Renten – økonomiens styrende princip
Udgivet for 702 dage siden i Økonomi
Tilføjet 11/03 13:28 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Nyheder om renten følges med interesse af bankfolk, boligejere, landmænd og andre, hvis økonomi er afhængig af rentens niveau. De fleste ønsker sig en rente, der er så lav som muligt. Det er udtryk for en misforståelse, for renten er selve økonomiens styrende princip, og at holde renten lav kan ikke give en sund økonomi.
Vi har efterhånden vænnet os så meget til at lade Nationalbanken styre renten, at vi knap kender til andet. Men renten kunne være styret af et frit marked, og da ville den være udtryk for den risiko, udlåneren mener at udsætte sine penge for, tillagt den fortjeneste, udlånet ventes at medføre. Så ville en lav rente være udtryk for, at opsparingen i samfundet er høj, økonomien stabil og mulighederne for at tjene penge gode.
Set fra et privat perspektiv er det mest boligrenten, der vækker interesse. De fleste mennesker har ikke større opsparinger stående i banken, det forstår man godt, når en såkaldt 'Højrentekonto' giver et sted mellem 0 og 3 procent i årlig rente – som derefter beskattes! Det er nærmest en fornærmelse mod gode penge, og derfor har privatpersoner i dag hellere gæld end opsparing.
Renten er mere end det. Den er også en central faktor, når en iværksætter beregner investeringer, omkostninger og forventet afkast. En lav rente gør det billigere at sætte projekter i gang, og virker derfor som en stimulans for økonomien, mens en høj rente vil virke som en dæmper. I et land med høje renter vil kun få projekter blive sat i søen, samtidig med at folk vil være mere motiveret for at spare op end for at forbruge.
På en måde er renten som trafiklys for økonomien. Indfører man længere grønne perioder i lyskrydsene vil det stimulere trafikken. Prisen er dog flere buler i bilerne – og nøjagtigt det samme er tilfælde i økonomien. Her vil en lav rente gøre det muligt at starte projekter, der aldrig skulle have set dagens lys, og den lave rente giver samtidig spillerum for ekstrem risikotagning eller decideret svindel i værste Stein Bagger stil.
Lave renter udgør også en form for pengetrykkeri. De billige lån til bankerne vil få pengemængden til at vokse, og da penge primært opstår i bankerne, vil det styrke finanssektoren overfor industri og landbrug, der ikke umiddelbart får del i den voksende pengemængde, men skal tjene dem først.
Lave renter vil presse banker og investeringsforeninger til at søge mere risikable investeringer for at skaffe en ordentlig fortjeneste på udlån, hvilket gør finanssektoren mere udsat for kriser. Når det hele ramler som det gjorde i 2008, forsvinder de blændende fortjenester i massive tab, som fik den stærkt ramponerede finanssektor til at søge hjælp hos stater og centralbanker. Som prompte reagerede med mere likviditet og lavere renter...
Det værste problem med kunstigt lave renter er, at det er en stimulans, det er utrolig svært at vænne os fra. Når vi først er blevet vant til at lån er billige og penge altid kan stilles til rådighed, er det svært at vende tilbage til den klassiske disciplin, hvor penge er kostbare, opsparing betaler sig, og projekter bliver sorteret fra, fordi der ikke kan findes penge til finansieringen.
For at gøre dansk økonomi sund igen bør vi opgive den permanent lave rente. Det betyder også, at vi skal smide bindingen til euroen, hvilket ikke er nogen dum idé. For der er pengetrykkeriet alvorligt ude af kontrol, og det vil på et tidspunkt føre til voldsom inflation. Inflation er en hån mod almindelige, arbejdsomme mennesker, der ser deres løn og opsparing udhulet, alt imens få rige kan profitere af den. Hellere høj rente end høj inflation.
Genindførelsen af en fornuftig rente skal naturligvis ske trinvis, så de mange, der har sat sig for hårdt, får en chance for at tilpasse økonomien. Men det skal også ske ubetinget, uanset at det vil presse dårlige investeringer ud over afgrunden. At undgå dårlige investeringer er en gavnlig sideeffekt af en højere rente, og vil på sigt gøre dansk økonomi langt stærkere.
Hvis der er brug for at hjælpe danskerne gennem konsekvenserne af en rentestigning, er lavere skatter og lavere offentligt forbrug vejen frem.
Hvis nogen kender et land der har haft succes med bare at trykke sig ud af alle problemer så fortæl om det.
