BookmarkletTilføj til    |
Nordeas Helge J. Pedersen: Sådan kommer vi ud af krisen ved at bruge flere penge
 Helge J. Pedersen, cheføkonom i Nordea.
| ||
Udgivet for 871 dage siden i Økonomi
Tilføjet 04/01 10:42 til Boblere af Ole Birk Olesen
Nordeas cheføkonom, Helge J. Pedersen, skabte i går overskrifter med en udtalelse om, at danskerne burde tvinges til at bruge flere penge i stedet for at spare op. Sådan kan vi komme ud af den økonomiske lavkonjunktur, mener han.
Til 180Grader.dk siger Helge J. Pedersen, at udtalelsen om ”tvangsforbrug” mere var ment som en illustrativ morsomhed end som et reelt politikforslag, men han fastholder teorien bag.
Helge J. Pedersen, hvordan kan man komme ud af en økonomisk krise ved at bruge flere penge?
”Det er sådan set forholdsvist simpelt. Hvis vi alle sammen sparer mere op, så bliver der efterspurgt mindre. Så handles der mindre ind i forretningerne, og så bliver der produceret mindre. Så risikerer forretningerne at blive lukket, og virksomheder begynder at afskedige folk. Så stiger arbejdsløsheden, nervøsiteten for fremtiden vokser, og man begynder måske at spare endnu mere op. Og så er vi endt i en dårlig cirkel, hvor der ikke blive handlet og produceret, og hvor arbejdsløsheden bare kommer til at stige. Så selv om man på individniveau mener, at man kan spare sig ud af en krise, så kan man det ikke på samfundsniveau,” siger Helge J. Pedersen til 180Grader.dk.
Men når folk afdrager på deres gæld eller øger deres opsparing, så syr de vel ikke pengene ind i deres madrasser, vel?
”Det er sådan set ligegyldigt. Pengene kommer ikke i omløb, de bliver ikke forbrugt, der kommer ikke produktion, og så er der ikke behov for arbejdskraft, og så kører den mølle der. Derfor må man så have en offentlig sektor, som kan gå ind og regulere efterspørgslen.”
Men jo mere folk sparer op, jo nemmere bliver det vel også for virksomheder at låne til investeringer i en fremtidig produktion?
”Ja, men hvem skal investere, hvis der ikke bliver forbrugt?”
Det skal de folk i erhvervslivet, som tænker mere langsigtet på fremtidens efterspørgsel.
”Men i sådan en krisesituation, som vi er i nu, er erhvervslivet jo også ramt hårdt. Industriomsætningen er faldet med 20 procent, eksporten er faldet med 20 procent, og så begynder virksomhederne i et miljø med en masse ledig kapacitet ikke at investere. Det er derfor, at man så har en offentlig sektor, som kan lade det offentlige forbrug og de offentlige investeringer stige i sådan en periode.”
Det lyder som noget, man lærte i en undervisningstime om Keynes på universitetet i 70’erne.
”Jamen, Keynes er meget gældende fortsat.”
Siger hvem?
”Det kan du jo se. Alle G20-landene har jo lavet en koordineret indsats for at få gang i verdensøkonomien igen.”
Jeg er klar over, at Keynes fortsat er meget moderne blandt politikere, fordi han udstyrer dem med nogle økonomiske magtmidler, som de kan bruge af, men er man i økonomkredse ikke holdt op med at tro, at man kan bedrive makropolitik på den måde?
”Nej, det er man bestemt ikke. Der er forskellige teoretiske skoler, men i realpolitik og blandt økonomer vil jeg hævde, at Keynes har fået mere end en renæssance henover de senere år.”
Når vi ser på forløbet op til krisen, var problemet så ikke, at der var for meget låntagning og for lidt opsparing og for lidt produktion? Er det så ikke nødvendigt, når man vil finde tilbage til en balance, at man skærer ned på forbruget og i stedet begynder at fokusere på opsparing og produktion?
”Det kan man sagtens gøre, men så tager man bare den virkelig kolde tyrker, og så får man en kraftig stigning i arbejdsløsheden. Så det kommer an på, hvad man vil acceptere. Den kolde tyrker kan godt resultere i et opsving, som på et senere tidspunkt kan blive mere balanceret, men jeg synes bare, at pointen er, at man i de gode tider skal spare op, så man omvendt har noget at stå imod med i de dårlige tider. Den adfærd har vi bare ikke haft. Vi har tværtimod haft en voldsom stigning i privatforbruget og i investeringsaktiviteten i perioden fra 2004 til 2007, hvor man i den periode burde have strammet op på de offentlige finanser. Det har man ikke gjort, fordi man har haft et skattestop, der har forhindret skattestigninger, og fordi politikere er notorisk dårlige til at gøre alternativet, som er at skære ned på det offentlige forbrug.”
Beviser det ikke, at Keynes teorier i hvert fald i praksis ikke dur, fordi politikerne gerne vil bruge flere penge i krisetider – men det vil de sådan set også gerne i opgangstider?
”Jo, men det er jo så realpolitik – det betyder ikke, at teorien er gal. Lige nu risikerer vi at ende i en voldsom depression, som vi så det i 30’erne, hvis vi ikke har en mere aktivistisk økonomisk politik.”
Er du bekendt med, at mainstream økonomisk teori i USA vel efterhånden ser den lange krise i 30’erne som et resultat af politiske indgreb, der blev begrundet med, at man netop ikke måtte tage en kold tyrker?
”Det er vel sådan en neoliberalistisk tankegang.”
Måske, men hvad er din tankegang så? Neosocialdemokratisk?
”Det kan du kalde det, men jeg synes ikke, at man behøver at sætte politiske termer på.”
Men det har du jo selv lige gjort.
”Hvis du spørger mig om min egen holdning, så tilhører jeg på det pengepolitiske område mere en monetaristisk retning. Men jeg tilhører ikke en bestemt afgrænset økonomisk skole, jeg har bare efterhånden nogle relativt faste økonomiske holdepunkter for, hvad der virker.”
Du kaldte alternativet til at få gang i forbruget igen for en ’kold tyrker’, men man kunne vel også sige, at dit forslag handler om at trække pinen ud, kunne man ikke?
”Det synes jeg ikke. Jeg ser ingen grund til, at vi skal have en stigning i opsparingskvoten, som er så dramatisk, som tilfældet har været i 2009,” siger Helge J. Pedersen til 180Grader.dk.
78 Kommentarer
Skrevet af Socialisten vil bekæmpe den alt for omfattende forbrug og låntagning, vi har set det sidste årti, med endnu mere forbrug og låntagning!
Så må løsningen på Tiger Woods' ægteskabelige problemer være, at han får sig endnu en kæreste, hvis man altså anvender socialist Helges logik.
Når noget er ondt, så skal der sættes et neo, super eller ultra foran ordet...
Skrevet af Tragikomisk.
Skrevet af Jo, men det er jo så realpolitik – det betyder ikke, at teorien er gal.
Altså: Teorien passer ikke på hvad der sker i praksis, men det fejler teorien ikke noget af... Javel ja...
Tak til OBO for at levere kritisk journalistik. Det piller om noget ekspert-glansbilledet af de der anbefaler til hæjre og venstre.
Hermed en opfordring til alle journalister. Brug "eksperter" til at understrege budskabet ved at udfordre dem, og se om de kan holde vand. Hvis ikke de kan, så er det ligeså vigtigt at få frem. Det sædvanlige rygklapperi og her-har-jeg-en-ekspert-der-mener-det-samme-som-mig hjælper ingen, og journaliststanden svigter sit formål.
Woah, det er jornalistik der vil noget. Fandme utroligt at se den slags i Danmark. Du er The Man Ole.
Måske er erhvervslivet hårdt ramt, som han siger, men faktum er vel også at medierne har været fyldt med historier om virksomehder som ikke kan låne penge, så hans argument holder ikke.
Han svarer ikke rigtigt på det med at trække pinen ud, for det er vel ret præcist formuleret. Det er vel hele pointen med manøvren.
Selvfølgelig har han da også ret i at forbrug også hænger sammen med produktion. Uden forbrug, ingen grund til produktion. Men verden er vel større end danmark. Hvis vi kan eksportere, så gør det ikke så meget at vi ikke bruger så meget selv. Det er jo det Kina har gjort. Stimulans øger skatterne og det formindsker virksomhedernes konkurrence evne, til skade for netop eksport. Hvis vi levde i et mere fleksibelt og markedøkonomisk samfund, så ville vi endda ikke opleve arbejdsløshed. Folks løn ville blot afspejle niveauet af produktion. Faktisk en form for automatisk solidaritet. Folk går ned i løn for at alle kan beholde deres arbejde. Nice og helt uden tvang.
Skrevet af Man behøver ikke være hard-core keynesianer for at anerkende, at efterspørgselsændringer har en effekt på produktion og beskæftigelse på kortere sigt. Helge Pedersen har ret i, at en faldende forbrugskvote og deraf følgende stigende opsparing ikke automatisk resulterer i stigende investeringer, men primært i faldende produktion og beskæftigelse på kort sigt. Og det kan yderligere føre til et fald i erhvervsinvesteringerne og lavere kapitalapparat, der påvirker de mellemlangsigtede produktionsmuligheder.
At anerkende at efterspørgselsændringer har reale effekter på kortere sigt er selvsagt ikke det samme som at mene, at politikerne skal forsøge at fine-tune økonomien med finans- og pengepolitik.
Jeg er overbevist om, at de fleste anerkender den kortsigtede effekt. Men det betyder stadig ikk, at det er det mest rationelle at gøre.
Keynes reaktion på anklagerne om, at hans politik var kortsigtet, var at vi alle er døde på lang sigt.
Hvilket må være derfor teorien opfordrer til at vi lever, som om det ikke kommer et imorgen.
Hvad der er det optimale at gøre er vist et spørgsmål, der kræver lidt flere overvejelser end rene automatreaktioner, men selvfølgelig er Helge Pedersens forslag idiotisk.
En permanent ufinansieret skattesænkning vil eksempelvis både øge produktion og beskæftigelse på kort sigt og afhjælpe strukturproblemerne på længere sigt. De dynamiske effekter deraf betyder også, at behovet for besparelser på de offentlige udgifter på sigt bliver mindre for igen at skabe balance på statsbudgettet.
Jeg synes bestemt, det er værd at overveje, om ikke den kombination af konjunkturmodløbende og strukturforbedrende økonomisk politik kunne have sine fordele.
