Hyperinflation, eurogældskrise og israelske erfaringer med massiv bail-out af banker
Udgivet for 141 dage siden i Økonomi
Tilføjet 04/01 01:39 til Boblere af Torben Mark Pedersen
Annonceringen af en græsk statsbankerot og efterfølgende redningsplan for europæiske banker kan føre til en kraftig stigning i inflationen, endnu før redningsaktionen er trådt i værk, og uden at det er forårsaget af en stigning i pengemængden. Hvordan kan det gå til?
”The unpleasant monetarist arithmetic”
Det hænger sammen med bindingerne mellem penge- og finanspolitikken.
Hvis en centralbank ikke er uafhængig, men er under de finanspolitiske myndigheders kontrol, så vil det i sidste ende være den offentlige gældsætning, der kommer til at bestemme pengemængde-væksten og inflationen. Milton Friedman har ret i, at inflation is always and everywhere a monetary phenomenon, men hvis de pengepolitiske myndigheder ikke er uafhængige, vil de ikke vedvarende kunne kontrollere pengemængdevæksten og dermed inflationen, såfremt finanspolitikken er uholdbar. Det er Sargent og Wallaces (1981) ”Unpleasant monetarist arithmetic”. Det kan i visse tilfælde føre til, at en strammere pengepolitik i dag fører til en højere inflation i fremtiden.
Denne ”unpleasant monetarist arithmetic” er kernen i at forstå hyperinflationen i Tyskland, Østrig, Ungarn og Polen efter første verdenskrig. Hyperinflationen var resultatet af en udækket monetær finansiering af store offentlige budgetunderskud. Også afslutningerne på hyperinflationerne i de fire lande illustrerer ”the unpleasant monetaris arithmetic”, idet inflationen først kom under kontrol efter etableringen af en uafhængig centralbank, der gjorde det juridisk umuligt at finansiere underskud monetært, og ved et skifte i det finanspolitiske regime, der bl.a. involverede overgang til balancerede budgetter, Sargent (1982).
En uafhængig europæisk centralbank er et forsøg på at undgå ”the unpleasant monetarist arithmetic”
Euroens fædre kendte tydeligvis til ”The unpleasant monetarist arithmetics”, da de designede eurosystemet, og de stræbte efter at afskærme euroen fra negative konsekvenser af eurolandenes finanspolitikker ved at gøre ECB uafhængig af eurolandene og forbyde en monetær finansiering af eurolandenes underskud.
Stabilitets- og vækstpagten blev indført i Maastrict-traktaten som en yderligere sikkerhedsforanstaltning for at skabe et fejlsikkert system.
Grænsen mellem penge- og finanspolitik
Problemet er, at pengepolitikken ikke er fuldstændig afskærmet fra finanspolitikken, blot fordi ECB er uafhængig. Der er nemlig en implicit afhængighed via ECB’s balance:
- Når ECB investerer i gældsplagede landes statsobligationer, så foregår der en delvis monetær finansiering af de gældsplagede landes statsgæld. Den praksis antager et foruroligende omfang. I øjeblikket steriliserer ECB effekten på pengemængden, men det vil den kun kunne gøre, så længe den har tilstrækkelig mange aktiver, den kan sælge og dermed opsuge likviditet. ECB's aktiver består primært i udenlandsk valuta, men der er grænser for, i hvilket omfang ECB vil kunne fortsætte med at gøre dette.
- Med truslen om at en række store europæiske banker kan blive insolvente som følge af tab på græske statsobligationer, kan ECB blive tvunget til som ”lender of last resort” at øge pengemængden for at tilføre sektoren likviditet.
- Endelig kan private banker optage lån i ECB med sikkerhed i statsobligationer, og i den udstrækning ECB yder ubegrænsede lån til den annoncere styringsrente, vil det kunne medføre en enorm pengemængdeudvidelse. For at gøre ondt værre har ECB tilmed – i strid med egne statutter – åbnet op for at acceptere gældsplagede landes statsobligationer, som sikkerhed for lån, selv om kreditkvaliteten er lav, hvilket i realiteten indebærer en monetær finansiering af de gældsplagede landes underskud.
Sargent tolker dette som et stort sammenbrud i grænsen mellem penge- og finanspolitik, og det øger sandsynligheden for en tilbagevenden til en periode med høj inflation.
(Næsten) hyperinflation i Israel i 1983 efter bankredningsplan
Med udsigt til en forestående statsbankerot i Grækenland er erfaringerne fra Israel i 1983 i høj grad relevante. Der skete nemlig noget interessant, der har klare paralleller til euroen i dag.
I oktober 1983 oplevede Israel et spring i inflationsraten fra omkring 120 pct. til 400 pct., og inflationen holdt sig omkring det niveau indtil juli 1985, hvor en finanspolitisk reform blev gennemført.
Der var sket det forud, at bankerne i Israel havde manipuleret deres aktiekurser gennem flere år, men i begyndelsen af oktober 1983 indså bankerne, at de stod over for en alvorlig krise, og de vendte sig mod regeringen for hjælp. Den 6. oktober kollapsede bankaktierne og børsen var lukket i to uger. I mellemtiden blev en redningsplan strikket sammen mellem bankerne og regeringen, kaldet “The Bank Shares Arrangement”. Planen indebar bl.a., at staten overtog 7 banker, heriblandt de 4 største, og den efterfølgende privatisering tog tid.
Af større interesse er det, at redningsplanen indebar, at regeringen forpligtede sig til at købe bankaktierne til en given kurs på en fremtidig dato fire til fem år ude i fremtiden. Der var tale om en massiv ”bail out” af aktionærerne, hvilket ville forøge statsgælden med omkring 25 pct. af BNP.
Det er Sargent and Zeiras (2011) påstand, at markedet forventede, at den fremtidige større statsgæld ville øge den fremtidige pengemængdevækst, og at det var dette, der forårsagede springet i inflationen. Episoden er således et skoleeksempel på ”the unpleasant monetarist arithmetic”.
Vil en græsk bail out føre til (hyper-)inflation?
En græsk statsbankerot med efterfølgende massiv bail out af europæiske banker kan tænkes at få samme konsekvenser som i Israel i 1983: Et øjeblikkeligt spring i inflationsraten.
Jeg har ikke set nærmere på tallene, men redningen af de europæiske banker efter en græsk statsbankerot vil ikke tilnærmelsesvist nå op på 25 pct. af eurolandenes BNP, men alligevel vil det kunne føre til en massiv udvidelse af pengebasen og stigende inflation.
Jeg vil overlade det til andre og klogere hoveder at gætte på sandsynligheden af, at eurogældskrisen kommer til at resultere i en kraftig stigning i inflationen, men økonomisk teori peger på, at det er et sandsynligt resultat af en massiv bail out af europæiske banker i kølvandet på en græsk statsbankerot.
Hyperinflation (der siden Cagan (1956) er defineret som inflation på mere end 50 pct. om måneden) bliver der dog med stor sikkerhed ikke tale om.
- - -
Thomas J. Sargent, hvis forskning ovenstående baserer sig på, blev i 2011 hædret med Nobelprisen i økonomi sammen med Christopher Sims. Med udgangspunkt i ”the fiscal theory of the price level” kritiserer Sims (1999) eurosystemet for ikke i tilstrækkeligt omfang at tage højde for de finanspolitiske konsekvenser for euroen, og han forudser, at med den nuværende (daværende) uklarhed og svaghed mht. den finanspolitiske indretning, vil euroen ikke overleve længe – i hvert fald ikke uden reformer.
P.S.
Betegnelsen "unpleasant monetarist arithmetic" stammer fra, at monetarister går ud fra, at centralbanken har kontrol med pengepolitikken og dermed også inflationen. "The unpleasant monetarist arithmetic" viser, at centralbanken ikke har kontrol med pengemængden, hvis den ikke er fuldstændig uafhængig, også hvad angår centralbankens aktiver og passiver.
Hvis inflationen stiger i euroområdet, kommer den formentlig også til at stige i Danmark, men måske ikke i helt samme omfang, og det vil kunne give Danmark en konkurrenceevnegevinst. Det kunne godt ende med at være til fordel for Danmark.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 4 timer og 13 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 5 timer og 10 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 1 time og 29 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 1 time og 27 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 15 timer og 32 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 8 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 8 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 17 timer og 27 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 13 timer siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 31 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Torben Mark Pedersen Torben Mark Pedersen er cand. polit. et exam art (samfundsfag og forvaltning) og Ph.D. i økonomi fra Københavns Universitet. Har studeret... Se Torben Mark Pedersens profil eller Følg Torben Mark Pedersen |
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 75 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 71 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 694 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 463 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 461 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 349 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

