Online forbrugslån forarger!

Efter gang på gang at have set i blandt andet Luksusfælden, hvordan unge (og ældre) gældsætter sig med dyre kviklån og online forbrugslån, så blive...

Ikke angivet Ikke angivet,

02/07/2014

Efter gang på gang at have set i blandt andet Luksusfælden, hvordan unge (og ældre) gældsætter sig med dyre kviklån og online forbrugslån, så bliver jeg ærligt talt noget forarget.

Hvordan kan det tillades, at unge helt ned til 18 års alderen kan tage kviklån med renter, der starter ved 10 procent og ender et eller andet sted i de øvre luftlag…

Lånesider, hvor låntager vil have et SMS lån behøver man blot at opfylde 4 simple krav: Være fyldt 18 år, være dansk statsborger, have fast indtægt og ikke være registreret i RKI! Kan et ungt menneske opfylde disse 4 simple krav, så kan vedkommende inden for få dage stå med flere hundrede tusinde i hånden… Det er da lidt tankevækkende!

Metroxpress har tidligere skrevet en glimrende artikel omkring problemet med unge og forbrugslån, se den her: http://www.mx.dk/nyheder/danmark/story/16417900

Når det er sådan et problem, så kan jeg da virkelig ikke forstå, at der ikke bliver gjort noget ved det fra politisk side? Hvilken start er det for et ungt menneske at gældsætte sig, og så ellers bruge de næste mange år på at komme af med gælden?

Mange vil måske sige, at det er deres eget problem, og de kan bare lade være… Det er også rigtigt, men vi har selv været unge en gang, og det var måske ikke fornuften, der styrede vores tilværelse dengang…

Jeg synes, at aldersgrænsen bør sættes op til i hvert fald 25 år, og så skal lånebeløbet sættes drastisk ned. Derudover burde online lånefirmaer have et internt system, så de kan se om en given ansøger har et forbrugslån hos andre. Man skal altså maks. kunne have ét forbrugslån ad gangen, så skaden aldrig kan blive værre end det ene lån.

Måske er det bare mig, der er hysterisk, men jeg ville så nødig have, at mine børn skulle ende i samme situation, når det er så nemt at låne penge.

Hvad er jeres holdning til disse forbrugslån, som oftest går under betegnelsen kviklån eller hurtig lån?

Kilde: