2. Politiken | 19.06.2010 | Debat | Side 5 |
Af MARTIN ÅGERUP
OPPOSITIONEN og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påstår, at ' ufinansierede' skattelettelser er årsagen til hullet i statskassen og dermed til, at genopretningsplanen er nødvendig.
Denne udlægning af tingene er imidlertid ikke korrekt. Den baseres bl. a. på, at borgerne skulle betale ca. 19 mia. kr. mere i skat, hvis vi ikke havde skattestoppet.
Og på at skattereformen i 2007 sænkede skatter for ca. 10 mia. kr., mens der kun blev hævet skatter for ca. 4 mia. kr. Disse skatteindtægter mangler nu, påstås det.
PROBLEMET med denne udlægning er, at den antager, at man kun kan finansiere skattelettelser ved at hæve andre skatter. Sådan forholder det sig ikke.
Man kan for eksempel finansiere skattelettelser ved at reducere udgifterne eller gennem reformer, der øger velstanden og dermed indtægterne.
Faktum er, at regeringen krone til krone har finansieret sine skattelettelser. Skattestoppet var fuldt fi-nansieret inden for 2010-planen, som Nyrup-regeringen lagde frem i 2001. Skattelettelserne i 2003 blev for eksempel endeligt finansieret via velfærdsreformerne i 2006. 2007-reformen var finansieret inden for rammerne af 2015-planen, som stiler mod balance på de offentlige finanser i 2015. Og den seneste skattereform fra 2009 er på langt sigt overfinansieret med 5,5 mia. kr.
HVORFOR ER der så et hul i statskassen i dag? På kort sigt skyldes det primært konjunkturerne. Det umiddelbare hul i statskassen vurderes at være på 88 mia. kr. Heldigvis ved vi, at konjunkturerne vil rette sig på et tidspunkt, hvilket også vil få en positiv indflydelse på statsfinanserne i takt med, at beskæftigelsen og aktiviteten stiger.
Derfor er det mere interessant at forholde sig til det langsigtede holdbarhedsproblem.
Det har Finansministeriet opgjort til 22 mia. kr. Med andre ord, mangler staten hvert år 22 mia. kr., hvis det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor skal fastholdes.
DEN MANGLENDE holdbarhed på de offentlige fi-nanser skyldes ikke, at der i fremtiden på grund af skattelettelser kommer færre skatteindtægter i statskassen end planlagt. Holdbarhedsproblemerne skyldes tværtimod et voldsomt skred på udgiftssiden.
Siden VK-regeringen tiltrådte, er de offentlige udgifter vokset med ca. 70 mia. kr. Mere end halvdelen af denne vækst - 37 mia. kr. - er budgetoverskridelser.
Især kommunerne har år for år overskredet budgetterne, primært på grund af dårlig økonomistyring og manglende vilje fra regeringens side til at gribe ind over for de kommuner, der ikke har styr på økonomien.
Uden overforbruget på 37 mia. kr. ville der i dag være holdbarhed på de offentlige finanser. Der ville sågar være et årligt overskud på 15 mia. kr.
DET ER denne langsigtede holdbarhed, som er afgørende.
Men underskuddet her og nu spiller også en rolle. Dels er der risiko for, at aktørerne på de finansielle markeder vil miste tillid til den danske økonomi, hvis det løbende underskud bliver for stort. Det vil kunne presse renten opad og kvæle et opsving. Dels forlanger EU, at vi i løbet af nogle få år får underskuddet ned under 3 pct. af BNP. I øjeblikket ligger det på ca. 5 pct. Hvis den planlagte vækst i det offentlige forbrug under VK-regeringen ikke var overskredet med omkring 100 pct., ville behovet for en genopretningsplan have været ikke-eksisterende eller yderst beskedent.
Det er ikke skattelettelserne, der har været ufinansierede, men derimod de årlige overskridelser på de offentlige budgetter.
CEPOS HAR igennem årene været meget alene om en vedholdende kritik af disse overskridelser. Cepos har endvidere i en årrække været den eneste organisation, som har peget på det nødvendige i helt at bremse væksten i det offentlige forbrug. Dette synspunkt er nu ved at slå igennem. Regeringen planlægger nulvækst i det offentlige forbrug i de næste tre år. Og som noget helt nyt har de økonomiske vismænd foreslået ti års nulvækst i det offentlige forbrug.
Disse meldinger giver god mening. Vi har verdens højeste skattetryk og danmarkshistoriens højeste skatteindtægter. Alligevel kan politikerne ikke få den offentlige økonomi til at hænge sammen. I en sådan situation er det mere nærliggende at holde igen med udgifterne end at hæve skatterne. Især fordi højere skatter også skader vækst og produktivitet. OECD forudsiger, at Danmark i perioden frem til 2025 vil opnå den næstlaveste vækst blandt de 30 OECD-lande. Skal det dystre billede ændres, er der brug for lavere skatter i stedet for højere.
Af MARTIN ÅGERUP
OPPOSITIONEN og Arbejderbevægelsens Erhvervsråd påstår, at ' ufinansierede' skattelettelser er årsagen til hullet i statskassen og dermed til, at genopretningsplanen er nødvendig.
Denne udlægning af tingene er imidlertid ikke korrekt. Den baseres bl. a. på, at borgerne skulle betale ca. 19 mia. kr. mere i skat, hvis vi ikke havde skattestoppet.
Og på at skattereformen i 2007 sænkede skatter for ca. 10 mia. kr., mens der kun blev hævet skatter for ca. 4 mia. kr. Disse skatteindtægter mangler nu, påstås det.
PROBLEMET med denne udlægning er, at den antager, at man kun kan finansiere skattelettelser ved at hæve andre skatter. Sådan forholder det sig ikke.
Man kan for eksempel finansiere skattelettelser ved at reducere udgifterne eller gennem reformer, der øger velstanden og dermed indtægterne.
Faktum er, at regeringen krone til krone har finansieret sine skattelettelser. Skattestoppet var fuldt fi-nansieret inden for 2010-planen, som Nyrup-regeringen lagde frem i 2001. Skattelettelserne i 2003 blev for eksempel endeligt finansieret via velfærdsreformerne i 2006. 2007-reformen var finansieret inden for rammerne af 2015-planen, som stiler mod balance på de offentlige finanser i 2015. Og den seneste skattereform fra 2009 er på langt sigt overfinansieret med 5,5 mia. kr.
HVORFOR ER der så et hul i statskassen i dag? På kort sigt skyldes det primært konjunkturerne. Det umiddelbare hul i statskassen vurderes at være på 88 mia. kr. Heldigvis ved vi, at konjunkturerne vil rette sig på et tidspunkt, hvilket også vil få en positiv indflydelse på statsfinanserne i takt med, at beskæftigelsen og aktiviteten stiger.
Derfor er det mere interessant at forholde sig til det langsigtede holdbarhedsproblem.
Det har Finansministeriet opgjort til 22 mia. kr. Med andre ord, mangler staten hvert år 22 mia. kr., hvis det nuværende serviceniveau i den offentlige sektor skal fastholdes.
DEN MANGLENDE holdbarhed på de offentlige fi-nanser skyldes ikke, at der i fremtiden på grund af skattelettelser kommer færre skatteindtægter i statskassen end planlagt. Holdbarhedsproblemerne skyldes tværtimod et voldsomt skred på udgiftssiden.
Siden VK-regeringen tiltrådte, er de offentlige udgifter vokset med ca. 70 mia. kr. Mere end halvdelen af denne vækst - 37 mia. kr. - er budgetoverskridelser.
Især kommunerne har år for år overskredet budgetterne, primært på grund af dårlig økonomistyring og manglende vilje fra regeringens side til at gribe ind over for de kommuner, der ikke har styr på økonomien.
Uden overforbruget på 37 mia. kr. ville der i dag være holdbarhed på de offentlige finanser. Der ville sågar være et årligt overskud på 15 mia. kr.
DET ER denne langsigtede holdbarhed, som er afgørende.
Men underskuddet her og nu spiller også en rolle. Dels er der risiko for, at aktørerne på de finansielle markeder vil miste tillid til den danske økonomi, hvis det løbende underskud bliver for stort. Det vil kunne presse renten opad og kvæle et opsving. Dels forlanger EU, at vi i løbet af nogle få år får underskuddet ned under 3 pct. af BNP. I øjeblikket ligger det på ca. 5 pct. Hvis den planlagte vækst i det offentlige forbrug under VK-regeringen ikke var overskredet med omkring 100 pct., ville behovet for en genopretningsplan have været ikke-eksisterende eller yderst beskedent.
Det er ikke skattelettelserne, der har været ufinansierede, men derimod de årlige overskridelser på de offentlige budgetter.
CEPOS HAR igennem årene været meget alene om en vedholdende kritik af disse overskridelser. Cepos har endvidere i en årrække været den eneste organisation, som har peget på det nødvendige i helt at bremse væksten i det offentlige forbrug. Dette synspunkt er nu ved at slå igennem. Regeringen planlægger nulvækst i det offentlige forbrug i de næste tre år. Og som noget helt nyt har de økonomiske vismænd foreslået ti års nulvækst i det offentlige forbrug.
Disse meldinger giver god mening. Vi har verdens højeste skattetryk og danmarkshistoriens højeste skatteindtægter. Alligevel kan politikerne ikke få den offentlige økonomi til at hænge sammen. I en sådan situation er det mere nærliggende at holde igen med udgifterne end at hæve skatterne. Især fordi højere skatter også skader vækst og produktivitet. OECD forudsiger, at Danmark i perioden frem til 2025 vil opnå den næstlaveste vækst blandt de 30 OECD-lande. Skal det dystre billede ændres, er der brug for lavere skatter i stedet for højere.
