Jeg synes da det er en god idé at ændre SU til lån, men der skal på en eller anden måde signaleres til de unge mennesker, det er ikke ligegyldigt, hvilken uddannelse i vælger. De studerende bør inden de starter kunne se, hvilke uddannelser, der er bedst til at få de unge i usubsidierede job. En måde at gøre dette på kunne være, at gøre SU 100kr højere om måneden for de uddannelser, der klarer sig godt og 100 kr for de uddannelser, der uddanner til offentlig forsøgelse. En forskel på 200kr ødelægger ingen studerendes økonomi, men får måske et antal til at tænke sig om en ekstra gang.

Der uddannes for mange på humaniora, men vi behøver jo heller ikke at affolke humaniora helt.

Problemet er at det lugter langt væk af den samme sociale ingeniørkunst vi ser fra venstrefløjen - hæv priserne på det 'usunde' og 'forkerte' og så skal befolkningen nok indrette sig til en mere optimeret livsstil.

'Belønningen' for de studerende på uddannelser med bedre fremtidsudsigter er jo deres bedre muligheder for at finde beskæftigelse, når de er færdige (og i mange tilfælde, imens de er i gang).

De studerende bør inden de starter kunne se, hvilke uddannelser, der er bedst til at få de unge i usubsidierede job.

Det kan man jo også allerede. Jeg tror vi er helt enige i at der skal meget mere marked ind over uddannelsesvalg. Den vej jeg foreslår er afskaffelse af SU, brugerbetaling på universiteter og lavere beskatning.

Jeg ved ikke om der uddannes for mange på humaniora. Hvis lønddanelsen var mere smidig i den anden ende, specielt i det offentlige, så det afspejlede udbud og efterspørgsel, så var det et klart mindre problem.

De studerende bør inden de starter kunne se, hvilke uddannelser, der er bedst til at få de unge i usubsidierede job.

Det kan man jo også allerede. Jeg tror vi er helt enige i at der skal meget mere marked ind over uddannelsesvalg. Den vej jeg foreslår er afskaffelse af SU, brugerbetaling på universiteter og lavere beskatning.

Jeg ved ikke om der uddannes for mange på humaniora. Hvis lønddanelsen var mere smidig i den anden ende, specielt i det offentlige, så det afspejlede udbud og efterspørgsel, så var det et klart mindre problem.

Præcis! Læger, jurister, økonomer, cand.polit.'er, etc. (ansat i statsadministrationen, kommuner og regioner) er i høj kurs - men ikke et ord om, at de indkomster, hvoraf de bidrager til statskassen, kommer fra selvsamme statskasse! Ren Ebberød Bank...

Meget gode pointer.

Enig. Korrelation er ikke kausal sammenhæng.

(Det tog mange år at få aflivet myten om at børnene kom med storkene, fordi der var en vis korrelation mellem de to fænomener. ha-ha). 

Hørte senest idag  i DR P1 storkefejltagelsen hos en socialantropolog Mathias Meyer, der frejdigt hævdede at korrelationen mellem livslængde og bopælskommune - fordi man havde observeret at folk lever længere i de velhavende kommuner uanset socialklasse - måtte betyde, at alle ville leve længere, hvis indbyggere i fattige kommuner og velhavende kommuner blev blandet mere jævnt på adresserne og der f.eks opførtes flere sociale (socialt belastede?) boliger i velhaverkommunerne.

Det ville have udløst en hjertelig latter hos overtegnede, hvis det ikke var taget gravalvorligt af statens radio og nu risikerer at blive studenterregeringens  politik.

Er du sikker på at der ikke er sket en korrektion for faktorer som rygning, uddannelse og indkomst? Alt andet lige bør livskvalitet som følge af gode bosætningsforhold give en bedre livskvalitet og dermed livslængde. 

Ja. Korrelation er aldrig kausal sammenhæng. Man medtager aldrig samtlige mulige forklaringsvariable og kan derfor overse den forklarende variabel.

Det var iøvrigt ikke boligforhold som sådan, men lokalisering, der var argumentet. Man ønskede at flytte rundt på socialt boligbyggeri, så de velhavende kommuner fik mere.

En slags omvendt smitteteori?

I givet fald kunne den jo virke begge veje, så indbyggerne i de rige kommuner også blev usunde.

Omvendt betyder  korrelationen mellem storkene og børnene jo ikke alene, at børnene ikke kan komme med storkene !

Har du da set undersøgelsen og hvad der er korrigeret for? 

Ja

Har du et link? 

http://www.dr.dk/P1/radioavisen/Radioavisen.htm

idag k 12

Jeg spurgte til undersøgelsen. Ikke et nyhedsindslag om den.

Ja, der ikke korrigeret for alt og alle mulige variable er ikke medinddraget.

Rygning, uddannelse og indkomst osv er der såvidt jeg kan se korrigeret for og personer med samme sociale status - høj som lav - påstås netop at være sundere i de rige kommuner end i de fattige. Der er altså øjensynlig en exogen faktor udenfor undersøgelsens målinger, der bonger ud.

Kan du da ikke smide linket? Kan ikke se det fra det du smed eller på http://www.sdu.dk.

http://www.sdu.dk/om_sdu/institutter_centre/ist_sundhedstjenesteforsk/forskning/forskningsenheder/sundhedsfremme/ph,-d-,d,-d-,-projekter/mathias+meijer

Mathias Meijer. Har lokalsamfund betydning for dødeligheden og kræfttilfælde i Danmark?

Baggrund :

Flere forskningsresultater tyder på, at folks adfærd, sundhed og dødelighed ikke alene afhænger af deres individuelle socioøkonomiske status, men også af hvilket lokalområder de bor i. Det kan både skyldes udbuddet og tilgængeligheden af sundhedsydelser, men i særdeleshed også infrastrukturelle afsavn, såsom parker og sportsfaciliteter hvor man kan få motion, butikker hvor man kan købe (u)sund mad, ligesom ens naboers sociale, kulturelle og økonomiske ressourcer også kan have en betydning for ens egen levevis. Skandinaviske studier har ikke fundet nogen klar sammenhæng mellem lokalsamfunds variation i dødelighed og deres grad af deprivation. Desuden har foreløbige resultater fra en dansk undersøgelse vist, at der ikke er sammenhæng mellem lokalområders dødelighed og deres socioøkonomiske profil (målt ved hjælp af Townsend indekset). Hypotesen er, at deprivation på områdeniveau er sværere at måle i de nordiske velfærdsstater grund af den økonomiske omfordeling og den universelle adgang til sundhedsydelser.

Formål :

- At undersøge, om lokalområder (sogne, kommuner og regioner) i Danmark har betydning for dødeligheden eller kræftincidens, når der tages højde individernes socioøkonomiske status. Der lægges vægt på at anvende andre typer områdevariable end man har gjort i udlandet. Hvis områder i sig selv viser sig at have indflydelse, betyder det, at folkesundhedsfremmende politikker og programmer ikke blot skal fokusere på individer alene, men også på lokalområders karakteristika.

- At konstruere et relativt deprivation indeks specifikt for Danmark, der kan forklare forskelle i dødelighed mellem kvarterer, ligesom Townsend Indekset kan gøre det i Storbritannien. Fordelene ved et sådan indeks er, at det er en enkel og praktisk måde at kortlægge befolkningens socioøkonomiske variation på, hvilket bl.a. kan anvendes til allokering af ressourcer til lokalområder eller til justering i epidemiologiske undersøgelser.

Data og metoder :

Undersøgelsens data indhentes primært fra Danmarks Statistiks registre. Populationen består af personer født mellem 1925 og 1984, der på et tidspunkt har boet i Danmark i 2004-2006 (n = 3,9 mio.), samt samtlige sogne, kommuner og regioner i Danmark. Data analyseres ved hjælp af multilevelanalyse, der bruges til at isolere en mulig områdeeffekt på generel mortalitet samt bryst-, tyktarms-, prostata- og lungekræft-incidens. Der justeres for gængse individuelle socioøkonomiske faktorer så som indkomst, uddannelse, erhverv, tilknytning til arbejdsmarkedet, etnisk oprindelse, civilstand, hvorvidt man er husejer og hvilken type bolig man bor i. Denne justering foretages for årene 2001-2003, altså tre år forud for død eller kræftdiagnose bolig, idet individuelle forhold ofte ændrer sig i tiden op til sådanne hændelser. Desuden undersøges det om faktorer på områdeniveau kan forklare en evt. variation i dødelighed eller kræftincidens mellem lokalområder. Foruden individdata der aggregeres til områdeniveau, vil områdevariablene bestå af faktorer så som befolkningstæthed, bygningstæthed, forurening, adgang til rekreative områder, tæthed af barer og muligheder for at dyrke sport og købe (u)sund mad. Der tillades en latenstid på både 10 og 15 år fra eksponering af et nabolags karakter til det evt. udmønter sig i død eller kræftsygdom

Ser ud til at bosætningen har en betydning for om man lever usundt eller ikke har den samme livskvalitet. Altså en højtlønnet vil leve kortere i et socialt belastet område, mens en med kort uddannelse vil leve bedre og længere i et område med gode økonomiske kår.

Altså omgivelserne påvirker livsførelsen. Der er ikke korrigeret for ryging, usund kost og druk. Disse variabler er jo netop en del af konsekvenserne ved at bo i et belastet område, ved siden af "kedelige" omgivelser.

Forklaringen kan jo være at det er de bedre begavede indenfor alle sociale lag, der bor i de velhavende kommuner eller der kan være alle mulige andre forklaringer på at folk bor, hvor de bor. F.eks at de uanset social status tilhører en specifik kultur, der indebærer sundere værdier. "Anyone for tennis?" eller "To kolde fra kassen"? 

Husk (jeg gentager)

Udsagn: Korrelation beviser aldrig kausal sammenhæng. Man medtager aldrig samtlige mulige forklaringsvariable og kan derfor overse den/de forklarende variable.

Hvis du er enig i ovenstående udsagn er dialogen slut for mit vedkommende.

Hvis du ikke er enig i ovenstående udsagn er dialogen også slut for mit vedkommende.

Tak for snakken.

Som man kan se, var der ikke et link til rapporten og dens konklusioner i dine indlæg.

Jeg kan heller ikke se, at der skulle være noget kontroversielt i en konklusion om at omgivelserne, værende det bygninger, naboer, grønne arealer mm. påvirker livskvaliteten og levealder.

Jeg har aldrig lovet dig et link til selve undersøgelsen, troll.

Du svarer ikke selv på noget argument, men fremfuser i det uendelige. Fordi du er en troll....

Endnu engang for Prins Knud/mine sidste ord til Afskaftopskattennu. Jeg undskylder til alle andre at jeg brugte plads og gik på den bøhmand !

Det fremgår af den lange beskrivelse af undersøgelsens baggrund, formål, data og metoder kopieret ovenfor, at der ikke er set på alle mulige forklaringsvariable, men nogle udvalgte og der er ikke "noget kontroversielt i en konklusion om at omgivelserne, værende det bygninger, naboer, grønne arealer mm. påvirker livskvaliteten og levealder". Heller ikke at de tænker sundere eller at månen er lavet af en grøn ost. Det er bare ikke sammenhænge, der  bevises af data. Du fatter ikke mit argument og leger troll. Spildte Guds ord på Ballelars.Godnat.

Såfremt det kun var medførte evner der var afgørende for indkomst og uddannelse, er der heller ikke de store argumenter for at sænke skatten på arbejde, da netop uddannelse og dygtiggørelse anføres som grunde til at sænke marginalskatten.

Der er jo andre argumenter for at sænke marginalskatten, 1) Det får folk til at arbejde mere, da de får mere ud af det 2) Folk arbejder smartere, da skævvridningen bliver mindre. Fx. at du tager et par timer mere på det job du er uddannet til og til gengæld får en maler til at male din garage, i stedet for du selv maler garagen.

Naturligvis. Korrektion - en del af argumenterne fjernes.

Jeg har også undret mig lidt over det, men det må vel være fordi de blot tager udgangspunkt i indkomsterne og ikke ser på, hvor pengene kommer fra. Iøvrigt tjener læger en høj løn i de fleste lande også der hvor sundhedssysterme er private.

Men det skulle da lige præcis være den eneste fordel ved et socialistisk system, at vi så kan aflønne lægerne lavere end de reelt fortjener ;)

Men en stor del af grunden til at læger er så vellønnede, det er jo at der i mange, mange år konsekvent er blevet uddannet meget få læger. 
Overvej lige hvordan lægernes løn ville se ud hvis nu at der var firit optag og mere end de 1400 studiepladser om året. Ja, mange ville droppe ud. Men der villle være et markant højere udbud af læger når de engang bliver færdige.
Det ville selvfølgeligt kræve at det samme skete over hele verden, da det er en generel tendens at uddanne (for) få læger.