Af Lars Helleskov Engelbrektsen
Kina stormer frem med høje vækstrater. Det hører og læser vi igen og igen, år efter år. Jeg plejer at sige, at det minder mig om bilmærket Chevrolet, der er det hurtigst voksende bilmærke i Danmark, ifølge deres egne reklamer. Og tilføjer: Det er ikke svært at vokse relativt meget, når man er lille.
Der er dog ingen tvivl om, at Kina med de høje vækstrater oplever en fordobling af økonomien med få års mellemrum. Og dermed synes Vestens vel ca. 500 år lange førerskab, indehaver af den økonomiske førertrøje, at være udfordret. Vestens førerskab kan ifølge bogaktuelle (på dansk) Niall Ferguson henføres til emnerne: Konkurrence, Videnskab, Ejendomsret, Lægevidenskab, Forbrugssamfundet og Arbejdsetikken.
Jeg tror Vesten ved at hævde disse værdier, som også kan sammenfattes i fænomenerne markedsøkonomi og retssamfund, vil være førende længe endnu og Kina møder en indre mur af borgere, der vil forlange bedre arbejds- og leve- og retsvilkår og en hovedstad, hvor man kan trække vejret uden maske. Denne nye type kinesisk mur vil sætte en stopper for væksten, dog kun midlertidigt. Kina er ved at gå fra ”Made in China” til ”Designed in China”, da vidensindholdet i et produkt er afgørende for fortjenesten. Det er en proces der tager tid og kræver kreativitet. At tro kreativitet ikke findes andre steder end i vesten er naturligvis naivt. Kina har historisk begået flere opdagelser eller innovationer på nudansk. Nævnes kan : Kompasset, krudt, skak, spillekort, paraplys, trillebør, støbejern, tændstikker, landkort, papirpenge, papir, bogtryk, jernhakken. Opfindelser der daterer sig langt tilbage. Flere af opfindelserne var dog århundreder om at nå Europa, hvilket siger noget om den tids videns- og vareudveksling og mangel på udnyttelse af fordele ved samhandel. Kina havde papir i 200 tallet. Europa først i 1200 tallet. Europa rykkede dog eftertrykkeligt, fra især oplysningstiden, hvor underdanighed og religiøst sortsyn måtte vige.
Men Kina kan noget, når det handler om at anlægge millionbyer på kort tid. Og hvor det er svært andet end at relatere til Danmark – ganske vist på et lidt andet felt.
I dag er der 160 millionbyer i Kina. Om godt ti år er der 221. Mange af de nye byer og byområder bliver bygget op fra bunden. Som en slags bar mark løsning. Meget centralistisk planlagte og dirigerede. Man kan altid diskutere om der er noget miljø omkring den slags hurtigt opståede eller bare hurtigt voksende byer.
Også i Danmark forsøger vi os med bar-mark løsninger. I dag bygger vi – i Danmark - supersygehuse med for få sengepladser…….. Og allerede nu ved vi, at disse sygehuse, projekteret for under 10 år siden, er for små og utidssvarende ved ibrugtagningen eller få år efter.
Tilbage i september 2010 udtrykte flere eksperter frygt for, at de nye supersygehuse ville være forældede allerede efter 10 år. Fire år senere tyder det på, at frygten ikke er blevet mindre for, at Danmarks største og mest avancerede nybyggeri til en samlet pris af 42 milliarder kr. ikke kommer til at være indrettet på fremtidens patientbehov. Sygehusene bygges ud fra en forældet opfattelse af deres hovedopgave. Derfor er der er brug for en granskning af, om det samlede behandlingsvæsen er klædt på til fremtidens udfordringer. Flere danskere vil blive ramt af folkesygdomme, og de stadig mere effektive behandlingsformer vil holde folk i live længere.
De såkaldte supersygehuse er siden starten slanket til det halve. I 2007 lovede statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) 80-90 milliarder kroner til seks nye supersygehuse i Hillerød, Køge, Odense, Aarhus, Aalborg og Gødstrup ved Herning. Nu bliver de altså bygget for det halve. I dag, på dknyt.dk kan man læse at hastværket med at få færdiggjort sygehuset i Gødstrup indebærer en risiko for arbejdsmiljø og sikkerhed, for byggefolket. I Odense glemte man anæstesien og andre steder sparer man køkkenet.
Jeg tænker ikke at vi skal hente kinesiske eksperter i nyanlæggelse af byer ind, når vi taler sygehusbyggeri, men noget har vi ikke evnet at få med og gennemtænkt. Der er naturligvis også kommet en økonomisk krise i vejen, hvilket dog burde være en anledning til at omtænke det hele og tænke i private alternativer og partnerskaber.
