BookmarkletTilføj til    |
Hvor er oekonomien paa vej hen?
Udgivet for 293 dage siden i Økonomi
Tilføjet 05/08 07:46 til Boblere af Kineseren
Nedenstaaende er min personlige holdning om den aktuelle oekonomiske situation, skrevet for at samle mine tanker. Det er nok ret messy, men kan ske det indeholder en interessant tanke eller to.
Opsparing og Fiskal Politik
Der er meget fokus paa det offentlige (over)forbrug i baade Europa og USA. Et andet problem der er mindst lige saa stort er det private forbrug. Mange snakker for tiden om at forbruget er for lavt, hvilket holder oekonomien nede. Dette er helt klart sandt, men man er noedt til at kigge paa om det er realistisk at holde forbruget oppe.
Det traditionelle argument har vaeret at man i krisetider skal stimulere oekonomien og saa spare op i de gode tider. Problemet er bare at den opbyggede gaeld er for stor og opsparingsraterne er for lave. Kigger man paa den gennemsnitlige opsparing i baade den private og offentlige sektor i USA er begge faldet mere eller mindre kontinuerligt siden 1970 (kilde: US Dep of Commerce, Bureau of Econ Anal.). Den totale opsparing ligger lige pt ~7% under det gennemsnitlige niveau siden 1970, og ligger ~15% under opsparingsraten i 1970. Tallene er sammenlignelige med store dele af Europa og Japan.
En lav opsparing kan ske som foelge af en uheldig demografi (for mange gamle ift unge), en daarligt fungerende oekonomi/for stor laantagning. Hvis vi glemmer oekonomiens sammensaetning et oejeblik springer det hurtigt i oejnene at demografien har vaeret fordelagtig i denne periode (se fx velfaerdskommisionens 2005 rapport). Det burde derfor vaere klart at en faldende opsparingsrate udelukkende stammer fra en oekonomi der simpelthen ikke er sammensat korrekt.
At optage stor gaeld har i lange perioder vaeret nemt for baade private og regeringer siden 1970, indtil krisen startede. Mange som optog stor gaeld er folk der aldrig nogensinde ville kunne servicere denne, og det er nemt at opstille modeller hvori man kan se at det ikke er irrationelt for dem at tage denne gaeld da de i perioder kan opnaa forbrug der ligger langt over hvad de ellers kunne (se bare alle de laan optaget i ikke-eksisterende frivaerdier foer krisen). Problemet er bare at festen maa slutte paa et tidspunkt. Den private opsparing steg dramatisk da krisen start, da det blev indset at stor gaeldstagning ikke ville vaere muligt fremover. Niveauet er dog stadig under 1970- gennemsnit. Den offentlige sektor har svaret paa dette ved at lade forbruget stige (opsparingsraten er faldet til laveste niveau siden 1970), hvilket verden har svaret paa ved at sende mange lande paa falittens rand og ved at saa tvivl om den amerikanske holdbarhed.
At faa folk til at forbruge mere vil derfor vaere ekstremt svaert, og kombinationer af fiskal og monetaer politik vil ikke faa det til at ske - der skal et langt, sejt traek til, hvor folk opgiver de luksurioese livsstile de havde foer krisen. Gaelden skal afvikles, og det kan kun ske ved hjaelp af stigende opsparing over en lang periode (hint: har man levet over evne i 40 aar, maa man ogsaa leve under evne i 40 aar)
Monetaer Politik
Skylden for krisen skydes tit paa centralbanker verden over. Jeg er dog af en anden holdning. Jeg tror meget paa at centralbanker i det lange loeb ikke har stor indvirkning paa realoekonomien (men inflationen er en anden sag). Faldende opsparing kan vaere en funktion af lave renter, saa centralbankernes alt for lempelige politik har givetvis en del af skylden, men som det er kendt har lave renter baade en indkomst- og formueeffekt, og i sig selv er det ikke klart at lave renter --> lav opsparing. Det er ogsaa et kendt fact at realrenten (som i virkeligheden nok mest afgoer gaeldstagning) for manges vedkommende var lavere i 1970erne.
Det er desvaerre IMO for nemt at sige at fastkurspolitik vs float, lave eller hoeje renter eller QE1/2/3 vil kunne klare tingene og at vi saa kan leve videre som vi plejede - der skal en holdningsaendring til
Produktivitet og Livsstil
Noget af det vigtigste naar man skal vurdere en oekonomis langsigts holdbarhed er produktivitet. Det er svaert at maale produktivitetsaendringer, isaer paa kort sigt, og derfor ogsaa svaert at sige om denne er faldende. Det staar mig dog personligt klart efter at have boet i baade Europa, USA og Asien, at den vestlige livsstil indebaerer for meget afslapning og for lidt arbejde. Den vestlige verden er noedt til at indse at for at komme ud af krisen kan man ikke blot stimulere lidt hist og her, man er noedt til at arbejde sig ud af hullet.
For at haeve opsparingen er vi noedt til at arbejde mere. At faerdiggoere en universitetsuddannelse som 27+ aarig, og derefter kun arbejde til man er 55, er ikke laengere en mulighed. Efterhaanden som andelen af aeldre stiger vil opsparingen falde yderligere, og for at det ikke skal gaa endnu mere galt end det allerede er, er vi noedt til at tage konsekvensen. Det er ikke kun i Danmark at dette er tilfaeldet - men DK tjener stadig et formaal som et godt eksempel. Vi kan (desvaerre) ikke opretholde det serviceniveau vi hidtil har haft, og vi er noedt til at skaere velfaerdsydelser som efterloen, dagpenge, mm, og vi er noedt til at faa folk til at arbejde mere. Om dette sker med stok (via maerkelige forlig mellem ukendte parter) eller via gulerod (lavere skatter og mere incitament til arbejde) er egentlig ligegyldigt for oekonomien. Faktum er blot at tingene er noedt til at skifte. "This time is different".
Konklusion
Hvad var pointen med ovenstaaende? Vi befinder os i en situation som vi ikke kan trylle os ud af. Empires have come and gone, og der er intet der tilsiger at den vestlige verden "nok skal klare den" som vistnok er holdningen blandt de fleste politikere. Der er noedt til at ske dramatiske ting, og man er nok noedt til at indse at folk vil vaere noedt til at opleve et fald i levestandarden (hvis man korrigerer for trendvaekst) som ikke er set siden efterkrigs-England. Hvorfor har folk saa svaert ved at forstaa dette? markederne fatter det heller ikke. 2010 og 2011 har naesten vaeret identiske (til dem der ikke tror paa dette, proev at plot e.g. den 10aarige US rente for begge aar - udviklingen er 99% identisk) - folk kommer ud af starthullerne og tror at NU kommer vaeksten, for derefter at blive sat tilbage af en fiskal krise og daarlige noegletal senere paa aaret. Vi har brug for nogle modige politikere der toer indse dette.
79 Kommentarer
Skrevet af Den er helt gal med verdensøkonomien, se også mit link under boblere om samme spørgsmål.
Økonomien er på vej ad helvede til.
Man skulle tro, at det kun er fattigrøve, der skiver i dette forum. Havde folk haft penge og aktier, ville de vil de vel have interesseret sig mere for de blodrøde børstal verden over og i særdeleshed i København. Selv har jeg allerede tab 15.000 kr. på halv time, og jeg er på ingen måde storaktionær. Det er forfærdeligt...
Tag dog for fandet at holde op med det sindsforvirrede sludder om, at vi skal arbejde mere. Det kommer da helt an på, hvad det er for noget arbejde, der bliver udført og på, om der er mangel på arbejdskraft. Jeg kan nævne i tusindevis af stillinger, hvor der ikke vil være nogen nationaløkonomisk gevinst ved, at vi arbejder mere. Tror du måske, at noget bliver bedre af, at ministeriernes jurister og kontordamer får en længere arbejdsdag, eller af, at skolelærerne arbejder et par timer længere om ugen? Eller hvad hvis rengøringsdamerne lagde et par timer til deres arbejdsdag og gjorde bedre rent i krogene, ville nogen få det bedre af det?
Måske er det, du forsøger at udtrykke, at vi skal styrke eksportsektorens konkurrenceevne. Men hvorfor skriver du så ikke det?
Skrevet af Vi skal arbejde mere. At du ikke forstaar det viser at du ikke helt forstaar sammenhaengen mellem ting. Eksportsektoren er paa ingen maade en selvstaendig sektor. Hvis vi arbejder mere vil (real)loennen falde, hvilket vil hjaelpe alle sektorer. Og ja, hvis vi alle arbejdede mere ville der vaere flere penge. Det er klart, ting sker ikke ved et trylleslag, initialt vil vi opleve et fald i vores nytte (for at bruge et oekonomisk udtryk) fordi den marginale gevinst ved at arbejde er lille. Men for oekonomien som helhed er det det der skal til.
Grunden til mit indlaeg var netop de blodroede tal. Jeg har selv tabt en del mere en 15000 kroner denne morgen (og da jeg arbejder i trading har jeg tabt endnu mere hvis man regner fremtidig indkomst med). Jeg mener netop at boersudviklingen i baade 2010 og 2011 netop viser at folk endnu ikke har fattet at det bliver et langt, haardt traek med mere arbejde og mindre fest og ballade>
At konjunkturen lige pt ikke peger i retning af at der er super mangel paa arbejdskraft er misvisende i din brug. Hvis de hoejproduktive mennesker arbejder mere vil der vaere mindre brug for de lavproduktive. dette vil skubbe loennnen nedaf, hvilket vil foere til foroeget produktion. det er ikke kun i eksportsektoren. og en konjunktur kan kun aendres ved at man goer noget ved den.
Det, jeg ikke kan forstå, er, at vi bare skal arbejde mere, uanset om vi laver det ene eller det andet.
Hvorfor er der f.eks. nogen nationaløkonomisk gevinst ved, at en kønsforsker på RUC arbejder 50 timer om ugen for 40.000 kr. om måneden i stedet for, at hun arbejder 40 timer om ugen for 40.000 kr. Værdien af hendes arbejde er under alle omstændigheder lig 0. - Det kan da være ligegyldigt, om hun skriver en bog ingen gider læse hver 4. eller hver 5 år.
Er det ikke mere præcist at sige at det generelle lønniveau er for højt i stedet for at sige, at vi arbejder for lidt?
det er klart hvis du bare gaar ud og flytter rundt paa noget sand, saa er der ingen gevinst. men hvis en ingenoer spenderer et par timer mere om dagen paa at udvikle produkter osv, saa virker det
nej, ikke mere praecist at sige at loennen er for hoej. hvis man satte loennen ned uden at arb mere ville 1) prisen paa ting falde og 2) virksomhedsejere faa hoejere "loen". det ville blot vaere en omfordeling. og man skal huske paa kausaliteten. mere arb udbud --> lavere realloen. lavere realloen --> mere udbud holder ikke.
Med hensyn til kønsforskeren ville samfundet være bedre stillet, hvis hun slet ikke arbejdede, men bare modtog arbejdsunderstøttelse. Utallige offentlig ansatte gør ikke nogen som helst nytte.
Ja, der er et vist en ide i, at ikke alt der gør BNP højere faktisk har nytte (eller er en god ting). Et eksempel ville være et samfund, hvor man føler sig nødsaget til at hyre en bodyguard. Hans løn og materialer gør BNP højere, men man måler jo ikke hvad man kunne have haft.
Men om en kønsforsker gør noget af nytte er vel en politisk sag. Jeg er sikker på at der er mange på venstrefløjen der synes det er en god ting at spendere skattepenge på.
Skrevet af Men hvis en producent af usælgelige dimser arbejder mere, og producerer flere dimser som ikke kan afsættes, så har han vel bare spildt en time af sit liv, som han aldrig får tilbage? Og belastet sit lager med flere dimser, som der kan gøres udlæg i, når husleje og lønninger skal betales..?
Det, jeg ikke kan forstå, er, at vi bare skal arbejde mere, uanset om vi laver det ene eller det andet.
Jeg tror du forvirrer dig selv.
Glem det med "arbejde mere", læs det i stedet som "forsørge sig selv". Arbejde er det værd, som markedet vil give.
Skrevet af Kære Tortor. Du skriver:
Tror du måske, at noget bliver bedre af, at ministeriernes jurister og kontordamer får en længere arbejdsdag (mit svar: nej, tværtimod),
eller af, at skolelærerne arbejder et par timer længere om ugen? (Mit svar: Ja, børnene kunne få mere undervisning)
Eller hvad hvis rengøringsdamerne lagde et par timer til deres arbejdsdag og gjorde bedre rent i krogene, ville nogen få det bedre af det? (Ja, især hvis det var på hospitalerne, det foregik.)
