Af Camilla Paaske Hjort, 180Grader.dk
Socialforskningsinstituttets nye rapport om prostitution fra d. 8.6.2011, "Prostitution i Danmark" giver adgang til hidtil ukendte oplysninger om prostitueredes indtægter og dermed det grundlag, de kan beskattes på.
Hvor man hidtil i visse skattesager har estimeret prostitueredes indtægter til at ligge på mellem 5.000 og 10.000 kr. om dagen, efter alle udgifter til leje af lokaler, telefonpasser med videre var betalt, tyder de nye tal i en noget mere beskeden retning: Ifølge SFI's rapport tjener prostituerede, der har deres primære indtægt fra prostitutionen, omkring 22.000 kr. om måneden, og de, der har deres primære indtægt andetsteds fra, omkring 11.000 kr. om måneden.
"Jeg har først lige set SFI's rapport, men den vil vi selvfølgelig tage til efterretning," siger John Jensen, afdelingsleder for SKAT's enhed for økonomisk kriminalitet i København, til 180Grader.
Ingen viden om prostitueredes indtægter hos SKAT
"Det er klart, at vi ikke som myndighed skal skrue noget op, som ikke er reelt. Hvis der for eksempel er et dyk i indtjeningen i branchen, hvad jeg har indtryk af, at der er nu, så må vi tage det til efterretning. Vi tager alt, hvad vi kan få for at udøve et skøn, der ligger så tæt på virkeligheden som muligt, og vi vil også tage hensyn til denne rapport," forsikrer han, og forklarer, at SKAT hidtil ikke har vidst noget om, hvor mange penge, der går i omløb i prostitutionsbranchen:
"Vi har ikke nogen tal i SKAT for hvad prostituerede generelt tjener. Det er meget individuelt og konkret i hver enkelt sag, hvordan vi laver et skøn. Når vi laver vores skøn for, hvor meget, klinikprostituerede tjener, ser vi på, hvor meget og hvor længe, de har annonceret. Og så holder politiet somme tider et bordel under opsyn i 24 timer og kan sige noget om, hvor mange kunder, der er kommet og gået. Men det er altid kun et øjebliksbillede. Det kan jo hurtigt ændre sig."
Det førnævnte høje skøn på 5.000-10.000 kr. per dag blev foretaget i 2006 af tidligere skattechef i Herning, Søren Christensen, som i den forbindelse udtalte til 3F's fagblad, at for bordelbranchen var skat og moms en by i Rusland, og at samfundet går glip af op mod en milliard kr. om året grundet skattesvindel i denne branche.
"De tal ved jeg ikke, hvor han har fra. Dem kan vi ikke stå inde for hos SKAT, for vi kender ikke til dem," understreger John Jensen.
Sexarbejder-talskvinde: Kulegrav de gamle skattesager
Talskvinde for Sexarbejdernes Interesseorganisation, SIO, Susanne Møller opfordrer til, at man laver en grundig efterforskning af de skattesager mod prostituerede, som SKAT har ført før tallene fra SFI's rapport var til rådighed: "Det er vores opfattelse, at SKAT gør sig helt urealistiske forestillinger om, hvad sexarbejdere tjener, og den opfattelse er nu blevet bekræftet af SFIs undersøgelse," siger hun til 180Grader.
"På den baggrund må SKAT revurdere de skøn, der ligger til grund for krav om efterbetaling, når sexarbejdere har unddraget sig skat og moms. Der bør foretages en uvildig kulegravning af de tidligere sager, og sexarbejdere, der i de seneste år er blevet opkrævet for stor efterbetaling, bør have pengene tilbage," mener hun, og bekræfter, at de tal, der findes i SFI's rapport, sandsynligvis ligger meget tæt på virkeligheden: "SIO udgav sidste år rapporten "Sexarbejdets omfang i Danmark" og regner i den med, at en sexarbejder i gennemsnit har en indtægt på ca. 20.000 kr. om måneden, hvis hun er tilknyttet branchen hele året," forklarer Susanne Møller.
Skatteadvokat: SKAT skønner ofte urealistisk højt i flere brancher
Advokat Martin Simonsen, der har speciale i skattesager, mener, at prostitutionsbranchen i denne sammenhæng er lidt speciel, grundet sin lukkethed. Men det er hans erfaring, at det langtfra kun er i den branche, SKAT skønner for højt, når de er på jagt efter sorte indtægter:
"SKAT kommer regelmæssigt i konkrete sager til at skønne for højt og ansætte indkomsten urealistisk højt. Og det er da yderst problematisk. For skatteopkrævninger er jo meget indgribende. Mange mener, beskatning er det mest indgribende offentlige tiltag mod en borger, næstefter straf. At betale skat af en større indkomst, end den man har haft, gør skatteborgerne desillusionerede – og er jo noget der kan få modsatrettet effekt, i form af en fremtidig tilskyndelse til at selvangive mindre end den reelle indkomst, for simpelthen at kompensere for den tidligere, for høje skattebetaling," siger Martin Simonsen til 180Grader.
SKAT tager ikke tilstrækkeligt hensyn til udgifter
Han understreger, at SKAT skal have kendskab til en hel række forhold, før, de overhovedet må lave et skøn: "SKAT skal lave en helt realistisk vurdering af de faktiske indkomstforhold. Og det kan indebære, at SKAT må ud i marken og have kontakt med ”tredjemand”. Alle relevante oplysninger skal inddrages. Vi ser ofte, at SKAT har været for optimistiske på indkomstsiden og for urealistiske på udgiftssiden. For at kunne tjene penge gælder det jo helt generelt, at der skal afholdes udgifter. Og SKAT er faktisk ofte for tilbageholdende med at godkende udgifter, og begrunder det med, at skatteyderen ikke har dokumentationen i orden. Men selv når dokumentationen er kritisabel, er skatteborgeren jo berettiget til fradrag for de realistiske udgifter, fastsat ved skøn," forklarer han.
Martin Simonsen oplever ofte, at kampen imod skat er opslidende for borgerne: "Skatteborgere oplever ofte, at det er frustrerende at kæmpe mod SKAT. Det gælder også på området for skønsmæssig indkomstansættelse. Det kræver tid og penge. Men man skal også indstille sig på, at SKAT undervejs i klagesagsbehandlingen løbende finder på nye argumenter, og det kan være frustrerende for skatteborgerne," siger han.
Denne artikel er kommet i stand takket være penge fra 180Graders superbrugere, der har tegnet et abonnement til 39 kr. om måneden. Du kan blive superbruger ved at klikke her.
