Ja, på papiret. Desværre stiger priserne jo, så købekraften falder tilsvarende. Derudover øges spildet og fejlinvesteringerne ved moral hazard, så netto-effekten bliver negativ. Og det er da også, hvad enhver dansker må føle, hvis man til reallønnen indregner de facto udgifter og ikke bare den Komiske-Ali-agtige "kerneinflation".

Preach professor!

dine artikler er de eneste af værdi herinde.

jaeh - der er ikke meget 'conspiracy-nuts' over dét der længere. Alt hvad du skriver er post-facto.

DK=Dommedag&Konspiration. Hvordan tør du sove om natten, det er altid dér de kommer og ta'r dig, lige midt om natten, mens familien sover.

Der er vist én der har været på youtube :)

http://www.youtube.com/watch?v=ZPWH5TlbloU

Hos mig virker det, men det er muligvis fordi det er en kortvarig session. Ellers må du lave den selv hos Nationalbanken ved at gå til statistikbanken:

http://nationalbanken.statistikbank.dk/statbank5a/SelectVarVal/Define.asp?MainTable=DNM1KOR&PLanguage=0&PXSId=0&ShowNews=OFF

Og vælge M2+M3, beholdning, alle sektorer, ikke-sæsonkorrigeret, og marker alle i listen.

Tak.

Hvor meget kunne National banken have Gjort når vi nu har fastkurspolitik?

Hvor meget kunne National banken have Gjort når vi nu har fastkurspolitik?

Ikke noget !

Du siger med andre ord, eftersom euromængden steg meget mindre i samme periode, at fastkursen har kostet Danmark en fordobling af kronemængden?

Præcis.

Et kig på valutakurserne på http://nationalbanken.statistikbank.dk/nbf/100249 viser at prisen på euroen er stabil gennem alle årene.

Nationalbanken skriver selv:

Danmark fører fastkurspolitik over for euroområdet. Det betyder, at penge- og valutapolitikken er indrettet efter at holde kursen på danske kroner stabil over for euro.

Hvis dette skal ændres, skal vi have folketinget til at ændre loven om Nationalbanken. Desuden skal vi være klar til at høre på den evindelige sang om at vi ikke er fællesskabsorienterede, hvis vi tager et skridt væk fra EU.

Hvis man skal opsummere, så kan man, som jeg ser det p.t., sige, at:

(1) Greenspan-effekten og aggressive låneformer har tilsammen øget pengemængden i Danmark  voldsomt dels med aktieboble og dels husboble, som har ført til realiserede stigninger i M2/M3.

(2) Pga fastkurspolitikken har Nationalbanken ikke kunnet begrænse pengevæksten, som i Danmark var langt værre end i euro-området og tilsidst førte til en fordobling af kronemængden på bare syv år.

Hvis (2) er rigtigt (dvs at Nationalbanken ikke kunne reducere udlån til bankerne, øge reservekrav etc., dvs ikke havde redskaber nok) så ligger skylden mere på fastkurspolitikken end på Nationalbanken. Nationalbanken, hvis overordnede mål er at skabe stabilitet i Danmark, har dog stadig et ansvar for ikke at påpege dette oplagte problem, som førte til boble i Danmark.

Virker det korrekt, eller er der udeladt noget?

WTC-terrorangrebet var vel en vigtig grund til at USA ville skabe optimisme med en lav rente?

Kina og EU ville ikke lade USA få eksportfordele ved en stadig mere billig dollar, og var derfor tvunget til at føre samme lavrentepolitik. DKs fastkurspolitik betyder at vi kortsynet har devalueret kronen i takt med devalueringerne af euroen og dollaren.

Du kan godt lade brillerne ligge for det er om noget klassisk monetaristisk pengepolitik fra Milton Friedman der prædikes her.

Hvordan får du kronikken til at være et forsvar for Keynesisk økonomisk politik? 

Det kan godt være at det er sundt at virksomheder trimmes og optimeres. Men det virker lidt dumt at sige at det var godt at skibet kom ud af kurs, for ellers kunne vi ikke korrigere kursen. Det kan du godt se ikke?

Keynesisk politik, som jeg har forstået det (uden at være hverken idehistoriker eller økonom): Stram pengepolitikken i opgangstider og lemp den i nedgangstider. Er det ikke præcis det kronikken taler om ?

Nå, ud at vende bøffer

Nej, det, der nævnes, er, at Nationalbanken har ladet kronemængden fordoble på kun 7 år før krisen, og dermed været stærkt medvirkende til at skabe de bobler, der førte til en stærk nedtur for det danske boligmarked, og tildels aktierne, selvom disse er mere styret internationalt.

Det rigtige ville have været ikke at lade pengemængden udvides særlig meget, og da slet ikke til det dobbelte i starten af 2008. Man kunne i det mindste have gjort som i ECB, som udvidede euromængden pr. GDP enhed meget mindre.

2001-2007s ekspansive pengepolitik var officielt et forsøg på at udjævne effekterne af dot com krisen, dvs (ekstremt aggresiv) keynesianisme.

Hvis der er nogle keynesianere indblandet i dette, så er det dem, der har været så vidtgående at fordoble kronemængden efter dot dom, netop som led i en ultrakeynesiansk politik, der tydeligvis er fejlet.

Ingen kan vel påstå at 2006 og 2007 var præget af modgang, så i de år burde nationalbanken, hvis altså den var drevet efter Keynesiske princippet, have indskrænket pengemængde.. ikke sandt? Det skete ikke, ergo var den banken ikke drevet efter Keynesiske principper.

Som et korrollar er kronikkens forslag mere Keynesisk end den førte politik. Det var min pointe.. men jeg tror egentligt at vi er enige.

At den førte politik er forfejlet er noget både Keynesiske og østriske økonomer burde kunne blive enige om.

Hvordan du kan få det, at man ikke ønsker en fordobling af pengemængden på 7 år til at blive keynesianisme, er helt surrealistisk.

Hvis man endelig skal putte ord på, som du efterlyser. så var pengepolitikken 2001-2007, hvis den overhovedet har et rationale, et udslag af en form for Greenspan-inspireret ekstremkeynesianisme, nemlig et forsøg på at afbøde dot com krisen med ekspansiv pengepolitik. 

Derudover, så var perioden 2002-2007 et (keynesiansk, om noget) inflationsrally i et generelt kontraherende regime siden 2000. Læs evenetuelt mit indlæg om konjunkturcykler, hvis du vil se, hvad jeg mener med, at nedturen startede i 2000 og alt derefter har været inflationær genoppustning uden produktivitetsforsøgelse

(vi snakker selvfølgelig om DK, men dette gælder også for USA f.eks.)

Lad os holde USA ude af det her :) Ellers så bliver indlæggende alt for lange.

Fakta er at 2006, 2007 (i hvert fald) havde meget lav arbejdsløshed, meget stor risikovillighed, kraftigt stigende levestandard etc... havde man fuldt Keynes ideer skulle man have strammet op: hævet renterne, hævet skatterne eller skåret ned på den offentlige sektor.  Hvad man nu kunne finde på for at hive penge ud af systemet.

Det skete ikke, ergo blev der ikke ført Keynesisk økonomisk politik. Keynesisk er ikke bare et andet ord for ekspansiv økonomisk politik.

Jeg føler lidt jeg går i ring her. Er vi uenige om hvad Keynes talte for? Prøv at se wikipedia: http://en.wikipedia.org/wiki/Keynesian_economics#Active_fiscal_policy . Lad mig citere lidt

Rather than seeing unbalanced government budgets as wrong, Keynes advocated what has been called countercyclical fiscal policies, that is, policies that acted against the tide of the business cycle: deficit spending when a nation's economy suffers from recession or when recovery is long-delayed and unemployment is persistently high—and the suppression of inflation in boom times by either increasing taxes or cutting back on government outlays.

Hvoran i alverden kan du få det at føre en ekspansiv økonomisk politik i en tid med lav arbejdsløshed til at være Keynesisk? Det er jo stik modsat af mandens anbefaling.

Og så er jeg ikke engang fortaler for hans ideer :o)

Keynesianisme er planøkonomi, eftersom Keynes mente, at prisen på penge skal fastsættes af staten/nationalbanken ved hjælp af finans- og pengepolitik.

Østrigsk økonomi er markedsøkonomi, idet østrigerne mener at prisdannelse på penge skal styres af udbud og efterspørgsel.

Den førte økonomiske politik i årene op til krisen, var, som Kasper beskriver ovenfor, et forsøg på, fra nationalbankernes side, at booste økonomien efter dot.com boblen med lave renter. Dette er helt ubestrideligt keynesiansk politik. Og det har ført til en historisk boligboble og en gigantisk fejlallokering af ressourcer.

Hvis nationalbankerne havde været dygtige til at føre keynesiansk politik, havde de ganske rigtigt hævet renten allerede i 2005-06. Og det var jo ikke fordi, at de ikke var opmærksomme på problemet. Før avisernes sider var fyldt med ordet "finanskrise", ævlede planøkonomerne hele tiden om, at vi skulle passe på, at økonomien ikke blev "overophedet".

Du kan så gruble længe over, hvorfor de ikke gjorde noget ved det og hævede renterne. Men svaret er ganske enkelt: Fordi planøkonomi er noget lort. Det virker ikke. Politikere og planøkonomer kan ikke fastsætte prisen på penge, lige så lidt som de kan fastsætte prisen på kartofler eller mælk.

Nationalbankerne har ført keynesiansk økonomisk politik. De har bare været dårlige til det. Når du påstår, at der ikke er blevet ført keynesiansk politik, lyder du som en af de detroniserede kommunister, som påstår at Sovjetunionen ikke var "rigtig kommunisme" fordi folk var fattige og undertrykte, når de, ifølge teorien, skulle have været glade og frie.

Nationalbankerne har ført keynesiansk økonomisk politik. De har bare været dårlige til det.

Hvis du med "Nationalbankerne" mener FED og ECB, så er jeg enig. 

Og derfor kan det ikke bruges som bevis for, at Keynes ikke virker. En dårlig opførelse af en Mozart-koncert er heller ikke bevis for, at Mozart ikke kunne skrive musik.

Hvis alle Mozart-koncerter der nogensinde har været opført, havde været dårlige, så ville jeg i hvert fald konkludere, at Mozarts musik ikke fungerede i praksis.

Hvis Keynes havde levet i dag havde han næppe haft nogen mulighed for at propagandere da han rent faktisk var pædofil, hvilket han har skrevet om ganske åbent, fx prisen på Afrikanske smådrenge.

Jeg mener også økonomi handler om etik og moral. Spørgsmålet er om vi bør tage råd der kan påvirke samfundet fra en person som syntes det var helt ok at misbruge børn.

Hm, han sad vist også i bestyrelsen for Britisk Racehygiejnisk Selskab eller noget i den retning.

Keynesianisme er planøkonomi, eftersom Keynes mente, at prisen på penge skal fastsættes af staten/nationalbanken ved hjælp af finans- og pengepolitik.

Det kan jeg ikke finde på wikipedia artikel. Kun påvirke, f.eks. ved offentligt mådehold/spendering, i modtakt til den almindelige offentlige konjuktur.

Keynes var ikke planøkonom.. tværtimod skriver han at den private sektor skal være den største, mens den offentlige sektor kun skal tage sig af ting den private ikke kan eller vil.

Du forholder dig ikke til mit citat. Hvorfor ikke?

Wikipedia er ikke godt nok i sammenhængen.

Keynes gik som bekendt ind for (altså, når han ikke lige havde skiftet mening), at der skulle manipuleres med pengemængden for at 'stimulere' økonomien og eliminere arbejdsløsheden.

Som man så i Tyskland i 1919-1922 kan det faktisk godt fungere, i en periode. Men som i Tyskland 1923 går det galt til sidst.

Det du nu siger er præcist det jeg og wikipedia skriver, bortset fra at "eliminere" selvfølgeligt skulle have været "reducere".Der er meget langt fra det og så til at, citat, "Keynes mente, at prisen på penge skal fastsættes af staten/nationalbanken". Men det er da dejligt at du er kommet til fornuft :) 

Da du også har medgivet at nationalbanken ikke førte Keynesisk politik i hvert fald 2006-2007, tror jeg nu at vi er enige desangående.

Jeg er, og har hele tiden været, enig i det tvivlsomme i de praktiske råd, især i nedgangstider. Men det er jo en anden snak. Lad os tage den en anden gang.

Pengemængden påvirkes jo netop ved at manipulere renten, altså prisen på penge.

Er det mig eller Lasse, du skriver til her..?

Det du nu siger er præcist det jeg og wikipedia skriver, bortset fra at "eliminere" selvfølgeligt skulle have været "reducere".Der er meget langt fra det og så til at, citat, "Keynes mente, at prisen på penge skal fastsættes af staten/nationalbanken". Men det er da dejligt at du er kommet til fornuft :)

Nej, der er ikke ret langt. Når nationalbanken har monopol på udstedelse af penge, så er "at manipulere" eller "at påvirke" eller hvad du ellers kalder det, det samme som at fastsætte.

Da du også har medgivet at nationalbanken ikke førte Keynesisk politik i hvert fald 2006-2007, tror jeg nu at vi er enige desangående.

Hvem har medgivet det?

Grunden til, at jeg undgår at putte labels på, er, at det selvfølgelig er useriøst at affærdige Keynes fuldstændigt. Masser af hans ideer og analyser er jo afgørende, bl.a. princippet om chokkene i den marginale kapitaleffektivitet der fører til kriser, og likviditetsfælden. Ligesom det som liberalist ville være ådsvagt at affærdige Marx's analyser af labor value theory og kapitalteori fordi man ikke er enig i den måde, Marx er blevet brugt på.

Som jeg har givet udtryk for tidligere, så slår ideer ikke mennesker ihjel, det gør mennesker :)

Det samme gælder, når inkompetente økonomer misbruger Keynes til at fremføre undergravende finans- og pengepolitik. Man kan sige, de læser Keynes som Fanden læser Biblen. Alligevel kalder mange af disse folk sig keynesianere eller bekender sig til en opfattelse af Keynes, der især handler om fokus på forbruget, likviditetssikring ved pengepolitik, og konjunkturudjævning ved offentlige investeringer.

Derfor nævnte jeg ikke Keynes i indlægget, selvom jeg er sikker på, at der er mange af dem, jeg kalder sociokeynesianere, dvs. ekstremistiske keynesianere, der ligesom visse muslimer læser koranen som en opfordring til hellig krig, læser Keynes som en opfordring til pengepolitisk krig mod de naturlige cykliske bevægelser, der altid findes i en økonomi og er sunde efter min mening.

Derudover er der næppe nogen, der er uenige i, at Greenspans pengepolitik efter dot com var en afart af Keynesianisme. At den så dannede basis for den pengemængdeekspansion, der har skabt denne nye og endnu værre krise, fremgår forhåbentligt nu.

Det kan jeg ikke finde på wikipedia artikel. Kun påvirke, f.eks. ved offentligt mådehold/spendering, i modtakt til den almindelige offentlige konjuktur.

 

Keynes var ikke planøkonom.. tværtimod skriver han at den private sektor skal være den største, mens den offentlige sektor kun skal tage sig af ting den private ikke kan eller vil.

 

Du forholder dig ikke til mit citat. Hvorfor ikke?

Fastsætte eller påvirke - er IMHO det samme. Det er kun et spørgsmål om, i hvor høj grad man påvirker.

Jeg ved ikke, hvad det er, jeg skal forholde mig til i dit citat. Jeg ved godt, hvad keynesianisme er. Pointen er, at du kan ikke sige, at nationalbankerne ikke har ført keynesiansk politik, blot fordi du mener, at de ikke har gjort det godt nok.

At fastsætte er aldeles ikke det samme som at påvirke. Hvis jeg forhandler om en brugt cykel med dig, er der ikke noget galt i at jeg prøver at påvirke prisen, men hvis jeg prøver at fastsætte den ville du forståeligt nok blive sur.

Jeg har aldrig udtalt mig om nationalbankens praktiske evner --- jeg tror du blander mig sammen med en anden.

Hvis du ved hvad Keynenisme er, hvorfor skriver du så faktuelt forkerte ting som "keynenisme er planøkonomi"? Siger at det var helt bevist?

Nationalbanken har monopol på udstedelse af penge og fastsætter enerådigt renten, med det formål at opfylde nogle politisk fastsatte mål. Det kan du ikke sammenligne med to uafhændige parter, som forhandler om en cykel på et frit marked. Det er det rene vrøvl.

Kenysiansk pengepolitik er en form for planøkonomi, som Skovgaard redegør for længere nede.

Og jeg forveksler dig ikke med en anden. Din påstand var, pengepolitiken ikke var keynesiansk, fordi man ikke hævede renten under højkonjunkturen omkring 2006.

Og jeg forsøger at forklare dig, at pengepolitikken, netop var keynesiansk. Der var tilbage i 2005 og 2006 masser af snak om, at man skulle passe på, at økonomien ikke blev "overophedet", og politikere og nationalbank forsikrede os om, at de nok skulle passe på, men at de på den anden side heller ikke ønskede at bremse opsvinget. Deres politik var et forsøg på at føre keynesiansk politik - De fejlede blot - llgesom alle andre planøkonomer.

Når staten bestemmer priser, så er det en art planøkonomi. Og han gik (som stort set alle andre) ind for at staten (via sin "private" centralbank) sætter prisen på penge (renten). Det er en grundlæggende funktion i en økonomi som staten går ind og manipulerer.

Vrøvl. Det er kun planøkonmi hvis staten bestemmer (næsten) alle priser. Hvis en enkelt statsbestemt pris gør et samfund til planøkonomisk er der jo kun planøkonmier i verdenen. F.eks. er prisen for at få udstedt pas i de fleste lande bestemt at staten.

Det er jo ikke fordi staten har eneret på at tilbyde lån i DK. Det, sammen med inflation, sætter en grænse for hvor meget rentevåbenet kan bruges.

Selv vrøvl.

Der er grader af planøkonomi naturligvis. Men når du siger "en enkelt statsbestemt pris", så slører det jo det faktum at denne pris påvirker HELE økonomien. Var det bare såvel at staten f.eks kun bestemte prisen på Kinderæg...

At du kan nedtone betydningen får mig til at tro at du ikke forstår problemstillingen. Det er hele organiseringen af økonomien der smadres.

"Det er jo ikke fordi staten har eneret på at tilbyde lån i DK."

Nej, men problemet er jo at de kan hugge dine penge via inflation og låne dem ud til en rente der er mindre end en markedsrente (det er hele ideen) og så er det jo ligefedt om andre kan låne ud, for hvem vil låne af dem?

Private kunne i princippet også tilbyde udlån af bøger, men hvis staten låner bøger ud "gratis" og opkræver pengene i skat, så har de jo monopol i praksis.

Når staten kontrollerer halvdelen af ressourcerne samt styrer renten, så er vi efter min mening tættere på planøkonomi end markedsøkonomi.

Nationalbanken kan vel altid tilbyde de rentevilkår der ønskes, og vil derved påvirke markedsrenten i den ønskede retning? Hvad er det for en grænse du ser?

Ja - men der skal udstedes stadig større mængder penge for at trække renten ned på det ønskede niveau.

Nationalbankens opgave numero uno er at styre fastkurspolitikken. Dermed er renten fastlåst til ECB +/-. Og dermed er pengemængden låst til det niveau, som hormonerer med renten.

At regeringen så i samme periode syntes, at flexlån og afdragsfrielån og fastfrysning af ejendomsværdibeskatningen var den rigtige politik, kan man næppe bebrejde Nationalbanken. 

Selvfølgelig kan man det. Det er Nationalbanken, der har ansvaret for pengepolitikken og pengeudstedelsen. Du har ret i, at fastkursen fastlåser rentemulighederne, men som sagt steg euromængden meget mindre i samme periode, og jeg går ud fra, du vil indrømme, at Nationalbanken har til opgave og mulighed for at undgå en sådan fordobling (f.eks. ved at imødegå de aggressive låneformer med ændrede reservekrav eller ændret udlånspolitik til bankerne).

Hvis du har ret, så har fastkursen jo skabt boblen, fordi Nationalbanken ikke har andre redskaber end renten, hvilket virker mystisk på mig.

Du kender den måske allerede, men ellers giver denne artikel lidt belysning af Nationalbankens overvejelser

Pengemængdevækst, inflation og konjunkturudvikling

Kvartalsoversigt - 3. kvartal 2006

Væksten i pengemængden har været forholdsvis høj på det seneste både i Danmark og i udlandet. Pengemængdevæksten i Danmark ligger lidt over, hvad udviklingen i den økonomiske aktivitet og renteudviklingen normalt ville tilsige. En del af forklaringen kan være, at indskud i pengeinstitutterne og dermed pengemængden er steget i forbindelse med det øgede omfang af realkreditlånskonverteringer og realisering af kapitalgevinster i forlængelse af de store boligprisstigninger.

Tak for link, jeg har skimmet flere af oversigterne, men jeg ser ikke nogle klare tilkendegivelser af, at man vil forsøge at mindske den heftige pengetilvækst?

Væksten i M2/M3 skyldes sikkert realisering af gevinster fra aktiemarkedet og husmarkedet, som igen er steget pga kombinationen af Greenspan og i Danmark, aggressive lånetyper (f.eks afdragsfrie lån) siden 2003, og at kravene til bankernes udlånspolitik har været for bløde.

Uanset hvad, så har Nationalbanken i bedste fald været overflødig / ude af stand til at inddæmme pengetilvæksten, i værste fald været medvirkende ved ikke at gøre opmærksom på problemet og bruge de redskaber, som måtte være tilgængelige.

Tak for link, jeg har skimmet flere af oversigterne, men jeg ser ikke nogle klare tilkendegivelser af, at man vil forsøge at mindske den heftige pengetilvækst?

Jeg ser heller ikke nogen. Det vigtigste værktøj her er renten, og den sættes primært efter andre tal: BNP og inflation. Det synes ikke at være et mål i sig selv at standse væksten i pengemængden. Det er farligt.

Hej Henrik - kunne man ikke have øget reservekravene hos bankerne (evt. sammen med Finanstilsynet, der har været ligeså inkompetent og - i forbindelse med Amagerbanken, tilsyneladende ligefrem skadeligt) eller var Danmark underlagt reservekravene ligesom eurolandene?

Men uanset hvad, så har Nationalbanken svigtet at sikre en stabil kronemængde, om ikke andet burde man have råbt vagt i gevær.

Reservekravet i Danmark er moderate (sølle) 8 %. Det ville også fungere at justere på det, men det har vi ikke tradition for.

Det er selvfølgelig en pointe der. Hvis nationalbanken ikke har nogen virkemidler tilbage, kunne den selvfølgeligt ikke gøre andet end at appellere til politekerne om at stramme op. Og nu jeg skriver det synes jeg at jeg kan huske netop sådan en appel.

Det er også et problem at den er 'uafhængig', hvem står den til regnskab for og hvilke motiver har den? Vi ved vel alle sammen at en formålserklæring på et par linjer ikke har den store indflydelse på menneskers ambition.

Motivet burde da være klart nok: At forsvare kronens status som pålidelig valuta.

Burde motivet ikke blot være at trykke nye penge, når de gamle slides op?

I sit daglige virke er Nationalbanken uafhængig, men såfremt direktionen og regeringen bliver alvorligt uenige, så ved vi jo godt hvem, der vinder.

Det er lidt ligesom med domstolenes uafhængighed, hvis regeringen synes, at de skejer ud, kan man jo ændre lovene - eller som DF ynder at foreslå - flytte myndigheden fra domstolene til administrative afgørelser. 

Hvem ansætter ledelsen i Nationalbanken? 

Bestyrelse

Bestyrelsen har syv medlemmer. De to repræsentantskabsmedlemmer, der udnævnes af økonomi- og erhvervsministeren, har fast plads. Ved repræsentantskabets valg af de fem øvrige bestyrelsesmedlemmer er der praksis for, at der vælges to folketingsmedlemmer, således at den ene udpeges af regeringen og den anden af oppositionen. Bestyrelsen holder normalt ti møder om året.
Bestyrelsen har organisatoriske og administrative opgaver og godkender Nationalbankens årsregnskab.

Fra 1. april 2011 består bestyrelsen af følgende medlemmer:
Formand: Bestyrelsesformand Søren Bjerre-Nielsen
Næstformand: Departementschef Michael Dithmer

Valgt af repræsentantskabet
Bestyrelsesformand Søren Bjerre-Nielsen
Finansudvalgsformand, folketingsmedlem Kristian Thulesen Dahl
Professor Michael Møller
Fhv. forbundsformand Kirsten Nissen
Formand for socialdemokraterne, folketingsmedlem Helle Thorning-Schmidt

Udnævnt af økonomi- og erhvervsministeren
Departementschef Anne Kristine Axelsson
Departementschef Michael Dithmer

Nationalbankdirektør, Kgl. udnævnt formand for direktionen

I sit daglige virke er Nationalbanken uafhængig, men såfremt direktionen og regeringen bliver alvorligt uenige, så ved vi jo godt hvem, der vinder.

Gider du finde mig et eksempel på denne påstand ?!?

Det skyldes nok to ting:

1) At økonomi fremstår som pseudovidenskab, fordi der ikke er en samlet teori, der kan falsificeres og har empirisk opbakning, og som benyttes, hvorefter feltet ikke kan kaldes videnskab, men mere et spørgsmål om at propagandere for skoler;

2) at mainstream-økonomer, som vist igen og igen, ikke har kompetencerne til at forudsige den økonomiske udvikling og udviklingen på finansmarkederne, hvilket - ligesom når politikerne ikke behersker at styre staten - fører først til økonom-og politikerlede, og derefter til et forsøg fra mere velfunderede og tænksomme borgere som 180graders læsere på at rydde op i inkompetencen -om ikke andet så ved åben, gensidig diskussion.

Årsagerne til økonomernes inkompetence er så en diskussion for sig, som man kan tage en anden gang, men det skyldes nok (i Danmark), at uddannelserne er usædvanligt svage og præget af 30 år gamle, forældede paradigmer, samt middelmådige matematiske og kvantitative kompetencer i øvrigt.

Det er som vi har talt om tidligere, nok ikke et tilfælde at investeringsbankerne, når det virkelig gælder, dvs i markedet, hvor empirien straffer hårdt, benytter sig af kandidater med stærkere kvantitative kompetencer.

Here we go....

Kunne du ikke prøve at konkretisere, hvor vi tager fejl, istedet for disse intetsigende indlæg om hvor klog du er, og hvor dumme vi er?

Og hvad er det for en basal forståelse af pengepolitik, som Cool Carl skriver om?. Der er ikke noget af det Cool Carl skriver, som jeg ikke forstår eller vidste i forvejen.

Peter Schiff, Marc Faber og til dels også Jim Rogers er absolut værd at lytte til.

Kan anbefale Marc Fabers kommentarer om Obama:-)