at bruge penge som kræver et informeret samtykke.
En af de smukke aspekter ved Praxologi er at den ikke søger at forstå/definere og dermed determinere dig - det ville eliminere din frihed til at træffe valg.
Von Mises siger eksplicit selv at det er en forudsætning at andre ikke kan - på en eller anden måde - kende dine behov bedre end dig. Fordi det ville give dem mulighed for at skabe adfærd hos dig som reaktion på til formålet skabte stimuli.
Skrevet af Hun foretrækker bitcoins frem for dollars.
Bitcoin har ingen reel vaerdi. Hvis hun havde studeret oestisk oekonomi ville hun vide dette. Hvorfor foretraekke Bitcoin frem for US Dollars? Begge er fiat penge. Den eneste forskel er at US Dollars rent faktisk bliver brugt og at det er den amerikanske stat/Federal Reserve og ikke en anonym software udvikler der udsteder dem (arh, det er faktisk ikke helt korrekt da Bitcoins skal "mines" og ikke kan udstedes paa samme maade som US Dollars).
Jeg er heller ikke fan af Bitcoin som minder lidt vel meget om et ponzi-scheme.
Men hun fremhæver interessant nok valutaen som brugbar som black market.
The anonymity of Bitcoin is important to me. It's the perfect black market currency, and I see a bright future for it.
Det er anonymiteten, hun fokuserer på.
I will eventually be putting up a rather lengthy series of videos covering what money is and maybe even one specifically on Bitcoins. For now, what viewers should know is that although I'd love to accept your gold and silver, I'm not about to let you guys know where my apartment is in Manhattan!
Jeg ville dog ikke satse for hårdt på at den holder.
Skrevet af Min bøf med østrigske økonomer i disse årtier er deres dyrkelse af denne praxeologi (som for mig lyder lidt som Reflexologi :), som Tsunami Eberhart og SKovgård ganske fornuftigt kommenterer på tidligere i tråden. Det er korrekt nok at antage at nogle handlinger er hensigtsbaserede (inkl. de altruistiske), men at tro at dette skulle være en guldrandet forklaring på menneskelig adfærd forekommer mig som en blødere udgave af Ayn Rand's absolutte dyrkelse af rationalitet (samt hendes pladder med at følelser skulle være en art tanker). Det er vel mere en efterrationalisering af menneskelig adfærd. Hvad med overspringshandlinger iøveigt? Eller fobier? Kan praxeologi behandle disse fænomener?
I kølvandet på dette er deres lunke forhold til observationsbaseret videnskab. Det er ligeledes korrekt at det er svært at lave meningsfulde observationer i økonomi qva. problemerne med Ceteris Paribus (dvs. hvad der svarer til at fastholde 'andre variable' i matematikken), da men praktisk sjælden kan gøre dette, og at laboratorieundersøgelser af økonomi ofte er begrænset til at lade en flok studerende prøve Prisoners Dilemma efter for 800'e gang, men derfra og til at navngivne nutidige Østrigere erklærer at erfaringer gjort er helt til at se bort fra hvis de modsiger praxeologiens forudsigelser, som jeg mener Hoppe eller Rothbard er citerert for at påstå. Det er IKKE god latin.
Ikek sagt at Østrigerne ikke har gjort bidrag til økonomien, det har de i høj grad, men som en del mindre kendte af slagsen også er bekendt med, er der efterhånden nogle år siden at der har været Østrigske tænkere der har været kendt udenfor libertarianske kredse (ex. Hayek).
Jeg synes ikke, du yder Praxologi retfærdighed her.
Netop fordi Praxologi IKKE forsøger at forklare psykologien, men blot tager udgangspunkt i din frie vilje er udtryk for et subjektivt sæt af preferancer som er meget mere komplekst end man udefra kan forklare.
I modstrid til dette står poliitkere, administratorer og modeløkonomers interesse i at kunne forklare, forudse og vælge på borgerens vegne. Men disse forudsigelser er primitive forsøg på efterrationaliseringer som ikke er i nærheden af at kunne rumme kompleksisteten i blot et enkelt valg og bilder sig ind at de store tals lov gælder hvor man blander æbler og pærer til en gang sødsuppe med stærkt begrænset forklaringsværdi.
Det går så helt galt når politikere eller snarere magtfulde embedsfolk vil lave 2020 planer uden at forholde sig til hvad effektivisering og innovation rent faktisk er og hvorden det praktisk fungerer.
Problemet mellem Keynes på den ene side og østrigerne (hvor jeg også vil henføre Schumpeter eller næsten kalde Schumpetarianere) på den anden side er denne forskel på antagelsen om modellerne er andet end primitive fremskrivninger og overslag eller om de rent faktisk er blot i nærheden af at kunne fremskrive konsekvenser af indgreb.
Selvfølgelig skal vi forsøge at fremskrive og forsøge at regne på konskevenserne af tiltag, men det farlige er når politikken tilpasses modellernes indbildte virkelighedsforståelse og man reelt tilpasser politikken til modellernes antagelser som dermed bliver til selvopfyldende profetier til skade for samfundet..
Kære VS,
jeg fornemmer at du tror jeg sætter en kritik af Østrigs metode op imod etablissementets korps af administratorer. Dette er ikke tilfældet - det er en nøgtern kritik af selv det Østrigske tankegods.
Peter
Jeg opfatter ikke en kritik af nogen eller prøver selv at bibringe en sådan.
Jeg mener at Den østrigske skole har endog meget væsentlige bidrag, men har også udfordringer bl.a.
- den er vanskelig at omsætte til beslutningsunderstøttelse / evaluering
- der mangler klart en opdatering til den digitale verden, hvor principperne omsættes til regler defineret af teknologidesign og derfor skal være eksplicitte og ikke kan tages for givet. Når informationssøgning og handler sker via digitalt designede processer, så er de nemme at manipulere, begrænse i f.eks. kartelinteresser og observere.
- man overser at f.eks. Google sagtens kan observere, profilere og profitere, hvor Ludwig Von Mises antager det som umuligt. Men det er også ekstremt at nogen kan have lock-in og pervasive kontrol med så mange spywarekilder med individualiserede policies i realtid. I sammenligning Stasi, KGB og selv Kina i dag ynkelige før-skole snotunger.
Hvis man skulle relatere det til dansk politik, så kan man dog sige at det ikke er konstruktivt udelukkende at køre på skat, mens alle de øvrige forhold reelt er voldsomt nedprioriteret uden synderligt indhold, f.eks. effektivisering af den offentlige sektor larmer af tomme tønder. Det afspejler det infantile i danske politik - fokus er på skyttegravskrigen om omfordeling.
Et andet - og mere kompliceret spørgsmål - er HVORDAN rammerne for samfundets processer fastlægges og tilsikres, når man
a) har en lille råbtråbende gruppe af aktivister som vil bilde alle ind at statens afskaffelse klarer alle problemstillinger - det bliver aldrig konstruktivt
b) og kompleksiteten er så stor at modeløkonomerne ikke kan regne på eller aner hvad de mener med begreber som konkurrenceevne, effektivitet eller vækst
c) forståelsen for koblingen mellem teknologidesign og samfundsøkonomi er endnu ringere.
d) Mennesker af særinteresser i den digitale infrastruktur og statens bureaukrati reduceres til produkter og ressourcer.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 3 timer og 52 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
3 KommentarerTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 4 timer og 49 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerSkolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 1 time og 8 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 1 time og 6 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 15 timer og 11 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 47 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 47 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 17 timer og 6 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 39 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 10 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Simon Espersen Cand. scient. pol. ses[@]coin.dk Se Simon Espersens profil eller Følg Simon Espersen |
|
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 106 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 103 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 70 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 685 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 459 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 450 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 344 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