Jeg er kun amatørøkonom, men for mig at se lever vi alle af det, der produceres, ikke af penge. Derfor: Mere undervisning og mere rengøring, tak. Uden ekstra regning, tak og atter tak.
Kære Louis B. Knockel
Jeg er heller ikke økonom. Men med hensyn til skolelæreren har jeg svært ved at forstå, at der er nogen nationaløkonomisk gevinst ved, at en skole har ansat 20 lærere, der arbejder 50 timer om ugen i stedet for at have ansat 40 lærere, der arbejder 25 timer om ugen. Det er jo arbejdsløse lærere nok at tage af.
Ja, det er selvfølgelig rigtigt, at det er noget svineri, at der ikke bliver gjort bedre rent på hospitalerne.
at have arbejdsloese folk er ikke altid daarligt. hvis du har to laerere, en god og en daarlig, saa er det bedre for samfundet at den ene arbejder 20 timer og den anden nul end 10 go 10 (lad os glemme evt effekt af overarbejde-stress for den gode). den anden laerer kan saa skifte profession og presse loennen ned, saenke priserne for os andre saa vores arbejde kan blive byttet til flere ressourcer. det er optimal udnyttelse af ressourcer og effektiv arbejdsallokering; det, som har gjort mennesket til den dominerende race
Skrevet af Det ville klart være en fordel at have 20 lærere der arbejdede 40 timer end 40 lærere der arbejdede 20 timer, under forudsætning af at det var de 20 bedst kvalifiserede lærere der arbejdede. Su nævner selv det korrekte faktum, at det langt fra er ligegylidgt hvilken slags arbejde der udføres. Det er heller ikke ligegyldigt HVEM der udfører det.
Skrevet af Godt skrevet. Jeg nyder altid at læse dine analyser, men du ser ikke ud til at have meget tid til det? Går ud fra at du er vågen pga morgenens begivenheder på markedet?
Vedrørende holdningen til arbejde er dette her et interessant link. Folk i østen holder åbenbart ikke op med at arbejde i ferien. De skal bogstaveligt talt lukkes ud af systemerne for tvinge dem til at hvile. I Danmark ville man nok kalde det for en sygdom og kalde psykologer ind. Jeg tror ikke mine forældre har taget mere end 2 måneders ferie i 32 år i Danmark. Og de arbejder alle ugens dage.
Og generelt er det med økonomien et psykologisk problem. Vi fortrænger virkeligheden. Vi er blevet vant til at levestandarden kun går en vej. Politikerne vil ikke have at korrektionen sker under deres vagt. Og folk kan heller ikke lide at blive fortalt, at deres løn er for høj. Også i forhold til globalisering (hvem rakker ikke ned på billige indiske programører?) Samtidig kan folk heller ikke lide at der er nogle mennesker, der tjener 10-100x gennemsnittet (hvem rakke ikke ned på bankfolk?). Så hvad gør vi så? Skat, omfordeling, konkurrenceforvridning, etc. Men som du siger, det kan ikke blive ved i al evighed.
Forresten, hvis du vil skrive med æøå, så er der en nem måde at gøre det på i Windows. Man kan skifte mellem forskellige tastaturer.
ja jeg har desvaerre ikke saa meget tid til at skrive indlaeg med en super klar roed traad da jeg som du rigtignok har gaettet arbejder i trading, i en foerende investeringsbank i hong kong. tid er derfor sparsom, og jeg flipper frem og tilbage mellem indlaegsskrivning og emails (jeg har sendt 219 emails i dag, og det er faktisk en lidt halvsloev dag. jeg har modtaget >6000 emails siden kl 7 i morges), hvilket er grunden til jeg ikkke skifter tastatur
du har ret i at det er et psykologisk problem. mange virksomheder fyrer topchefen i krisetider og bringer en "kriseknuser" ind. han skal kun vaere der i ~2 aar, og i den tid skal han goere alt det ubehagelige, dvs fyre folk, saenke loennen osv. det er det vi mangler i politik. jeg tror der er meget faa politikere der ikke ved at det ikke kan blive ved paa den maade - mener at huske at helle thorning engang sagde"jeg ved godt vi ikke har raad til efterloennen, jeg vil bare ikke vaere den der fjerner den". taenk dig hvis en virksomhedsleder sagde det - aktiekursen ville styrtdykke. hvis danmark blev handlet paa boersen ville kursen vaere lav, og en valgsejr til roed stue ville faa den til at blive afnoteret af frygt for at den blev knust
200 mails fra et trading desk? Må jeg spørge hvilket market? Før jeg handlede automatisk gjorde vi det gennem BBG group chat, a la "EUR 10yr, rec, px?". Men det var kun med en håndfuld swapsforhandlere, og rimelig gammeldags. Men hvis du er på sellside kan jeg godt se hvorfor du muligvis skriver en del flere.
Jeg mener ikke at du bogstaveligt talt bytter keyboard. Du kan indstille windows så du ved at trykke CTRL+SHIFT bytter mellem forskellige layouts. Jeg har fx engelsk, dansk og tysk, som jeg nemt kan bytte, midt i en sætning. Så når jeg vil have et å skifter jeg til DA og tykker på den knap der er til højre for p på mit engelske keyboard. Og den bytter også mellem programmer, så det kun er browseren der bruger dansk, mens mit email program fortsat er engelsk.
ja det er sellside, men selve trading foregaar tit gennem bbg, men al internt fnidder plus en del mere kompliceret pricing foregaar via email, plus al research etcetcetc.
jeg ved godt du ikek mener bytte keyboard, jeg har bare daarlig vane med ikke at skifte da min personlige comp har linux og jeg ikke fra start gad finde ud af hvordan mna swapper kboards
jeg er i IRP og FX exots
Meget enig - mange gode indsigtsfulde betragtninger.
En faktor som allerede har skabt strigheder i kommentarerne ovenfor er at man skal fokusere på effektivitet mere end produktivitet.
Forskellen er at effektivitet er produktivitet set i forhold til behovet, dvs. Effektivitet = Produktiviet * kvalitet, hvor kvalitet betyder hvor god man er til at flytte ressourcer og løsninger i retning af de specifikke behov, så de hverken overdækkes med ressourcespilde følge eller underdækkes med planøkonomiske spildeffekter ved f.eks. at man i det offentlige tilpasser borgeren til systemet i stedet for at tilpasse processerne til behovet.
