Public Service X Faktor?

"Det er så sindssygt", sagde X Factor-vinder Thomas Et-Eller-Andet efter sin sejr i går

xxxxxx Ikke angivet,

28/03/2010

"Det er så sindssygt", sagde X Factor-vinder Thomas Et-Eller-Andet efter sin sejr i går. Det påstår Ekstra Bladet i hvert fald på sin forside i dag. Og man kan ikke være andet end enig:

Selvom man ikke er elitær, så virker det helt sindssygt, at folk i den grad går amok over et simpelt talent-show. Men det allermest sindssyge er, at Danmarks Radio skal have lov til at arrangere den slags underholdnings-tv, som private stationer uden tvivl kunne gøre lige så godt - eller bedre.

Hvad er det for en Public Service X Faktor, der retfærdiggør tvangsopkrævede licenspenge til ordinær underholdning? Tænk, hvor mange historie-serier, smalle franske kunstfilm, spændende udenlandsk producerede doku'er, og hvor mange små sportsgrene man kunne sende reportere ud for at dække, for de samme penge som det koster at producere X Factor.

Hvordan kan det forsvares, at Danmarks Radio får så stor magt på markedet for underholdnings-tv, og for vores licenspenge suger markedet tyndt for talentmasse og ressourcer?

Her kan man melde sig til et par grupper på Facebook, der heller ikke synes det er rimeligt: Licens-Lars og Medier Mod Medielicens.

Kilde: