Der findes nok næppe et mere verdensfjernt segment end pladderhumanisterne. Det er segmentet med alle de ”rigtige” holdninger, der uddeler hjerter til niche-film og Michael Moore dokumentarer. De stemmer på de Radikale, drikker Fair Trade-kaffe og går med Fjällræven-tasker. Mens der kan være enkelte afvigelser på de øvrige karakteristika for segmentet, så er der dog et punkt, som disse pladderhumanister bombesikkert har til fælles: De hader Saxo Bank – for det er jo naturligvis vigtigt at mene, hvis man vil have de ”rigtige” holdninger, bevares.
Politiken er blandt aviserne, der hyppigst ligger tryksværte og spalteplads til pladderhumanisternes verdensfjerne holdninger. Således også i dag, hvor Bjørn Bredal i et debatindlæg over en bred kam taler nedværdigende om alt, der vedrører Saxo Bank.
Desværre når pladderhumanismen aldrig længere end til argumentationsniveauet over børnehavestadiet, og derfor drukner diskussionen som regel ved statements som: ”Banker er dumme” og ”Saxo Bank har købt sig til ni mandater”. Og prøver man at forklare, at Saxo Bank har 600 medarbejdere i Danmark, der alle betaler skat af høje indkomster på trods af, at der primært er tale om en investeringsbank, der i princippet kunne være drevet fra et hvilket som helst land, der har tilgængelige internetforbindelser, så taler man for døve øre. Fordi det ganske enkelt ikke er en ”rigtig” holdning.
Dybest set, så bliver Saxo Bank holdt for nar af pladderhumanister som Bjørn Bredal. Saxo Bank har gennem det sidste årti beskæftiget hundredevis af medarbejdere, der betaler skat i Danmark og betalt over en milliard kroner i skatter og bankpakker af det overskud, som banken har skabt. JP/Politikens Hus, som betaler Bjørn Bredal for at forurene internettet med hjernedøde statements, derimod har kun et samlet overskud på 107 millioner kr. i perioden fra 2007 til 2011 – før skat. Med andre ord, så er det i hvert fald ikke Bjørn Bredal og de andre tosser, der bidrager i væsentligt omfang til fælleskassen. Slet ikke, når man tager højde for, hvor langt nede Bjørn Bredals egen avis har snablen i fælleskassen, når der skal uddeles portostøtte til de danske dagblade – en støtte, der overstiger det overskud, som pladderhumanisterne selv kan skabe.
Bjørn Bredal glemmer for en stund, at havde det ikke været for veldrevne virksomheder, der ikke behøver statsstøtte i hoved og bagende, så ville en stor del af hans medarbejdere sidde på et Jobcenter og sende ansøgninger ud til veldrevne virksomheder, der har råd til at betale deres løn.
Men alle disse argumenter drukner naturligvis i de pladderhumanistiske gendrivelser, der blandt andet tæller: ”Ikke alt kan gøres op i penge” og ”det er også bare fordi, at Saxo Bank stjæler pengene fra deres kunder”. Af selvsamme grund vil jeg heller ikke forsøge at overbevise Bjørn Bredal og ligesindede om, at de tager fejl. I stedet vil jeg blot rette en ydmyg tak. En tak til Saxo Bank – og alle de andre ”onde kapitalister” – der til trods for pladderhumanismens forfærdelige kværvuleren vælger at blive i Danmark.
----
I samme omgang, som dette indlæg blev skrevet, blev Mærsk Mc-Kinney Møllers død offentliggjort. Æret være hans minde – og også en taknemmelig tanke til ham, fordi han valgte at blive ved med at skabe arbejdspladser i Danmark, selvom han ofte skulle høre på selvsamme sværte som Saxo Bank.
