Lad os kigge på et konkret eksempel: Vi køber en grund i Brøndby Kommune til 500.000 kr og opfører et parcelhus til 3.000.000 kr, som finansieres med 4% amortiseret lån med en løbetid på 30 år. Det har 12 årlige terminer og rentetilskrivninger, 80% af 3.500.000 kr, de 700.000 kr må vi selv erlægge i udbetaling. Vi betaler topskat og slår hovedet mod det skrå skatteloft på 62,28%. I Brøndby er grundskylden på 21‰, dvs en årlig udgift på 10.500 kr. Ejendomsværdiskatten er på 1% af de første 3.000.000 kr og 3% af de sidste 500.000 kr, 30.000 + 15.000 = 45.000 kr. Skatteværdien af det er 62,28% af 45.000 kr = 28.026 kr. Samlede ejendomsskatter til det offentlige er på 38.526 kr.
Renten der betales på lånet det første år er på 111.102 kr. Skatteværdien af rentefradraget er på 35.552 kr, det betyder at statsstøtten det første år er på 35.552 - 38.526 = -2.973 kr. Da rentedelen i ydelsen falder år for år i et amortiseret lån betyder det, at underskuddet overfor det offentlige stiger år for år. Staten kan med andre ord malke boligejerne for flere og flere penge for hvert år der går.
Renten der betales på lånet det første år er på 111.102 kr. Skatteværdien af rentefradraget er på 35.552 kr, det betyder at statsstøtten det første år er på 35.552 - 38.526 = -2.973 kr. Da rentedelen i ydelsen falder år for år i et amortiseret lån betyder det, at underskuddet overfor det offentlige stiger år for år. Staten kan med andre ord malke boligejerne for flere og flere penge for hvert år der går.
