Tilføj til    Din email: Vens email: Besked:

Reaktion på artiklen "Akademikerboom skærper jobkampen"

Udgivet for 103 dage siden i Økonomi

Tilføjet 11/02 14:11 til Boblere af Jens V. Christiansen

Reaktion på artiklen "Akademikerboom skærper jobkampen" af Rikke Brøndum i Berlingske Tidende, 11/2/12. http://www.b.dk/nationalt/akademikerboom-skaerper-jobkampen

Hvad karakteriserer central planlægning af et lands økonomi? Systematisk misallokering af ressourcer, i form af overinvestering eller underinvestering. I dette tilfælde er resultatet en overinvestering i kostbar videregående uddannelse, mange af dem uddannelser som folk senere har svært ved at anvende på jobmarkedet. Et eksempel på systematisk underinvestering er vores jernbaner. Men hvad er den historiske baggrund for at dette kan lade sig gøre?

Målet med velfærdsstaten har været at fjerne risici fra borgernes liv. Den har fået enorm politisk opbakning i mange lande siden den blev opfundet i 1930'erne i USA i form af Roosevelts New Deal. I Europa har ideen om en velfærdsstat været ekstra attraktiv, da Europæerne har flirtet med nært beslægtede kommunistiske ideer i et højere omfang end for eksempel amerikanerne eller japanerne. Resultatet af denne udvikling er den nuværende status quo. Et Europa som halter afsted fra den ene økonomiske krise til den næste, i stedet for (samlet set - der findes undtagelser som fx Tyskland) at vokse stille og roligt, som markedsøkonomier gør, når de får lov til at passe sig selv.

Politikerne ved ikke helt hvorfor. De forsøger at lave planer for fremtidig vækst, for reform af arbejdsmarkedet, skattesystemet og anden lovgivning. Men alt dette vil aldrig blive til mere end lappeløsninger: midlertidig behandling af symptomer, i stedet for at behandle den underliggende sygdom. Den underliggende sygdom er, at vi gradvist har fralagt os ansvaret for vores egne liv. Vi har fralagt os ansvaret for at tænke selv og for at klare os selv. Ansvaret er i stedet lagt over på statens skuldre. Staten er midlertidig utrolig dårlig til at træffe de rigtige beslutninger på vegne af borgerne, og det fører til en lang række problemer. Hvorfor er staten dårlig til det? Fordi at den information der kræves for at træffe de rigtige beslutninger for hver enkel person ikke findes på Christiansborg, men hos den enkelte borger. Man kan forsøge at indsamle informationen systematisk, men det er en umulig opgave som aldrig vil lykkes. Dette er et af de områder indenfor økonomisk videnskab som faktisk har leveret nogle meget klare resultater (det er også sund fornuft og meget intuitivt klart!). Information economics, som forskningsområdet bliver kaldt, har gået hånd i hånd med udvikling i information science generelt, og kan give gode forklaringer på hvorfor en fri markedsøkonomi er den bedste måde at kanalisere information mellem mennesker (se kilder forneden). Optimal kanalisering af information er en forudsætning for en velfungerende økonomi.

Vi er så heldige, fra et analytisk perspektiv, at have en masse historisk materiale om hvad der sker med et land, når man forsøger at styre det centralt, i stedet for på det individuelle niveau. Kommunismens spektakulære fiasko, hvorend den har opstået, giver os al det bevismateriale vi behøver. Men desværre har vi ikke taget nok ved lære af dette ellers krystalklare eksempel. 

I Danmark, for eksempel, overføres der hvert år enorme mængder ressourcer fra borgerne til staten. Målet er at investere og allokere disse ressourcer på det man mener er en optimal måde for samfundet som helhed. Se for eksempel de nuværende initiativer for investering i velfærdsteknologi eller bæredygtig energi. Dette er kommunistisk central planlægning af ressourcer i et moderne land. Og nej, det virker ikke. Hvem vinder i dette spil? Politikerne og andre bureaukrater hvis jobs består af at udføre disse investeringer, samt de firmaer som ender med at få penge af staten på vilkår som er bedre end markedsvilkår. Hvem taber? De virksomheder som ikke får penge, men som skal konkurrere med de førstnævnte virksomheder. Hvem taber også? Skatteyderne, som bliver fratvunget deres ejendom så politikerne kan formøble den. Borgernes frihed bliver indskrænket og deres levestandard bliver sænket.

Hvorfor? Fordi at i stedet for at bruge sine egne penge på det man mener er bedst for en selv, så bliver de brugt af politikere på investeringer som aldrig burde blive foretaget. Hvis disse investeringer rent faktisk er en god idé, så skal de foretages af private investorer på markedsvilkår, ligesom alle andre investeringer. Statsstyret forskelsbehandling vil altid gavne et mindretal på flertallets bekostning. Det enkelte tilfælde ser måske uskyldigt ud, som for eksempel en offentlig investering i et firma som producerer kørestole, eller amerikanske tax credits til vindenergi. Men summen af disse beslutninger, over tid, er katastrofal for et lands økonomi.

Økonomi handler om incitamenter og ressourceallokering. Incitamenter er det der driver vores beslutninger. Ressourceallokering er resultatet er vores beslutninger. Hvis vi ser borgerne i et land som aktører i landets økonomi, da er økonomiens ydeevne summen af aktørernes beslutninger. Og selv i et relativt lille land som Danmark taler vi om mange aktører og utrolig mange beslutninger hver dag. Skal man gå i Netto eller Irma for at købe ind? Skal man tage til Frankring eller Italien på ferie? Skal man gå i fitness eller blive hjemme på sofaen? Skal man uddanne sig eller arbejde? Alle disse beslutninger har konsekvenser ikke kun for borgerens eget liv, men også for samfundet og økonomien som helhed. Derfor er det utrolig vigtigt at se på hvilken incitamentstruktur samfundet har. Hvad er det som driver folks beslutninger? Hvorfor beslutter de at læse i stedet for at arbejde? Hvorfor beslutter de at blive på dagpenge i stedet for at tage et job?

Denne incitamentstruktur er naturligvis kompleks, og er baseret på vanskellige begreber som kultur, personlige præferencer, lovgivning og andet. Vores kultur er ikke nem lige at ændre på. Det er vores personlige præferencer heller ikke, de er styret af den enkelte person. Men lovgivning har vi kontrol over. Og det er netop på dette punkt at vi har fejlet. Vi har indført love og regler som har givet os en forkert incitamentstruktur. I lighedens og velfærdsstatens navn har vi indført høje skatter, afgifter og andre begrænsninger af individets frihed, med det mål at staten skal spille en stor rolle i vores liv. Konsekvensen er at vi har pillet ved de incitamenter som driver vores beslutninger. Pludselig giver det mening at være arbejdsløs, da man kan få så mange penge fra staten hver måned, at det ikke kan betale sig at arbejde. Pludselig giver det mening at tage en lang videregående uddannelse uden at tænke på hvad den skal bruges til, da man jo bare kan få et job i det offentlige, eller modtage dagpenge. Forbindelsen mellem handling og konsekvens er kappet over på en lang række kritiske punkter.

I den forbindelse er det vigtigt at se på hvordan penge bliver brugt i økonomien. Der er i store træk fire forskellige måder at bruge penge på:

1) Man kan bruge sine egne penge på sig selv.

2) Man kan bruge sine egne penge på andre.

3) Man kan bruge andres penge på sig selv.

4) Man kan bruge andres penge på andre.

I punkt 1) har man et stærkt incitament til at bruge pengene sparsommeligt, og at få så meget ud af dem som muligt. Et eksempel er når vi bruger vores løn på dagligvarer til os selv og vores nærmeste.

I punkt 2) har man et stærkt incitament til at være sparsommelig, men da man bruger dem på andre er man måske ikke nær så grundig med at få mest mulig ud af dem. Et eksempel er når vi giver andre folk gaver, eller når vi donerer penge til nødhjælp.