"Jeg synes bestemt, det er værd at overveje, om ikke den kombination af konjunkturmodløbende og strukturforbedrende økonomisk politik kunne have sine fordele"
Jeg er ikk økonom, 'har blot forlæst mig på den østristiske skole'
Men det skal selvfølgelig ikk holde mig tilbage. - Når du skriver, at konjunkturmodløbende økonomisk politik kunne have sine fordele, så formoder jeg, at du som udgangspunkt ser tingene i et keynesiansk perspektiv. For når jeg ser på det i en reel kapitalistisk konteks, så ser jeg ikke behovet for at imødegå de store bobler, eftersom det frie marked løbende renser ud i markedet, hvorfor jeg heller ikke ser nødvendigheden i at skulle intervenere i efterspørgslen. (og selvfølgelig kan der ske ekstra ordinære begivenheder som 9/11 el. som fucker op i markedet, og nødvendiggøre interventiover, men det formoder jeg selvfølgelig ikke vi har med i betragtningerne.)
Formuleringen "det er værd at overveje" er da meget forsigtig, i den ligger ikke en gang en anbefaling. Blot at det er værd at tænke lidt dybere over muligheder og begrænsninger.
Rent faktisk ville jeg med klaphånd byde en efterspørgselsstimulerende politik velkommen, der består i en fjernelse af topskatten og en halvering af selskabsskatten...
Du bliver jeg måske nok ordkløver, men jeg synes ikke at man kan kalde det stimulans at FJERNE en BEDØVELSE. Det svarer lidt til at sige at de rige får gaver fordi at de får en skattelettelse.
"Jeg synes bestemt, det er værd at overveje, om ikke den kombination af konjunkturmodløbende og strukturforbedrende økonomisk politik kunne have sine fordele."
Det har den givetvis. Problemet er som jeg ser det først og fremmest at det politiske system er behæftet med stærke statsfejl:
http://www.berlingske.dk/kommentarer/naar-staten-fejler
Altså at man ganske enkelt politisk ikke _kan_ opnå en optimal løsning pga. de politiske interesser som bestemmer indgrebet. Og i den situation må man naturligvis vurdere i hvor høj grad de indgreb man argumenterer for i den politiske proces pga. statsfejl vil vanartes til ineffektive indgreb med stærke utilsigtede bivirkninger.
Et eksempel er netop den konjukturmodløbende politik. Der er efterhånden ingen tvivl om, at det politiske system gør at der er en asymmetri i modløbet. Der bruges ganske enkelt for mange penge. Og når det er tilfældet vil det ganske enkelt ofte være bedre at argumentere for at staten intet foretager sig.
Hvis opsparing stiger uden at der udlånes, så vil renten vel falde og incitamenterne til at foretage investeringer vil stige indtil at der kommer nogle rotter i fælden? Det er selvf, ingen garanti, men incitamenterne vil vel gå i den retning?
Skrevet af Det skule man tro men problemet er at renten jo er 'planøkonomist' bestemt af nationalbanken. Hvis renten var 100% bestemt af markedet så vil renten stige og falde så opsparing og udlånd var i ballance. Boblen på bolig markedet var aldrig nået de højder hvis renten var bestem på et frit pengemarked, den hæftige låne efterspørgsel ville resultere i at renten ville stige og derfor stabilisere boligpriserne. Så vi skal have privatiseret penge produktionen og nedlagt Nationalbanken, fjernet fraktional reserve banking, så har vi et sundt fundament at bygge vidre på.
Ja, overvejede faktisk at skrive at ovenstående var under forudsætning af et samfund uden centralbanker, men jeg var ikke 100% sikker på hvordan det hænger sammen mht. korte og lange renter osv - altså hvad der præcist er bestemt af centalbankerne.
Hvis nu alle danskere fik lyst til at leve et mere simpelt liv i morgen, måske købe mindre skrammel og spare mere op, vil det så gøre Danmark fattigere? Det vil det jo nok, men vil det være en dårlig ting? Det her med at sætte forbruget i vejret, og at det skulle være en god ting, minder mig bare om "at trække sig selv op ved støvlesnørerne". Altså hvis jeg køber min nabos bil, og han køber min, så har vi da brugt en masse penge, men hvilken forskel gør det?Håber du får tid til at svare...
Skrevet af Godt interview. Man kunne også minde manden om Says lov. Hvis produktionen er effektiv skabes et udbud der sikrer efterpørgsel. Ikke omvendt.
Says lov holder ikke på kort sigt.
På langt sigt skaber udbudet sin egen efterspørgsel, og den økonomiske vækst er drevet af udbudssideeffekter, og priserne vil være fuldt fleksible på langt sigt, men på kort sigt spiller ændringer i den effektive efterspørgsel og prisstivheder en rolle i økonomien.
Helt sikkert. Men det er vel også den lange bane, der er vigtig. Med mindre da Danmark er gået helt død - og det er jo trods alt ikke tilfældet. Hvorfor udsætte pinen?
Skrevet af Men TMP, spørgsmålet er om man kan "tvinge" efterspørgselsændringer igennem. Det kan man ikke, fordi forbrugerne er kloge nok til at gennemskue at regningen skal betales senere - fx i form af højere renter og skatter. Forbrugerne holder igen fordi de ikke ved hvad politikerne kan finde på, og ikke mindst er usikre om konsekvenserne af politikernes enorme gældssætning for tiden. Helge Pedersen har ikke ret, og han burde redegøre for hvilke gode erfaringer der er med hans forslag. Det hjælper jo heller ikke at staten så går ind og forbruger på forbrugernes vegne, dels forbruger den spild og ineffektivt - dels skal forbrugerne jo betale i den sidste ende alligevel, og det vil igen mindske deres private forbrug og øge deres opsparing (som vi også ser det nu). Den eneske hovsa-løsning der muligvis kunne få gang i forbruget er en afskaffelse af ejendomsværdiskatten (og/eller den de kommende år hastigt stigende ejendomsskat). For så længe husejerne er usikre forbruger de simpelt hen ikke penge. Det ved jeg fra mig selv. Jeg har aldrig sparet så meget om som i 2009.
