Flere topledere i dansk erhvervsliv har på det seneste kritiseret politikerne over en bred kam for ikke at tage Danmarks økonomiske udfordringer tilstrækkeligt alvorligt. Kritikken er særdeles berettiget, kærkommen og nødvendig.
Men desværre har kritikken efterladt det indtryk, at det kan være nogenlunde hip som hap for økonomien, om den førte politik er regeringens eller oppositionens. Det er bestemt ikke længere tilfældet, selvom der i en årrække har været noget om det.
VK-regeringens økonomiske politik er problematisk på en række punkter. Men S/SF alternativet er beklageligvis værre. Langt værre. Jeg er ikke sikker på, at det er gået op for erhvervslivets top, hvor vækst- og erhvervsfjendsk oppositionens politik er blevet.
I deres seneste udspil til finanslov lægger S og SF op til at hæve skatterne med godt 33 mia. kr. over de næste tre år. Danmark har i forvejen verdens højeste skattetryk. S og SF vil med deres forslag yderligere befæste denne tvivlsomme førsteplads. Vi vil øge afstanden til nummer to på listen – Sverige – hvor den borgerlige regering er gået til valg på at sænke skatterne.
S og SF vil blandt andet indføre en ekstraskat på fem procentpoint på al indtægt over en million kr. Dermed vil man straffe de mest produktive og hårdtarbejdende borgere. Deres marginalskat bliver godt 61 pct. Men derudover skal man tage højde for, at Danmark har verdens højeste forbrugsskatter. Det betyder, at borgerne får mindre gavn af en ekstra tjent krone, når den skal omsættes i forbrug. En ny mobiltelefon bliver ikke bedre af at være pålagt en moms på 25 pct. – den bliver bare dyrere. Derfor er økonomer enige om, at når man skal se på skatternes effekt på lysten til at yde en ekstra indsats, skal man medregne effekten af forbrugsskatter. Det kalder man den sammensatte marginalskat. I dag har højtlønnede en sammensat marginalskat på hele 67,2 pct. Den vil S og SF hæve til 71,3 pct.
Effekten heraf vil være at mindske tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats, til at gøre karriere og til at uddanne og dygtiggøre sig. Man gør det også meget vanskeligt for dansk erhvervsliv at tiltrække de dygtigste vidensarbejdere fra udlandet, og man øger sandsynligheden for, at nogle af de mest produktive og hårdtarbejdende danskere søger nye græsgange i andre lande, hvor deres evner bliver mere værdsat.
Derudover vil S og SF øge erhvervsskatterne med fem mia. kr. De specificerer ikke hvordan, men partierne har tidligere bebudet, at de ville hæve selskabsskatten fra 25 til 28 pct. Siden har man trukket lidt i land, men det er i dag uklart, hvordan de højere erhvervsskatter skal inddrages. Allerede i dag har Danmark en meget høj beskatning af investeringer i erhvervslivet. Selskabsskatten ligger ganske vist på en forholdsvis favorabel 19. plads ud af 30 OECD-lande. Men afkastet af investeringer beskattes yderligere, når der udbetales udbytte. Danmark har verdens fjerde højeste aktieavancebeskatning. Det giver en samlet skat på investeringer, som allerede i dag er verdens tredje højeste. Også denne position vil S og SF befæste med et endnu højere skattetryk. De sætter endda trumf på ved også at indføre en aktieomsætningsafgift.
Højere skat på afkastet af investeringer medfører færre investeringer og dermed lavere vækst i produktiviteten, lønningerne og velstanden i samfundet.
Endelig vil S og SF hæve en række andre skatter og afgifter, som vil belaste både erhvervslivet og forbrugerne yderligere. Samlet set svarer den planlagte skattestigning til, at en gennemsnitsfamilie mister ca. 1.000 kr. om måneden. Og i sidste ende havner regningen for højere skatter altid hos borgerne. Danskerne har i forvejen et privatforbrug, som ligger meget lavt – lavere end grækernes, for eksempel.
Alle disse tiltag er gift for væksten og velstanden i vores samfund. Dansk erhvervsliv er i forvejen meget hårdt presset i den globale konkurrence. Under den nuværende krise er godt 200.000 private jobs forsvundet. Siden 1997 er Danmark gradvist sakket agterud, når det gælder velstand: Fra en sjette plads til i dag en 11. plads i OECD. Prognoserne siger, at det vil fortsætte i de kommende år, hvis vi ikke gør noget for at gøre erhvervslivet mere konkurrencedygtigt.
VK-regeringen gør ikke nok for at trække i den rigtige retning. Men S og SF trækker ganske enkelt i den forkerte retning. Deres forslag vil medføre ringere konkurrenceevne, lavere produktivitetsfremgang og lavere vækst. Det sidste erhvervslivet har brug for, er nye skattebyrder, som vil øge et allerede meget højt omkostningsniveau i Danmark.
Denne kommentar blev bragt i Politiken lørdag den 18. september i min faste rubrik Modpol, hvor jeg skriver hver anden lørdag
Men desværre har kritikken efterladt det indtryk, at det kan være nogenlunde hip som hap for økonomien, om den førte politik er regeringens eller oppositionens. Det er bestemt ikke længere tilfældet, selvom der i en årrække har været noget om det.
VK-regeringens økonomiske politik er problematisk på en række punkter. Men S/SF alternativet er beklageligvis værre. Langt værre. Jeg er ikke sikker på, at det er gået op for erhvervslivets top, hvor vækst- og erhvervsfjendsk oppositionens politik er blevet.
I deres seneste udspil til finanslov lægger S og SF op til at hæve skatterne med godt 33 mia. kr. over de næste tre år. Danmark har i forvejen verdens højeste skattetryk. S og SF vil med deres forslag yderligere befæste denne tvivlsomme førsteplads. Vi vil øge afstanden til nummer to på listen – Sverige – hvor den borgerlige regering er gået til valg på at sænke skatterne.
S og SF vil blandt andet indføre en ekstraskat på fem procentpoint på al indtægt over en million kr. Dermed vil man straffe de mest produktive og hårdtarbejdende borgere. Deres marginalskat bliver godt 61 pct. Men derudover skal man tage højde for, at Danmark har verdens højeste forbrugsskatter. Det betyder, at borgerne får mindre gavn af en ekstra tjent krone, når den skal omsættes i forbrug. En ny mobiltelefon bliver ikke bedre af at være pålagt en moms på 25 pct. – den bliver bare dyrere. Derfor er økonomer enige om, at når man skal se på skatternes effekt på lysten til at yde en ekstra indsats, skal man medregne effekten af forbrugsskatter. Det kalder man den sammensatte marginalskat. I dag har højtlønnede en sammensat marginalskat på hele 67,2 pct. Den vil S og SF hæve til 71,3 pct.
Effekten heraf vil være at mindske tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats, til at gøre karriere og til at uddanne og dygtiggøre sig. Man gør det også meget vanskeligt for dansk erhvervsliv at tiltrække de dygtigste vidensarbejdere fra udlandet, og man øger sandsynligheden for, at nogle af de mest produktive og hårdtarbejdende danskere søger nye græsgange i andre lande, hvor deres evner bliver mere værdsat.
Derudover vil S og SF øge erhvervsskatterne med fem mia. kr. De specificerer ikke hvordan, men partierne har tidligere bebudet, at de ville hæve selskabsskatten fra 25 til 28 pct. Siden har man trukket lidt i land, men det er i dag uklart, hvordan de højere erhvervsskatter skal inddrages. Allerede i dag har Danmark en meget høj beskatning af investeringer i erhvervslivet. Selskabsskatten ligger ganske vist på en forholdsvis favorabel 19. plads ud af 30 OECD-lande. Men afkastet af investeringer beskattes yderligere, når der udbetales udbytte. Danmark har verdens fjerde højeste aktieavancebeskatning. Det giver en samlet skat på investeringer, som allerede i dag er verdens tredje højeste. Også denne position vil S og SF befæste med et endnu højere skattetryk. De sætter endda trumf på ved også at indføre en aktieomsætningsafgift.
Højere skat på afkastet af investeringer medfører færre investeringer og dermed lavere vækst i produktiviteten, lønningerne og velstanden i samfundet.
Endelig vil S og SF hæve en række andre skatter og afgifter, som vil belaste både erhvervslivet og forbrugerne yderligere. Samlet set svarer den planlagte skattestigning til, at en gennemsnitsfamilie mister ca. 1.000 kr. om måneden. Og i sidste ende havner regningen for højere skatter altid hos borgerne. Danskerne har i forvejen et privatforbrug, som ligger meget lavt – lavere end grækernes, for eksempel.
Alle disse tiltag er gift for væksten og velstanden i vores samfund. Dansk erhvervsliv er i forvejen meget hårdt presset i den globale konkurrence. Under den nuværende krise er godt 200.000 private jobs forsvundet. Siden 1997 er Danmark gradvist sakket agterud, når det gælder velstand: Fra en sjette plads til i dag en 11. plads i OECD. Prognoserne siger, at det vil fortsætte i de kommende år, hvis vi ikke gør noget for at gøre erhvervslivet mere konkurrencedygtigt.
VK-regeringen gør ikke nok for at trække i den rigtige retning. Men S og SF trækker ganske enkelt i den forkerte retning. Deres forslag vil medføre ringere konkurrenceevne, lavere produktivitetsfremgang og lavere vækst. Det sidste erhvervslivet har brug for, er nye skattebyrder, som vil øge et allerede meget højt omkostningsniveau i Danmark.
Denne kommentar blev bragt i Politiken lørdag den 18. september i min faste rubrik Modpol, hvor jeg skriver hver anden lørdag
