R: Løntryk skal bevare danske job

Jeg kan ikke være ret meget uenig med R i at vejen til bedre konkurrenceevne går gennem lavere lønomkostninger og øget arbejdsudbud

_slettet_bruger_7537 Ikke angivet,

02/08/2012

Jeg kan ikke være ret meget uenig med R i at vejen til bedre konkurrenceevne går gennem lavere lønomkostninger og øget arbejdsudbud. Men det skal bare ikke stå alene.

Lige meget hvor stor arbejdsstyrken er, så batter det ikke en skid hvis der stadig er et økonomiske inciatament til ekspempelvis at gå på kontakthjælp.

Derfor bør en nedsættelse af kontanthjælpen være en del af kuren ud af krisen. Ikke sådan at folk skal sendes sultne på gaden. Bare sådan at rådighedsbeløbet svarer til svenske satser, eller de satser som man kendte fra starthjælpen.

Starthjælpen - der var en ret stor succes indtil den blev afskaffet - viste os at dette var ret ret virksomt middel til at få udlændinge i arbejde. Det ville have været en lige så stor succes hvis man skal have Carinaerne i arbejde.

Når arbejdsudbudet øges kunne man passende afskaffe fleksjobbene og diverse løntilskudsordninger.

Ved at kombinere dette med en nedsættelse af kontanthjælp kunne der skabes en positiv spiral, hvor mindre offentligt forbrug fører til skattelettelser, som så igen kan føre til løntilbageholdenhed og forbedring af konkurrenceevnen.

Jeg tror stadig på at produktion kan eksistere i Danmark. Vi skal bare skabe rammerne for det.