Jeg stemmer for den kolde tyrker, også fordi den ikke behøver vare så længe. Lige så snart forbrugerne føler sig sikre på den gode stabile kurs begynder de at forbruge igen.
Jeg er helt enig i, at man ikke kan eller skal forsøge at tvinge forbrugerne til at forbruge mere, end de vil gøre af sig selv. Mit indlæg gik alene på den misforståelse, at ændringer i den effektive efterspørgsel ikke har nogen effekt på kort sigt.
Det forekommer mig, at mange liberalister, der har forlæst sig på den østrigske økonomiske skole, er helt blinde for efterspørgselssiden, og ikke vil indrømme at der er nogle mekanismer i samspillet mellem det korte sigt, hvor økonomien opfører sig mere keynesiansk, og det lange sigt, hvor de neoklassiske modeller giver en god beskrivelse, som vi ikke helt forstår endnu.
Nu føler jeg mig ikke ramt, men jeg tror bare at liberalister generelt tænker på den lange bane og ikke ønsker at tisse i bukserne for at få varmen.
Det er også fornuftigt nok. Det er jo en metafor, der næsten ikke tåler modsigelse. lol
Jeg mener også, at strukturpolitik og fokus på det, det påvirker den økonomiske vækst er langt vigtigere end et udglatte konjunktursvingninger (som Lucas også viste for over 20 år siden i "Models of Business Cycles").
"forlæst sig på den østrigske økonomiske skole..."
Ah, altid herligt når folk kritiserer noget, de ikke har forstand på.
Det er blot en påpegning af, at den østrigske økonomiske skole har sine begrænsninger, det kan du vel ikke være uenig i?
Der er faktisk mange områder, hvor østrigerne ikke har ydet nogen vigtige forskningsmæssige bidrag til økonomisk teori i de seneste 30 år eller mere. Men du vil måske påstå, at det er fordi de har perfektioneret deres modeller allerede før 1950?
Hold dig til sagen, Torben. Østrigerne er ikke "helt blinde for efterspørgselssiden", og "økonomien opfører sig" ikke "mere keynesiansk" på kort sigt. Keynes er grundig tilbagevist talrige gange.
Skrevet af Uden jeg kender noget særligt til fænomenet Japan, så tror jeg (også) man forsøgte sig med skattelettelser, men folk sparede op i stedet for at forbruge.
Ja det er vist rigtig nok. Japanerne er kulturelt således indrettet at de i gennemsnit har større grad af risikoaversion. Således at forbrugs andelen er lavere relativt til europæernes. Samtidig er de mindre villige til at låne penge for at starte virksomhed. Det er muligvis ikke kæmpe forskelle det drejer sig om, men stadig forskelle som er registrerbare.
Japan havnede også for nogen år siden i en såkaldt "likviditets fælde", hvor de blev med at sænke renten indtil den realt lå tæt på nul, i håbet om at japanerne ville låne flere penge til investeringer. Desværre havde det ikke den ønskede effekt. Istedet endte nationalbanken at sætte det rentepolitiske indgreb ud af kraft i en rum tid.
Chris - mens du venter på link kan måske selv supplere med bare et enkelt link der fortæller at dine makroøkonomiske tiltage virker bare på kort, mellemlang eller lang sigt, for ikke at sige med tilbagevirkende kraft!
@Chris
Neoklassiske vækstteorier er det bedste bud på en økonomisk model for det lange sigt, vi har, men der er naturligvis stadig meget, der ikke kan forklares eller formuleres matematisk, så udtrykket "giver en god beskrivelse" skal ikke overfortolkes.
Hvis man skal stimulere efterspørgslen for at få gang i hjulene, så er det helt klart, at lavere skatter er at foretrække, simpelthen fordi de har gunstige langsigtede effekter, og der er dynamiske effekter, så den efterfølgende budgetmæssige tilpasning bliver mindre.'Og nej: Jeg er bestemt ikke post-keynesianer. De bidrager med intet overhovedet til forståelsen af økonomi. Snarere neoklassisk økonom.
Problemet med politologer er at de tror politikerne kan løse problemerne, og at "sagkyndige" økonomer kan diske op med gode fornuftige makroøkonomiske tiltag til optimering af økonomien. Men det er ALDRIG sket, og vil aldrig ske.
Man kan påvirke økonomien ja vel, men man kan ikke forbedre endsige optimere den bedre en økonomiem - markedet - selv er i stand til. Dvs. rent teoretisk er det selvfølgelig muligt, men der findes ikke formler eller videnskab der kan underbygge sådanne tiltag.
Derfor kan man lige så godt droppe snakken om "matematiske modeller", "handlingsplaner" og "brede flertal", for det er spild af tid og skattekroner.
Hr. Politolog: Det er dig der befinder dig i en syntetisk virkelighed. Jeg er selv økonom og det eneste jeg i praksis kan bruge fra Universitetet er værktøjer, regnekundskaber, begreber etc. Jeg har ingen patentløsninger med mig i bagagen.
Vi ved med sikkerhed at politikerplaner vil føre til nye kriser og nye planer. Den bedste videnskabelige løsning er derfor at stoppe politikken.
Skattelettelser (permanente) er altid gode, fordi 1) de giver mere frihed og 2) de betyder mere marked.
Om det at sætte gang i forbruget kunne du jo istedet have læst op på Hartlings makroøkonomiske midlertidige momsnedsættelse til det halve i midt70'erne. Så ved du hvorfor vi siger permanente skattelettelser. Folk er nemlig ikke dumme.
“Det forekommer mig, at mange liberalister, der har forlæst sig på den østrigske økonomiske skole...”
Helt ærlig, Torben, det er en lidt fjollet kommentar. I Danmark er problemet ikke at befolkningen (eller liberalister) har 'forlæst' sig på den østrigske nationaløkonomiske skole. I Danmark er problemet at befolkningen har 'forlæst' sig på Karl Marx. Det ville være en stor nationaløkonomisk lykke hvis befolkningen havde 'forlæst' sig på østrigsk nationaløkonomi.
Den østrigske nationaløkonomiske skole beskriver de grundlæggende og fundamentale nationaløkonomiske principper. I et samfund som det danske, der er gennemsyret af marxisme, kan man ikke komme til at læse for meget østrigsk nationaløkonomi. Man kan heller ikke komme til at prædike for meget østrigsk nationaløkonomi.
Jeg er vældig glad for Mises fordi han har gjort mig den store tjeneste at forklare mig nationaløkonomi på et forståeligt og meningsfyldt grundlag. Det er lige meget om der er nogle finurlige hjørner hvor den materielle model ikke helt holder. I sin grundlæggende form er østrigsk nationaløkonomi rationel og fornuftsbaseret. Det er en meget stor styrke. Den styrke er der flere liberalister der har fået øje på. Det synes jeg ikke vi skal dadles for.
Jeg vil ikke dadle nogen for at læse østrigerne, slet ikke. Og selvfølgelig er det bedre at læse østrigerne end Marx. Jeg har da også selv læst en del Mises, Hayek og Rothbard, men det er efter min mening uden for det økonomisk teoretiske - deres forståelse af betydningen af privat ejendomsret - at de har deres styrke, og så er Hayek naturligvis kommet med nogle vigtige bidrag til forståelsen af markedet, den informationsbærende funktion af priser og socialismens koordinationsproblem.
Jeg skrev forlæst, og dermed mener jeg have en meget lille forståelse af økonomi ud over, hvad østrigerne siger, og det mener jeg ærlig talt er ufuldstændigt for at forstå moderne økonomi, specielt fordi der reelt ikke er nogen østrigst økonomisk teoretisk forskning af betydning i dag og ikke har været det i mange år.
Der findes vel heller ikke samfund, hvor østrigernes teorier er tilnærmelsesvist fuldt ud indført.
For mig at se er det et gradsspørgsmål, hvor jeg er sikker på at både sorenh og mange andre her ønsker "mere "Østrig" og mindre Marx og Keynes, men fuld "Østrig" tror jeg egentlig heller ikke på.
Hvis moderne økonomi er Keynes eller andre former for planøkonomi, så er det vel rigtigt at Østrigsk økonomi ikke hjælper til med at forstå det!?
Hvis man mener at markedet virker og har påpeget hvorfor planøkonomi ikke virker, så er der vel heller ikke så meget teori man kan blive ved med at finde på, eller hvad.
Østrigerne har haft ret de 100 år. Men frem for at få respekt, bliver de udskældt. Tag bare den nuværende krise. Der var nogle enkelte økonomer med hver deres baggrundsteori, der i varierende grad forudså dele af denne krise. Den eneste skole, som så det komme, var derimod den østrigske. Hos INGEN andre økonomiske skoler var deres tilhængere enige om et forestående kollaps. Kun den østrigske. Og hvad gør Torben Mark Pedersen? Han sviner dem til. For du var selvfølgelig ude og advare om den forestående krise sammen med alle de maaaaaaaaaaaaaange andre Harvard-økonomer, der så det komme. Nå, nej.
Hvis der er krise i landbruget må man tvinge folk til at spise noget mere. Så får landmændene travlt med at dyrke flere afgrøder. Således kan man spise sig ud af en krise.....
Det er altså helt galt, det der med at tvinge folk til forbrug. Det er utroligt....
Skrevet af Der skal også lyde ros herfra. God journalistik. Mere af det.
En tilbagevenden til højere forbrugsandel af indkomsten vil booste detailsalget på kort sigt, men også betyde lavere kapitalreserve, lavere udlån og højere rente. Ligeså vil en tiltrængt justering til nye behov udeblive, fordi eksisterende produktion vil blive belønnet. Forbrugstvang vil på længere sigt medføre stagnation.
Der er uendeligt med arbejde uanset efterspørgslen efter nuværende produktion. Det er priserne der skal ændre sig til at vise, hvad der nu skal produceres mere (og mindre) af . Desværre falder priserne på overskudsprodukter inkl eksiterende arbejdskraft ikke helt frit, omend store justeringer er set på boligmarkedet, for variable lønninger og for finansielle produkter. Råvarer er heldigvis også svunget meget i pris.
Som vi ved fra vores fritid, er der en masse, der ikke gøres som vi gerne ville bestille andre til at gøre. Hvis altså det ikke var fordi, det koster alt for meget at bestille andre til at udføre disse pligter i vores fritid.
Lavere rente og større kapitalreserve betyder at der stilles ressourcer til rådighed for nye aktiviteter iværksat af organisatorerne af værdiskabelse (produktion, der giver overskud) i vores samfund. Disse organisatorer er iværksættere i form af investorer, arbejdsgivere og selvfølgelig enkeltvis selvstændige. Og dem har vi muligvis brug for flere af. Gerne med nye i stedet for gamle tanker.