I punkt 3) har man et stærkt incitament til ikke at være sparsommelig, det er jo andres penge det handler om, men man vil gerne have at de rækker så langt som muligt, da man bruger dem på sig selv. Et eksempel er når man går ud og spiser på firmaets regning. 

I punkt 4) har man igen et stærkt incitament til ikke at være sparsommelig, og man er ikke så grundig med at få mest muligt ud af dem, da man jo bruger dem på andre. Et eksempel er når staten bruger skatteydernes penge.

Punkt 1) er tydeligvis den mest effektive og naturlige måde at bruge penge på. Det er det vi gør når vi arbejder, tjener penge, og bruger dem på os selv og vores nærmeste. Punkt 4) er den mest unaturlige og mindst effektive måde at bruge penge på. Det er den måde staten bruger skatteydernes penge på. Den direkte forbindelse mellem den der betaler, og den der modtager er væk. Resultatet er at penge blive brugt ineffektivt. I følge OECD var statens indtægter i Danmark i 2009 48.2% af vores bruttonationalprodukt (bnp), hvilket var den højeste andel i verden. Det svarer til ca. 803 milliarder kr. Alligevel havde staten et underskud på 2.8% af bnp. Så ca. halvdelen af de penge som blev brugt i vores økonomi i 2009 blev brugt i følge punkt 4). Dette er ikke et trivielt faktum, og er efter min mening og bedste overbevisning et tydeligt eksempel på, at der er noget galt. Eller som Shakespeare ville have sagt: "Something is rotten in the state of Denmark".

Hvis du undrer dig over hvorfor den danske økonomi vokser langsommere og langsommere. Hvorfor vores virksomheder har sværere og sværere ved at konkurere med udlandet. Eller hvorfor du ikke kan finde et job, også selvom du måske lige er blevet færdig med din kandidatgrad. Så spørg dig selv: Hvilken retning er det vores land bevæger sig i? Hvad har vi gjort ved de incitamenter som driver vores daglige beslutninger? Og aller vigtigst: Hvad kan vi gøre for at få de kræfter tilbage, der har gjort os til et af de rigeste lande i verden?

Danmark er nemlig ikke nogen fiasko; vi har på mange måder klaret os utrolig godt, og vi har potentielt en meget lys fremtid. Men som tingene ser ud nu, så lever vi på ingen måde op til vores fulde potentiale. Det kan vi kun, hvis vi vågner op, og kræver at tage ansvar om vores liv og vores situation. Staten skal spille en langt mindre rolle i vores samfund end den gør i dag, og vi skal tilbage til den naturlige incitamentstruktur vi havde før vores velfærdsstat blev til halvdelen af vores økonomi.

Vi kan hver i sær gøre en forskel ved at tænke over disse ting. Hvilken betydning har de for dit liv og dine beslutninger? Hvordan vil du gerne have at dit land skal fungere? Vil du selv bestemme over dit eget liv, eller skal staten gøre det for dig? Som i eksemplet ovenfor med offentlig investering i kørestole, tænk over:

- Hvem træffer beslutningerne?

- Hvem gavner det? 

- Hvem betaler for det?

- Hvad er rimeligt?

Du har også mulighed for at ændre på status quo når du stemmer. Det parti i Danmark hvis holdninger ligger tættest op af det som er beskrevet her, er uden tvivl Liberal Alliance.

Jeg vil slutte af med et citat fra Hayek's nobelpris foredrag:

"The recognition of the insuperable limits to his knowledge ought indeed to teach the student of society a lesson of humility which should guard him against becoming an accomplice in men's fatal striving to control society - a striving which makes him not only a tyrant over his fellows, but which may well make him the destroyer of a civilization which no brain has designed but which has grown from the free efforts of millions of individuals."

Kilder

Baggrund om velfærdsstatens opståelse: Ferguson, Niall (2009) "The Ascent of Money". Penguin Books. http://www.amazon.co.uk/Ascent-Money-Financial-History-World/dp/1846141060.

Hvorfor økonomi som videnskabelig disciplin har fejlet os så spektakulært i sammenligning med naturvidenskab: Hayek, Friedrich von (1974) "The Pretence of Knowledge". Nobel Prize Lecture. http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/economics/laureates/1974/hayek-lecture.html.

Basal økonomi for ikke-økonomer såvel som økonomer: Schiff, Peter (2010) "How an Economy Grows and Why it Crashes". John Wiley & Sons. http://www.amazon.co.uk/How-Economy-Grows-Why-Crashes/dp/047052670X.

En fantastisk tv-serie i ti afsnit om frihed, kapitalisme og økonomi generelt: Friedman, Milton (1980) "Free to Choose". PBS. http://www.youtube.com/watch?v=D3N2sNnGwa4.

CEPOS Gå-Hjem-Møde om ovenstående tv-serie: Chitester, Bob (2012) "Who Chooses, Who Benefits, Who Pays, What’s Fair." CEPOS. http://ceposvideo.provector.dk/?poditemid=16832&tagsid=&soegeord=.

Baggrund om information economics: Stiglitz, Joseph E. (2001) "Information and the Change in the Paradigm in Economics". Nobel Prize Lecture. http://www.nobelprize.org/nobel_prizes/economics/laureates/2001/stiglitz-lecture.html.

Rangering af verdens lande efter skatteindtægter som procentdel af bruttonationalprodukt: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_countries_by_tax_revenue_as_percentage_of_GDP.

4 Kommentarer

|

Jens V. Christiansen:„ Hehe ja. Set fra den lyse side så giver det mulighed for at høre...”

Million-lussing til Audi-ejer

Udgivet for 6 timer og 34 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B

Kilde: epn.dk

De små stalinister hos Skat har rigtigt nydt at kunne få lov at gennemsøge denne persons liv! "Det viste sig nemlig, at direktørens efterfølgende optegnelser umuligt kunne passe. F.eks. var der på samme dato noteret en flyrejse og en grænseoverskridende køretur i Audien." ...

3 Kommentarer

|

Jesper Ørsted:„ Sjusk eller svindel? Alle andre der skal føre kørebog for...”

Tilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed

Udgivet for 7 timer og 32 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted

Kilde: politiken.dk

Med andre ord: Havde de finansielle markeder ikke haft tillid til dansk økonomi og brugt Danmark som en slags sikker havn under den europæiske gældskrise, ville omkring 45.000 flere danskere i dag være ramt af ledighed. Den lave rente har bevirket, at danskernes samlede produktion - målt i bruttonationalproduktet (BNP) - samlet set er 2,5...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Skolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads

Udgivet for 3 timer og 50 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif

Kilde: jp.dk

Kan godt være, at det er en god idé. Odder Kommune havde bare lige glemt, at skoleelever ikke alle er lige gode ved deres skoletasker - og indholdet i dem.   Derfor er der kommet en større efterregning til Odder Kommune for ødelagte skærme på iPads'ene. Se hér...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?

Udgivet for 3 timer og 48 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif

Kilde: finans.borsen.dk

I artiklen står der, at man nu går fra den gammelkendte et-lags-model for realkreditbelåning, til to-lags-belåning, nemlig ét lån gående fra 0-60% og ét lån fra 60-x%. Men det er en tilbagevenden til en ældre belåningsmodel - blot er lagene lidt anderledes. Jeg er nemlig gammel nok til at kunne huske to-lagsbelåning (0-40% og...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt

Udgivet for 17 timer og 53 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 24/05 00:00 til Boblere af NNielsen

Ryd bordet og start forfra. Det var den kontante melding fra Liberal Alliances partileder, Anders Samuelsen, inden han onsdag gik ind i Statsministeriet for at blive orienteret om de kommende trepartsforhandlinger. Med sig havde Samuelsen en meget klar opfordring til statsminister Helle Thorning-Schmidt (S): - Jeg vil foreslå, at man ophæver...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Så lidt burde en filur koste

Udgivet for 1 dag, 10 timer og 29 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 16:25 til Boblere af Morten U

Tv2 har tjekket priserne på forskellige kendte danske is fra 1989 og til idag, selvom de har taget højde for inflationen. Vælger de ikke at nævne de velkendte afgifter ved navn, men kun under betegnelsen statsafgift, problemet er at der ikke er tale om en enkelt samlet afgift, men flere forskellige og med den kommende sukkerafgift bliver...

2 Kommentarer

|

Morten U:„Jep, ændre linket nu.”

Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk

Udgivet for 1 dag, 10 timer og 29 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 17:39 til Boblere af JVIG

Tyskeren Sarrazin der skrev bestselleren 'Deutschland schafft sich ab", har nu skrevet en bog mere med titlen "Europa braucht den Euro nicht". Sarrazin har ret. Euroen i sin nuværende form som obligatorisk tvangsvaluta er uden mening fra Athen til Kiruna. Oprindelig og indtil 1995 var der tale om en euro af samme hårdhed (med stabilitet og...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte

Udgivet for 1 dag, 19 timer og 48 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia

Kilde: podia.dk

Af Søren Bülov:   Groteskonomi: Var det noget med en gratis ferie rejse til Grækenland? På EUs regning? Det lyder måske som det rene vanvid, men på sin vis giver det mere mening end den rednings- og lånepakke Grækenland nu har så svært ved at fordøje.

Peter Brixtofte er nok ikke den rådgiver, der først falder én ind, når emnet...

0 Kommentarer

|

Bliv den første til at kommentere denne artikel!

En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk

Udgivet for 1 dag, 15 timer og 21 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg

Kilde: politiken.dk

Skribenterne foreslår at forsøge at eliminere sort arbejde ved at kriminalisere det yderligere. De ser fuldstændigt bort fra den anden model der er for at fjerne sort arbejde ved at sænke skatter og afgifter

4 Kommentarer

|

Henrik Lundquist:„Kan man få en pille mod den slags kvalme?”

Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi

Udgivet for 1 dag, 12 timer og 52 minutter siden i Økonomi

Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif

Kilde: epn.dk

Nu overlever nogle grækere på byttehandel. Når Euro ikke er til at få fat i, finder man da bare på noget andet.   Det græske parlament har endda - iflg artiklen - godkendt handlerne som bytteøkonomi og derved samtidig fritaget dem for beskatning.   Hvad mon Merkel øh EU og især Euroland siger til det?

1 Kommentar

|

C Sorensen:„Real money in the making!”

Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år

Udgivet for 2 dage siden i Økonomi

Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted

Kilde: politiken.dk

OECD har samtidig udarbejdet mellem- og langsigtede prognoser helt frem til år 2050. Steen Bocian hæfter sig især ved, at OECD på kort sigt spår en vækst på under én procent fra 2012-2017.  »Det er uhyggeligt lavt. Om forudsigelsen kommer til at holde stik er det naturligvis svært at sige noget sikkert om, men den udstiller i givet...

3 Kommentarer

|

SoWhat:„ 5 år? Det er da godt gået, med tanke på at jeg fornyligt læste, at en...”

Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter

Udgivet for 2 dage siden i Økonomi

Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank

Kilde: theaustralian.com.au

"THE prospect of tough reforms is finally dawning on angry Europeans, while Australians, buoyed by a resource boom, are in denial about the need for serious economic change, says Saxo Bank's chief economist Steen Jakobsen"

1 Kommentar

|

aircheap:„ Armani WatchesReplica Armani Watchesfake Armani Watchescheap Armani...”

Bureaukrater lænser de offentlige kasser

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 23:01 til Boblere af NNielsen

http://denkorteavis.dk/2012/bureaukrater-laenser-de-offentlige-kasser/?utm_medium=newsletter_ubivox&utm_source=20120521_DEN%20KORTE%20AVIS%2021.maj%202012&utm_campaign=DEN%20KORTE%20AVIS%2021.maj%202012   Problemet med bureaukratiske løsninger, der lænser de offentlige kasser, findes langt fra kun i uddannelsessystemet. Det vidner...

3 Kommentarer

|

Censete libere :„ Jeg tror egentlig, at forklaringen er mere enkelt -...”

Danmark er EU-mestre i høje skatter

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted

Kilde: kristeligt-dagblad.dk

Skattefar trykker danskerne hårdere på maven, end han gør noget andet sted i EU.
Det viser en ny opgørelse fra EU's statistiske kontor, Eurostat.
47,6 procent nåede det danske skattetryk op på i 2010, og det er næsten to procentpoint højere end vores svenske naboer, der ligger lige under Danmark på listen over lande med de højeste...

15 Kommentarer

|

Shadowen (Michael Nielsen):„ yep..   Personligt i 1999 arbejde jeg med...”

Hvad bruges pengene til?

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen

Kilde: hvadbrugespengenetil.dk

Vil du vide hvad staten bruger dine penge til, så kig her...   Dog mangler der en opgørelse over hvad kommuneskatten bruges til, men jeg aner ikke om de oplysninger rent faktisk er tilgængelige i et nogenlunde brugbart format...

2 Kommentarer

|

Anders Johansen:„ Det må vel kunne kategoriseres som skjult kommuneskat, dvs....”

Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen

Kilde: b.dk

"Europa har ikke brug for euroen" hedder en ny bog af socialdemokraten Thilo Sarrazin. "Bullshit", siger en ledende partifælle.   En fremtrædende, tysk socialdemokrat vækker opsigt med en bog, der hævder, at euroen er unødvendig for Europa.   Thilo Sarrazin, der for to år siden udløste voldsom debat med en kritisk bog om indvandring...

9 Kommentarer

|

seattleseattle:„ tag heuer watcheswatches saleTissot replica watchesdiscount...”

Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen

Kilde: spiegel.de

Det har stået på i et stykke tid, men tilliden til bankernes overlevelse blandt almindelige borgere i Grækenland og Spanien er nu så lav, at stadig flere trækker deres indestående ud af bankerne.   Endgame for Euro'en og EU?   Fra SpiegelONLINE International:   Following the downgrade of 16 Spanish banks by Moody's, the focus in the...

5 Kommentarer

|

Svend Andersen:„ Kun smålige og mindrebegavede politikere nægter at se denne...”

Danskerne kræver lavere skatter

Udgivet for 4 dage siden i Økonomi

Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen

Kilde: epn.dk

Sund fornuft blandt almindelige mennesker: Lavere skatter vil gøre livet lettere og give bedre økonomi for Danmark som helhed. Regeringen, derimod, vil bevare det nuværende skattetryk, blot endnu en prøve at finde en anden måde at skaffe Staten lige så mange penge som nu.

15 Kommentarer

|

Nielsr:„ Du har det samme metodeproblem med jeres spørgsmål.   Hvis man...”

Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren

Udgivet for 3 dage siden i Økonomi

Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere

Kilde: ing.dk

Polsag II - luk lortet.   Rejsekortet bliver ALDRIG lønsomt for samfundet.   Det er blot endnu et feudalt projekt drevet af en planøkonomisk statsadministration.

2 Kommentarer

|

Censete libere :„Ja, og mere galmandsværk i form af overvågning af rejser.”

Paul Krugmans magiske løsning

Udgivet for 4 dage siden i Økonomi

Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen

Frankrigs Hollande og andre europæiske ledere vil så gerne have sat gang i væksten ved at pumpe yderligere offentlige milliarder ud. Obama slikker sig om munden over muligheden for at få fokus væk fra sin forfejlede politik, og dog blot få en smule 'fremgang' for lånte penge. Men udsætter dermed blot den fuldkomne fallit et stykke tid....

3 Kommentarer

|

smaaborgerlig smaablogger:„ Det største problem ved Krugman er at han har haft...”