Bank of England har i deres Quarterly Bulletin bl.a. udgivet en interessant artikel om pengeskabelsen i den moderne økonomi. Her gøres op med den klassiske multiplikator teori om at pengeskabelse i den private banksektor sker via udlån af indskud. Derimod skrives det at
Whenever a bank makes a loan, it simultaneously creates a matching deposit in the borrower’s bank account, thereby creating new money.
Det har tidligere været diskuteret her på 180.grader i til tider lettere uhøflig omgangstone om dette kunne lade sig gøre.
En af indsigelserne har været at ifald en bank selv skaber indskuddet ville denne bank gå bankerot så snart indskuddet blev hævet iform af kontanter eller overført til en anden bank som led i en betaling.
Dette forklares også i artiklen og problemer med manglende midler kan udgås ved at 1) Tiltrække andre indskud 2) Låne fra andre banker midlertidigt eller 3) Låne fra centralbanken.
Hvis sidstnævnte bliver nødvendigt vil centralbanken altid være i stand til at give disse lån og giver dem typisk også. Derved er det egentlig ikke centralbanken der bestemmer pengemængden(omend de påvirker den via renten) i samfundet men de private banker. Som der skrives:
The supply of both reserves and currency (which together make up base money) is determined by banks’ demand for reserves both for the settlement of payments and to meet demand for currency from their customers — demand that the central bank typically accommodates.
This demand for base money is therefore more likely to be a consequence rather than a cause of banks making loans and creating broad money.
Artiklen er 12 sider lang men er læseværdig og beskæftiger sig også med Quantitative Easing.