Det kræver ikke forbrugstvang, men derimod prisjusteringer og nye investeringer.
Herlig journalistik, nok især for os som har studeret økonomi og business.
Jeg vil gerne byde ind med, at hverken "for meget" opsparing eller "for meget" forbrug er godt og i den forbindelse har han jo en pointe, hvor vi nu ser/risikerer, at folk sparer for meget op pga. psykologiske effekter af krisestemningen - ligesom vi så, at folk sparede for lidt op og forbrugte for meget under boblen.
Det stigende overskud på betalingsbalancen er en indikator for, at vi godt kunne tåle at forbruge lidt mere pt. Vi skal heller ikke glemme Japan, som har siddet fast i lang periode med manglende vækst. Sandsynligvis i høj grad pga. folk har sparet op i stedet for at forbruge.
Frihed. Betalingsbalancen er blot en pengestrømsanalyse i en bestemt valuta, hvorledes mener du at den indikerer om et privatforbrug evt. er for "lavt"?
Den nuværende høje private opsparing opvejer vel ikke engang statens enorme træk på samme.
Jeg så gerne det offentlige forbrug var lavere (quelle surprise).
Jeg er ikke sikker på, at det private forbrug er "for højt" pt. og jeg skulle mene, at det at vi eksporterer mere end vi importerer er en indikator for, at vi godt kunne tåle at forbruge mere, hvilket ville give vækst. Så længe vi ikke pantsætter vores værdier i udlandet for at forbruge (som USA gør) så ser jeg ikke noget alvorligt problem med øget forbrug. Folk har det med at overreagere, både i opgangs- og nedgangstider.
Peter Schiff har kritiseret den økonomiske politik i Japan, som synderen, men jeg kan ikke huske præcis hvad han sagde. Sandsynligvis statslig stimulans. Ja det kaster jo ikke så meget lys over sagen, men vi ved jo at manden har ret. Uha, man skal passe på ikke at blive for religiøs.
Globaliseret økonomisk idioti.
"Så handles der mindre ind i forretningerne, og så bliver der produceret mindre" Det er intet mindre end rystende,at en global cheføkonom kan fyre sådan en gang bræk af.
Hvis danskerne køber flere varer, så vil 95 % af disse være produceret i udlandet! Manden er en nar. En typisk eksponent for mennesker med en fin uddannelse, der ikke aner en skid om, hvorledes tingene hænger sammen. Katastrofalt!
Jeg ser regeringens kontraktpolitik og SKATTESTOPPET som den store synder.
Man kunne gradvist i det seneste årti have fjernet rentefradraget, det ville have lagt en dæmper på huspriser og forbrug for lånte penge.
Man kunne så samtidig have fjernet topskatten og andre effektivitetsfjendtlige afgifter.
Skrevet af I er jo helt galt paa den. Jeg gad fandeme godt kunne sige, at "jeg er altsaa tvunget til at köbe de her sko"... *GG*.
Skrevet af Spørgsmål du bør stille Helge J. Pedersen til i morgen:
- Hvordan vil det tvungne forbrug påvirke danske finansielle institutioners soliditet?
- Med tanke på de banker, som allerede nu svæver ubehageligt tæt på lukning: Hvilken påvirkning vil det have på de danske bankers risiko for at blive lukket af staten pga. for lav kapitalisering?
Og hvis du føler en trang til at være perfid:
- Re >>Men når folk afdrager på deres gæld eller øger deres opsparing, så syr de vel ikke pengene ind i deres madrasser, vel?”Det er sådan set ligegyldigt. Pengene kommer ikke i omløb, de bliver ikke forbrugt, der kommer ikke produktion, og så er der ikke behov for arbejdskraft, og så kører den mølle der. Derfor må man så have en offentlig sektor, som kan gå ind og regulere efterspørgslen.”<
Frihed.
Eksport og import er blot en del af betalingsbalancen, som fortsat blot er en pengestrømsanalyse. Den fortæller intet om hvorledes den enkelte husstand skal agere. Danmark er ikke et kollektiv, som Politikens Krisepanel fortæller os når de vil fordele "arbejdet", "vi" består af husstande og virksomheder hvis gøren og laden kan summes hvis man ønsker - vi er IKKE et kollektiv. At A.P.Møller trækker betalingsbalancen i plus med sine tankskibe eller udenlanske investerorer køber danske værdipapirer betyder ikke at den enkelte har alibi for at forbruge mere - det afhænger af den enkeltes økonomi som denne alene bør bestyre selvsagt.
MichaelH
Skattestoppet har ikke været nogen synd i forhold til noget som helst. Man kunne have fjernet rentefradraget (hvilket jo i praksis er en skattestigning), men hvis det ikke krone for krone var blevet finansieret med reduktion af diverse boligskatter ville du have set en økonomisk udvikling som den vi så efter skattereformen i 1987, hvor man også reducerede rentefradraget - slå op i historiebøgerne hvis du ikke kender effekterne for husholdningerne af det indgreb (det har givet ca. 300.000 permanent flere personer på skattefinansierede overførsler). Man kunne for længst have fjernet topskatten, den har intet med noget af det andet du skriver at gøre.
Jeg ved ikke hvorfor du ikke kunne svare oppe under den allerede igangværende tråd/debat. Der er en lille "svar" knap der af en grund.
