...det er for sent - alt for sent. Selv hvis RP vinder, så vil det svare til at skifte kaptajnen på Titanic, 1 time efter det traf isbjeget. Det vil, om noget, diskreditere libertarianismen. Folk ville pege på RP som siddende præsident, da USA gik i sort, og bruge det som argument for en ny verdensvaluta - og statskontrol på 1984-niveau (bogen, ikke året).

Det er simpelthen på tide at vi holder op med at kigge mod parlamenterne, og håbe på frelse derfra. Vi - du og jeg, og alle andre frihedselskende borgere - er de eneste, der kan tage denne kamp. Så trak Jeres hoveder op af sandet, og kridt skoene...

Desværre er et totalitært world government system en mere realistisk følge af det kommende systemkrak, end et libertariansk samfund med en minimalstat(hvis overhovet nogen stat), mon ikke??

Og de har begge ret - indenfor hver deres økonomiske skole.

Selvom jeg langt hen af vejen er enig i den østriske skole, så betyder det ikke, at man ikke skal forholde sig til de andre skoler indenfor økonomi, da der er jo mennesker som følger disse, og dermed skaber de ihvertfald kortvarig de selvopfyldte profetier de taler for (fuldstændig som Sovjetunionen også var i stand til at kører planøkonomi i lang tid).

På den korte bane er det altså muligt, at både Ron Paul og Ben Bernanke har ret ud fra hver deres synspunkt, hvilket desværre giver grobund for at mere uansvarlig politik kan fortsætte (ligesom Sovjetunionen udpinte deres befolkning i årtier, imens vesten oplevede vækst).

Det samme kommer vi måske til, at se i Danmark, hvis SSF sætter sig på magten - når de f.eks. øger forbruget i den offentlige sektor, så vil man jo ud fra det de måler på (f.eks. lavere arbejdsløshed) kunne påstå det er en success, og dermed tilskynde til endnu mere af det, hvor man først holder op den dag, hvor det ikke er fysisk muligt at pumpe mere op (som en heroin misbruger der tilsidst dør af en overdosis). Det er her krakket kommer, og alle østrigerne kan sige "hvad sagde jeg", men indtil da der findes der flere skoler igang på samme tid, og det gælder med, at lytte til dem alle sammen (hvis man altså vil score sig nogle penge eller sikre sine penge før det falder sammen).

Ret i hvad?

Ret i hvad penge er og deres indflydelse på hver deres skoler. 

>Og de har begge ret - indenfor hver deres økonomiske skole.

Og 3+2 er lig 7. Du modsiger mig måske, og påstår det er 5, men vi har begge ret. Jeg indenfor fantasi-matematikkens skole...

Netop min pointe. De kan vel ikke begge have ret. De er enige om at stimulus på kort sigt kan give "aktivitet", men østrigerne mener vel blot at det netop er kortvarigt, men de andre mener at de giver et kickstart. De er bestemt ikke enige om hvad vej man skal gå.

Kortet er ikke territoriet, og stregerne på kortet er ikke lande.

Når Misses, Friedman, Keynes og Fisher skriver deres økonomiske teorier ned omkring samfundet, så er det de skriver ikke samfundsøkonominen, men teorier om samfundsøkonominen, ligesom kortet heller ikke er territoriet.

Det betyder ikke, at de dermed tager fejl, eller at der ikke er en af dem som tager mindre fejl end de andre - derimod betyder det, at man skal være klar over, at de selv har sat stregerne på kortet, og derfor naturligvis vil tage notis af disse streger, og tilpasse deres argument til at holde sig indenfor disse streger, da de mener at stregerne afbilleder den virkelige virklighed.

Så når du siger 3+2 er lig 7, så skal vi huske, at vi selv har opfundet talene og funktionerne, deres værdi, og hvordan de skal opfører sig overfor hinanden. Ja faktisk hele matematikken er menneskeskabt, og derfor ikke bedre end det vi brugte til at skabe det med, nemlig vores menneskelige nervesystem. Reelt består den virkelige virklighed jo blot af en lang række 1+1+1+1+1 osv. (og hvis vi skal blive nymodens med negativ energi -1-1-1-1-1 osv. eller 0´er om du vil).

Ron Paul leder efter inflation, fordi det er stregerne den økonomiske teori han tror på har sat for øget pengemængde. Ben Bernanke leder efter vækst eller stabilisering af økonomien, fordi det er hvad de streger han tror på siger der sker når man øger pengemængden.

Men hvad nu, hvis Misses, Friedman, Keynes og Fisher har overset noget, som simpelthen ikke var et problem, eller måske så lille et problem dengang for mange årtier siden, da de skrev deres teorier om samfundsøkonominen?

F.eks. hører økonomien idag under sikkerhedspolitik, hvilket gør at stater reelt kan/vil bruge krigens virkemidler (løgn, trusler, og angreb) i deres økonomi politik. Eller hvad med den fremadstormene teknologi, som accelerere muligheder og ulemper for mennesker, ting, handlinger og idéer. Er det helt utænkeligt at de sidste 70 års forandringer ikke har rykket såmeget som et komma, i eneste sætning i de teorier Misses, Friedman, Keynes og Fisher  har fremlagt?

Jeg tror på, at man finder meget visdom hos Misses, Friedman, Keynes og Fisher - at de hver især har nogle af brikkerne, og nogen af dem sikkert flere brikker end de andre, som vi i år 2011 ender med at skulle samle til en hel løsning. Og mangler der nogle brikker (som jeg antager der kommer til), så må os der er live idag, selv træde til, og sætte stregerne til de nye brikker... og er der en eller to af os som løber med æren for det, så vil man måske om 50 år bruge deres navne istedetfor eller sammen med Misses, Friedman, Keynes og Fisher.

Indtil da kan vi da godt fortsætte med at kigge på guld prisen, og lade som det er penge, selvom stort set hele verdens befolkningen ikke ejer eller bruger guld. Fuldstændig som vi kan krydse fingrene for, at bare vi smider nok nuller efter et eller andet, så kommer der vækst. Personligt har jeg tænkt mig at høre efter dem begge, fordi om de så begge tager fejl, så har de enorm indlfydelse på min kortsigtet og langsigtet økonomi - og det selvom jeg og en række døde økonomer er uenig med dem.

Det er lidt ligesom de akademiske diskussioner mellem matematikere og fysikere. De har begge ret, indenfor hver deres skole.

Ja, den ene skole er en verden forankret i sig selv. Den anden er forankret i den materielle verden.

Når det drejer sig om økonomi, så handler det om den materielle verden. Mennesker forbruger ikke imaginære streger og punkter. De forbruger materielle goder. Og dermed bliver økonomiske betragtninger der er forankret i det rene ingenting fuldstændig ligegyldige.

Det er derfor Ron Paul er relevant, og Ben Bernanke er ligegyldig.

Problemet med Ron Paul´s fysiske guld er, at dens værdi reelt også basere sig på en imaginære tankegang. Som han selv er inde på, så skyldes en del af guld pris stigningen at være drevet af, at nogle mennesker ser guld som penge. Hvad hvis disse mennesker holder op med at tro på guld som penge, ligesom de holder op med at tro på Ben Bernanke´s penge?

Ja, guld, sølv og andre metaller er praktiske, og har været brugt i tusindevis af år, men vi står midt i den største teknologiske udvikling nogensinde i menneskets historie, og den accelerere. Vil det være fuldstændig fjollet, at tænke det vil frembringe penge som er mere praktiske og gangbare end guld? (bare rolig jeg tænker ikke bitcoin, selvom de sikkert har deres plads blandt dem som vil tro på det er penge). Ligenu er vi f.eks. igang med at re-rangere hinanden på internettet udfra hvilken værdi vi giver til hinanden via nettet - vi altså igang med at "mine/skabe" en ny slags værdi, som kunne indgå i en ny slags penge?

Personligt har jeg intet imod guld som penge, men er heller ikke imod andre former for penge, sålænge de er frivillige, og dermed lader det være markedet (dig, mig og alle andre) bestemme hvad der er penge. Ligenu har vi har prøvet penge per dekret, og det har taget fra individet, hvad med at give vores føderet tilbage, at selv bestemme hvad vi syntes er penge?

Altså retten til selv at vælge, istedetfor kravet om at guld skal vælges for os.

Problemet er ikke tro vs ikke-tro på penge. Eller om troen på pengestandarden er imaginær.

Forskellen er om man tror at man bliver rigere ved at øge pengemængden. Forskellen  er om man tror at man kan både blæse og have mel i munden (altså investering + forbrug er > antal resourser til rådighed). Bernanke ser penge som noget abstrakt, som man bare kan manipulere med uden at det får nogen videre negative konsekvenser. Han laver ikke koblingen mellem penge og så den virkelige verden. Det er bare tal man kan ændre på.

Jeg tror ikke Ben Bernanke tror man bliver rigere af bare at trykke nogle flere penge - det sådan noget socialister tror, ikke folk som Ben Bernanke (han er ikke et fuldstændig blankt blad). Derimod regner han med, at pengene vil skabe vækst igennem multipler effekten, altså ved at der med nok adgang til penge i systemet, så vil folk sætte gang i økonomisk aktivtet, der bliver til vækst, og først herefter bliver man rigere.

Problemet er blot, at mange folk/virksomheder ikke kan/vil låne penge, fordi de allerede har rigeligt med gæld, og bankerne derfor ikke vil eller kan tage øget risiko med dem, fordi de skal leve op til politikernes krav om sikkerhed for de lån de allerede har ude (i de sidste par år er lånene jo faldet sammen om ørene på dem, hvilket har øget kravene overfor bankerne fra politikernes side til at lue ud blandt risiko kunder).

Dertil er folk/virksomheder som har penge tøvende med at investere disse penge i vestlige markeder, fordi vestlige politikere stadig optager/skaber gæld i højere tempo end væksten, og dermed sparker problemerne ned af vejen, hvor de blot vil blive endnu større når de skal løses - f.eks. med massiv besparelser og skatteforhøjelser. Læg dertil at der er andre lande i verden, som ikke har ført så uansvarlig en politik, og derfor reelt både kan tilbyde højer afkast på investeringer og større sikkerhed.

Problemet er, at vesten er et svært sted at låne penge, og dårligt sted at investere penge - derfor virker keynesismen ikke i 2011, selvom de pumper penge ind i systemet. Istedet tager bankerne pengene og sætter dem ind i cental bankerne, hvor de står sikkert og dermed behager politikernes´s krav til sikkerhed.

Så Ben Bernanke gør reelt det han tror på, og som reelt ville virke, hvis problemer var som i f.eks. 2001 (reelt er det problemet vi har idag, at 2011 er resultater af alle de tidligere årtiers keynes løsninger, hvor man sparker problemmer et par år ud i fremtiden, nu er det bare ikke muligt mere pga. dårlig kredit, og øget konkurrence fra især østen, og derfor ser vi nu gælden placere sig det sidste sted den kan - i staterne, så vi får boblerne over dem alle... Statsboblerne),

Løsningen kommer en dag, og det er når politikerne og borgerne sætter sig ned, og skærer dybt i det offentlige overforbrug, så underskud minimum kommer til at være mindre end væksten. Så har man ihvertfald fjernet den største usikkerhed som får investeringer til at søge væk fra vesten. Dernæst skal man blive enige om, at standse med at straffe produktivtet (f.eks. indkomstskat), og holde op med at belønne gældsætning (man skal derimod hverken belønne eller straffe opsparing, da folk skal have deres opsparet penge til at arbejde for sig og dermed samfundet).

Ligenu kan man stadig gøre det fredeligt, men jo længere tid der går, så vil det blive nødvendighed som driver værket, også er det ikke sikkert det f.eks. er danskerne selv som kommer til at bestemme, men også alle mulige andre (f.eks. IMF som vi har set i Island, Grækenland osv.).

Der er kun en måde at øge velstanden på, og det er igennem øge produktivitet, som kan komme fra at vi gør tingene smarter, og dermed kan gøre mere i den samme tid, eller fordi vi arbejder mere.

Det er alt hvad man behøves at vide for at få rettet op på væksten i økonomien. 

Ja, okay, hvis du taler om et frit pengemarked, så er det en helt anden historie. Hvis man selv kan vælge om man vil tro på guld, tulipanløg eller værdiløse papirlapper, så er jeg enig.