BookmarkletTilføj til    |
Hvad gik der Galt? - Middelklassedrømmen der brast
Udgivet for 568 dage siden i Økonomi
Tilføjet 03/11 02:17 til Boblere af Niklas Nikolajsen
Forstad, Danmark, 1971
Klokken er lidt over syv om morgenen – og jeg sidder med min morgenkaffe i køkkenet. Jeg nyder den sammen med dagens avis og en ostemad, mens Anna, smilende, ovre ved køkkenbordet lægger sidste hånd på min madpakke. Når den er færdig – vil jeg kysse hende og ønske hende en god dag; sætte mig ind i vores næsten nye Volvo, og tage ind til værftet. En fantastisk glæde det nu er at eje egen bil – og kunne tage hvorhen man ønsker, når man ønsker det.
Denne weekend skal vi afsted på tur og besøge Annas forældre – indtil søndag aften. Ungerne glæder sig meget begge to, da de intet bedre ved end at køre lange ture. Jeg smiler for mig selv – for jeg har endnu ikke afsløret for dem, at turen vil gå forbi det ny ”Legoland”, og jeg ved meget vel, at det vil gøre mig til familiens helt i skysovs, måneden ud.
Min datter havde nævnt, hvorledes hendes bedste veninde med stolthed havde oplyst, at hun med hendes forældre, vores naboer, senere på sommeren skulle til Spanien på ferie. Min tilbageholdenhed i familieøkonomien blev der ofte prikket til herhjemme og den skuffede tit især børnene. Men hjemme hos os er jeg trods alt den eneste der arbejdede, og med et nyt parcelhus at forrente, mente jeg ikke en udenlandsferie var en fornuftigt økonomisk disposition for os i år.
Hos flere af vore venner og naboer arbejder både mand og kone – og de sidder da noget bedre i det end os, ja meget bedre, men det giver jo sig selv. Men mens børnene var små mente vi nu nok, at det var bedst, om en af os forældre kunne blive hjemme.
Familieøkonomien kan trods alt stadig fungere, selvom vi som modsat flere af vores naboer, endnu ikke har fået farvefjernsyn. Her sidder vi trods alt med eget hus og bil – og jeg kan stadig lægge 15% af min månedsgage til side på sparebogen – til fremtiden.
På køkkenbordet har min søn efterladt en såkaldt ”Jumbobog”, en nyere del af den tegneserierevolution, som middelklassens velstand, vores velstand, har gjort mulig. Jeg bladrer flygtigt igennem siderne, og øjnene fæstes på historien ”Andeby år 2001”. Rullende fortove og flyvende tallerkner dominerer et skinnende rent bybillede, og jeg smiler for mig selv, mens jeg kigger, halvt drømmende, ud af køkkenvinduet.
Nok er tegningerne naive, og nok har jeg andre ting at tænke på end børnehistorier – men plausibelt, det virker det billede faktisk. For en generation siden måtte min far leve af krummer i en verden af smuds – og gennem umenneskelige strabadser kæmpe for at brødføde sin familie. Få år senere brød verden i brand, som millioner af mennesker faldt i den blodigste krig i menneskehedens historie. Men nu var vi blevet vi klogere end at lægge vore skæbner i hænderne på magtgale politikere. Nu var det folkets tidsalder.
Her sidder jeg, en arbejdsmand, 25 år efter verdenskrigen – i en for min fars tid uhørt luksus. Der syntes ingen ende på verdens fremskridt i disse år – og der er næppe nogen tvivl om, at sult og krig snart hører fortiden til. For mindre end to år siden gik det første menneske på månen, og i aviserne kan man læse om den her i landet kommende socialreform – hvor alle borgere vil være sikret bistand, skulle de stå uden arbejde eller blive langtidssyge. Ja – sidste år blev folkepensionen universel, og det ville i virkeligheden ikke undre mig, om man i år 2001 skulle tage sin flyvende tallerken på arbejde – hvis det da overhovedet ville være nødvendigt at arbejde til den tid.
Nuvel – der var stadig problemer i verden – og kommunismen i Øst var da skræmmende. Men det var vel ved at være tydeligt, at man her i Vesten havde trukket det længste strå, og mon ikke også de på ville se fornuften med tiden. Jeg misundte virkelig mine børn, at skulle vokse op i den spændende ny verden, der ville omfavne det ny årtusinde. Hvilken uhørt renæssance stod menneskeheden ikke overfor.
Hvilken rigdom ville mine børn ikke opleve i år 2001? Jeg tog en blyant og skrev et lille regnestykke i marginen på min avis. Nogen troldmand med tal var jeg ikke, men rentesregning baseret på vækst i procent, ja det kunne man vel, selv om man blot havde en realeksamen.
Realeksamen – jo den havde godt nok hjulpet mig meget, og den havde jeg min far at takke for. Hvilke muligheder ville mine børn og deres generation mon ikke have – med den universelle statsgaranterede uddannelse, og fri gymnasium. Tænk – mine børn skulle have en studentereksamen som de første i familien – og det ville sandsynligvis blive normen i deres generation. Alene dét, den massive uddannelse af nuværende og kommende generationer, ville med sikkerhed garantere en fremtid med uhørt vækst her i Danmark.
Jeg når en konklusion på mit lille regnestykke. Ved en vækst på 5%, et forsigtigt tal syntes jeg, ville mine børn i år 2001 være over 4 gange rigere, end os i dagens Danmark. Mine børn ville altså bo i futuristiske luksusvillaer, have op til flere flyvende tallerkner i indkørslen – og blot behøve at sende et enkelt familiemedlem på arbejde i ca. 3 af ugens 7 dage.