Det kunne ikke falde mig ind at foreslå, at man skulle forbruge "over evne", hvis ens private økonomi ikke er til det. Ej heller skriver jeg noget om, at det ikke skulle være den enkelte selv som bør bestyre sin egen økonomi. Men det skulle ikke undre mig om ikke der er mange som af frygt holder (for meget) igen med forbruget, folk som har en økonomi der tillader et højere forbrug end det nuværende. At mikro og makroøkonomi ikke hænger samen er selvsagt noget vrøvl.
Det ville jeg også gerne, men svar-knappen virkede ikke for mig da jeg skulle svare.
Makroøkonomi er noget man fodre grise med, intet andet! Mener du politikerne (som altså kun har bevist at de kan leve på bekostning af andre), skal vurdere eller korrigere for hvad de mener andre gør eller ikke gør pga. frygt? Politik er ikke løsningen, men problemet.
Men hvorfor er det lige du konkret mener en tilfældig pengestrømsanalyse skulle motivere til mere eller mindre privat forbrug?
Din aversion mod makroøkonomi er lidt komisk. Der er ikke noget reguleringskrav eller krav om særlig policy i makroøkonomi.
Jeg er ikke særligt begejstret for hverken politikere eller regulering, men jeg har ingen utopiske fantasier om, at nogle af tingene fuldstændig kan undværes.
Det var ikke en meget central pointe jeg havde angående betalingsbalancen - eller måske rettere handelsbalancen - blot det, at det ikke tyder på, at vi gældsætter os i udlandet for at forbruge, hvilket ikke taler for en højere opsparingskvote pt. Som jeg også skrev må det dog altid være en individuel vurdering, men det er altså et problem for økonomien, hvis folk ikke forbruger pga. irrationel frygt (hvis det er tilfældet). http://www.180grader.dk/Politik/sf-vil-forbyde-terror-surf-paa-nettet
Hmm, jeg har ikke en nettoliste, men hvis du nævnte nogle ville vi sikkert være enige på mange områder - men andre ville jeg nok være lidt mere tilbageholdende.
Jeg beder ikke om et nettoliste, blot om du kan nævne enkelte reguleringer du ikke kan undvære og hvorfor? Evt. indenfor hvilke områder?
Eksempelvis visse reguleringer som beskytter forbrugerne og skaber gennemsigtighed i markedet.
Jeg synes det er fint at der findes regulering der beskytter mod bondefangeri, f.eks. at man ikke kan tricke folk til at underskrive aftaler som stiller dem urimeligt dårligt baseret på deres svaghed.
Andet kan være regulering som gør markedet mere effektivt og rimeligt ved at sikre en højere grad af gennemsigtighed.
Jeg tror også det vil være for ineffektivt og med risiko for urimelige monopoler f.eks. at alle veje skulle være privatejede som Rothbard fantaserer om.
Jeg kender ikke til reguleringer der beskytter forbrugerne, ej gør markedet mere gennemsigtigt - tværtimod.
Men hvorfor er offentlige monopoler bedre en private monopoler? Med staten har du jo netop sikret at der på en række områder er oprettet monopoler, hvor der tidligere var eller ellers ville være konkurrence eller mulighed herfor.
Uden staten kan et monopol ikke opretholdes med mindre forbrugerne ønsker det. Det er lidt sværere at komme af med et offentligt monopol har det vist sig.
Men sådan som jeg læste dit "kan ikke undvære" så troede jeg du havde reguleringer i tankerne, som forhindrer død og ødelæggelser ... eller på det niveau.
Staten kan i øvrigt godt eje og drive veje i et frit samfund, men staten kan ikke besidde voldsmonopol og kan ikke krænke ejendomsretten efter forgodtbefindende for at finansiere hvad den nu synes...(det burde den allerede ikke kunne ifølge den danske grundlov "uden fuldstændig erstatning". Men se om vi har en forfatningsdomstol der kan sætte staten på plads som Grundloven foreskriver...)
Jeg er også imod offentlige monopoler og mener f.eks. børnepasning og sundhedsvæsen mm. burde privatiseres.
At du vil ophæve statens voldsmonopol lyder ikke så lidt anarkistisk og jeg er ikke sikker på, at fordelene ved det opvejer ulemperne.
Og der er kun en teoretisk mulighed for at komme utøjet til livs.
På markedet er der omvendt kontant afregning for indsats, og den kan gå begge veje.
Frihed må i sidste ende betyde en reel afskaffelse af staten således, da voldsmonopoler i praksis ikke lader sig begrænse. Og hvem skulle kunne sætte grænser for frihed. Man kan ikke være halv fri - ligesom man ikke kan være halv død. Enten lever man eller også er man død.
"- blot det, at det ikke tyder på, at vi gældsætter os i udlandet for at forbruge.."
Jeg er ikke avers i forhold til makroøkonomi, men makroøkonomiske tiltag eller formuleringer som du giver udtryk for her. Makroøkonomiske tiltag virker ikke, ellers ville vi jo ikke hele tiden opleve nye politikerforårsaget kriser. Efterlønnen er jo et godt eksempel på et makroøkonomisk tiltag, som hverken har virket på kort eller lang sigt.
Markedet virker, både i med- og modgang. Politikerne, og med dem øjensynligt Nordeas cheføkonom kan ikke gennemskue konsekvenserne af hokus-pokus-tiltag. Alle de makroøkonomiske modeller jeg kender til er forkerte, ergo kan man jo ikke træffe "gode" beslutninger på baggrund af dem.
Men jeg er enig med TMP i at vi godt kan skrue på de knapper, vi notorisk ved er forkert indstillet. Fx sænke skatter.
Skattestoppet har jo netop medført at man ikke har villet pille ved noget som helt. Det er da et kæmpeproblem nu.
Siden midt halvfemserne kunne man gradvist, mere eller mindre smertefrit have udfaset rentefradaget.
Og jeg skriver jo netop at man kunne have kompenseret ved det ved at give skattelettelser.
Hvad med at få lidt fokus?
Man skal først og fremmest gøre sig klart, om man diskuterer det økonomiske grundlag for at den nuværende model for fordelingspolitik kan fungere, eller det mere pinagtige, "forsørgelsesgrundlaget" for samtlige herboende danskere. Fordelingspolitikken kan klares på mange forskellige måder. Borgerløn kunne vær et element.
Det samlede "forsørgelsesgrundlag" afhænger af, forskellen mellem, hvad vi køber i udlandet, og værdien af den merværdi, vi eksporterer.
Vi er i øjeblikket inde på en glidebane:
- Der eksporteres arbejdspladser i stor stil. Arbejdslønsandelen forsvinder ud af Danmark og indgår ikke længere i fordelingen.
Kapital og profit er fortsat i landet. Besparelsen på arbejdsløn omsættes øjeblikkeligt til konkurrence = SMIDES UD.
- Næste trin: Kapitalen rykker ud og dermed skatteværdien af profitten, fordi andre lande kan give mere gunstige forhold til kapitalejerne = lavere beskatning...
Det eneste, der forbliver, er knyttet til landbrugsproduktion og lignende med fysisk afhængighed.
- Danmark går godt og grundigt på røven, fordi man som bekendt ikke kan leve af at barbere hinanden...
Beklager det lave lixtal....
Skrevet af Hvordan HJP kan vide så lidt om økonomi og stadig bestride den stilling han gør, det er mig en gåde! Øget forbrug som redskab til at skabe velstand i krisetider? Vi er ved at løbe tør for æbler - løsningen må være at spise flere æbler?
De liberalistiske af slagsen primært, forekommer det mig.
1) At et af de primære problemer ved recession er manglende efterspørgsel på varer og ydelser, kan vi vel ikke blive uenige om
2) Det man helt sikkert kan være uenige om er, hvorvidt statsmagter skal forsøge at stimulere vækst og efterspørgsel på diverse forskellige måder, eller om det er bedre at holde fingrene væk - tage en "kold tyrker" som det bliver kaldt her. (De, der er meget opsatte på denne "kolde tyrker" er nok typisk ikke de der står uden jobs, sjovt nok)
3) HVIS - OG KUN HVIS - man går ud fra den præmis at det er godt at stimulere forbruget, SÅ kan det forsøges gjort på diverse forskellige måder.
Og her er der så at jeg er ved at brække mig over, hvordan man straks per rygmarvsrefleks skriger op om at skattelettelser er eneste rigtige løsning.
Specielt fordi man påberåber sig økonomiteoriens hellige navn og siger: "... at det har bedre langsigtede virkninger end andre løsninger".
... JA, måske. Hvis det virker. Hvis ikke de penge, der i øvrigt kommer i lommerne på dem der i forvejen har flest, ryger på investeringer i golfbaner i Dubai (nå nej.. ikke Dubai længere), dyre luksusvarer (der hvis man synes det er vigtigt, så absolut oftest ikke er produceret i Danmark), eller etablering af nye IT-factory´s.
Hvis det virker.
I hvert fald er det osse et POLITISK valg om at ønsker en minimalstat,... eller i hvert fald en svækkelse af velfærdsstaten efter dansk model..... men det glemmer man som regel at sige. Man kalder det bare den økonomisk mest rationelle løsning! CRAP. Økonomi og politik kan ikke skilles ad. Jo i teoribogen måske.
Derimod vil en forøgelse af det offentlige fiorbrug, HVIS man gjorde det rigtigt og velovervejet, potentielt primært give flere danske jobs og samtidig sikre at de producerede værdier i hvert bliver her i form af nye sygehuse, børnehaver, veje osv.
Desuden kunne man, hvis man var heldig at det lykkedes, skyde gang i en grønnere økonomi ved at kræve at disse nye projekter var energi-neutrale og efter nyeste principper.
Måske endda få skabt en lille nordisk "EcoCon Valley" med danske firmaer forrest i den grønne revolution.
Hvis det virker selvfølgelig - det vides ikke.
OG det er osse et POLITISK valg. Jeg ved godt hvilken af de to politiske valg jeg foretrækker.
.... men selvfølgelig.... jeg er jo heller ikke økonom
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 5 timer og 47 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
3 KommentarerTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 6 timer og 44 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerSkolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 3 timer og 3 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 3 timer og 1 minut siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 17 timer og 6 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 42 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 9 timer og 42 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 19 timer og 1 minut siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 14 timer og 34 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 12 timer og 4 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Ole Birk Olesen Redaktør og medejer af 180Grader.dk. Medlem af Folketinget for Liberal Alliance. Født i 1972 og opvokset på en gård ved Agerskov i... Se Ole Birk Olesens profil eller Følg Ole Birk Olesen |
|
Million-lussing til Audi-ejer 24/05 21:53 - 47 klik
Hvor er appelsinen fra? 24/05 12:13 - 43 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 41 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 41 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 702 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 467 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 465 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 352 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |