Kontakt 180Grader.dk
18

Skrevet af Afskaftopskattennu 333 dage siden - Direkte link

Tja - ser man tilbage på 2001 og frem i væksten på BNP har den været ringe:

 

2001   1,4

2002   0,4

2003   0,5

2004   2,3

2005   2,4

2006   3,4

2007   1,6

2008 - 1,1

2009 - 5,2

2010   2,1

 

BNP er i ved indgangen til 2011 kun på 107,78 med år 2000 som index 100.

 

Det afspejler en økonomi uden vækst i produktivitet og stort set fuld udnyttet produktionsapperat.

 

Derimod blev boligpriserne pumpet op sammen med balancerne i bankerne, som i dag er tilbageholdene med at låne ud. Måske brister ballonen så boligpriserne falder ned sammen med pensionsopsparernes obligationer.Det vil i øvrigt i mange tilfæle gå lige op.


Skrevet af Andreas Jakobsen 332 dage siden - Direkte link

Problemet er overdrevet.

 

Danskernes realkredit lån til boliger er steget fra ca. 600 mia. i 2000 til 1377 mia. i 2011.

 

Til sammenligning er vores pensionsformue steget fra 1392 mia. i 1999 til 2746 mia. i 2009.

 

Problemet er indretningen af det danske skattesystem som favoriserer opsparing i fradragsberretigede pensionsordninger istedet for afvikling af gæld. Så danskerne er ikke nødvendigvis særligt gældsplagede - de har bare meget store balancer.

 


Skrevet af Thomas Bolding Hansen 332 dage siden - Direkte link

 

Det har du ret i, kan jeg se i en tabel, jeg ikke fandt den anden dag. Den resterende gæld er fortsat gæld, som skal betales af, uanset om det er selskaber eller individer. Vi har stadigvæk gældsrekord. Så gælden er ikke overdrevet

 

Men der er stadigvæk tale om mere end en fordobling i forhold til Inflationen.

 

Indlån fra husholdninger er slet ikke steget i samme takt som udlån.

 

Tager du pengeinstitutternes samlede indlån og udlånbalance i ovenstående, havde de tilbage i 2000 markant højere indlån end udlån. I dag har de marginalt højere udlån end indlån.

 

Så jeg holder fast, når renten stiger, så kommer det til at gøre ondt over hele linjen. Ikke blot hos boligejerne.

 

Du har ret i, at skattereglerne gør det mere attraktivt at investere for pensionsmidler end de frie midler. Det samme gør de lave renter på indlån, det får flere til at foretrække investeringer.

 

Men det stiller ikke de personer bedre, der foreksempel har købt bolig på toppen af boligboblen, at andre har tjent mange penge ved at sælge deres boliger.

 

Antallet af millionærer steg kraftigt under boligboblen, for de solgte dyrt, og en del købte dyrt.

 

Så der er masser af mennesker med mange penge i Danmark, og det afspejler sig i pensionsordningerne.

 

Derudover ved jeg at mange sparer ekstra op til alderdommen, fordi de er bange for at folkepensionen simpelthen forsvinder, inden de bliver gamle.

 

 



Skrevet af Jacob Bræstrup 332 dage siden - Direkte link

Jeg kan fra mit bord ikke helt genkende billedet af danskerne som (samlet set) dybt forgældede

 

Som "skattemand" er det ikke såmeget stock, men flow, jeg normalt ser på - og tillad mig at dele:

 

I 2010 udgjorde den samlede kapitalindkomst minus ca. 58 mia. kr., fordelt på, at den negative nettokapitalindkomst udgjorde ca. 70 mia. kr. og den positive ca. 12 mia. kr.

 

[Personer, der netto har større renteudgifter end -indtægter betaler sammenlagt ca. 70 mia. kr. i renter; mens personer, der netto har større renteindtægter end -udgifter tilsammen hiver ca. 12 mia. kr. ind i renteindtægter]

 

Det kunne umiddelbart tyde på danskerne som et meget forgældet folk.

 

Med til billedet hører imidlertid, at der dertil kommer aktieindkomst på ca. 30 mia. kr.

 

Lægges det til, får vi altså en samlet nettonegativ kapitalindkomst på små 30 mia.- kr. (vi ved ikke, hvordan aktieindkomsten fordeler sig blandt personer med hhv. nettopositiov eller nettonegativ (øvrig) kapitalindkomst)

 

Danskerne har altså samlet set netto 30 mia. kr. i årlige renteudgifter til at servicere deres gæld, når der er taget højde for de umiddelbare modsatrettede kapitalindkomster (positive renteindkomste, samt afkast af værdipapirer)

 

det er stadig en del - MEN:

 

Som vi ved har langt det meste af denne gæld sin oprindelse i belåning af boligmasssen.

 

Ser vi kun på den offentlige vurdering af ejerboliger, så udgjorde den senest (2009) 2.285,3 mia. kr.

 

Det er den sidste store form for opsparing (ud over penge i banken + værdipapirer), men afkastet kan ikke aflæses noget sted (det er værdien ved at bo i boligen)

 

At betale 30 mia. i netto renteudgifter af en boligmasse med en værdi på knap 2,3 billioner kroner, svarer til 1,3 pct. Det er ikke slemt.

 

Ovenstående peger altså, at det godt kan være danskerne samlet set umiddelbart er ret forgældede (den samlede negative nettokapitalindkomst udgør næsten. 30 mia. kr. om året, svarende til 5.500 kr. pr. dansker - men overfor det står, at danskerne råder over en boligmasse med en samlet værdi på små 2,3 billioner kr., svarende til over 400.000 kr. pr. dansker.

 

Overser jeg noget?


Skrevet af Jacob Bræstrup 332 dage siden - Direkte link

Og så har jeg helt glemt at medtage pensionsformuer, som det påpeges ovenfor


Skrevet af Lennart Kiil 330 dage siden - Direkte link

 boligmasse med en værdi på knap 2,3 billioner kroner

 

Hvad bygger den vurdering af boligmassens værdi på?


Skrevet af Jacob Bræstrup 329 dage siden - Direkte link

Den offentlige vurdering af samtlige ejerboliger (grundlaget for ejendomsværdiskatten).

 

Det er ikke et perftekt billede, men IMO det bedste vi har.

 

Der var da i øvrigt en artikel i aviserne i går (d. 29. juni) som sagde at netto havde hver dansker en formue på lige over 1 mio.

Du skal være logget ind for at kommentere artikler. Du kan logge ind her!

Flere artikler fra Økonomi

11
9
4
5
2
8
6
13
5
3
18
5
16
40
15
22
12
43
6
24
Om Thomas Bolding Hansen
Journaliststuderende.

Modstander af usammenhængende offentlige udgifter og verdens højeste skattetryk, nærmere end liberal af ideologisk...

Se Thomas Bolding Hansens profil
eller
Følg Thomas Bolding Hansen






Nyeste video