Økonom: Vi skal glæde os over Europas højeste priser - Privatøkonomi

Økonomen mener at det danske høje prisniveau er tegn på høj velstand

Uffe Merrild,

19/12/2014

Økonomen mener at det danske høje prisniveau er tegn på høj velstand.

Midlertid glemmer økonomen at tale om en meget vigtig faktor, nemlig købekraften. I artiklen beskrives at Norge og Schweiz, begge velstående lande, også har høje forbrugerpriser. Desværre nævnes der ikke noget om købekraft.

På wikipedia (http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_GDP_(PPP)_per_capita) kan man se at Norge er nummer 6, Schweiz nummer 10 og Danmark nummer 21 på listen. Tyskland er nummer 17 på listen, og deres varer i butikkerne er langt billigere end de danske.

Af den grund mener jeg at det er nødvendigt at sætte flere faktorer ind og evaluere på dem, før man begynder at kigge på forbrugerpriserne og gætte på at det er en god ting. Jeg tror de fleste med lavtlønsjob og på overførsel ikke er enig i at det er positivt at have høje forbrugerpriser.

En af de største syndere er vores rekordhøje moms, som lægges på alle forbrugervarer.

Det havde i min optik været et mere nuanceret billede at give, at fortælle om købekraft i stedet for kun at kigge på vores høje forbrugerpriser, der er et resultat af høje overførslesindkomster, høje skatter og et beskyttet købmandsmarked (planloven (og før: lukkeloven) eksempelvis).

Økonomen er forhåbentlig fejlciteret.