Du må derefter splitte den politiske diskussion op i dels omfordelingsdiskussionen, som er hele spørgsmålet om den politisk/ideologiske indblanding i økonomien og de gavnlige/skadende incentivestrukturer som der fører med sig, og dels innovationsdiskussionen som drejer sig om hvordan vi sikrer at hele økonomien på tværs af offentlig og private strukturer bliver bedre til at tilpasse sig.
I ovenstående ligger at dette ikke er noget som kan styres politiske på verdensplan. Alle samfund på alle niveauer har de samme udfordringer og hvis man ikke bliver bedre til at bruge ressourcerne konstruktivt, så rammer det.
En ting er helt sikkert - keynesianske "forbrugs"-strategier fungerer ikke. Det kaster bare ved på bålet og forhindrer de smertelige tilpasningsprocesser, hvor man enten tager sig sammen og får hævet effektiviteten eller også sætter tæring efter næring.
I praksis undgår man ikke begge dele - det som du ikke kan klare ved at effektivisere, må du betale ved at sænke levestandarden. Grækenland er kun en simpel advarsel om hvad der samme alle som bilder sig ind at vi er "rige" og bare kan forbruge. Og ingen stat kan undsige sig, fordi ressourcerne og arbejdspladserne flytter hen hvor de udnyttes effektivt, dvs. både klogt og produktivt.
.
oekonomien gaar op og ned i boelger omkring en trendlinie som har vaeret meget konstant siden menneskets oprindelse. i en down-boelge spenderer folk mindre end de "burde" (hvad det saa end betyder). hvis politikere kunne forudse dette praecist kunne de spendere lidt ekstra i down og lidt mindre i op, og goere boelgerne mindre. et problem er dog at politikerne kun skal goere dette i moderation OG at de skal baade haeve og saenke, og som vi har set kan et demokrati i sin nuvaerende form ikke klare dette da folk kun vil haeve.
et problem med dette er dog "ricardian equivalence". simple modeller viser at hvis folk er rationelle kan de fx forudse at en skattelettelse i en "down" vil blive efterfulgt af en skattestigning i en "up". da de er rationelle vil de derfor komme skattelettelsen i en speciel konto. RE er selvf ikke korrekt da ting ikke fungerer efter modellens foreskrift, men det viser at det ikke er saa nemt som keynesianerne siger.
du har ret i at centralbankerne har en del medskyld. problemet fra folkds dovenskab er imo stoerre. meget forskning (fx friedman) viser at "in the long run" (hvad det saa end er) er monetaer politik i visse sammenhaenge irrelevant. det er det selvf ikke, men jeg har svaert ved at se at en generel tendens til at arbejde mindre og mindre over mange mange aar samt en tendens til at leve over evne kan skyldes paa alan greenspan og co. der er intet der forhindrer en lavrente oekonomi i ikke at have flere bobler end en hoejrente oekonomi. folk maa selv tage ansvar for deres uduelighed, og komme i gang med at arbejde.
naar jeg kigger paa hovedparten af dem jeg har gaaet i folke/gym/uni med staar det mig klart at langt hovedparten ikke har levet optil deres potentiale (du kender sikkert mange af dem). de skulle forestille at vaere cremen af dansk elite, men de fleste af dem brugte uendelig lang tid paa deres studier (en pige fra min klasse faerdiggjorde sin stewardesseuddannelse som 26aarig) og arbejder utroligt lidt. hvis det skal forestille at vaere danmarks fremtid kan jeg kun graemmes. jeg saa engang en pige med piercinger, blaat haar og 70kg for meget paa sidebenene gaa med sine venner i protest over at der skulle vaere 28 i vher gymnasieklasse og raabe og skrige "vi er danmarks fremtidskilde, lad os ikke gaa til spilde" (gymnasie protest i 2002). jeg blev bange, meget bange, ikke fordi hun var som hun var, men fordi hun maaske nok havde ret.
oekonomien gaar op og ned i boelger omkring en trendlinie som har vaeret meget konstant siden menneskets oprindelse.
Virkelig? Jeg mente at det startede med at gå godt (altså stigende trend) per capita sådan cirka fra industrialiseringen i UK. Før det var det nogenlunde konstant. Eller det er hvad jeg har læst.
naar jeg kigger paa hovedparten af dem jeg har gaaet i folke/gym/uni med staar det mig klart at langt hovedparten ikke har levet optil deres potentiale (du kender sikkert mange af dem). de skulle forestille at vaere cremen af dansk elite, men de fleste af dem brugte uendelig lang tid paa deres studier (en pige fra min klasse faerdiggjorde sin stewardesseuddannelse som 26aarig) og arbejder utroligt lidt.
Det tragiske er, at du har ret. Jeg har stadig kammerater, der blev i Danmark, og stadig studerer. Nogle af dem vile jeg sige havde et kæmpemæssigt potentiale. Jeg blev student i den sidste klasse før årtusindskiftet.
Og det er holdningsmæssigt, der er et problem. Det vrimler med folk der tager sabbatår. Folk, der mener det er ok at dumpe i måske et eller to fag, og så lave den næste år. Og den slags tankegang smitter. Der hvor jeg studerede blev man smidt ud hvis det skete.
Det er sgu også tragisk for personerne selv. Hvordan skal man starte en familie når man ikke har haft sit første rigtige arbejde, men har rundet de 30? Hvor stor bliver din pensionsopsparing? Skal man arbejde til man er 80? Hvordan kan man lave de lange nætter på arbejdet, når man er nået i den alder, hvor foldboldspillere har trukket sig?
Ja trenden er konstant siden tidernes morgen. i absolutte termer ser det sloevt ud, men i procent det samme. det er dog rigtigt at der er perioder hvor trenden gaar sloevere end andre - det er primaert i perioder med daarlig strukturelle betingelser, som fx under merkantilismen med handelsbarrierer etc.
en sjov "langsigtstidsserie" er herengracht indekset for huspriser i amsterdam - selvom det startede EFTER hollands guldalder viser det at priserne er konstante over tid hvis man fratraekker rental yields. nok en meget god lektie til folk der tror at det at koebe mursten er vejen til himlen
en sjov "langsigtstidsserie" er herengracht indekset for huspriser i amsterdam - selvom det startede EFTER hollands guldalder viser det at priserne er konstante over tid hvis man fratraekker rental yields. nok en meget god lektie til folk der tror at det at koebe mursten er vejen til himlen
LOL. Havde den selv i tankerne i går, da jeg skulle høre på en svada fra min svigermors side. "Huse kan du ikke tabe penge på" osv. Vorherre bevares. Det jeg ikke kaperer er, at folk kan lave en så selvsikker "analyse", selvom der sidder en finansiel professionel lige foran dem og modsiger dem.
ja, der er ogsaa mange der siger "jeg koeber det ikke for at spekulere men for at bo i det". ja den er maegtig fin, men naar du saa blir teknisk insolvent og vil flytte, saa er det ikke laengere saa sjovt. ejendomme er historisk ikke en gylden investering, og dertil kommer at korrelationen med ens andre aktiver er ekstremt hoej, hoejere end enhver aktie. isaer her i HK hvor jeg bor hvor huspriserne er ekstreme. finansverdenen gaar godt --> jeg faar hoej loen. finansverdenen gaar godt --. HK har det godt --> huspriserne stiger. det er naermest 100% correlation. ikke meget bedre i andre byer. asset allocation er, paa trods af en enorm maengde research, nok et af de mest misforstaaede emner baade blandt professionelle og "amatoerer"
@Chr
jeg er ikke enig i politikere skal eller kan forudse økonomiens trends.
Markedet består af individer der handler i egeninteresse, som ind i mellem fejler, og her bør markedet justere sig selv. Politikere er også individer som handler i egeninteresse, desværre er denne egeninteresse ikke forenelig med markedets interesser!!
Jeg kender den omtalte stewardesse, hun er blot en blandt mange! Jeg gik en klasse over hende på skovgård.
Jeg arbejder nær mit gamle universitet, jeg blev færdig for 2 år siden, alligevel møder jeg ofte gamle klassekammerater, der fedter rundt i det på studiet, det er rystende! Fremtiden ser ikke så lys ud for den danske ungdom.
Og helt rigtigt, folk yder ikke deres maksimum. De få der gør, bliver der set skævt til og får at vide at de skal passe på de går ned med stress!
@ alexander (eller er det sebastian?)
jeg er heller ikke enig i at de kan eller skal forudse trends/boelger. jeg sagde blot at det var den gaengse devise.
og ja, hun er en blandt mange, der er 4 stewardesser i min gamle klasse. alle startede foerst arbejdet efter deres 25. aar, paa trods af at det ku faerdiggoeres foer 20.
Imponerende gæt. Det sidste er korrekt!
Al held og lykke derovre, ser ud som om du har fundet din rette hylde. Kunne være hyggeligt med en øl hvis du er i landet med Thøger.
Just for the record: "Stewardesseuddannelsen" tager nogle få uger. De lovpligtige krav kan sikkert overkommes på nogle få dage - resten er operatørafhængigt (større selskab = mere træning i procedurer, serviceoplæg, etc).
Skrevet af Ro på, det er ren panik. Godt nok er der udfordringer, men de seneste dages kursfald i Danmark ihvertfald savner enhver begrundelse. Det er ren hysteri. Måske har nogen programmeret datamater til at sælge når kurserne viger og dermed opstår selvforstærkende effekt, hertil kommer hysteriske aktionærer som sælger med store tab, de er dumme i hovedet. C20 er mindst 20% under hvad det burde være. Pandora står i ca. 45, men er 150-190 kr. værd. Danske Bank er tæt på 90, men er mindst 160 værd. Vestas står i kurs 100, men er mindst 250 kr. værd pr. aktie. Og sådan kunne jeg blive ved. Der er store penge at tjene ved at købe billigt ind nu!
Der er tyngende gældsproblemer i USA og visse europæiske lande, men jo ikke i fx Danmark. Og selv i Japan, som på papiret har den største statsgæld, opvejes denne jo af enorme private formuer.
USA må få deres økonomi i orden, men har en svag præsident. Den svageste i historien om muligt. Men kun et år mere. Og så må visse europæiske lande gøre op med deres socialdemokratiske fantasier om velfærd på kredit.
ja markeder overreagerer. men udviklingen i baade 2010 og 11 mener jeg er god nok. folk tror "ok, nu kommer vaeksten", saa kurserne stiger i Q1. derefter kommer de til fornuft.
danmark har ogsaa gaeldsproblemer, omend ikke af samme karakter som i e.g. graekenland. japan er helt paa skideren. kig paa USDebt clock, international version, synes jeg viser det meget godt.
Produktiviteten i dansk erhvervsliv steg 10% i 2010, så der var god grund til at aktierne steg.
Hvilke gældsproblemer mener du DK har? Staten har ingen gæld (ej heller formue), og privates formueforhold er særdeles positiv takket være solide pensionsopsparinger samt bolig- og kontantformuer.
Og med mindre der er sket permanente ændringer i lysten til at forbruge, så er der vækst lige om hjørnet. Der må være massiv udskudt privat forbrug.
Det der bekymrer mig mest er de store hensættelser til tab fortsat i Danske Bank, ikke på privatkunder, men virksomheder. Men det må skyldes en elendig udlånspolitik, som jeg ikke kan forstå ikke har fået konsekvenser for ledelsen.
yaighs, du maa ha spist noget daarlig mad. "der er vaekst lige om hjoernet" - hedder du Helle Lars Thorning Loekke Schmidt? "udskudt privat forbrug" - det er netop det der ikek er. forbruget skal tilbage til normalen.
DK har skam ikke solvens problemer lige nu, men det faar de. uundgaaeligt. vi kunne ikke skabe en positiv formue i staten i en periode med fantastisk demografi, olie i undergrunden og hoejkonjunktur. hvordan skal det gaa uden alle de tre ting?
har du lyst indgaar jeg gerne et vaeddemaal om vaeksten i BNP over de naeste 2 aar
DK betalte af på gælden i de gode år. Nu skal der bare ikke gældssættes påny.
Ja, lad os bare indgå væddemål. Jeg siger væksten bliver 1% i år og 2,5% til næste år.
Jeg tror at man skal se lidt mere nuanceret på det.
Staten bør efter min mening hverken have formue eller lån eftersom det isolerer samfundet fra markedet med alle disse keynesianske illusioner. Her er jeg meget til det schwitziske princip om krone for krone finansiering i alle forslag.
Problemet med statens investeringer 1960-2000 var ikke så meget at det var i offentlige services, infrastruktur, sygehuse, uddannelse etc. som at man ganske enkelt ikke skabte nye erhvervsvirksomheder af betydning i denne periode. Et af problemer er formentlig den offentlige styring.
På den anden side må AFR-regeringen trods alt godskrives at man nedbragte statsgælden betragteligt. Problemet med den øvelse er, at man reelt privatiserede gælden som boliglån via den kunstige boligboble som Nyrup satte i gang i 1992 og samtidig ikke kunnne nære sig fra at købe stemmer ved at skrue op for velfærdsmaskinen uden produktive kræfter bagved.
