Kontakt 180Grader.dk
26

Skrevet af Louis B. Knockel 242 dage siden - Direkte link

The Economist går faktisk ind for, at de rige skal betale mere i skat, dog ikke ved at stramme beskatningsprocenterne, men ved en næsten total eliminering af fradrag:

 

Imagine a tax system which made the top rates on wages and capital more equal, and which eliminated virtually all deductions. To avoid taxing investments twice, such a system would get rid of corporate taxes. It would also allow for a much lower top rate of income tax. The result? A larger overall tax take from the rich, without hurting the dynamism of the economy.  

 

Læseværdig artikel, klar argumentation.


Skrevet af LordNacho 242 dage siden - Direkte link

Det giver faktisk mening. Marginalskatten bliver den samme, men man skraber flere penge ind.


Skrevet af Rune Skou 242 dage siden - Direkte link

Tjah, både og. Tanken er fed nok, men mere skat => mindre incitament til at lave noget. Det gælder universelt med mindre folk er tæt ved sultegrænsen, hvilket nok ikke er tilfældet for de rige. Det skaber stadigtvæk en kultur med stort incitament til at snyde/fede den i stedet for at skabe værdi.


Skrevet af Ole-360 242 dage siden - Direkte link

Nej, det er da netop ikke rigtigt, at "mere skat => mindre incitament", uanset hvordan man gør det. Hvis man har et system med høj marginalskat og en masse smuthuller, der især udnyttes af de aller rigeste (som i Danmark), gør det, at en relativt stor del af befolkningen kommer i en situation, hvor mere arbejde betyder relativt lille ekstra indtægt. Mens de aller-rigeste kan få en stadig større del af indtægterne, uden at de nødvendigvis arbejder mere; de omposterer bare. Som i USA. Kunne man derimod fjerne næsten alle fradrag, holde samme samlede skatteindtægt og sænke satserne, vil det da være motiverende for alle.


Skrevet af Rune Skou 242 dage siden - Direkte link

Nej, det er da netop ikke rigtigt, at "mere skat => mindre incitament", uanset hvordan man gør det. 

Ok? Redegør venligst, gerne med dine egne ord, for hvorfor det ikke er rigtigt.

 

Jeg læser LordNacho's indlæg og dit indlæg som et ønske om at beskatte de rigeste hårdere og alle os andre det samme. Som jeg ser det betyder det et større samlet skattetryk og et mindre incitament til at blive en af de rige. (Ej godt)

 

Jeg må dog medgive at det ville være en stor fordel med et forsimplet skattesystem, alene for at folk skulle spilde mindre tid på systemet. Og hvis man nu afskaffede ALLE fradrag, så var den jo i skabet og alle smuthullerne ar væk med det samme. :o)


Skrevet af LordNacho 242 dage siden - Direkte link

Hov, vent lige lidt!

 

Artiklen i The Economist handlede om amerikansk økonomi. Hvis vi gjorde noget lignende i Danmark sad vi stadig med 59% marginalskat, eller noget i den stil. Desuden har USA en kæmpe statsgæld, hvilket vi ikke har. Så jeg går ikke og siger, at man i Danmark gør klogt i at hæve skatten.

 

Min kommentar var motiveret af, at man plejer at snakke om marginalskatten, når man argumenterer for at højere skat giver mindre motivation. Altså, skal man arbejde den ekstra time eller ej? Og der har artiklen jo en god pointe: hvis det er marginalskatten, der demotiverer folk, så kan man gøre det her uden at skade folks vilje til at arbejde. Om det så er marginalskatten er nettoskatten der er motiverende, det er en anden sag.

 

Jeg havde forresten en interessant diskussion med en kollega forleden. Han mente ikke, at marginalskatten gjorde noget for, at folk arbejdede mere eller mindre. Jeg fremhævede så folk som min tandlæge, der nemt kan tage en ekstra time eller en mindre. Eller programmører, der ofte arbejder på konsulentbasis. Han fremhævede os. Vi var flyttet fra 50% marginalskat til noget der ligner 12-15%. Arbejder vi mindre? Næh. Så det er en interessant diskussion.

 

En ting er dog sikkert: skattesystemet bør forenkles. Ud med alle fradrag. Det giver alligevel et helvedes bøvl med papirarbejde, og revisoren tager en stor del af det man har "sparet".


Skrevet af Ole-360 241 dage siden - Direkte link

Rune Skou skriver til mig (det lyder som en eksamensopgave): Redegør venligst, gerne med dine egne ord, for hvorfor det ikke er rigtigt. (altså: ikke rigtigt, at "mere skat" altid og under alle omstændigheder betyder mindre incitament"). Jamen, det var jo lige præcis det, jeg havde gjort. Med mine egne ord :-)

Så vi tager den lige igen:

Hvis man har et system med høj marginalskat og en masse smuthuller, der især udnyttes af de allerrigeste (som i Danmark), gør det, at en relativt stor del af befolkningen kommer i en situation, hvor mere arbejde betyder relativt lille ekstra indtægt. Mens de aller-rigeste kan få en stadig større del af indtægterne, uden at de nødvendigvis arbejder mere; de omposterer bare. Som i USA. Kunne man derimod fjerne næsten alle fradrag, holde samme samlede skatteindtægt og sænke satserne, vil det da være motiverende for alle.

Det burde da være et tydeligt argument for, at man godt kan opnå højere skatteindtægt, lavere marginalskat og større incitament. Forklar venligst (gerne med dine egne ord), hvorfor det ræsonnement ikke holder :-)

 

 


Skrevet af Rune Skou 241 dage siden - Direkte link

Præcis - det er altid god gnæk at formulere det som en eksamensopgave. :o)

 

Med egne ord:

Du har ret i at den marginale skattesats vedbliver at være den samme for de folk der allerede "er i suppedasen". Dem der allerede tjener eks. 400.000,- om året har stadigt den samme marginale skattesats som de havde før de foreslåede indgreb. Problemet er at deres samlede skattebyrde er steget, hvilket betyder at de har mindre ud af den arbejdsindsats de leverer for at holde sig på de 400.000,-.

 

Det betyder populært sagt at "skattefar betaler" eks 40% i stedet for 35% af evt tabt løn ved at fede den i stedet. Det bliver med andre ord billigere at holde mere fri, fordi det foreslåede indgreb hæver den marginale skattesats på alle penge tjent under de eks 400.000,-.

 

Dit argument lider derfor under den mangel at det kun tager hensyn til marginalskat i opadgående retning for dem der allerede tjener en del og ikke tager højde for at det hæver marginalskatten i nedadgående retning for de samme mennesker (dem der allerede tjener 400.000,- eks). Du tager heller ikke højde for at en højere marginal skattesats for dem med lavere indkomst generelt vil have en demotiverende effekt.


Skrevet af Christian Melgaard 242 dage siden - Direkte link

Man skal lige forholde sig til indholdet af artiklen før man automatisk tager den til indtægt for en konsensus om at skatterne kan/skal øges for "de rige".

 

Artiklen tager udgangspunkt i USA, hvor den aktulle beskatning af de høje indkomster ligger på 20%, hvilket er et noget andet udgangspunkt end det danske.

 

Artiklen nævner, at Frankrig og Italien har pålagt indkomster over kr. 3,5 mio. en ekstraskat på 3%.- d.v.s. indkomster over kr. 3,5 mio. eller 7 gange mere end det der definerer "de rige" i Danmark, og der er ikke specificeret hvilket indkomstbegreb der er tale om (skattemæssig indkomst, fradrag etc.)

 

Artiklen nævner endvidere, at de Britiske "torties" angribes for at foreslå en afskaffelse af en midlertidig maksimum grænse på 50% marginalskat for indkomster over kr. 1,3 mio.

 

Med det aktuelle skattetryk i Danmark suppleret med det aktuelle afgiftstryk er der fortsat rigeligt med plads til de danske argumenter om at indkomstskatterne skal reduceres.

 

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Økonomi

9
9
4
5
2
8
6
13
5
3
18
5
16
40
15
22
12
43
6
24
Nyeste video






Nyeste video