Men lad os håbe på en Dansk Ron Paul, hør ham på Youtube.
Vil en forhøjet rente ikke resultere i en højere inflation? (det er ikke et retorisk spørgsmål, for jeg ved det simpelthen ikke).
Den høje rente får (naturligt) folk, banker og andre virksomheder tilat låne færre penge, hvilket gør at væksten i pengemængden bremses. Det var nok brutalt at sætte renten helt op i nærheden af 20 procent, men det gav meget hurtige resultater - det var slut på 1970'ernes 'stagflation'.
1) Er der eksempler i en moderne verden på, at renten ikke fastsættes af nationalbanker - og i stedet kun af frie markeder?
2) hvordan det i givet fald skulle kunne lade sig gøre, da det jo også er stater der udsteder penge - eller er der ingen sammenhæng?
Eller - efterspørger den østrigske skole en nationalbank som ligner den gamle Bundesbank (D-Mark, som vidst nok kun havde til formål at forhindre inflation?
Vi har set en meget liberal tænker som Greenspan - han fejlede i sin rentepolitik - viste det sig? Så det at være liberal kan jo så ikke rigtig siges at stå alene.
http://mises.org/books/fed.pdf
Det er ikke helt prœcist det du spørger om, men det er et godt sted at starte.
Hvis vi forstår inflation, blot som stigende priser (mainstream opfattelse), så kan centralbanken trykke flere penge, så folk i teorien får råd til produkterne igen (stimulere økonomien), men logisk nok så vil priserne blot stige igen (producenterne er jo ikke dumme), så det er vel ingen løsning. Stigende priser pga manglende produktion kan man ikke bare forhindre ved et trylleslag. Du kan trykke nok så mange penge, men der er nu engang de varer der er og det antal mennesker der er.
"Vi har set en meget liberal tænkersom Greenspan - han fejlede i sin rentepolitik - viste det sig? Så detat være liberal kan jo så ikke rigtig siges at stå alene.!"
Som jeg har forstået det, så har han tidligere udtalt sig liberalt, men har ikke handlet derefter, så derfor kan du ikke drage den konklusion du gør. Greenspan ville jo ikke lade markedet råde, men ville hele tiden manipulere renten fra centralt hold (planøkonomi) istedet for at lade markedet korrigere sig selv.
At det er problematisk at det er statens pengemaskine som kører er selvklart og alt-andet-lige er en lavrente/høj likviditets politik med til at forøge risikovilligheden og reducere presset på markedsjusteringerne af samfundets ressourcer så de giver den højste nytteværdi, men du kan ikke omvendt slutte at x politisk fastsat rente ville være bedre for samfundet.
Den lave rente er en politisk beslutning fra regeringer og centralbanker, ikke et matematisk udledt faktum. Hvad der er rentens 'naturlige' niveau kan være svært at sige, men normalt (før stimulanspolitikken) har centralbankerne opereret med 4-5 %.
At finde et 'naturlig' renteniveau ville nok kræve, at de i en længere periode afholder sig helt fra at føre pengepolitik. Det er ikke sandsynligt. En joker i sammenhængen er "Triffins dilemma", hvor dollarens og nu også euroens stilling som reservevaluta påvirker risikoen for inflation (prisstigninger) betragteligt.
Tak for tilsendte - som jo er en ordentlig omgang. jeg vil gå i krig i weekenden :-)
@aarup
Du taler om at genindføre guldstandarden. Jeg forstår pointen, men er er vi ikke i en situation, hvor verdensøkonomien er så stor i forhold til udbuddet af guld, at renten ville blive eksorbitant høj, hvis man skulle genindføre den gamle guldstandard?
Er det overhovedet muligt at genindføre den? og hvilke arguementer taler i mod?
Så hvidt jeg har forstået mener den østrigske skole, at det er den lave rente der er den primære årsag til vi endte med en finanskrise. kort sagt ville Nationalbankerne ikke tage konsekvensen af dot.com boblens punktering, og de nedsatte derfor renten, hvormed man skubbede snebolden foran sig indtil vægten blev for stor, og den brast. Ligeledes mener den østrigske skole, at vi nu risikerer at lave en ny boble, fordi vi nu gentager historien med en meget lav rente. Den østrigske skole, mener, at den eneste vej ud af krisen så at sige er ved hårdt arbejde og opsparing, og højere renter. Effekten vil så være at vi på den korte bane skulle få en større nedtur, men til gengæld kommer stærkere ud på den anden side? Korrekt? (simplificeret)
Spørgsmålet er om stater kan udarbejde retningslinjer for uafhængige nationalbanker, som følger den Østrigske skole? Noget andet er om de vil - da det jo vil medføre en betydelig afgivelse af politisk magt! Men for at modsige mig selv lidt - er det ikke sådan, at Nationalbanker allerede er uafhængige institutioner - forholdsvis i hvertfald, men dog styret efter forskellige målsætninger?
Jeg er iøvrigt enig i, at det er den lave rente som er hovedårsagen til krisen, men har aldrig kunnet give nogle valide forklaringer til et alternativ, når jeg debatterer.
Det ville være rigtig rart, hvis nogle ville kunne bidrage med mere oplysning om det her helt fundamentalt vigtige emne, hvor Nationalstater jo alle over en kam har "løst krisen" ved øget gældsætning og lav rente efter Keynes modeller. Nu mangler vi så at sige bare inflationen for at den østrigske skoles forudsigelser bliver opfyldt.
Spørgsmålet er om stater kan udarbejde retningslinjer for uafhængige nationalbanker, som følger den Østrigske skole?At gå tilbage til guldstandarden, som vi jo havde i Danmark forvaltet af Nationalbanken, ville formentlig være en sådan retningslinje, der opfylder tankerne i Østrigerskolen.
Ikke at jeg personligt tror, det er realistisk.
Det er min forståelse, men den tilføjelse at østrigere ikke som sådan ønsker en høj rente. Renten skal afspejle opsparingen og tilgængelige resourcer. Den kan så være høj eller lav. Det er op til markedet.
"Men for at modsige mig selv lidt - erdet ikke sådan, at Nationalbanker allerede er uafhængige institutioner- forholdsvis i hvertfald, men dog styret efter forskelligemålsætninger?"
Måske (ved ikke hvor uafhængige de er i praksis), men det er stadig planøkonomi at nogle få mennesker skal sidde og bestemme en rentesats udenom markedet. Og man mister derved de signaler som en fri rente fortæller markedet.
Inflation er jo reelt beskatning af dem der får de nye penge sidst. Skal folk som ikke er på valg kunne udstede skatter? Det synes jeg er både uliberalt og udemokratisk.
Jeg har fundet det ret frustrerende, når jeg har deltaget i private debatter om baggrunden for finanskrisen, at jeg ikke har kunnet give nogle valide alternativer til, hvordan vi undgår en lignende krise igen. Jeg er dog ret overbevist om, at øget regulering næppe er svaret, så derfor er diskussionen om en markedsstyret regulering af renten jo central.
Du skriver selv indledningsist i din rigtigt gode artikel - i øvrigt.
"Vi har efterhånden vænnet os så meget til at lade Nationalbanken styrerenten, at vi knap kender til andet. Men renten kunne være styret af etfrit marked",
Og det er denne del, som jeg gerne ville have belyst mere....
Jeg har computersupport som en del af mit arbejde...
Nationalbanken dikterer jo ikke den rente, andre skal tage i frie forretningstransaktioner, og ved at sætte deres rente højt, overlades det til andre at overtage udlånene ved at tage lavere renter. På den måde kan centralbankerne relativt nemt tage en mere tilbagetrukket rolle. Det er udlånene af nytrykte penge til meget lave renter, der giver dem en særlig magt.
Andre tanker om emnet?
Jeg har fundet det ret frustrerende,når jeg har deltaget i private debatter om baggrunden for finanskrisen,at jeg ikke har kunnet give nogle valide alternativer til, hvordan viundgår en lignende krise igen.På det punkt er folk i Østrigerskolens tradition (f.eks. Marc Faber) ganske klare:
Lad være med at føre ekspansiv pengepolitik. Punktum.
Det er logisk at man fastlægger værdien af kronen relativt til dem vi er i finansielt fællesskab med. Eller rettere vores handelspartnere. Derved er det jo umiddelbart logisk at lægge sig op af euroen da vi ønsker fri bevægelighed af arbejdskraften i eu (og værdien af ens arbejde gennem et antal år bliver relativt konstant og sammeligneligt over tid).
Men derimod kunne jeg godt tænke mig at filosofere lidt i en anden retning end fastKURS politik. Når vi nu ikke er i euroen og har en mere fleksibel valuta kunne man jo vælge at have fastRENTE med euroen. Det ville jo betyde, at kronens værdi ville være lidt mere flydende i forhold til euroen, men stadig følge samme politik.
Derved ville vi få nogle fordele i en krisetid, hvor kronen vil falde lidt i værdi i forhold til euroen (i stedet for øget rentespan i fastkurspolitik) og derved øge den udenlandske efterspørgsel på danske produkter og ydelser. Altså vil eksporten have tendens til at stige. Samtidig bliver udenlandske varer lidt dyrere for danskerne og derved dæmper importen. Altså forbedres betalingsbalancen som tendens i en lavkonjunktur.
I en højkonjunktur vil kronen nærme sig euroen (relativt) og dermed udfase dæmpningen naturligt.
Og så forstår jeg ikke helt præmissen om, at der ikke allerede føres markedsorienteret rentepolitik.
I en højkonjunktur er efterspørgslen på kapital stor fra virksomhederne og her føres der "højrente politik" og i en krise falder efterspørgslen på lån og man fører "lavrente politik". Skulle det ikke allerede være tilsvarende situationen ved ren markedsvilkår?
Gør man det, vil det være den værdiskabende produktion i Danmark, der er den ultimative støtte af kronekursen.
Ien højkonjunktur er efterspørgslen på kapital stor fra virksomhederneog her føres der "højrente politik" og i en krise falder efterspørgslenpå lån og man fører "lavrente politik". Skulle det ikke allerede væretilsvarende situationen ved ren markedsvilkår?"
Markedsbestemt rente afhænger af graden af opsparing og antal lånere. Dvs udbud og efterspørgsel. Ingen enkeltperson kan gå ind og sige hvad den rigtige rente er, dermed heller ikke nationalbanken. Du kan ikke kalde det markedsbaseret når en central instans udskriver skatter (via inflation) og låner afkastet billigt til andre helt uafhængigt af opsparing. Markedet fungerer ved frivillighed.
- Det gør jeg heller ikke. Læs igen.
Det er jo ikke politikerne der bestemmer renten. Det gør nationalbanken. Pt på basis af en politisk bestemt fastkurspolitik med euroen. Der igen styres som følge af markedets op og nedture. Ville det ikke give ret meget samme billede?
Men det vil jo også være politisk bestemt at følge alt muligt andet, men ikke at skrue op og ned for renten i situationen. Det er jo netop derfor vi har en uafhængig nationalbank.
I øvrigt eksisterer der jo også et frit rentemarked i bankerne. De er jo ikke tvunget til at låne penge af nationalbanken...
Det gør det kun endnu værre. De kan ikke stemmes ud.
"I øvrigt eksisterer der jo også et frit rentemarked i bankerne. De er jo ikke tvunget til at låne penge af nationalbanken..."
Man er heller ikke tvinget til at modtage kontanthjælp og andre ydelser, men det gør rigtig mange.
Jeg kan huske, da en svensk krone kostede 1,45 danske kroner. I dag kan jeg få den for det halve.
Det betyder, at Sverige for mig er et billigt feriemål i dag, medens Danmark for en svensker er et dyrt feriemål. Det kan godt være, det gavner beskæftigelsen i Sverige, at jeg holder ferie derovre. Var jeg svensker, ville jeg dog hellere være på ferie i Danmark end at gå hjemme i Sverige og gøre rent efter danske turister :))
Svenskerne er ikke selvforsynende, de importerer blandt andet levnedsmidler. Svenskerens leveomkostninger må stige i takt med den svenske krones faldende værdi. Hvor sjovt er det? Han kan selvfølgelig kræve lønforhøjelse som kompensation for de stigende leveomkostninger. Får han det, vil Sverige være i samme situation som Danmark var, inden Schlüter-regeringerne kom til. Inflation og devalueringer i en ond spiral.
Skov
Var jeg svensker, ville jeg doghellere være på ferie i Danmark end at gå hjemme i Sverige og gøre rentefter danske turister :))Joeh - men hvem er det lige, der tjener penge her..?
Flere artikler fra Økonomi
Reaktion på artiklen "Akademikerboom skærper jobkampen"
Udgivet for 19 timer og 30 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 11/02 14:11 til Boblere af Jens V. Christiansen
Sydbank: Græsk statsbankerot sandsynlig
Udgivet for 18 timer og 42 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 11/02 15:03 til Boblere af Afskaftopskattennu
Kilde: epn.dk
Græsk arrestordre på dansk embedsmand
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 51 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 10/02 19:25 til Boblere af Jimmi K
Kilde: ekstrabladet.dk
V kræver samråd om IC4: Alternativet kan være brugte israelske IC3 | Ingeniøren
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 12 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 10/02 19:43 til Boblere af Henrik Lundquist
Kilde: ing.dk
Eurozonen: Tre skarpe krav til grækerne - dr.dk/Nyheder/Udland
Udgivet for 1 dag, 17 timer og 20 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 10/02 08:21 til Boblere af Stephan W
Kilde: dr.dk
Græsk avis fremstiller Merkel i nazi-uniform
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 09/02 19:28 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: politiken.dk
Kynisk cheføkonom har ingen tillid til Grækenland
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 09/02 10:54 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: borsen.dk
Bernstein: Finanspagt fører til juridisk strid
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 09/02 16:51 til Boblere af Einer T. Ludvigsen
Kilde: borsen.dk
Kassen er tom: Snart skal bilister betale for at bruge veje og broer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 09/02 10:37 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: ing.dk
KMD arbejder på gigantisk kommunalt it-projekt - Computerworld
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 09/02 08:25 til Boblere af VurderSelv
Kilde: computerworld.dk
Vestager: Finanspagt skal genskabe tillid til demokratiet
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 09/02 15:36 til Boblere af A Rasmussen
Kilde: borsen.dk
Derfor går det godt i Sverige: Faldende skattetryk og økonomiske reformer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 08/02 11:15 til Boblere af Martin Ågerup
Kilde: dn.se
Hvordan et skattefradrag bliver til en skattestigning
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 08/02 11:17 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
Hvem betaler indkomstskat i Danmark?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 08/02 15:19 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
Piloter i SAS - Dansk kabinepersonale lever på deres egen planet
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 08/02 14:30 til Boblere af Afskaftopskattennu
Kilde: di.se
Sådan opstod finanskrisen (The Crisis of Credit, explained)
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 08/02 08:11 til Boblere af Aarup
Kilde: youtube.com
Finansskat vil ramme boligejerne
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 08/02 12:51 til Boblere af A Rasmussen
Kilde: epn.dk
Danske dagligvarer er Europas dyreste - Mad
Udgivet for 5 dage siden i Økonomi
Tilføjet 07/02 09:30 til Boblere af KristianLarsen
Kilde: bt.dk
Corporatism Is Not the Free Market | Reason Magazine
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 07/02 10:55 til Boblere af Nicklas Augustine
Kilde: reason.com
EUROderes tilliden i det finansielle system?
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
|
Om Henrik Ræder Clausen Ned med skatten, op med humøret! Ny bog: Cypern i halvmånens skygge. Bestil hos boghandler eller bibliotek. ISBN 978-87-91107-37-5 Min... Se Henrik Ræder Clausens profil eller Følg Henrik Ræder Clausen |
Svend Auken: Betal mine dummebøder, eller jeg smadrer dig! 11/02 23:50 - 84 klik
JP's leder om leksikon.org: Propagandisterne 12/02 06:54 - 78 klik
Radikal: Jeg håber jeres kæreste dør 11/02 18:18 - 67 klik
Juicekæde risikerer kæmperegning efter kontrolbesøg - Media | www.business.dk 11/02 10:36 - 61 klik
DMI totalt til grin: 2011 var et meget varmt år! 11/02 22:33 - 56 klik
Juicekæde risikerer kæmperegning efter kontrolbesøg - Media | www.business.dk 11/02 10:36 - 937 klik
Gallup: Blå blok udbygger sit solide forspring 11/02 07:21 - 551 klik
Vindmøller og den forbudte kernekraft. 11/02 12:42 - 431 klik
Skal staten begrænse rygning? - se JBO i clinch med Flemming Møller Mortensen 09/02 20:41 - 409 klik
|
|
Danmark som forgangsland Tilføjet 09/02 17:21 af Allan H. Nielsen |
|
|
Fra Hayek til de Historieløse Tilføjet 05/02 13:50 af Kasper Planeta Kepp |
|
|
Tobinskat: Den forkerte løsning på det forkerte problem Tilføjet 31/01 09:44 af Henrik Ræder Clausen |
|
|
Er de nyuddannede og studerende simpelthen bare for forkælede? Tilføjet 28/01 19:19 af Maria Holme Overgaard |
|
|
Skolens stjernestunder Tilføjet 26/01 08:37 af Lasse Birk Olesen |
| Flere klummer | |

Bookmarklet

