Røvhulssubsidier

I rendestenen sidder en gammel mand med sin sukkersyge, slidte rolator og hullede sko og tigger om et måltid mad

Asger Jon,

21/10/2014

I rendestenen sidder en gammel mand med sin sukkersyge, slidte rolator og hullede sko og tigger om et måltid mad. Sådan vil mange komme af dage i fraværet af velfærdsstaten, må vi forstå ifølge dens tilhængere, men overvej, hvilken type person vi redder med velfærdsstaten. Hvem vil dø i rendestenen uden velfærdsstaten? Sig pænt velkommen til velfærdsrøvhullet.

Ole Birk Olesen skrev den fantastiske bog ”Taberfabrikken” om velfærdsstaten. Hvis bare det kun var tabere.

Den gode og fornuftige mand lever sit liv i integritet, produktivitet, foretagsomhed og forsørger hustru og børn, således at han i sin alderdom er omgivet af frugterne af sit liv, sit hjem, sin formue, sin hustru og sine børn. Denne mand har intet behov for velfærdsstaten.

Forestil dig på den anden side den pædofile mand, som hele sit liv med lys og lygte har ledt efter børn uden stærke forældrebørn, som er endt med at blive afsløret, og som nu er blevet gammel. Denne mand kommer til at ende som manden i indledningen uden en velfærdsstat. Præcis som det er passende.

Mellem disse to yderpoler befinder vi os alle sammen, men på grund af velfærdsstaten behøver vi ikke være flinke over for vores naboer og hinanden, for der er altid en velfærdsstat til at hjælpe os. Vi behøver ikke engang spare nogen penge op, eller leve sundt for at undgå dyre livsstilssygdomme, thi velfærdsstaten er der altid.

Vi hvide mænd af kristen kulturarv er det ypperste inden for vores art, både hvad angår teknologi, men også hvad angår moral. Det var hvide kristne mænd som begyndte på at afskaffe slaveriet. Det var hvide kristne mænd, som bekæmpede fascismen og kommunismen. Desværre er vi ikke nået i mål. Det store flertal af mennesker selv her hos os træffer deres beslutninger ikke ud fra moralske overvejelser, men udelukkende ud fra ”hvad kan jeg slippe afsted med? ”. Dette gjorde ikke noget, før velfærdsstaten kom, da mennesker var dybt afhængige af at have et godt forhold til lokalsamfundet, hvorfor man ikke kunne slippe af sted med så meget.

”Hvad har jeg lyst til lige nu, og hvad kan jeg slippe afsted med? ” ligger til grund for langt de fleste menneskers adfærd. Det giver sig udslag i børn med håbløst dårlige forældre. Hvor mange forældre kender du, som læste bøger om børneopdragelse, inden de blev forældre? Dette giver udslag i børn, der mobber andre børn, (og som vokser op og stjæler knallerter, og som bliver kørt ned, og som fremprovokerer passionerede debatindlæg på netaviser, som bliver fjernet af administratorer med en nidkærhed, som misundes selv af skattevæsenet).

Når du ser en enlig mor med små børn og tatoveringer på samme tid, så ser du i virkeligheden fremtidens fængselsfanger og se godt på pigernes babytøj. De kommer aldrig til at have så meget tøj på igen, før de selv er blevet enlige mødre. I fortiden var en kvindes liv ødelagt, hvis hun ikke valgte en dydig og flittig mand, men på grund af velfærdsstaten kan dumme kvinder slippe afsted med at vælge de der frække bad boys, som ikke gider hjælpe med børneopdragelsen, og de kan slippe afsted med at smide faren til børnene ud, første gang hun begynder at kede sig.

På den anden side kan unge mænd sidde og hygge sig med fifa på playstation, porno på bærbare computere, som sikkert i fremtiden må udstyres med vinduesviskere mellem skærmen og brugeren. Alt imens de bor på et billigt kollegieværelse uden for de større byer, shopper SU på grundforløb efter grundforløb på tekniske skoler, måske et vikarjob i ny og næ, og hvis der en måned er gået godt med penge på kontoen, er det afsted til La Belle i Aarhus, hvor negerludere står (og ligger) klar.

Hvad har den unge og fornuftige mand udsigt til? Han kan som en anden tumpe lyne op, ligge computerspillene fra sig, begynde på ingeniørhøjskolen med udsigt til tårnhøj registreringsafgift, tårnhøj topskat, irriterende venstreorienterede hystader som eneste hustru potentiale, mens hans eneste flugt er skriverier på en eller anden ynkelig netavis.

Vi har skabt et samfund af røvhuller ikke bare af kvinder og fremmede, men også af os selv. Lad os afskaffe velfærdsstaten. Lad os leve som mænd i kampen om dyder med mod og mandshjerte. Lad os genindføre fattigdommen med alt, hvad den indebærer, både som motivation og som straf. Lad os standse de her røvhulssubsidier, og spænde buen helt og se, hvor langt vi kan flyve.

Kilde: