BookmarkletTilføj til    |
Rød plan fra S og SF vil være gift for vækst og velstand
Udgivet for 612 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/09 12:31 til Boblere af Martin Ågerup
Flere topledere i dansk erhvervsliv har på det seneste kritiseret politikerne over en bred kam for ikke at tage Danmarks økonomiske udfordringer tilstrækkeligt alvorligt. Kritikken er særdeles berettiget, kærkommen og nødvendig.
Men desværre har kritikken efterladt det indtryk, at det kan være nogenlunde hip som hap for økonomien, om den førte politik er regeringens eller oppositionens. Det er bestemt ikke længere tilfældet, selvom der i en årrække har været noget om det.
VK-regeringens økonomiske politik er problematisk på en række punkter. Men S/SF alternativet er beklageligvis værre. Langt værre. Jeg er ikke sikker på, at det er gået op for erhvervslivets top, hvor vækst- og erhvervsfjendsk oppositionens politik er blevet.
I deres seneste udspil til finanslov lægger S og SF op til at hæve skatterne med godt 33 mia. kr. over de næste tre år. Danmark har i forvejen verdens højeste skattetryk. S og SF vil med deres forslag yderligere befæste denne tvivlsomme førsteplads. Vi vil øge afstanden til nummer to på listen – Sverige – hvor den borgerlige regering er gået til valg på at sænke skatterne.
S og SF vil blandt andet indføre en ekstraskat på fem procentpoint på al indtægt over en million kr. Dermed vil man straffe de mest produktive og hårdtarbejdende borgere. Deres marginalskat bliver godt 61 pct. Men derudover skal man tage højde for, at Danmark har verdens højeste forbrugsskatter. Det betyder, at borgerne får mindre gavn af en ekstra tjent krone, når den skal omsættes i forbrug. En ny mobiltelefon bliver ikke bedre af at være pålagt en moms på 25 pct. – den bliver bare dyrere. Derfor er økonomer enige om, at når man skal se på skatternes effekt på lysten til at yde en ekstra indsats, skal man medregne effekten af forbrugsskatter. Det kalder man den sammensatte marginalskat. I dag har højtlønnede en sammensat marginalskat på hele 67,2 pct. Den vil S og SF hæve til 71,3 pct.
Effekten heraf vil være at mindske tilskyndelsen til at yde en ekstra indsats, til at gøre karriere og til at uddanne og dygtiggøre sig. Man gør det også meget vanskeligt for dansk erhvervsliv at tiltrække de dygtigste vidensarbejdere fra udlandet, og man øger sandsynligheden for, at nogle af de mest produktive og hårdtarbejdende danskere søger nye græsgange i andre lande, hvor deres evner bliver mere værdsat.
Derudover vil S og SF øge erhvervsskatterne med fem mia. kr. De specificerer ikke hvordan, men partierne har tidligere bebudet, at de ville hæve selskabsskatten fra 25 til 28 pct. Siden har man trukket lidt i land, men det er i dag uklart, hvordan de højere erhvervsskatter skal inddrages. Allerede i dag har Danmark en meget høj beskatning af investeringer i erhvervslivet. Selskabsskatten ligger ganske vist på en forholdsvis favorabel 19. plads ud af 30 OECD-lande. Men afkastet af investeringer beskattes yderligere, når der udbetales udbytte. Danmark har verdens fjerde højeste aktieavancebeskatning. Det giver en samlet skat på investeringer, som allerede i dag er verdens tredje højeste. Også denne position vil S og SF befæste med et endnu højere skattetryk. De sætter endda trumf på ved også at indføre en aktieomsætningsafgift.
Højere skat på afkastet af investeringer medfører færre investeringer og dermed lavere vækst i produktiviteten, lønningerne og velstanden i samfundet.
Endelig vil S og SF hæve en række andre skatter og afgifter, som vil belaste både erhvervslivet og forbrugerne yderligere. Samlet set svarer den planlagte skattestigning til, at en gennemsnitsfamilie mister ca. 1.000 kr. om måneden. Og i sidste ende havner regningen for højere skatter altid hos borgerne. Danskerne har i forvejen et privatforbrug, som ligger meget lavt – lavere end grækernes, for eksempel.
Alle disse tiltag er gift for væksten og velstanden i vores samfund. Dansk erhvervsliv er i forvejen meget hårdt presset i den globale konkurrence. Under den nuværende krise er godt 200.000 private jobs forsvundet. Siden 1997 er Danmark gradvist sakket agterud, når det gælder velstand: Fra en sjette plads til i dag en 11. plads i OECD. Prognoserne siger, at det vil fortsætte i de kommende år, hvis vi ikke gør noget for at gøre erhvervslivet mere konkurrencedygtigt.
VK-regeringen gør ikke nok for at trække i den rigtige retning. Men S og SF trækker ganske enkelt i den forkerte retning. Deres forslag vil medføre ringere konkurrenceevne, lavere produktivitetsfremgang og lavere vækst. Det sidste erhvervslivet har brug for, er nye skattebyrder, som vil øge et allerede meget højt omkostningsniveau i Danmark.
Denne kommentar blev bragt i Politiken lørdag den 18. september i min faste rubrik Modpol, hvor jeg skriver hver anden lørdag
20 Kommentarer
Skrevet af 
Skrevet af Danskernes købekraftskorrigerede private forbrug er lavere end grækernes. Se dette notat:
http://www.cepos.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/Notat_-_Danske_familier_har_lavt_privat_forbrug_-_9_pct__under_EU15-gennemsnittet.pdf. Figur 1a.
Martin
Skrevet af Danskerne er selvfølgelig ikke fattigere end Grækerne. BNP i Danmark er tæt på det dobbelte af Grækenland's. Grækerne ligger nr. næst-sjok i offentligt forbrug i EU og en anelse højere end Danskerne i privat forbrug. Dette betyder bare at Grækerne (med færre samlede midler) selv skal betale for de fleste af de ydelser vi andre får leveret gennem det offentlige. Det der derefter er tilbage til fladskærme, sommerferie, samtalekøkkener, sommerhus etc. - som vi normalt kalder forbrug er meget meget mindre for en Græker end det er for en Dansker.
Skrevet af jeg kan ikke helt få de fem mia. kr. i øgede skatter på erhvervslivet til at stemme. Det rigtige tal er desværre næsten dobbelt så højt:
I Fair Forandring forslog S og SF følgende skattestigninger for erhvervslivet:
- Reform af selskabsskatten, (skal først gennemføres når konjunkturerne vender) (3,2 mia. kr.)
- Forhøjelse af lønsumsafgiften med ca. 2,5 procentpoint (1 mia. kr.)
- Ensartet kulbrintebeskatning (Skattekommissionens forslag) (100 mio. kr.)
- Lukning af skattehuller (1 mia. kr.)
- Forbedring af ligningen og skatteinddrivelsen over for selskaber (1 mia. kr.).
- Arbejdsskadeafgift på farligt arbejdsmiljø (500 mio. kr.)
- Forhøjet NOx-afgift (1 mia. kr.)
- Højere afgifter på forurening fra landbruget (1,1 mia. kr.)
- Højere kørselsafgifter på lastbiler (1,5 mia. kr.)
I Fair Løsning blev det nærmere præciseret, hvordan S og SF forestiller sig at selskabsskatten skal ændres, således at den bidrager med yderligere 3,2 mia. kr. En mia. kr. skal hentes ved at hæve selskabsskatten for finansielle virksomheder, således at disse samlede bidrag (inkl. lønsums-afgiften) kommer op på 2 mia. kr. De resterende 2,2 mia. kr. skal hentes fra erhvervslivet generelt; enten i form af beskæring i erhvervsstøtte (inkl. skatteudgifter), strammere afskrivningsregler, eller i yderste konsekvens gennem forhøjelser af selskabsskattesatsen.
Alt i alt vil S og SF øge skatten på erhvervslivet med 10,4 mia. kr. (2009-niveau), hvoraf den ene mia. skal tilbageføres til erhvervslivet i form af fradrag til virksomheder, der foretager klimainvesteringer. I Fair Løsning afsatte partierne yderligere 1,2 mia. kr. til forskellige erhvervspolitiske initiativer, uden at det dog fremgår, hvordan denne støtte tænkes udmøntet, herunder om der evt. bliver tale om målrettede skattelempelser.
Vi er vist ikke uenige. Jeg er enig med dig i, at den samlede belastning er større end 5 mia. kr. Som jeg skriver efter at have nævnt de ca. 5 mia. i erhvervsskatter: "Endelig vil S og SF hæve en række andre skatter og afgifter, som vil belaste både erhvervslivet og forbrugerne yderligere". Det vanskelige er, at de er meget ukonkrete i deres forslag. Der står for eksempel ikke, hvordan de fem mia. skal opkræves.
Skrevet af De røde trykker måske bare lidt mere på speederen, men med VKO skal vi såmænd også nå målet, blot nogle få måneder senere.
Kun R og Liberal Alliance tør tale om at ændre retningen
Ydermere kan man forsøge at gøre journalisterne bevidste om, i hvor høj grad de er præget af velfærdsstatslig vanetænkning, at der faktisk findes moralske og økonomiske argumenter for sådan noget som at sætte grænser for politik.
Endelig kunne man forsyne deltagerne med lister over alternativ spørgeteknik, så vi undgår for mange interviews med ofre for påståede nedskæringer, hvor der ikke bliver skelet til det brede samfundsperspektiv: finansieringen, og hvor der ikke bliver udøvet kildekritik over for de bagmænd, der stiller ofrene til rådighed for medierne: interesseorganisationer med snæversynede interessser.
Anker 2 - om det så blive den blå eller røde Anker 2 - har gået planken ud.
Det man ikke vil høre, skal man nok undgå at høre.
Mit bud er, at vi skal nok fem år frem, før der kommer et nedskærings og genopretningskatalog der ligner noget.
Begge fløje er mig bekendt relativt overbevist om, at vi bare har en af de hårdere kriser, dog er den ikke hårdere, end den snart er ovre, så buldrer vi derudaf igen.
Der er ikke blevet gjort andet end at sprede gift for dette lands økonomiske udvikling i et årti, S og SF vil bare sprede mere gift end andre.
Vi har en vækstrate, der indhenter lidt af et fald på 4,7 pct. sidste år i her i år og lidt næste år og lidt i 2012. Derefter står den på vækstrater på mellem 0,5-1,5 pct., for set med mine øjne tog vi nogle års glæder på forskud, både i privat og offentlig økonomi, med boligboblen og i halve krisetider i årene 2001-2004 havde vi faktisk vækstrater på mellem 0,4 og 0,7 pct.
Her et lille saks fra Nordeas cheføkonom, Helge J Pedersen, i dag:
Hvor kom væksten fra? I løbet af årene 2000-2009 er BNP målt i faste prisersteget med 9.3% i Danmark og 20.1% i Sverige. Den væsentligste bidragsyder til væksten i Sverige såvel som Danmark har været det private forbrug, der i begge lande har bidraget med hvad der svarer til mere end halvdelen af den samlede vækst. Et privatforbrug, der blandt andet har været understøttet af stigende boligpriser i en del af perioden. Derimod ser det noget anderledes ud på hver side af sundet, når man ser på vækstbidraget fra nettoeksporten, der har været positiv i Sverige men negativ i Danmark. Det isolerede vækstbidrag fra eksporten har været ganske pænt i begge lande, men i Danmark har det negative vækstbidrag fra importen været endnu større. Desuden er det værd at holde sig for øje, at det offentlige forbrug i Danmark har givet et vækstbidrag svarende til lige over halvdelen af den samlede vækst, mens bidraget i Sverige kun har svaret til omkring 10% af den samlede BNP vækst i perioden fra 2000 til og med 2009.
Og mere Helge:
Samtidig med den forbedrede evne til at konkurrerer på priserne har de svenske virksomheder også nydt godt af en solid fremgang i produktiviteten, der siden 2000 er vokset med en gennemsnitlig vækstrate på 1,5 pct. Til sammenligning er den danske produktivitet i den tilsvarende periode kun vokset med et gennemsnit på 0,3 pct. Kombinationen af en svækket real valutakurs og en solid produktivitetsudvikling fremkaldt en kraftig fremgang i den svenske eksport, der trods et stort fald under krisen er steget med 35 pct. siden 2001. I Danmark er eksporten i samme periode steget med mindre end det halve.
Forskellen i lønvæksten og at svenskerne nu trods et langt lavere niveau på lønkontoen faktisk har overhalet danskerne i købekraft, kommer han også lige omkring..
Denne lille diskrete kommentar på en kold gråvejrs dag, siger faktisk det meste. Det er en allerede forgiftet klumphval, som S og SF vil hælde mere gift på.
Men jeg synes ærligt talt ikke, at den blå regering har arbejdstøjet på. De sidder i kaffestuen og venter på at det holder op med at regne, så de kan gå og nusse lidt rundt uden for, som de plejer.
I mellemtiden har flere virksomheder og kompetent personer søgt andre himmelstrøg, og der skal mere end glanspoleret retorik om dette lands fortræffeligheder til at lokke dem tilbage.
'Plejer' døde den 15 september 2008. Hvor meget vækstpotentiale der er i dansk økonomi efter boligboblens midlertidige boost, efter overdreven offentligt forbrug og ansættelsesniveau, store lønfester, efter det private erhvervsliv har skåret til benet og er i højere grad flyttet ud, hvor meget vækstpotentiale er der tilbage? Jeg tror, at om 3-4 år vil vi igen se vækstrater under 1 pct og massive problemer med at drosle i en løbsk offentlig sektor i en grad, så det kan mærkes på nettogælden.
Og så er der lige forsvundet en masse arbejdspladser, alt andet lige færre med lønindkomst og flere med gæld:
Mellem 3 kvartal 2008 og 2 kvartal 2010:
Landbrug, skovbrug og fiskeri minus 7000 personer (dog mod 2 kvartal 2008 ingen forskel)
Industri, råstofindvinding og forsyningsvirksomhed minus 73.000 personer
Bygge og anlæg minus 40.000 personer
Handel og transport mv.minus 41.000 personer
Information og kommunikation ingen forskel
Finansiering og forsikring minus 1000
Ejendomshandel og udlejning minus 1000
Erhvervsservice minus 1000
Offentlig administration, undervisning og sundhed PLUS 12.000
Kultur, fritid og anden service PLUS 24.000
Men om fem år er vi måske heldige, at lillemand vil låne et halvt øre til behovet for at smide sutten væk. Jeg tror ikke man skal stikke næsen op efter det før, det kan også blive senere.
http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2010/03/18/175545.htm
Jeg synes egentlig personligt, at det er fint, at vi forsøger at bliver stærke inden for den fremtidsvigtige videnskabelige niché.
Men spørgsmålet er, om vi ikke burde smide pengene i forskning i stedet, så vi fremelsker produkter, der faktisk kan begå sig på normale markedsvilkår.
Flere artikler fra Økonomi
Million-lussing til Audi-ejer
Udgivet for 6 timer og 44 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:53 til Boblere af Jan B
Kilde: epn.dk
3 KommentarerTilliden til dansk økonomi redder 45.000 fra ledighed
Udgivet for 7 timer og 41 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 21:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
0 KommentarerSkolefolk vilde med at høre om Odder Kommunes skoleelevers iPads
Udgivet for 4 timer siden i Økonomi
Tilføjet 25/05 00:05 til Boblere af leif
Kilde: jp.dk
Nykredit indfører todelt boliglån 25. juni. Falder bidragssatserne så igen?
Udgivet for 3 timer og 58 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 24/05 17:32 til Boblere af leif
Kilde: finans.borsen.dk
fornuftigt forslag - og bydende nødvendigt
Udgivet for 18 timer og 3 minutter siden i Økonomi
Så lidt burde en filur koste
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 39 minutter siden i Økonomi
Thilo Sarrazin: “Europa braucht den Euro nicht” – kommenteret herfra ubeset på dansk
Udgivet for 1 dag, 10 timer og 39 minutter siden i Økonomi
Hvis Merkel nu ringede til Brixtofte
Udgivet for 1 dag, 19 timer og 58 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 08:46 til Boblere af Podia
Kilde: podia.dk
En dansk model: Ned med sort arbejde - Politiken.dk
Udgivet for 1 dag, 15 timer og 31 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 13:13 til Boblere af Thomas V. S. Gyldborg
Kilde: politiken.dk
Hvor der er vilje, er der en vej: Grækere indfører bytteøkonomi
Udgivet for 1 dag, 13 timer og 2 minutter siden i Økonomi
Tilføjet 23/05 14:27 til Boblere af leif
Kilde: epn.dk
Dårlig prognose: Danmark hænger fast i krisen de næste fem år
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 12:03 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: politiken.dk
Saxo Banks Steen Jakobsen: Europa begynder at acceptere behovet for reformer, mens Australien benægter
Udgivet for 2 dage siden i Økonomi
Tilføjet 22/05 13:16 til Boblere af Saxo Bank
Kilde: theaustralian.com.au
Bureaukrater lænser de offentlige kasser
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Danmark er EU-mestre i høje skatter
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 13:45 til Boblere af Jesper Ørsted
Kilde: kristeligt-dagblad.dk
Hvad bruges pengene til?
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 14:29 til Boblere af Anders Johansen
Kilde: hvadbrugespengenetil.dk
Tysk socialdemokrat imod euroen - voldsom debat i Tyskland
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 07:17 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: b.dk
Endgame for EU? - 'bank run' i Grækenland og Spanien accelererer
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 10:18 til Boblere af Svend Andersen
Kilde: spiegel.de
Danskerne kræver lavere skatter
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 23:25 til Boblere af Henrik Ræder Clausen
Kilde: epn.dk
Ejerne skændes om millionregning for rejsekort | Ingeniøren
Udgivet for 3 dage siden i Økonomi
Tilføjet 21/05 09:28 til Boblere af Censete libere
Kilde: ing.dk
Paul Krugmans magiske løsning
Udgivet for 4 dage siden i Økonomi
Tilføjet 20/05 20:05 til Boblere af synopsis-olsen
|
Om Martin Ågerup Martin Ågerup er direktør i tænketanken CEPOS. Han har tidligere arbejdet på Instituttet for Fremtidsforskning og i konsulentvirksomheden... Se Martin Ågerups profil eller Følg Martin Ågerup |
|
Unge rygere dulmer nerverne med smøger 23/05 05:47 - 34 klik
Million-lussing til Audi-ejer 24/05 21:53 - 28 klik
855.000 kr. skattekroner lige ned i lommen på 21-årig musiker 24/05 23:13 - 26 klik
Restauratør: 3F chikanerer mig hver dag 24/05 11:56 - 707 klik
HTS: Dine pensionspenge tilhører regeringen nu 24/05 14:19 - 473 klik
Tænk at livet koster livet! 23/05 22:39 - 466 klik
Eksperter: Lempelser åbner for flere dårligt uddannede indvandrere 24/05 10:18 - 355 klik
|
Tænk at livet koster livet! Tilføjet 23/05 22:39 af Thyra Frank |
|
HILSEN FRA KANTEN AF DEPRESSIONEN Tilføjet 23/05 17:04 af Niels Peder Ravn |
|
LA har (mere end) et imageproblem med udlændingepolitikken Tilføjet 18/05 15:09 af Torben Mark Pedersen |
|
Ældrebyrdens komme varsler et varigt farvel til folkepensionen Tilføjet 09/05 18:31 af Sasha Renate Bermann |
|
Socialismens besnærende konformitet Tilføjet 06/05 10:21 af Rasmus Brygger |
| Flere klummer | |