Ja – tænk sig hvis fremtiden ville bringe nye teknologiske revolutioner, hvilket vel set i lyset af hvad jeg havde oplevet, måtte siges at være ganske sandsynligt – så ville dette tal være endnu højere. Og når man tænker på uddannelsesniveauet for fremtidens unge, og på produktionsforbedringerne, og på det statslige sikkerhedsnet – så er det da ren logik at konkludere, at mine børn vil vokse op i noget nær et sandt Utopia.
Hemmelighedsfuldt smilende – tager jeg madpakken som Anna rækker mig, kyssede hende, og går fløjtende ud til bilen. Jeg tænder radioen, som spiller Ray Stevens' ”Everything Is Beautiful”....
Forstad, Danmark, 2009
Jeg spejder forgæves efter en parkeringsplads – og finder endelig en, et pænt stykke fra det lejlighedskompleks, hvor jeg er på vej til for at besøge min søn.
Jeg har aldrig brudt mig om kvarteret, og her om aftenen føler jeg mig ikke sikker, når jeg går alene på gaden. Mange utilpassede unge færdes i gaderne, og jeg ved at et forkert blik kan betyde ballade.
Ved opgangen bemærker jeg den hærgede bakelit dørtelefon, der hænger delvist ud af sidevæggen, og kommer i tanke om, at min søn havde nævnt at jeg skulle ringe til ham på ”mobilen” når jeg var fremme. Jeg fumler med den, ringer, og en summende lyd fra døren indikerer, at jeg er blevet hørt.
På vej op ad trappen, undres jeg over, at min søn og hans kone, har valgt at opfostre en familie sådant et sted som dette. Lejligheden er kun lidt over 70 m2, der er ingen have, og når deres andet barn vokser op, vil der ikke være et værelse til ham eller hende. Jeg tænker tilbage på vores gamle hus, der faktisk ikke lå så langt herfra, og hvor min søn og hans søster var vokset op. Det var noget bedre forhold – og det eneste der binder de to steder sammen, ser ud til at være linoleumsgulvet i opgangen – der tydeligvis også må være fra engang i 70'erne.
Jeg ved meget vel, at det skyldes min søn og hans kones anstrengte økonomi. Jeg har aldrig helt kunnet forstå, at det kan være så vanskeligt for dem, når de jo trods alt begge er i arbejde og ved godt helbred. Ja – det er også deres travle hverdag der gør mig til gæsten – og ikke omvendt. De har ingen bil, hvilket deres budget ikke efterlader råderum til, og klarer sig i stedet for med HT periodekort, der dækker turen til og fra arbejde. Derfor er det da også mig der tager den lange rejse, hver gang vi skal mødes.
Min søn tager imod mig halvvejs oppe ad trappen, og jeg træder efter ham ind i den lille lejlighed. Der er ryddet op i min ære, kan jeg se, men det er tydeligt at det har været hastigt. Men med to voksne der arbejder, barn og endda en lille ny på vej, så er der ej heller megen tid til det huslige.
Trods sin studentereksamen, og flere år på universitet, blev min søn aldrig nogen stor erhvervssucces. I dag arbejder han i en televirksomhed som kontormedarbejder, og hans kone inde i byen, i en tøjbutik. De har optælling af varelageret i dag – og hun er derfor endnu ikke kommet hjem – men hun har pizzaer med hjem, fortæller min søn.
Han tog tidligt fri i dag for at hente deres ældste datter på ”institutionen”, og gøre klar til mit besøg. Hun sidder parkeret foran fjernsynet på hendes værelse – men kommer hoppende ind da hun hører mig ankomme. Hun undersøger mine lommer, og finder den store pose familieguf jeg har medbragt til hende – og returnerer med den i favnen til sit fjernsyn, fordi der er en vigtig udsendelse om en børnesangerinde.
Min søn byder på en kop kaffe, og vi taler lidt om løst og fast. Han fortæller om hans økonomiske sorger, om stress på arbejdet og i hjemmet, og om badeværelset, der på 4 måned står ubenyttet hen, fordi han ikke har haft tid til at færdiggøre fliselægningen.
Han fortæller også om fyringsrunder på arbejdet, frygt for fremtiden, om skattegæld, om pensionsopsparingen der ikke vokser – og om problemer med den lokale skole, hvor hans datter skal starte om få måneder.
Jeg mumler at jeg måske kan hjælpe lidt – og få en håndværker til at se på badeværelset, men det afviser min stolte søn. Det mener han er hans eget ansvar, og at han, når han får ferie, kan få tid til at blive færdig med projektet.
Jeg forsøger at bryde den dårlige stemning, og drejer samtalen væk fra det daglige trummerum og vi snakker om de gode gamle dage. Hans kone kommer hjem – og vi spiser alle pizza, og ser en Amerikansk film, der med reklamer varer så længe, at det derefter er tid til at sige farvel for denne gang.
Som jeg kører hjem, lettere deprimeret, toner Ray Stevens' ”Everything Is Beautiful” frem på bilradioen. Den har jeg ikke hørt i flere år, og jeg tænker straks tilbage på den morgen i 1971, og de tanker jeg dengang havde om fremtiden. Om mit regnestykke i marginen på avisen, om at besøge min søn i hans futuristiske luksusvilla; de flyvende tallerkner, de rullende fortove og et velfærds-utopia, uden krig og fattigdom – om den højtuddannede danske befolkning, der knapt behøvede at arbejde, og som levede i uendelig harmoni med sig selv og hinanden.
Som sangen toner ud - og erstattes med en udrykningssirene et sted i nærheden, trænger det samme spørgsmål sig på igen og igen. Med så lyse udsigter for fremtiden - hvad blev der af velstanden? Hvor forsvandt summen af folkeuddannelsen, af produktionsforbedringerne, af væksten, af de teknologiske fremskridt hen? Hvor er den livskvalitet hos borgerne, som velfærdsstaten skulle sikre? Hvorfor kan en familie med to voksne i arbejde i dag, ikke leve nær så godt som min familie gjorde i 70'erne? Hvad gik der galt?
51 Kommentarer
Skrevet af Hvad gik der galt? det samme som i østeuropa, staten overtog den totale magt over samfundet.
Skrevet af 
Skrevet af Den er i hvert fald meget forskellig i forskellige dele af landet. Jeg læste engang, at udenfor de store byer gik ca. 3 måneder af ens årsløn til bolig. I Århus var det vist 5 måneder, og i København 7 måneder. Men det er en halv-gammel undersøgelse i dag... måske man kan Google den.
Skrevet af ...så blev der godt nok smurt vaseline på linsen, i forhold til billedet af "de gode gamle dage"...
Blot en lille bemærkning nu og hér. Hvis man vil flytte lidt ud af byerne, kan man - med mindre man har disponeret sine penge virkelig dårligt - altså godt få et fint lille familiehus og en lille (ny) bil på to almindelige lønindkomster, som hér beskrevet.
Hvis man derimod vælger at bo på Vesterbro eller Nørrebro (som jeg tænker at der i teksten refereres til? Selvom jeg ikke kan få det til at passe med, at det skulle være specielt farligt at færdes der...), koster 70-75m2 hurtigt 2.500.000,- (eller det gjorde de i 2008, da jeg ledte efter ny lejlighed i Kbh.)
- Det er ren udbud og efterspørgsel.
Hvis man derimod vælger at bo på Vesterbro eller Nørrebro (som jeg tænker at der i teksten refereres til? Selvom jeg ikke kan få det til at passe med, at det skulle være specielt farligt at færdes der...), koster 70-75m2 hurtigt 2.500.000,- (eller det gjorde de i 2008, da jeg ledte efter ny lejlighed i Kbh.)
- Det er ren udbud og efterspørgsel.
Når man kan klage til en ikke-retslig instans, der kan nedsætte huslejen med tilbagevirkende effekt er det jo netop IKKE "ren udbud of efterspørgsel."
Hehe, jaeh, der er måske smurt lidt tykt på .. Men jeg vil da give ret i, at vores i velstand i dag virker noget kunstigt oppustet. Altså, jeg tjener hvad jeg egentlig tror er gode penge, men når jeg regner på det, har jeg ikke råd til så pokkers meget ...
Sjov lille historie som - på trods af vaselinen - sætter fokus på det forhold, at man i dagens Danmark har svært ved at klare sig på en indtægt hvis man har børn, skal arbejde rigtigt mange timer íkke mindst efter arbejde, det er nærmest umuligt at få råd til rengøring, håndværkere mv. så derfor er DK et land af gør-det-selv folk og lavt serviceniceau, vi har ikke råd til at gå i byen og spise ude som i syden osv. osv.
Vi har muligvis fladskærms tv og en del elektronik i hjemmet, men temmeligt lidt frihed til at tilrettelægge familielivet optimalt. Det sørger Staten for. Hele samfundet er indrettet således, at det er Statens behov for arbejdere og skatteydere der bliver tilgodeset - ikke de mennesker der bor i landet.
Skrevet af Rigtigt god historie. Den er da slet ikke så "tyk", som nogen forsøger at gøre den til. Den er ihvertfald ikke "tykkere" end alt det ævl vi er blevet bildt ind, om socialstatens lyksageligheder.
Skrevet af Tak for kritikken - Jeg skal blankt indrømme, at jeg sætter tingene på en spids, men historien belyser aligevel et mystisk fænomen. Siden 1970, hvor deltagelsen af kvinder på arbejdsmarkedet er fordoblet, hvor det almindelige uddannelsesniveau er fordoblet - hvor vi har været igennem den elektroniske revolution - hvor produktion af stort set alting er blevet forbedret - hvor er den fantastiske velstandsstigning blandt den almindelige middelklasse, man rationelt burde forvente at se, set i forhold til dengang?
Jeg fik ideen til historien, da en kollega fortalte mig, at han var blevet grillet af sin svigerfar mht. hvorfor han ikke sørgede bedre for sin familie, end han gjorde.
Svigerfaderen, i sit udbetalte hus, med et funktionærjob i fagforeningen til en løn godt på den rigtige side af 50.000/md, kunne ikke forstå at hans datter og barnebarn skulle presses ind i en lille kasse på Amager - og at familien ikke engang havde bil. Min kollega, en lavere funktionær med en månedsløn tæt på, men på den forkerte side af 30.000/md, barn og en arbejdende men ufaglært kone, har det bestemt ikke let, når ser man på deres privatøkonomi. De lider ikke - men nogen luksustilværelse er der bestemt ikke tale om.
De er symptomatiske for mange andre unge middelklasseforældre, der i dagens Danmark til deres forbløffelse må konstatere, at den levestandard der var deres foældre til dels, virker næsten uopnåelig for dem. På trods af uddannelse, på trods af den kummulative vækst (og dermed forventede velstandsstigning) i samfundet siden dengang. Mange unge får et regulært chock når de efter næsten 20 år i uddannelsessystemet møder arbejdsmarkedet for første gang - og ser, det de mod forventning hverken kan påberegne hus eller bil eller noget-som-helst, uden den yderste anstrengelse.
Ser man på den danske middelklasse, er dens gennemsnitsindkomst steget siden 70'erne, men ikke ret meget, i forhold til hvad man måtte forvente, når man ser på væksttallene og det officielle prisindeks. Den bruger i dag færre penge på mad og tøj og stort set alle poster end en ditto i tidligere årtier, mens posterne skat & bolig er vokset dramatisk. Den private opsparing er på et all-time low, og rigtig mange sparer simpelthen ikke op til deres pension, på trods af, at man med stor sikekrhed ikke vil kunne forvente at kunne leve af en folkepension i fremtiden - hvis den da findes.
Reallønnen syntes nærmest at være stået stille i årtier, og i 1971 kunne en arbejdsmand med sin løn efter skat, købe hvad der svarede til 6 ounces guld, med en månedshyre efter skat. I 2008 (før guldboblen) lå de samme tal for samme arbejdsmand på ca 3.5. Familieindkomsten er steget, men ofte alene som produkt af, at alle voksne i husstanden arbejder - med hvad der medfølger af lavere livskvalitet og stress.
At vi kan opretholde samem høje levestandard, virker langt hen ad vejen grundet produktivitetsforbedringer. Når man sammenligner med fx. råvarepriser, ser det nærmest ud som om at reallønnen er i frit fald. Men hvis alting nu produceres mere effektivt, hvorfor er denne velstand så ikke direkte kommet middelklassen til gode? Hvor er al denne velstand forsvundet hen?
Jeg besøgte et ældre familiemedlem, med orden i sagerne, og fik en god lang snak om hans økonomiske situation i 70'erne - og hvordan han dengang anskuede fremtiden. Tilfældigvis havde han stadig sin budgetbog for 1971, og den historie han og den fortalte, tog jeg udgangspunkt i ovenfor. Man kan ikke direkte sammenligne hans situation med den, som min yngre kollega står i, og jeg sætter bestemt tingene på en spids - men det er da stof til eftertanke, at man hen over en periode på 40 år med utallige landvindinger, alt efter hvorledes man ser på tallene - må konstatere, at væksten siden den gang er nærmest forsvundet (hvis man da ikke lige ser på staten).
Jeg besluttede mig for at skrive en lille akendote (se ovenfor) baseret på disse ting, og give den en menneskelig viklning, i stedet for at diske op med store mængder statistik - den slags artiker har vi så mange af. Jeg prøver at illustrere, hvordan man så på fremtiden dengang - mod det som er relaiteten for mange, især yngre familier i dag. Jeg forsøgte at bruge så mange vendinger og konkrete eksempler fra de to virkelige historier bag min anekdote som muligt, og naturligvis vinklet for at sætte fokus på det - der er kernen i historien.
Jeg fandt denne (1 time lange) præsentation fra 2007 (pre krise) om den Amerikanske middelklasses situation, underbygget af statistik, som også belyser dette fænomen - for dem der gerne vil have en præsentation med nøgletal og dokumentation.
Konklusionen må være, at de sidste 40 års kummulative arbejde i det danske samfund ikke har skabt en stærkere middelklasse, eller et rigere, sikrere og mere harmonisk samfund. Det eneste der hen over perioden har vækstet ud over alle propertioner er indkomstskatten, momsen og statens størrelse, målt både på BNP og antal ansatte.
Tak for historien.
Som yngre husejer kan jeg ikke lade være med at tænke på hvad huspriserne har gjort ved min livsøkonomi. Jeg skal forrente kreditforening og banklån for 3.5 mio. kr. I skal ikke have ondt af mig, for jeg har valgt det selv, men det trækker godt nok tænder ud selvom jeg (brutto) tjener 2-3 gange hvad mine forældre tjener/tjente.
Omvendt, så købte de hus i starten af 80'erne til 400.000 kr. Godt nok til over 20% i rente(!), men den faldt jo til et mere behageligt niveau.
En generation længere tilbage så var det i 50'erne muligt at bygge et hus med 50 årige statsgaranterede lån med 2.5% i rente. Det var også noget der bidrog til en økonomi der var til at leve med selvom pengene var små i mine bedsteforældres generation.
Andelen af indtægten der går til bolig har for mange menneskers vedkomne aldrig været større.
Så kan man jo prøve at se om man kan arbejde sig ud af det? Når man skal betale topskat er det svært, skulle jeg hilse at sige. Men jeg er da som socialdemokraterne snakker om når de siger at ikke alle vil arbejde mere, hvis topskatten bliver fjernet. Det er topskatten som holder mig til ilden. Som at spise sukker med en gaffel.
Jeg besøgte et ældre familiemedlem, med orden i sagerne, og fik en god lang snak om hans økonomiske situation i 70'erne - og hvordan han dengang anskuede fremtiden. Tilfældigvis havde han stadig sin budgetbog for 1971, og den historie han og den fortalte, tog jeg udgangspunkt i ovenfor. Man kan ikke direkte sammenligne hans situation med den, som min yngre kollega står i, og jeg sætter bestemt tingene på en spids - men det er da stof til eftertanke, at man hen over en periode på 40 år med utallige landvindinger, alt efter hvorledes man ser på tallene - må konstatere, at væksten siden den gang er nærmest forsvundet (hvis man da ikke lige ser på staten).
Interessant at han havde et budget. Det første jeg gjorde da jeg begyndte med fuldtidsarbejde i 2003 var at lave et Excel regneark med mit daværende budget. Jeg kan nogle ting med EDB, så det er et rimelig detaljeret lille ark. Jeg har fortalt om det til mange af mine venner, men ikke en eneste af dem har bedt mig om en kopi. Faktisk mistænker jeg min generation for overhovedet ikke at lægge et budget...
Skrevet af Jeg har fortalt om det til mange af mine venner, men ikke en eneste af dem har bedt mig om en kopi.
He he :-)
Det er samme oplevelse jeg har haft. Nu ligger mine evner ikke lige i Excel, men jeg har ligesom du begået et budget, som sikkert er lidt mindre low-tech end dit. Dette har heller ikke fanget interessen hos venner, som har hørt om det.
Skrevet af Det bliver meget værre kan jeg så fortælle. Jeg er sammen med en masse jævnaldrende i udlandet i dette semester af vores studie og det er direkte chokerende at snakke (privat)økonomi med folk.
Folk har rejst mange, mange tusinde kilometer ud i verden samtidig med at de har en husleje der skal betales hjemme i Danmark (jeg tror dog, at de fleste har fået fremlejet deres lejligheder nu), kun SU i indægt og dertil en (i enkelte tilfælde stærkt) overtrukket kassekredit.
Løsningen på uforudsete udgifter er generelt mor og far. Enkelte af mine bekendte kan sågar kortnummer, kontonummer og det lille trecifrede nummer på bagsiden af deres forældres kreditkort udenad.
Udover en allerede uddannet der har en mand med en hæderlig indkomst i Danmark, friværdig og formentlig en solid opsparing er jeg nok den eneste her der havde et solidt plus på kontoen da vi rejste.
Jeg selv har sparet op. Jeg har holdt mine udgifter i Danmark på et absolut minimum. Jeg arbejdede helt op til afrejsen med noget så nobelt som at passe ældre mennesker, de andre rejste flere uger før mig.
Jeg får det generelt dårligt når folk her brokker sig over et udgiftsniveau der er langt, langt lavere end i Danmark og det er tydeligt at folk får det tilsvarende dårligt, hvis jeg fortæller at jeg har været ude og "spise fint" eller har brugt flere penge end det åbenbart er tilladt, på noget jeg har lyst og råd til.
Den danske SU - principielt er jeg modstander af denne, men jeg agter at få så meget ud af den bøtte jeg så modvilligt har spyttet i, i en del år efterhånden - vi får udbetalt er ca. dobbelt så høj som en lokal gennemsnitsløn her, så folk har nok ikke tænkt meget over økonomi da de rejste.
Folks opførsel når det kommer til betalinger og lån af hinanden er en direkte skændsel mod al etik og moral. Ikke fordi at en taxaregning på 40 kr. gør mig noget, men princippet i at man lægger ud igen og igen og aldrig får noget tilbage pisser mig voldsomt af. Det er selvfølgelig noget de fleste i min generation har gjort hele livet, altså fået og fået uden selv at yde en skid.
Jeg selv har ikke bare et men to budgetter til at holde orden på finanserne. Et med den lokale valuta og et med kroner, euro, dollars og sågar guld og sølv (de to sidste er nu mest en nørdet interesse), bare for at se hvor mange penge jeg egentlig bruger her.
På trods af en fantastisk tid her, ser jeg frem til at komme hjem til Danmark hvor jeg kan trække mig lidt væk og slippe for at høre deres brok face to face.
De er fantastiske mennesker alle som en, de har alle langt flere stærke sider end svage, de fleste er på niveau med- eller bedre fagligt end jeg selv, men jesus christ hvor vil jeg som investor ikke sætte min lid til at nogen af dem, uddannede eller ej, nogensinde kan udfylde en lederstilling med et vidst ansvar for penge.
Pas på folkens! Der kommer en generation af snyltere og tabere til erhvervslivet i disse år og de er totale ignoranter når det kommer til penge.
Ja, det andet jeg har bemærket er at folk bruger flere penge end man skulle tro, de havde. Du kan f.eks. gå på diskotek her i London og rende ind i studerende, der gerne giver £10 for en drink, og det dobbelte for at komme ind ad døren. Oven i den er der så taxa. Og hvis man virkelig fyrer den af kan man bruge 500 på et bord og 1000 på Champagne. Selv for unge finansfolk med løn på 50-60K må det være for mange penge at bruge på byture...
Hvis du deler ud af arket må du da gerne sende underegnede en kopi.
Mvh.
Juristen der er meget lidt teknisk anlagt.
Det link er noget af bedste, der nogensinde er blevet sendt til mig. Tak, tak, tak. Jeg sidder med åben mund og polypper og følger med. Hun er skarp, hende Warren, og det er alt sammen dødsens interessant.
God historie. Jeg tror følgende faktorer har gjort forskellen.
1) 70'erne var den vestlige arbejders guldalder. Ingen konkurrence fra lavtlønslande. Stærke fagforeninger.
2) Mange nye boligområder blev etableret med billige huse til følge.Her tænkes især på udbygningen af parcelhusområderne.
3) Der var ikke så mange sociale udgifter dengang. Ingen efterløn, langt færrere førtidspensionister og meget få indvandrere på sociale ydelser. Diss udgifter har ført til meget høje skatter.
4) En ekstremt ekspansiv finanspolitik, med kæmpemæssige underskud på statens budgetter. Man skubbet så at sige regningen ind i børneværelset.
Bon appetit !
Det er smukt skrevet klumme, måske ikke helt sandfærdig på alle punkter, i forhold til hvordan 70'erne så ud for mange danskere. Men det er ligeyldigt, når den illustrerer pointen så glimrende!
God artikel. Dog mener jeg også at forbruget har ændret sig meget og også vores måde at leve på.
Det som man engang mente var luksus er nu hverdags. Jeg kan huske at det få Pizza og cola, var super luksus, mens jeg i min studietid spiste det som hverdagsmad.
Jeg genrbuger stor set aldrig plastikposer, jeg bryder mig ikke om at spise rester, mine hunde for super dyr hundemad, jeg tager ofte en frokost på cafe med vennerne,går i byen og drikker cocktails, går i biografen når jeg vil og meget meget mere, som jeg i dag anser for at være helt alm.
Jeg er helt overbevidst om, at den slags gjorde mine bedsteforældre ikke, og mine forældre mindre. Børn dengang kom ikke til Mexico på studietur, og en tur i legoland i dag er blot en af mange udflugter børn kommer på hvert år.
Jeg synes engentlig at vi har rigtig meget i dag.
Super god historie.
Tag og udbyg den.
Specielt kan jeg lide ideen om fremtiden der blev væk.
Du illustrerer det godt med 70rne som nutid.
mere please.
Skrevet af 'Galt' - med stort..?
Skrevet af 
Skrevet af Forskellen på 1971 og idag er resultatet af en socialdemokratisk politik med indførelsen af velfærdstaten. I 1971 tog man selv ansvar for sit liv og sin økonomi; idag er halvdelen af befolkningen absolut ligeglade med ansvaret - vi har jo staten til at ordne alt inkl. vore private økonomiske problemer. - Konklusionen er i og for sig klar, og vil også om 100 år stå på print i historiebøgerne:
I perioden 1945-2020 kørte alle de vesteuropæiske lande en socialdemokratisk politik "soziale Marktwirtschaft", som viste sig at forarme landene og befolkningerne samtidig med at den moralsk og etisk nedbrød landenes kulturelle værdier.
Yderst menneskelig og spændende historie - en af, hvis den bedste som jeg har læst på 180grader.
Tak til Nikolajsen :-)
God artikel der får sine pointer godt frem netop fordi den har den personlige vinkling. Hvis man skal fundere over, hvorfor det er gået som det er, tror jeg man bliver nødt til at medtage udviklingen i den offentlige sektor. En families samlede træk på samfundsressourcerne i 1971 var måske 30% kollektivt (offentligt) forbrug og 70% familiens eget direkte forbrug. I 2010 er tallene byttet om, og langt størsteparten af familiens samlede forbrug er kollektivt offentligt forbrug.
Teknologisk udvikling har medført store effektivitetsforbedringer i produktionsmetoder m.v., og det er naturligvis kommet levestandarden til gode. Problemet er så blot, at en notorisk ineffektiv offentlig sektor, der sluger en stadigt stigende del af den samlede samfundskage, betyder, at den reelle velstandsstigning i den almindelige danskers hverdag eroderes.
Den "fattige" familie fra 2010 der beskrives, har måske ikke haft råd til at købe en bil fordi bilen med afgifter koster 3 gange bilens reelle værdi, som hans far betalte for sin bil i 1971. Og i øvrigt skal han medtage at han i 2010, inkl. afgifter, skal betale 3-4 gange den reelle pris for benzin. Men alle disse afgifter er jo nødvendige for at holde en enorm offentlig sektor kørende.
Men når familien føler sig fattigere end deres forældres generation, er det faktisk ikke rigtigt. Samfundskagen (BNP) i 2010 er faktisk langt større end på deres forældres tid i 1971, men altså med den forskel, at en væsentlig større del forbruges kollektivt.
Det er jo et politisk valg at det skal være sådan, og danskerne har da også selv stemt for denne samfundsindretning. Og så har de senere år vist, at det ikke har den store betydning, om vi har en borgerlig eller en venstrefløjs regering. På nær nogle mindre marginale partier, stemmer alle for en større og større offentlig sektor.
Om denne model er holdbar i længden kan kun fremtiden vise. Man kan frygte at selvom den private sektor kan fortsætte med at øge sin effektivitet, vil den offentlige sektors ineffektivitet samlet set trække Danmark i den forkerte retning. Og dette er ikke en forudsigelse, det en udvikling der er startet allerede. På de sidste 10 år er Danmark raslet ned på alle nøgletal, og vores vækst er nu den 3. laveste i OECD landene (vistnok en 26. plads). For ikke så mange år siden lå vi i top-5.
Men til skåltalerne kan vi da stadig godt hjulpet af en stadigt større offentlig "produktion" brøste os af, at ligge i top med vores BNP. Ikke at vi kan bruge det til så meget, da vi i virkeligheden fodrer hunden med sin egen hale.
Er problemet med BNP ikke at det ikke siger noget om HVAD vi producerer? Om vi graver huller i jorden eller reel produktion det tæller ens? Så når det offentlige står for en stor del af "produktionen" så ødelægges muligheden for at sammenligne med stater, som har et mærkbart mindre offentligt apparat.
Det er uden tvivl rigtigt, at BNP er en uperfekt måling. Men man må jo starte et sted. Og når vores BNP ikke øges så meget som det engang gjorde, er det nok ikke fordi vi graver færre huller.
Gå til din borgmester og bed om en gratis byggeret.
Den skal ikke koste noget, men borgmestrene plejer at tage ca. 1 mio kr herfor (i gennemsnit). Det sker, når de beslutter at lave nye byggegrunde. Derfor er det så dyrt at bo i Danmark.
Det er bare varm luft, som hele 68-generationen nu lever af (i form af belånte friværdier).
Det er det politikerne kalder at være med til festen.
Hvornår vil det kommende ungdomsoprør vise sig?
Dem, der er kloge nok til at kræve gratis byggeret-asyl!
Ungdomsoprøret er ikke lige om hjørnet... Vi flytter væk i stedet, det er nemmere end at slås med de gamle tosser.
Fremtiden er ikke hvad den har været...
Man kan eventuelt læse noget Phililp Blond han er inde på noget af det samme. Hvordan kunne det være at en enkel mand i 1970 kunne brødføde hele sin familie, have villa, vovse og Volvo, og så dette er noget nær totalt umuligt i år 2010.
I 1973 kom selvfølgeligt oliekrisen, der kom lige pludseligt arbejdsløshed igen, den nåede det astronomiske tal af 220.000 mennesker, en national katastrofe. I 60'erne gjalt det bare om at arbejde så effektivt som muligt ude i det private, der var masser af arbejde og folk behøvede ikke at frygte andet end bomben. Man var på arbejde for at arbejde, selvom der selvfølgeligt også dengang sad nogen der følte sig arbejdsramte.
Efter oliekrisen hænger det bare ikke sammen længere, der er for lidt arbejde og højere effektivitet giver blot flere arbejdsløse. Det har man vidst i staten i mange år, her var der bestemt ingen grund til at skynde sig, det betød jo bare færre kolleger. Det spøgelse begyndte så at bredde sig til det private arbejdsmarked.
De problemer der opstod der tilbage i 70'erne blev faktisk aldrig rigtigt løst. Man mente at det var smart at lade være med at tale om dem. Hvis bare man fik den gode stilling i firmaet var det jo også nogen andres problem. Her i 00'erne fandt man jo så også ud at vores arbejdspladser skulle være mere kvindelige (det billed man nu havde af kvindeligheden) - arbejdspladsen skulle være hyggelig og selskabelig, vi skulle sidde i storrumskontorer så man rigtigt kunne sludre. Man gik ikke længere på arbejde for at arbejde, men for at være en del af et kunstigt socialt fællesskab (lidt som den gamle arbejderklasse).
Dermed blev middelklassen til over-underklassen, de er ikke uundværlige selvom man påstår noget andet, de lever på løgne i et cirkus der ingen mening giver, alligevel bliver de fortalt at det er deres skyld hvis det ikke går godt. Troen på boligboblen var jo troen på nulsumsspillet og ikke væksten, alle her i verden har en interesse i vækst, det er den fælles interesse (den kollektive), det er iøvrigt også grunden til at jeg er konservativ og ikke liberal.
Skrevet af Det som gik galt er, at 'Velfærdssamfundet' blev opfattet af folk dårlige til dansk, at betyde 'Velstand uden arbejde'. Og den fidus breder sig jo. Ned med overskuddet sydpå, og opkøb af ejendomme og pengeudlåning, og profitten stiger uden arbejde og uden skat.
Så er det S-katteålen kommer ind, og forlanger at den resterende 1/3 af befolkningen om at arbejde endnu mere til topskat, moms og alskens afgifter og dertil indsamlinger ved dørene, mens 2/3 kan opleve 'Velfærdet'.
I januar 1987 advarede Mogens Glistrup.
Han påstod, at sporene er skræmmende:
http://fremskridtdk.wordpress.com/2008/12/29/sporene-er-skr%C3%A6mmende/
Skrevet af jo længere tid der går desto mere interessant og visionær fremstår Glistrup.
Glistrup's groteske retorik gjorde jeg tidligere afskrev ham helt.
Men manden var jo hyper intelligent og langt forud for sin tid som politiker imo.
Glistrup i tvinterview efter jordskredssejr ved valg:
Spørgsmål:"hvilken ministertaburet kunne De tænke dem hvis De kom med i regering?"
Glistrup: " Minister for afvikling af offentlig virksomhed".
"jo længere tid der går..."
Hænger det ikke også sammen med, at vi selv bliver ældre, og lærer mere om hvordan verden hænger sammen? Havde vi været samme alder som Glistrup, havde han muligvis ikke fremstået som en galning dengang...
Det er rigtig godt skrevet, Niklas Nikolajsen.
Kommer til at tænke på at 2009 familien seriøst skulle overveje at lade sig "blive fyret" og prøve lykken i velfærdssystemerne.
Ville økonomien blive væsentligt forringet?
Badeværelset kunne blive færdiggjort , familielivet kunne mere sammenhængende, etc.
En sådan tur gennem velfærdssystemet kunne være den spændende fortsættelse på historien, hehe.
Lige præcis den med at "lade sig fyre", har jeg overvejet, om man kunne lave en dokumentarbog og/eller -film om efter en kommende S+SF-regering. Mit grundlag er naturligvis på begynderniveau. Jeg er 37 år, og har arbejdet i private erhverv hele mit voksne liv. Jeg har dermed ikke den store erfaring i at stikke snablen i andres lommer. Men det er vel aldrig for sent at komme i gang!
Så præmissen er altså: det kan ikke betale sig at arbejde i Danmark. Man kan stemme sig til andres penge i stedet, det er både sjovere og mere givtigt. Du får mere tid med dine børn. Du får mere fritid. Du skal bare kende systemet godt nok, og ofre din tid de rigtige steder. Der må naturligvis ikke begås lovbrud for at opnå disse ydelser, men der må smøres tykt på helt til grænsen! Alle har jo symptomer på et eller andet i dag ...
Det skulle naturligvis være komplet med skjulte optagelser på kommunen, dokumentation af alt, man har foretaget sig, interviews med de virkelige eksperter, såsom livslange modtagere af offentlige ydelser og offentligt ansatte, "insidere" om man vil.
Projekt: "VELFÆRDS-SURFING - gør andres penge dine!". Nogen som er med?? ;-)
Det kunne blive spændende! Jeg vurderer, at det STØRSTE problem bliver, at man sikkert for altid vil hænge fast i systemet bagefter. Hvad skulle incitamentet være til at gå tilbage til mere arbejde, mindre tid med familien, mere stress? Og hvilken virksomhed vil overhovedet ansætte én, der har spenderet nogle år som offentlig kastebold? Vil man overhovedet have LYST til at forlade de trygge, offentlige rammer? Det bliver nok også svært at lære den korrekte retorik, eksempelvis at alle skattelettelser per definition er det samme som spildte offentlige midler (bagvendt!), og at det derfor er noget skidt. "De rige" skal betale gildet! Millionærskat = godt! Så ja, projektet fordrer, at man er i stand til at sluge et anseeligt antal kameler.
Jep , lyder som spændende projekt.
En slags omvendt Günter Walraff. ;)
Fandt hurtigt denne webside med info og links til de der vil forsøge lykken i det socialsystem.
Det er sjovt nok Enhedslistens Partiside ! De kender deres kunder , hehe.
http://www.enhedslisten.dk/kend-din-ret---naar-du-soeger-hjaelp-hos-kommunen
Ens private forhold spiller væsentligt ind om det økonomisk er en "god ide", tror jeg.
Allerbedst tror det vil være hvis du intet ejer, er enlig far/mor , intet har opsparet og har 3-4 børn.
Kunne faktisk være spændende at få specificeret de økonomsike muligheder i nuværende sociale system.
...elle prøv www.k10.dk - det er et webforum, hvor nye statsklienter kan få hjælp af professionelle systemsnyltere.
Et sådan eksperiment skulle selvfølgelig bruges til at igangsætte din egen virksomhed på sidelinien, som du så kan træde ud og arbejde i, når forsøget er slut :-) ... evt. flytte den med ud af landet ;-)
Du kan f.eks. skrive et antal bøger som ligger hjemme i skuffen indtil du er klar, eller lavet et website som er gratis for folk at bruge, indtil den dag du mener det har nok brugere til at du kan lave en fornuftig forretning ud af det.
Fremragende indlæg!
Til dine afsluttende spørgsmål - "Hvor er den livskvalitet hos borgerne, som velfærdsstaten skulle sikre? Hvorfor kan en familie med to vokse i arbejde i dag, ikke leve nær så godt som min familie gjorde? Hvad gik der galt?" - er mine bedste bud på et svar:
1) At konsekvenserne af den socialdemokratiske velfærdsstat først rigtigt begyndte at vise sig fra 1970'ernes begyndelse.
2) At '68-oprørets konsekvenser også først begyndte at slå igennem fra samme tidspunkt, fra de højere uddannelsesinstitutioner til i folkeskolen.
3) At Danmark blev meldt ind i EF, det senere EU, som har udviklet sig til et rent socialistisk projekt (hvad også danske socialister i stigende grad har indset og derfor er blevet mere og mere begejstrede for).
4) At en svag dansk regering senere under Schlüter tillod ubegrænset masseindvandring fra tredjeverdenslande, hvor mentaliteten er, at man tager så meget, som man kan, fordi de politiske systemer i disse lande er dybt korrupte og ikke fortjener nogen loyalitet.
Om det danske samfund af i dag fortjener nogen loyalitet, det er et åbent spørgsmål, men jeg kan ikke bare flytte til et andet sted, så det eneste alternativ for mig er, at der må ske gennemgribende ændringer af det nuværende system her i landet.
man kunne erklære Lolland-Falster for selvstændigt, liberalt. Friland kunne det så passende hedde... og se hvor hurtigt området ville blive omdannet til et kraftcenter i dansk - øh, regionens økonomi :-)
Man kan høre at de allerfleste her på debatten er født efter 1970 og kun har levet et parcelhusliv hele barndom.
Da oliekrisen og arbejdløsheden begyndte at hærge efter 1973-74 valgte man med tredvernes
massearbejdsløshed i historisk erindring, at mildne luften for de klippede får.
Uffe Ellemands datter i regeringen udtalte jo også fornylig, at ungdomsarbejdsløshed var
noget hun læste om i historiebøgerne. Jeg er født i 1973 sagde hun.
Hele generationer gik tabt og har kun den nøgne folkepension at se frem til .Den er på
omkring 120.000 kr med alt inklusive.
En brøkdel af hvad mange i jeres forældregeneration fra 1971 kan påregne.
Den største formuegeneration i historien, dvs ejere af fast ejendom er født mellem ca 1940
og 1952.
Hvis I vil se ungdomsarbejdsløshed i dag, så tag lige at følge med i hvad der sker med
økonomien i hele sydeuropa !!
Liberal mig her, liberal mig her. Rejs dog til USA hvis det hele er så forfærdeligt og se
hvad United Bluff kan tilbyde. Det skal ikke forhindre mig at føle at Danmark er
blevet et andet land det sidste snes år og ikke til det bedre. En småborgelighedens dyne har bredt
sig, særligt den sidste halve snes år.!?
Du kunne jo spørge dig selv hvad arbejdsløsheden skyldes... Hvorfor er det fedt, at der er en masse jobs det ikke kan betale sig at have herhjemme mere?
USA er blevet en mærkelig blanding af socialisme og corporatisme (store virksomheder bruger staten til at opnå privilegier). Det kan du ikke bruge som sammenligningsgrundlag for liberalisme.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 3 timer og 55 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
3 KommentarerTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 4 timer og 53 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerSkolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 1 time og 11 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 1 time og 9 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 15 timer og 14 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 50 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 7 timer og 50 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 17 timer og 9 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 42 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 13 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Niklas Nikolajsen Uddannet og erhvervsaktiv softwareudvikler, på funktionær, såvel som selvstændig konsulentbasis, siden 1999. Har efter en ungdom i primært... Se Niklas Nikolajsens profil eller Følg Niklas Nikolajsen |
|
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 106 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 103 klik
***EU Demands ID Chip for all European Citizens*** 24/05 14:56 - 70 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 685 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 459 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 450 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 344 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |