Kan Kina opnå både økonomiske reformer og bæredygtig vækst?
Udgivet for 343 dage siden i Økonomi
Tilføjet 16/06 00:28 til Boblere af Eyvind Lyberth Nielsen
Ifølge den den nye 5-årsplan i Kina skal der i perioden 2011-2015 gennemføres både økonomiske og sociale reformer og opbygges en bæredygtig vækstmodel.
Mens man har tænkt store tanker i partiet og stukket retningslinierne ud for de næste 5 års udvikling i Kina, har opmærksomheden været draget mod de forskellige overophedninger i Kina. En usædvanlig alvorlig tørke har plaget den sydlige og centrale Kina. Samtidig er der opstået stigende bekymring over landets buldrende boligmarked – ligesom at prisstigningerne i fødevarer og energi raser op.
Midt i uroen popper der nu også advarsler op fra flere analytikere, på det sidste fra OECD, om at Kina kan være på vej ind i en langt mere alvorlig økonomisk afmatning end tidligere ventet, såfremt inflationen ikke bringes under kontrol.
I Kina har man bygget huse. Huse og lejligheder. Kraftværker og broer og veje. For Kina har gjort – ikke bare verdens største kraftspring ud i økonomien – Kina har også gjort det helt umuligt at undgå et teknisk knock-out, når mirakelmagerne løber tør for reguleringsmuligheder, og den kinesiske gryde går af kog.
Det er den tætte vekselvirkning imellem kriserne i realøkonomien og i den finansielle sektor, der giver bristen i den kinesiske boligboble sit katastrofepotentiale.
Den kinesiske økonomi har vokset med en hastighed andre lande kun kan drømme om. I årevis landet har leveret en BNP-vækst tæt på 10 procent. En af de vigtigste drivkræfter bag denne vækst, skyldes ikke bare fokusering på opførelse af nye boliger, men også ligefrem opførsel af helt nye superbyer og infrastrukturer.
Men illusionen om Kinas vækst begynder nu at krakelere.
Når boligpriserne falder, dykker realøkonomien og tilbagegangen i økonomien giver sig udslag i udsat forbrug, udsatte investeringer og lavere vækst, og når den finansielle sektors vej mod mod nedsmeltning allerede er brolagt med grundlæggende usikre aktiver, som følger af at markedsdynamikken kommer fra en kvantitativ spekulativ boligboble, vil det forværre nedsmeltningen fordi den uddyber boligkrisen.
Nedsmeltningen vil desuden intensivere recessionen, når adgangen til kredit strammes op i de forgæves forsøg på tøjle den inflation som følger af den ekspansive pengepolitik der har forøget landets pengemængde med 50 procent de seneste 3 år.
Kina står over for en skarp korrektion på ejendomsmarkedet, som vil få en global indvirkning. Det er højst tænkeligt at Kina på den korte horisont kommer til at forårsage Finanskrisen II. Forskellen er bare, at nu har beslutningstagerne gjort alting meget værre end sidst.
Katastrofepotentialet er ikke til at gå fejl af: Der er nemlig ingen “lender of last resort”, der kan afhælpe Kinas økonomiske sammenbrud - og desuden – hvem skal købe resten af verdens statsobligationer, når Kina får sin egen implosion i pengesystemet at rode med?
Den nemlig ikke fået for lidt – den har faktisk fået fuld skrue i Kina – hvor det statsgaranterede lånegilde har drevet et byggeboom i et omfang uden forudgående sidestykke. At finansiere lange papirer med korte penge er noget, der både kan – og ofte vil - medføre store problemer, også selv om den kortsigtede fordel, der består i en lav rente og fordelagtige konjunkturer kan forekomme attraktiv på den korte bane.
I Kina – som i resten af verden – har man i høj grad doceret finansielle dopaminer i kuren mod almindelig tilbagegang i økonomien – det har også modvirket den indenlandske effekt af den globale recession, at Kina i 2009 introducerede gigantiske økonomiske incitamentsprogrammer.
Nu banker realiteterne på døren. De kinesiske myndigheder har derfor i dette kvartal beordret bankerne til at gennemføre en stresstest, for at se, hvordan bankerne vil klare intet mindre end en halvering af huspriserne.
Testene er mere omfattende og mere indgående end de stresstests, der er blevet gennemført i de senere år, og kommer efter at flere forsigtige kinesiske økonomer har offentliggjort estimater som tyder på, at de kinesiske boligpriser kan falde mellem 20 og 30 procent i 2011.
Hvis huspriserne falder 50 procent som der testes for, står – ikke bare Kina, men også resten af verden foran store problemer - En hård landing for økonomien i Kina vil desuden øge den monumentale ulighed i befolkningen, hvor i forvejen kun en forsvindende del har haft økonomi til at deltage i det store stats-bygge-lotteri.
Statsfinansierede infrastrukturinvesteringer og urealistisk fordelagtige udlånsvilkår har efterfølgende rejst en udlånsmasse, som har sat de kinesiske banker i stand til at øge likviditeten i en grad, så princippet om default swap vil forvandle vækstmiraklet til en økonomisk tsunami, som kommer til at dræne verdens næststørste økonomi for kraft og har potentiale til at sende verdensøkonomien ud i anden akt af finanskrisen når engagementerne fejler.
De store kinesiske banker har nemlig i faretruende grad øget engagementerne af store lån til særlige “investeringsforeninger” i lighed med de strukturerede investeringsmoduler (SIM, de nu hedengangne amerikanske investeringsbanker anvendte til at sprede de giftige derivater ud i verdensøkonomien), i forbindelse med den amerikanske subprimekrise. Udlån til disse “investeringsforeninger” stiger de første seks måneder af 2009 fra 4600 milliarder yuan til 5.900 milliarder yuan – eller med næsten 30 procent - og det er det egentlige problem i det finansielle system i Kina. (“Subprime” in spe i Kina)
Ud over at kvaliteten af de underliggende aktiver falder - en aktivmasse, der primært består af fast ejendom - påfører det også markedet en faretruende likviditetsrisiko, da investeringer i værdipapirer fra disse investeringsforeninger har været markedsført som alternativer til almindelige indlånskonti, hvor renten er lavere end inflationen.
Men den finansielle og fysiske kvalitet af aktiverne er måske den mest bekymrende faktor.
Over 64 millioner lejligheder i Kina er i dag ikke beboede, det skønner man ud fra det faktum at netop så mange elmålere i byområder ikke har rykket sig én mWh over et tidsrum på et halvt år.
Det er ca. fem gange så mange som mængden af tomme boliger i USA i dag udgør. Et forhold, der utvivlsomt vil drage Kina ind i det globale deflationsscenarium af hastigt faldende priser og udsatte investeringer, når drop-poserne med gratis likviditet tages af markedet.
Den strukturelle dobbelte ubalance i boligmarkedet – prisboblen og kvantitetsboblen – forstærkes desuden af, at de gennemsnitlige omkostninger ikke – bare tilnærmelsesvist - står mål med den indkomst den almindelige kinesiske husstand råder over.
Den dobbelte ubalance kan forekomme paradoksal – men den skyldes at boblen er drevet af et investeringboom – og kan enklest forklares med at pengemængden er øget med over 50 procent siden 2008, og at fast ejendom anses for at være en inflationsssikker investeringsklasse.
Men selv når man tager hensyn til den kommercielle involvering i det kinesiske ejendomsmarked (eller måske netop på grund af), er der en stor og berettiget fare for at Kina har forbygget sig.
I et land, hvor bygge-og anlægssektoren tegner sig for omkring 50 procent af BNP, er det naturligvis en særdeles bekymringsvækkende situation. Over de seneste to år har huspriserne været i stadig stigning i Kina, men priserne i 2010 steg 6,4 procent i 70 udvalgte byer.
Dette til trods for, at myndighederne har foretaget flere tiltag for at bringe kedlen ud af kog i ejendomsmarkedet: Styringsrenten er hævet, indførelse af en ny ejendomsskat, og kravene for, hvor meget kapital bankerne skal holde er blot nogle af de foranstaltninger man har sat i værk.
Senest har den kinesiske regering hævet reservekravet for landets banker - endnu engang - i et forsøg på at dæmpe inflationen.
De kinesiske banker havde inden ændringen et reservekrav på 20 procent. Den sidste opstramning forventes at trække omkring 370 milliarder yuan i likviditeten fra banksystemet. Det var den fjerde hævning af reservekravene i år. I fjord hævedes reservekravet seks gange, og den ledende rente er blevet forøget fire gange siden oktober 2010.
Alligevel øgedes Kinas inflation til 5,4 procent i marts - og det er det højeste niveau i næsten tre år (og faktisk 0,2 procentpoint over hvad analytikere havde forventet).
Kinas centralbanks (PBoC), øgninger af reservekravet for banker for at begrænse inflationen, vil trække den svindende købekraft ud af markedet snarere end at sænke inflationen.
Vokseværket i økonomien truer nu både med at kuldkaste den finansielle stabilitet, og at trække tæppet væk under de mange lavtlønnede arbejderes levestandard. Flere steder i Kina er der nu protester imod de stigende priser. I Shanghai – som har verdens travleste havn – har lastbilchaufører haft lukket havnen i dagevis på grund af protester imod inflationen og øgede energipriser.
Fortsætter priserne med at stige vil strejken kunne inspirere til flere dramatiske protester mod højere priser.
Urolighederne pin-pointer også tydeligt hvor Kina har fejlet i økonomien – infrastruktur, produktion og boliger har haft topdollar bevågenhed – men kun på bekostning af privatforbrug, tjenesteydelser og finansiel stabilitet. Det er en systemisk fejl, som vil give hovedbrud i Kina i alle årene fremover – også på den side af krakket.
Landet har en ny 5-årsplan for 2011-2015 som har til formål at gøre Kina mere innovativt og effektivt.
- Kina producerer én masse, men forbruger kun lidt.
- Fordelene ved vækst begunstiger virksomheder og erhvervsfolk, men ikke husholdninger eller den almindelige kineser.
- Energiforbruget er kendetegnet ved lav effektivitet og højt forbrug
og på langt sigt lurer en demografisk bombe under økonomien: Den aldrende befolkning.
Lederne i Beijing ér klar over alt dette. De har faktisk præciseret behandlingen i den nye 5-årsplan. Den største udfordring ligger dog i implementeringen. Man kan også indvende at planen kommer i 11. time
Målet er en mere bæredygtig vækstmodel, hvor der er mindre afhængighed af eksport og investeringer.
- Det private forbrug skal stige fra 35 procent af BNP til 50 procent.
- Billigt fremstillet varer skal erstattes af mere avanceret industri-og højteknologi.
- Indkomsskævheden i Kina skal adresseres
- Der skal være bedre social beskyttelse.
- Energi skal udnyttes mere effektivt, og klimaforandrende emissioner skal reduceres.
- En kulbrinteskat indføres i 2013, (og en emissionshandelsordning.)
Kinas nye 5-årsplan skal desuden forbedre fremtidens vilkår for både Kina og landets borgere. Nogle vil kalde det en teknikers våde drøm.
I alt 4000 milliarder yuan kanaliseres over i syv kardinalbrancher i Kina over de næste fem år, (og det er alligevel en sjat.)
Fremtidens brancher i Kina er:
• Miljøteknologi og energibesparelsesteknologi
• Vedvarende energi – herunder atomkraftværker
• Miljøvenlige køretøjer – såsom elbiler
• Next generation Informationsteknologier
• Biotek – f.eks. biomedicin
• Højteknologisk fremstillingsvirksomhed
• Nye materialer – inklusive kompositmaterialer
Men spørgsmålet er, hvor gennemførlig planen faktisk er i praksis.
Mange analytikere stiller tvivl ved statens evne til formå at gennemføre beslutningerne i praksis. Kinesisk politik er nemlig delt op i to fraktioner:
En vækstorienteret elite og en mere populær fraktion, der fokuserer på social fordeling og lighed. Hertil kommer, at provinser ofte har andre interesser end den centrale regering i Beijing.
Især når planen faktisk baseres på at staten kun skal finansiere en mindre del af omkostningerne. Hovedparten finansieres regionalt via lokalregeringer, via virksomheder og private. Resten lånes i banken.
Så det vil tage tid at afbalancere Kina, især i betragtning af at partiet står over for et ledelsesskifte i 2012/2013, som kan tippe magten i Centralkomiteen.
Der ligger desuden en stor kontravægt i forhold til planens gennemførbarhed i og med at Staten har øget sin rolle i Kinas erhvervsliv i kraft af ubalancerne i de seneste massive finanspolitiske lempelser.
Omkring 85 procent af de ca. 18.000 milliarder, som blev pumpet ud af de nye banklån i 2009 og 2010 gik nemlig til virksomheder og formål domineret af staten. Dertil skal lægges at kreditstramningerne især rammer små private foretagender og virksomheder og husholdningerne hårdt.
Dette understreger det vanskelige spørgsmål om fremtiden for Kinas finansielle system. Men det er vanskeligt at forestille sig at Kina kan undgå en reform af finanssektoren.
Jo større økonomien bliver, des større vil risikoen være, og hvis Kina skal have en chance for at opfylde målene i den nye 5-årsplan, skal der en friere prissætning af risici i udlånsmassen til, og en diversificeret og mere åben kapital i det finansielle system, således at virksomheder med gode idéer kan få kapital, og ikke nødvendigvis fordi at politiske ledere har økonomiske interesser i finansieringen.
Det er en grundlæggende konflikt imellem målsætningerne i den nye 5-årsplan og “the chinese way”. En mere åben økonomi og frie kapitalmarkeder betyder nemlig at Kina skal slække på den politiske kontrol.
Tiden går, og nu hvor krisen går ind i Kina, mister det desuden evnen til at finansiere det astronomiske amerikanske underskud, og udviklingen i USA’s gældskote viser os at problemet har en verdensøkonomisk katastrofedimension uden fortilfælde.
Det er et virkeligt skræmmende perspektiv der kan stilles i udsigt, med et stormløb mod dollaren og global finansiel nedsmeltning – den egentlige finanskrise – og et gigantisk sammenbrud.
Et priskollaps i den kinesiske boligsektor vil give verdensøkonomien et black-out, og det bliver en lang kold nat …
Det er meget spændende læsning. Jeg har slet ikke indsigt i de kinesiske forhold til at kunne diskutere videre omkring dette. Jeg har dog læst nok til at tro at verdensøkonomien er på vej mod en total katastrofe.
Hvis skræmmescenariet, som du beskriver det, opstår, hvordan mener du at man bedst kan gardere sig?
> En mere åben økonomi og frie kapitalmarkeder betyder nemlig at Kina skal slække på den politiske kontrol.
Milton Friedman har noget at sige om det.
> Når boligpriserne falder, dykker realøkonomien [...]
Meget muligt, men hvorfor?
Jeg hælder umiddelbart til (min forståelse af) østrigsk konjunkturteori: staten går ind og blander sig i renten---med andre ord, staten fordrejer et prissignal, nemlig prisen på tid. Dette får langsigtede investeringer til at se markant mere rentable ud end de ellers ville ha' gjort (antaget at indblandingen består i en rentesænkelse). Denne tilsyneladende høje rentabilitet tiltrækker investorer til langsigtede investeringer, specielt byggeri.
Når det opdages at renten ikke afspejler folks sande opsparingspræference, så vil de kunstigt rentabelt udseende investeringer (huse---jord?) falde i værdi, og folk vil generelt skulle nedjustere deres kunstigt høje vurdering af hvor rigt landet er, ned mod et sandt niveau.
Dermed er faldende boligpriser og en krympende realøkonomi begge symptomer på en underliggende sygdom.
> inflation som følger af den ekspansive pengepolitik der har forøget landets pengemængde med 50 procent de seneste 3 år.
50%? Av for dælen da. Så tror da pokker de bygger for mange huse.
Det er i hvert fald mit gæt. Kommenter og korriger gerne---jeg elsker at blive klogere :)
Spændende læsning, kunne være interessant at få en update på, hvad der er sket det sidste års tid..
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 4 timer og 36 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 5 timer og 34 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Skolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 1 time og 52 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 1 time og 50 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 15 timer og 55 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 31 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 8 timer og 31 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 17 timer og 50 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 23 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 54 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Eyvind Lyberth Nielsen Mit fokus er på brændpunktet imellem markedskræfter og velfærdsamfund, og især pengepolitik og økonomisk politik har min opmærksomhed. Se Eyvind Lyberth Nielsens profil eller Følg Eyvind Lyberth Nielsen |
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 75 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 71 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 694 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 463 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 461 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 349 klik
|
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