C20 er mindst 20% under hvad det burde være. Pandora står i ca. 45, men er 150-190 kr. værd. Danske Bank er tæt på 90, men er mindst 160 værd. Vestas står i kurs 100, men er mindst 250 kr. værd pr. aktie. Og sådan kunne jeg blive ved. Der er store penge at tjene ved at købe billigt ind nu!
Hvad baserer du analysen på?
Og hvor mange af dine penge står i de aktier?
Nysgerrig.
Jeg baserer det på aktiver, soliditet, earnings/share og fremtidsperspektiver i de pågældende virksomheder. Offentlige tilgængelige analyser viser samme billede.
Jeg har selv kun få C20 aktier, da jeg har en meget risikobetonet investeringsprofil. At Pandora faldt 68% var trods alt en overraskelse og altså ren panik. C20 aktier er med andre ord som regel lidt for kedelige til min smag. Men har enkelte pga. deres omsættelighed.
Der er stort set ikke sket noget siden Sydbank fx værdisatte Pandora til kurs 190. Der var derimod intet belæg for at den skulle introduceres og siden stige til over 350. Det var jubeloptimisme, som der selvfølgelig også skal være plads til. Men 45, come on!!!
dude, har du laest paa CBS? det lugter saadan. dine mikroanalyser holder ligesaa meget som alle de folk der stod og sagde til peter schiff at Dow ville ramme 16k efter de foerste krisetegn. han var heldigvis klog nok. "jeg baserer det paa ... fremtidsperspektiver " - "det er svaert at spaa, isaer om fremtiden"
hvad er dit afkast hidtil i aar? i 2010?
Ja, det er svært at spå om fremtiden. Men skal vi gætte på at verden er ca. 40-60% rigere om 10 år. Det er da positivt, selv om det ikke primært er de gamle lande der bærer væksten.
Mine investeringer har vist mere langsigtede end først antaget ;-)
Der er stort set ikke sket noget siden Sydbank fx værdisatte Pandora til kurs 190. Der var derimod intet belæg for at den skulle introduceres og siden stige til over 350. Det var jubeloptimisme, som der selvfølgelig også skal være plads til. Men 45, come on!!!
Har Pandora staying power eller er det som på legetøjsmarkedet en gadget med en indkøring, en high-time og en fade? Er det det sidste, og Pandora ikke evner at omlægge sin forretning, er 45 en høj kurs.
Aktiemarkedet er for meget historiefortælling.
Pandora har et unikt produkt, der kan holde mange år endnu. Mit firma har kun ét produkt, og omsætningen stiger fortsat nu på 20. år.
de saelger deres "charm" armbaand. 9/10 analytikere er enige om at firmaet er uholdbart da de kun har et produkt. "Afskaf Skatten" er en af de 1/10 der mener dette holder.
jeg har ingen holdning til pandora
De sælger smykker med vedhæng og millioner af kombinationsmuligheder. Snart vil enhver kineser eje sådant et smykke og så stiger kursen til 600....
KØB SÅ NU ;-)
Hvis det er ideen, tror du så ikke at en eller anden gut i Kina kan finde ud af at kopiere det?
Har forresten lige kigget på deres site. Hvad er specielt ved det?
Bevares, det behøver ikke at være specielt for at man tjener penge på det, men hvorfor er Pandora så hypet?
Pandora er ikke specielt hypet, og kursen blev sat for højt da firmaet blev børsnoteret. Og i begyndelsen gik den helt amok. Jeg købte ikke.
Men den nuværende kurs på ca. 45 er bare total panik. Kursen burde være 150-190.
Smykker går ikke af mode sådan lige. Der er masser af potentiale i firmaet som fortsat har en solid overskudsgrad og meget lave personaleomkostninger tillige med vækstmuligheder.
Jeg ved ikke hvem der sælger til kurs 45 som har købt til kurs 150-350? Men det er dumme mennesker.
Jeg tager ikke stilling - for mig har Pandora bare for meget lighed med en one-stribed-zebra solgt på hype-faktoren på et utroligt skrøbeligt grundlag.
Men jeg har respekt for enhver virksomhed som opbygger en omsætning på knap 2 mia.
Det spørgsmål som jeg lige nu er mest interesseret i er, hvor meget er dette som er lageropbygning i distributionsnettet som aldrig sælges og hvem som rent faktisk skal tage tabet, hvis det ikke sælger i butikken eller skal nedskrives.
Det lyder grangiveligt som en der prøver at sælge aktier
Verden består, men tilpasningen kommer til at gøre meget ondt på mange. Og der er alvorlig grund til at befrygte at det politiske system ikke evner at tage ansvar i tide, mens de med den anden hånd fortsætter med at binde befolkningens hænder på ryggen.
Der er en grund til, at aktierne har den værdi ,de har. Betragtninger om, hvor høj kursen på en aktie burde være, kan man desværre ikke bruge til noget. Derfor er det også noget pjat, når folk taler om price earning og snakke om billige og dyre aktier. Der er altid en grund til, at en aktie forekommer dyr og en grund til, at en aktie forekommer billig. Det sker lige så ofte, at en "dyr aktie" bliver endnu dyrere, som at en "billig aktie" stiger i kurs. Heller ikke med hensyn til aktier er det altid en god idé at købe det billigste.
Jeg ved ikke, om det er billigt købe aktier nu. Under sidste finanskrise faldt Danske Bank også enormt (den faldt fra ca. kurs 280 til kurs 33,50. Jeg havde en kollega, der købe i kurs 100 og som troede, at han havde fået den billigt - 14 dage efter var den faldet til det halve. Hvorfor tro, at det er billigt lige nu? Kurserne kan jo let være meget lavere om 14 dage.
Kurs 100 var et godt køb, den kom jo op i over 140. Det er en god fortjeneste på ca. 1 år.
Den nuværende pris, omkring 90, er også billig. Det betyder ikke at det ikke kan blive endnu billigere. Men så køber man bare endnu mere billigt op! Om et år er kursen over 150.
Jeg forudsagde C20 udviklingen i både 2009 og 2010 præcist tilbage i januar 2009. Så jeg er en god spåkone ;-)
Man skal aldrig sælge i panik med mindre man gør det med fortjeneste. Så kan man bruge fortjenesten til at købe billigt op igen.
ja uha 2009 var svaer, det kraever en doktorgrad i statistik at forudse.
2010 - fik du den graeske gaeldskrise med? hvordan baserer du "forudsaa praecis"? hvor meget tjente du saa?
1) Øh, i bagklogskabets klare lys var 2009 nem. Jeg syntes dog dengang at det var meget svært at forudsige. Men jeg handler så heller ikke aktier.
2) Jeg håber virkelig ikke at svaret har noget med paper trading at gøre. Af uransaglige årsager et det utroligt anderledes end at handle.
Gældskrisen gør jo heller ikke ting nemmere. Ej heller de to FX interventioner vi lige har haft. Alt, hvor politik er involveret gør tingene sure for spåkoner.
jeg laver skam ikke paper trading, jeg handler for rigtige penge. jeg har afkast paa 6%, 8%, 34%, 17% og 7% i 2007/8/9/10/11YTD i min personlige portefoelje. ikke saerlig hoej risiko. Og ja, 2009 var nem. P/E omkring 6, saa er den ikke saa svaer. Tobin's q. du kunne ogsaa bare saette dine penge ind paa en statsgaranteret konto og faa >5%.
Jamen hvis det var så nemt hvorfor var jeg så den eneste der i januar 2009 forudså at C20 ville være steget 37% når året var omme. Som bekendt faldt kurserne helt frem til marts. Og så forudså jeg at de ville stige yderligere ca. 40% i 2010 så de på 2 år ville være næsten fordoblet. Det var hvad der skete.
Men igen; jeg anbefalede andre - med lavere risikoprofil - at købe C20 aktier. Jeg selv har en anden mere risikovenlig profil, så jeg købte ikke C20 aktier.
Jeg køber ikke aktier som har en x-faktor på mindre end 10 set over 2-4 år. Altså at de har potentiale til at stige til det mindst 10-dobbelte.
Jeg har aktier der på enkeltdage er steget over 3000% (og siden yderligere 70% på én uge) og over 1700% (og siden igen mere end fordoblet). Mere vil jeg ikke fortælle.
En amatørspekulant er du jo ;-)
Du skal bare se tilbage til tidligere kriser for at finde masser af eksempler på det modsatte.
Nortel i samme situation - den ene dag var den guldrandet, den næste dag i krise, så en kort recoveri og i dag konkurs.
Hvor kører Nokia hen?
Hvor kører Pandora hen?
Går Italien "konkurs"?
Vil US betale enhver sit eller blot devaluere/inflatere sig ud af problemet og efterlade långiverne til grin, mens de gentager øvelsen blot med flere nuller på valutaen?
Meningen med at danskerne skal "arbejde mere" er ikke at øge den ugentlige arbejdstid. Meningen er derimod, at danskerne skal forsørge sig selv i en større del af livet. Altså væk med efterlønnen og op med folkepensionsalderen.
Derudover kunne vi passende reducere alle offentlige overførsler med f. eks. 5%, lige fra børnecheck, SU og til førtids- og folkepension. Overførselsindkomsterne udgør p.t. ca. 300 mia. kr på år.
Skrevet af Det er utroligt at der ikke er flere i Danmark der investerer i guld, end tilfældet er. Her i landet, har folk mere travlt med at sælge det, end at investere i det.
Skrevet af
Kære Kineser
Mit svar på dit spørgsmål findes her, hvor jeg ultimo maj 2011, efter en analyse, opsummerer fremtidsudsigterne:
http://www.180grader.dk/Oekonomi/qe2-endgame-og-projektioner-for-fremtiden
Jeg konkluderer bl.a. følgende:
"Vi står altså med 1) QE2, der ender snart; 2) en eurogældskrise, der ikke vil stoppe, fordi underskuddene vil forøge gælden længe endnu; 3) statsgæld og arbejdsløshed på historiske niveauer; 4) historisk små private opsparinger hos middelklassen, der driver økonomien gennem privatforbruget; 5) inflationen er begyndt at gøre ondt, især olieprisen; 6) kredit er blevet sværere at opnå igen.
Det er svært at se, hvordan disse forhold ikke vil føre til en stor nedgang i aktiemarkederne allerede i anden halvdel af 2011."
Det vigtigste er QE, som aktiemarkederne følger ganske tæt - det er helt nemt at forudsige og tjene penge på, og har været det siden marts 2009, da QE1 startede.
Derudover beskriver jeg, at der vil komme en QE3, når aktierne og råvarerne er faldet tilstrækkeligt, som led i den konsistente politik ført af USA siden Nixon-chokket. Jeg omtaler også muligheden for en verdensvaluta. Uanset hvad står vi overfor ca. 10 års lavkonjunktur, før en eventuel vending kan finde sted.
enig, 10 aar lyder realistisk, omend definitionen paa lavkonjunktur varierer.
mit spm om hvor oekonomien er paa vej hen var nu mere langsigtet - men gode forudsigelser. verdensvaluta sker ikke IMO.
udviklingen pt er crucial - en dum vestlig politik kan IMO foere til vestens fald. god politik kan genoprette, omend ikke til foerkrise-tidernes overforbrug.
EDIT: meget uenig i at det vigtige er QE. monetaer politik er irrelevant paa lang sigt for realoekonomien.
Ok, hvis det er rigtig langsigtet du vil have, så kan det være at folk (dem ved magten) synes at ca 0% vækst (per hoved) om året er helt fint. En "vi har opnået alt" tanke, der vil forstene alle de vestlige socialdemokratier. Mere og mere omfordeling, mindre ny teknologi og risikobenot udvikling. Færre muligheder for hele menneskeheden.
Spørgsmålet er så, om den tankegang er en funktion af velstand, sådan at når de udviklende lande når det niveau, vil de så også blive til socialdemokrater? Det håber jeg ikke for dem.
Mht den nuværende situation ser jeg også 10 år frem. Hvor mange gældskriser har vi haft til den tid? Hvem vil vinde politisk af at vi humper videre på diverse bailouts i forskellige lande?
Penge skaber inflation, som svækker realøkonomien afhængigt af dens omfang.
Det er velkendt, at QE styrer aktiemarkederne på den store skala. Hvis du er i tvivl, så sammelign USAs money base med S&P 500, ellers har mange efterhånden opdaget det og lavet det hurtige analysearbejde, se f.eks her:
http://confoundedinterest.files.wordpress.com/2011/04/sp500qe.jpg
Læg mærke til placeringen af den røde linie, som er nu.... Som sagt er QE det sikre bet og har været det siden primo 2009. Lige ud af landevejen, moral hazard, sikre penge for dem, der forstår betydningen af penge i markedet...
Sammenligningen kan naturligvis gøres meget mere præcis og tydelig, hvis du analyserer tidsserierne direkte. Der er intet odiøst i det - QE er nye penge til bankerne gennem Feds opkøb af obligationer, som øger pengebasen og gør, at de store investeringsbanker og hedge funde hælder dollarmilliarderne ud i råstoffer og aktier. Det er ligesom det, der er hele pointen.... samtidig fører dollar-carrytrade til svækket dollar, når de nye dollars ex nihilo tilflyder oversøiske markeder. Det er hovedmekanismen i monitarisering af USAs gæld, dvs at tørre krisen af på resten af verden.
uenig. enig i at QE kan paavirke markederne paa kort sigt, netop fordi investorerne ikke fatter at der ingen effekt er paa laengere sigt. din graf viser i oevrigt ikke at sammenhaengen forsvandt i Maj-nu hvor markederne faldt. ikke enig i at det vil have nogen langsigtet effekt. John cochrane sagde det bedst.
Ben Bernanke said the following about QE2 in March 2011:
“Yields on 5- to 10-year nominal Treasury securities initially declined markedly as markets priced in prospective Fed purchases; these yields subsequently rose, however, as investors became more optimistic about economic growth and as traders scaled back their expectations of future securities purchases”
John Cochrane comments:
“If yields go down, the Fed is successfully stimulating the economy with QE2. And if yields go up? Well, the Fed is successfully stimulating the economy with QE2″
Det er spil for galleriet.
og ja, inflation kan skade oekonomien. men det er ikke det der er hovedproblemet her. oekonomien lider allerede.
Du kan selv sammenligne tidserierne, så vil du se korrelationen mellem INX og QE. Jeg ved ikke hvad du mener med at sammenhængen "forsvandt i maj". Kig selv på tidsserierne på Fred2, det er helt ukontroversielt.
Udover at det er empirisk tydeligt, så er det også oplagt, at bankerne bruger nye reserver på 1000 milliarder dollars til at handle priserne op. At de skulle sidde og glo på pengene, som må være din alternative antagelse, virker temmelig søgt. I øvrigt ses det af bankernes handelsindtægter i QE-perioderne, at de har brugt Bernankes nye billion til at købe aktiemarkederne op.
Det er lige præcis sådan, man holder renterne nede, bolstrer sine banker, og devaluerer sin valuta samtidig. Tre fluer med et smæk.
markederne faldt mens QE stadig stod til.
men ikke desto mindre, mit udsagn siger at QE ikke vil have nogen betydelig langsigtseffekt, eller mere praecist, en mindre betydelig effekt end arbejdsmoral
Det gjorde de da ikke - medmindre du mener de bevægelser, der altid vil være i et marked. Her er en figur, jeg lavede ultimo 2010:
http://imageshack.us/photo/my-images/717/qeaktier.png/
I 2011, under QE2, er markederne steget også, helt efter bogen. Og i juli, da QE2 sluttede (ikke med her) skulle man så naturligvis sælge ud. Det er empirisk konstateret seks gange på 3½ år nu,
og er desuden indlysende bare ved almindelig betragtninger over penge i markedet og MV = QP.
Penge styrer markedet, andet er der vist ikke at sige til det.
Hvad er Fred2? Er der en website med disse tidsserier? Jeg plejer at kigge på Bloomberg, hvor koderne er anderledes.
Den første grove sammenligning af INX med Fed reserverne ser således ud, men det er klart, det er første approximation, og det bliver helt sikkert mere præcist hvis man inddrager råstofpriser og andre aktieindeks vægtet i forhold til market cap også.
Hvem er vi?
Verdensøkonomien vil stige 40-60% over de næste 10 år. Det vil jeg ikke kalde lavkonjunktur, omend væksten er ulige fordelt.
Har været en fornøjelse at følge udvekslingen af tanker, indlæggene viser også en forskel på om økonomien kun er indlært teoretisk eller der er erfaring med anvendelse i praksis.
Desværre er det min mening at det danske samfund er ved at udvikle sig til et kuvøsesamfund. Der er stadig mange udfordringer, men med udfordringer følger også risiko og konsekvens og når der er risiko og konsekvens, er der mangel på frivillige. Det er da heller ikke mærkeligt, for er der endeligt ved hårdt arbejde og lange arbejdstider lykkedes at skabe et overskud, er der rigtig mange, der ønsker at hjælpe med at dele overskuddet.
"og i sig selv er det ikke klart at lave renter --> lav opsparing"
Hvorfor ikke?
Lavere renter --> opsparing bliver beloennet mindre --> mindre opsparing - dette er den normale substitutionseffekt
Lavere renter --> renterne paa den opsparing man allerede har er lavere --> for at naa et givet indkomstniveau senere hen maa man spare mere op - dette er indkomsteffekten
Mange tror nr1 altid dominerer, men det er tydeligt baade teoretisk og empirisk at dette ikke er sandt
Normalt er der proportionalitet, fordi høje renter tilskynder opsparing, men i krisetider sparer folk op, selvom renterne falder, hvis centralbankerne sænker de ledende renter.
Jeg køber argumentet om at man sparer mere i krisetider pga. usikkerhed. Men effekten er der jo stadigvæk. Altså hvis renterne var højere ville der blive sparet endnu mere op.
Nej, ikke nødvendigvis: Da opsparingen er en funktion af flere variable, både ledende renter og økonomiens tilstand (GDP), så kan opsparingen altså stige selvom renten er lav. Det ser vi bl.a. i øjeblikket, men over lang tid er der en rimelig sammenhæng - alt andet lige - mellem rente og opsparing.
Kontanternes omsætningshastighed V1 falder ved kriser, fordi M1 stiger og GDP falder (det gælder også V2). Mindre forbrug, mere gældsafvikling og opsparing, og den adfærd styres dels af krise-opfattelsen hos forbrugerne, dels af motivationen til at spare op, via renterne.
Jeg siger at alt andet lige kunne opsparingen så stige mere eller mindre. Renteniveauet vil altid have en effekt, selv om det måske ikke kan opveje om det bliver + eller - opsparing i facit.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 4 timer og 6 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
3 KommentarerTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 5 timer og 4 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerSkolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 1 time og 22 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 1 time og 20 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 15 timer og 25 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 1 minut siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 1 minut siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 17 timer og 20 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 53 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 24 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 75 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 71 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 694 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 463 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 461 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 349 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |